Findus

Er det virkeligt nødvendigt øjeblikkeligt at forvandle en af de få tråde i Hyggesnak som stadigt lever op til navnet til endnu en kævl og ævl tråd?

... og her er så lige et link til programmet: https://www.dr.dk/tv/se/sugardaddy-soeges/sugardaddy-soeges

.... altså ikke af mig men det er titlen på et program der kommer 19.20 i aften på DR2. Den indeholder næppe noget nyt og ukendt, men for dem som er interesserede er programomtalen: Den amerikanske tv- journalist Lisa Ling opsøger subkulturer og usædvanlige og spændende lokalsamfund i USA's fjerneste afkroge. Med finanskrise, stigende studiegæld og ringe jobudsigter for nyuddannede, søger flere og flere unge kvinder bekendtskab med ældre, velhavende mænd, der til gengæld for selskab tilbyder at finansiere en del af deres liv. Er det en form for escortservice eller et skalkeskjul for prostitution?

Det første der faldt mig ind var "Isabella & co." - men det vist ikke så heldigt. Jeg er mest ovre i noget der ligner navnet på et 60'er popband: "Isabella & her allstars" "Isa & the Bellas"

Det er forhåbentlig "gik rundt og skrev" - hvis ikke du har gjort det, skal du anmelde ham, og han skal ud fra EG. Det er simpelthen ikke en acceptabel opførsel

Det er eftermiddag og allerede begyndt at blive mørkt da jeg hastede gennem Mejlgade. Jeg har været her hundredvis af gange før, og i dag har gaden det let deprimerende ”først i januar” præg med et par udtjent juletræer som er sat ud til storskald, og lidt halvopløst brugt fyrværkeri og det hele bliver ikke mindre trist af et lag sne der nu er ved at regne væk. Men jeg har travlt, for jeg har en aftale med en pige som jeg har store forventninger til, og faktisk er jeg ret sent på den. Jeg tjekker adressen og instruktionerne en gang til på tlf. mens jeg venter på grønt lys over Nørrebrogade, og krydser den så mens jeg prøver at undgår at træde i mudderet fra det evigtvarende vejarbejde. Pigen jeg skal besøge hedder Kati, en polsk pige der indimellem er i Aarhus, og som har fået rigtigt god omtale. Link: http://www.escort5.dk/profil-11054-Kati+Arhus.html Jeg skrev med hende i september, men det lykkedes ikke at få en aftale og da hun forlod Aarhus var det uklart om hun nogensinde ville vende tilbage. Det ærgede mig, for jeg sad tilbage med et meget positivt indtryk af hende ikke mindst efter PM udvekslingen, så da hun kort før jul annoncerede at hun vendte tilbage skrev jeg straks til hende, og fik en aftale på plads. Men ak da jeg skovlede sne om i morges sagde pludseligt knæk, og så gjorde det ellers ondt i ryggen. Hvad nu? Skulle jeg aflyse? - jeg ville være ked af at aflyse første besøg hos en ny pige som måske ville dømme mig som upålidelig af den grund, så jeg besluttede mig for at det ikke er værre end at det må kunne klares på et par smertestillende piller. Vel fremme ved den rigtige opgang ringer jeg som aftalt, og kort efter åbnes døren af en ung slank, smilende lyshåret pige i en ganske kort kjole som yder hendes ben fuld retfærdighed. Jeg tager handskerne af og bruger et af mine standardtricks "my hands are cold" siger jeg og demonstrerer det ved uden varsel at lægge mine hænder på varm følsom hud - men Kati giver ikke det forventede pigehvin fra sig ved den iskolde overraskelse, og sender mig istedet meget løsningsorienteret i bad for at blive varmet igennem. Bagefter trækker vi ind i lejlighedens vigtigste værelse. Kati er nu uden kjolen, og står i et sæt rødt undertøj mens jeg er selv kun er iført et håndklæde, som ved det syn hurtigt bliver i vejen. Vi har god tid, og da jeg fortæller om det lille uheld med sneskovlen, foreslår Kati vi starter med en gang massage. Det siger jeg ikke nej til, for det gør ærligt talt lidt ondt nu trods pillerne og mens hun løsner lidt på musklerne småsnakker vi om hendes tilbagevenden til Aarhus. Men nu er det er jo ikke massage jeg er kommet for, og jeg har ikke tænkt mig at ligge med snuden nede i en pude uden at kunne nyde synet ret meget længere, så jeg vender mig og trækker hende ned til mig, og hov, der røg BH'en sørme af fulgt af det sidste stykke tekstil lidt senere. Vi begynder et blidt og nydende og langt forspil, som afsluttes med et lækkert blow - der bliver for godt for hurtigt,og jeg må stoppe hende. Hun rækker ud mod natbordet, men det er lidt for tidligt, for nu er det min tur til at bruge tungen, hvad hun absolut ikke har noget imod. Efter den sceance og mere kyssen og rullen rundt i sengen tryller Kati kondomet på med den elegante blowteknik, sætter sig op og rider mig frækt mens hun med den ene hånd stimulerer sig. Efter en del variation i vinkel og rytme spørger hun om vi skal skifte stilling, den er jeg med på, og da hun vender røven i vejret er jeg tændt på en doggy trods ryggen - hvad der hævner sig grusomt senere. Vi skifter igen og slutter i den velafprøvede missionær - og så er det igen tid til lidt pleje af ryggen. Denne gang kan jeg kikke skråt bagud på min sygeplejerske, der er i den skønneste tænkelige "uniform" og jeg spørger nysgerrigt ind til hendes lange arbejdsdage. Kati fortæller, og hun på trods af de lange vagter, kun tager få gæster dagligt, da hun foretrækker kvalitet fremfor kvantitet og hun har af samme grund lagt priserne på dansk standardniveau. Kvalitet er også nøgleordet for min oplevelse. Bortset fra det lille uundgåelige handicap, der følger af alt foregår på et i øvrigt udmærket engelsk, er der intet af det forkætrede ”øst-standard” over besøget. Men alt får jo en ende, og kun alt for hurtigt er min time gået – efter et sidste farvel i døren og et hurtigt kys står jeg på gaden igen og sætter kursen mod Østbanetorvet, mens jeg finder rejsekortet i lommen. Toget dukker op i regnen og kører gennem et mørkt, regnvådt og snesjappet Aarhus, der her langs havnen mest af alt ligner en rodet byggeplads. Jeg sætter mig forsigtigt på sædet - doggy´ens første hævn - og lukker øjnene, en kvik imødekommende pige, engelsk med en charmerende lille accent, lokket blond hår, klare blå øjne, små bryster der lige passer i en hånd, bløde kurver – det bliver ikke mit sidste besøg hos Kati.

Tak for det alle sammen - det har været rigtig sjovt af skrive julekalenderen, og at andre også har sat pris på den har ikke gjort det mindre sjovt. 23 gode grin!

24. december Jul på det Gamle Bordel – det store julefinaleafsnit Klokken var 17.54 og stemningen i det gamle bordel var på nulpunktet – ”jeg ved virkeligt ikke hvad vi skal gøre” snøftede Mutter for ca. 128 gang,” jeg ved det virkeligt ikke”. Da bankede det på døren i en hoverede rytme – det var direktør Glädjeslösa! – ”god aften de damer” sagde han, og fortsatte henvendt til Mutter ”er de i stand til at indfri pantebrevet” – hun svarede ikke og direktør Glädjeslösa lo en kold latter, ”nå ikke? – så må jeg jo beklageligvis inddrage ejendommen som forfalden pant”. ”Onkel Oskar er du her”? udbrød en klar stemmer - den tilhørte Lille Fie som netop nu trådte ind i rummet, draperet i håndklæder efter at have været i bad, ”jamen Sofie hvad laver du dog her” udbrød direktør Glädjeslösa forvirret – ”jeg troede du var på kostskole i Schweitz” – ”åh” svarede Lille Fie og fik et par febrilske røde pletter på kinderne, ”jeg kunne da ikke forlade alle mine veninder, vi har det så godt sammen og jeg arbejder med lige præcist det jeg allerbedst kan li´” - ”men, men, men” stammede direktør Glädjeslösa ”det var jo meningen du skulle lære sprog i Schweitz lille Sofie, det havde jeg lovet din mor”. Sofie alias Lille Fie smilede ”onkel, jeg har lært mange sprog her sammen med mine veninder” og tilføjede så med et strejf af ærgrelse i stemmen ”- men det kniber altså lidt med græsk”. Direktør Glädjeslösa stod et øjeblik stum af bevægelse, så sagde han, ”hvor ville min salige søster – din mor - dog have været stolt”, og resolut rev han pantebrevet itu - ”hvis det gør dig glad min pige, og det er jo kun jul en gang om året – glædelig jul allesammen” – ”Hurra og glædelig jul” råbte pigerne femstemmigt, og Hr.Lillemand rejste sig under den runde seng i sin fulde højde på 15,4 cm. og råbte også hurra – men det var der ingen der bemærkede. Hr. Glädjeslösa kunne desværre ikke blive, selvom han nu blev inviteret – han forklarede, at han skulle mødes med sin revisor angående afskrivninger på leasede aktiver eller sådan noget, og skyndte sig igen ud af døren. Næsten i samme nu som Hr. Glädjeslösa havde forladt Det Gamle Bordel bankede det igen hårdt på døren ”luk ikke op” sagde Mutter advarende til Den Vakse Telefonpige som stadigt stod ved døren, men for sent, og ind i pigestuen trådte en usædvanlig stor mand, klædt i læder og solbriller - ”Palle Pumpgun” udbrød pigerne bestyrtet. Men Palle Pumpgun var ikke helt sit selvsikre jeg fra i går, han skrabe lidt med den ene støvle i gulvtæppet og sagde, ”jo, øhh, altså ..… der er sket en beklagelig fejl i vort bogholderi - Det Gamle Bordel er ikke i restance med forsikringspræmien”, han sank en klump - ”faktisk har I aldrig været forsikret i vores selskab”. Palle Pumpgun tog sine solbriller af og tørrede irriteret en tåre væk fra øjenkrogen, men den blev straks afløst af en ny og større, ”ja undskyld, men jeg er dybt rystet – det er aldrig nogensinde sket før”. Han snøftede, rømmede sig så, og fortsatte så nogenlunde fattet ”på vegne af Danske Motorcykelentusiasters Gensidige Forsikringsselskab vil jeg overbringe en dybfølt undskyldning, og refundere de sidste 11 års uretmæssigt opkrævet forsikringspræmie – med renter”. Hurra råbte pigerne firstemmigt, men Mutter udbrød i stedet ”Palle er det virkeligt dig? – kan du ikke huske mig? skolefesten på Søndre Skole 1984 – du gav en Jolly Cola og vi dansede til den nye med Wham hele aftenen”. Palle Pumpgun rettede sin tåreblændede øjne mod Mutter – ”Sus” udbrød han målløs ”er det virkeligt dig? Jeg havde slet ikke set dig, her var så mørkt, og du har ikke rottehaler mere” – ”Palle min skat” råbte Mutter og kastede sig i hans arme – hvor hun slog sig lidt på noget hårdt, langt og temmelig omfangsrigt han bar under jakken – men pyt. Lille Fie rynkede på brynene og talte på fingrene og skulle lige til at spørge om noget, men da bankede det igen på døren og udenfor i den blidt faldende julesne stod tre kære gæster og en FCM-fan allesammen med julegaver! Jernsvinet havde medbragt et Damixa blandingsbatteri. Rejsenetværket medbragte en gourmetkaffemaskine og et forslag til ny forretningsplan på 33 sider som han gerne ville gennemgå, men alle var glade, så pyt det gik endda. Den kære gamle hr. Borende X havde medbragt en fint indpakket etymologisk ordbog, som han mente ville være til uvurderlig støtte i pigernes daglige arbejde. Ham fyren fra Herning medbragte udover sit elskede FCM-halstørklæde en pose juleøl, der var købt som gave – men da det trak lidt ud med at få dem afleveret i al tumulten, endte det nu med han drak de fleste selv. ”Så er der Asti til alle” jublede Mutter og gav Palle et smækkys – mens alle strålede af juleglæde. ”Telly – løb lige ud og køb julemad, et juletræ - og køb også noget mere Asti” råbte Mutter – og Den Vakse Telepige kom snart tilbage med Brønshøjs indtil da smukkeste usolgte juletræ, et glas rødkål, and fra Kinagrillen og 12 flasker Asti. ”Men vi har ikke fået lavet noget julepynt i år, så det kan ikke blive særligt hyggeligt” sagde Mutter undskyldende - men alle hjalp til og snart stod træet smukt pyntet med hvad de kunne finde, og snart hang lystigt farvede blondetrusser fra grenene, mens Mutters piske slangede sig mellem grenene og den kære gamle dildo med stjernemønsteret sad strunkt i toppen - nu var det rigtigt blevet jul på Det Gamle Bordel, og I kan tro der blev pakket pakker ud og leget julelege hele den lange julenat. Langt senere på natten satte en træt Mutter en flaske Asti og en ny regntæt nissehue med jordbærsmag ind under den store runde seng – og hviskede, ”kære nisse jeg ved du har haft noget med det her at gøre – god jul til dig også” – under sengen lød der lidt senere et plop som når en prop ryger af en flaske. Se det var en sand julehistorie J Skrevet med egen pote Findus

Ak mine kære naive læsere, håbet er lysegrønt i denne forventningsfulde juletid, vi må nok erkende at spillet er ude for Det Gamle Bordel - vaniljekransene er solgt med stor succes, men en glemt forsikringspræmie ser ud til at blive det sidste strå der knækker æslets ryg. Den trofaste læserskare må efter 23 hæsblæsende afsnit sidde med en række brændende spørgsmål: Hvad kan dog tænkeligt redde Det Gamle Bordel nu? Har Mutter virkeligt ikke styr på bogføringen siden en så stor udgift kan komme bag på hende? Er Danske Motorcykentusiasters Gensidige Forsikringsselskab virkeligt det billigste selskab på markedet? Spørgsmålene besvares muligvis imorgen i sidste afsnit af "Jul på Det Gamle Bordel" - men som oddsene ser ud nu, frarådes læsere med svage nerver, eller læsere med et skrøbeligt julehumør mod det 24. og sidste dramatiske afsnit i sagaen fra Brønshøj.

Så er den helt gal et overvågningskamera fangede dette igår - link: vlc-record-2015-12-22-19h58m17s-Santa.mp4

23. december Jul på det Gamle Bordel – dagen før dagen Se nu var det jo lige før jul, og mange mænd kunne derfor slippe hjemmefra uden at fortælle præcist hvor de skulle hen, hvad de skulle lave og hvornår de kom hjem igen, eller hvad de havde brugt penge på. Derfor gik det stygende på Det Gamle Bordel hele lillejuleaftensdag – mange mænd, som egentlig allerede havde været på besøg i går, besluttede sig alligevel for at komme igen, selvom det ville betyde at der så endnu en gang blev lidt mindre til gaver til koner og børn. Men skidt – hvad gør en mand ikke for at få lov til at smage på en ny, spændende og ukendt vaniljekrans engang i mellem? ”Hold da op – jeg kan ikke mere i dag, det er så mine ben X´er” sagde Lola, ”men sikke mange penge” udbrød hun og kikkede beundrerne på bundterne af 100, 200 og 500 kr. sedler der lå stablet pænt på bordet – ”der er da vist rigeligt”? ”Ja” svarede Mutter,” der er rigeligt til både at købe pantebrevet tilbage fra den onde direktør og holde en rigtig god gammeldag jul for os alle sammen” – juhu råbte pigerne firstemmigt. I samme nu bankede det hårdt på døren ”vi har lukket nu - luk ikke op” sagde Mutter advarende men for sent, Den Vakse Telefonpige, som var livet op og nærmest virkede forynget her under de seneste par dages travlhed, var virkeligt vaks i dag. En usædvanlig stor og kraftigt bygget mand trådte ind i pigestuen med en både forvirret og forarget telepige efter sig. Han var helt klædt i sort læder og bar Rayban solbriller trods den mørke decemberaften, tatoveringer snoede sig op af hans tyrenakke i retning mod den skaldede isse som var dækket af et rødt pirattørklæde med et mønster af små dødningerhoveder. ”Bonjour i bordellet” sagde han friskt, mens han småirriteret rettede på et eller andet langt og temmelig omfangsrigt han bar under venstre side af jakken. ”Jeg hedder Palle Pumpgun og kommer fra Danske Motorcykelentusiasters Gensidige Forsikringsselskab - det var angående jeres Brand- og glasskadeforsikring ..."

Afsløringerne presser julemanden, som mere og mere kommer frem Systematisk druk på jobbet Voldsomt udadreagerende Flere afsløringer følger.

22. december Jul på det Gamle Bordel – vaniljekransesalget slår alle rekorder ”…godt du kom tilbage vi har vildt travlt” sagde en hektisk og fortravlet Karla, ”ja jeg ved det godt” svarede Den Vakse Telefonpige, ”der står en 3-4 mænd på den anden side af gaden og lader som om de er helt opslugt af VVS forretningens udstilling af mosgrønne badeværelsesfliser, toiletter med miljøskyl og svuppere.” Mutter kom brasende ind ”Telly vi har så travlt, så travlt i dag - du må give en hånd med” – ”øhhvadfornogethvad?” svarede Den Vakse Telefonpige, ”så nu ikke så sart” snerrede Mutter, ”det her er et lille firma, det fungerer kun hvis alle er fleksible - du kan altså ikke holde strengt på faggrænserne”.

21. december Jul på det Gamle Bordel – fremtiden truer Det var sidst på eftermiddagen på en sløv mandag. Mutter sad og læste i Brønshøj Biblioteks oldgamle eksemplar af ’Hvad kan jeg blive?’ og kom engang i mellem med hånlige udbrud – ”smørebrødsjomfru!!! – som om…”. Fie lå henslængt i den ene sofa iført en grå og lilla joggingdragt, i færd med at læse en brochure med titlen ”Studievalget 2016” Lola og Karla sad sammen i den anden sofa under hvert sit tæppe, og så på et eller andet skiftevis på Lolas I-pad, og Karlas Nokia – ”vi skulle få en masse nye veninder fra mange lande" sagde Lola, "og det vil selvfølgelig også være spændende at arbejde i udlandet, men hvad betyder det der ”Gesundheitsbescheinigung” egentligt”? ”Vi kører den bare gennem Google Translate” svarede Karla og greb Nokiaen – ”øhh, staver du det ikke lige”? Den Vakse Telefonpigen kom noget forsinket retur med frokosten ”Jeg skal i øvrigt til jobsamtale i Brønshøj børnehave i morgen, så hvad synes I der virker mest pædagogmedhjælperagtigt”? spurgte hun uden indledning, ”den her hjemmestrikkede sweater”? hun holdt et mareridt i mishandlet akrylgarn op foran sig, ”eller den her lilla sag jeg lige har købt i Genbrugsen”? hun holdt et stykke 70´er tekstil op der aldrig burde have forladt en genbrugsbutik med et minimum af etik. Før nogen kunne nå at svare begyndte hele Det Gamle Bordel med ét at ryste – pigerne så forvirrede på hinanden. Den Vakse Telefonpige løb hen til fordøren og kikkede ud gennem dørspionen. En stor gul gummiged var i færd med at parkerer lige udenfor - på siden af den stod der med store bogstaver ”Glädjeslösa Construction – We build your future”.

Ah jeg ville nok få lidt svært ved at snige mig med til pigejulefrokosten Men mon ikke pigerne er klar igen imorgen, efter at have været igennem samme behandling som mig? - cola, et nært forhold til sofaen, gamle film, lidt søvn, mere cola og fastfood med godt med salt ,

20. december Jul på det Gamle Bordel – AFLYST Det Gamle Bordel er lukket i dag på grund af pludseligt opstået sygdom, og julekalenderens afsnit 20. må derfor beklageligvis udgå.

19. december Jul på det Gamle Bordel – en pigeaften i byen ”…det er også bare fordi jeg ikke kan tåle snaps” sagde Den Vakse Telefonpige halvkvalt og tørrede det værste væk med bagsiden af hånden ”sludder Telly” affejede Mutter, ”det er fordi du ikke kan tåle snaps og rødvin og juleøl og Asti og portvin og shots og Bailey på én aften – sådan går det jo hver gang”. Den Vakse Telefonpige protesterede spagt, men blev overmandet af endnu et anfald af søsyge og fik igen brug for plastikposen. Lola sad og halvsov på sit sæde, mens Karla, som normalt først vågnede rigtigt op ved 23 tiden var i absolut sprudlende humør og snakkede og flirtede med alle i S-toget. ”Det var en fantastisk julefrokost” sagde hun igen til Mutter – ”men husk nu det er hemmeligt” formanede Mutter, ”ingen må vide at alle vi EG-piger mødes til en fælles julefrokost for at dele alle de sjoveste historier om medlemmerne og vores gæster” – ”nej selvfølgelig ikke” svarede Karla – og brød sammen af grin ”hold da kæft hvor Bly får en overraskelse i morgen når hun ser sig selv i spejlet”. Mutter svarede ” det er altså ikke pænt at gøre den slags ved folk der sover og hun så hedder hun ikke Bly længere”, men spruttede af grin da Karla svarede ”det var da SKÆGT, og kan hun ikke se det har hun da brug for BRILLER” – Mutter spurgte ”du snakkede med Liv ikke? hvordan er hun”? Karla fremstammede grinende ”Liv gik død før desserten” og fik så et grinflip der var længere og mere højlydt end den vits fortjente for så brat at holde inde og skifte emne. ”Se jeg fik sangen med” - Karla dykkede ned i sin taske, rodede rundt og tog så et krøllet A-4 ark frem, Lille Fie stødte til ”den var fantastiks, fantis..hik, fantastisk den sang, og bare så fræk så fræk så fræk”. Snart genlød S-toget af den charmerende klang af grundigt gennemrislede pigestemmer, der i nogenlunde samme tempo og toneart sang fællessangen*) fra den hemmelige EG-pigejulefrokost: Melodi: Jeg er en glad lille cowboy Jeg er en glad lille cowgirl Fra Ero-Guidens land Jeg gemmer noget i min skuffe Så hvem har brug for en mand? Jubi jæh, jubi jæh, så hvem har brug for en mand? Jeg elsker soloens glæder Og haster altid hjem Utålmodigt smider jeg trussen Og hiver dildoen frem Jubi jæh, jubi jæh, og hiver dildoen frem Den er mit kæreste eje Åh det fryder ved hvert stød Og nu skal I høre det bedste - Aldrig bliver den blød Jubi jæh, jubi jæh, aldrig bliver den blød Jeg sir´ jer mænner´ og drenge Det er slut nu, det er forbi Til sex dur´ kun silikone Det er noget en pige kan li´ Jubi jæh, jubi jæh, det er noget en pige kan li´ ”…jeg snupper sku´ lige et billede af Telly” sagde Mutter, hev I-phonen frem og sigtede lidt usikkert på den nu tungt sovende og derfor knap så vakse telefonpige. Karla længe sig ind bag hendes sæde og strakte ti fingre op ”Rensdyr”!!! Mutter grinede og tog endnu et billede ”ja den røde tud har hun sku´ ” - Fie og Karla knækkede igen sammen af grin - så udbrød Fie pludseligt ”ey vi har taget toget den forkerte vej”. Noter: *) Den citerede tekst fremstår her uredigeret i sin fulde længde, da hensynet til den almene interesse ved offentliggørelsen vægter tungere end hensynet til krænkelsen af den enkelte EG-brugers naturlige blufærdighed. Men publicisten støtter naturligvis på ingen måde den anstødelige anvendelse af udtryk af eksplicit seksuel karakter, og vil, da det citerede ydermere synes bestemt til anvendelse i sammenhæng med umådeholdent alkoholindtag, udover sin absolutte afstandtagen, på denne foranledning udtrykke sin dybeste bekymring overfor involverede kvindelige EG-brugere.

18. december Jul på det Gamle Bordel – mest om vaniljekranse Vaniljekransene var nu bagt og de af dem som havde overlevet Mutters temmeligt omfattende prøvesmagninger blev delt i to bunker. Halvdelen lagt i papirsposer mens den anden halvdel i løbet af formiddagen blev pakket pænt i nogle små æsker som Den Vakse Telefonpige havde skaffet. Det Gamle Bordels visitkort blev limet på æsken som til sidst blev pyntet med en fin gavebåndssløjfe. Pigerne havde så travlt i pauserne mellem gæsterne, at de bestilte pizza til frokost. Så omkring frokosttid bankede det hårdt og pizza-agtigt på døren. ”Har du ikke fikset den dørklokke endnu”? spurgte Mutter lige på grænsen til at blive vred. Den Vakse Telefonpige svarede uden at blinke ”AA-batterier er udsolgt i hele Brønshøj og de er i restordre, så der kommer nok først nye i butikkerne engang efter jul”. Mutter stirrede skeptisk på hende, men så var der pizza. Om aftenen stod de klar på Brønshøj Torv efter at have lukket tidligt. Mutter tog ordet ”Vi dele os og dele vores reklamegaver ud. Så fortæller I lidt om Det Gamle Bordel, og hvad vi kan tilbyde, og fortæller, at de kan komme på besøg hos os i morgen, eventuelt for at købe flere af vore lækre vaniljekranse – men piger, prøv at undgå dem, der har deres koner med”. Hver af pigerne fik en pose med smagsprøvevaniljekranse, en stak reklamegaveæsker og en flot grøn nissehue med lys der kunne blinke i tre forskellige farver. Men det var svært viste det sig. Lola havde f.eks. fat i en flink mand der gerne ville smage på en vaniljekrans, og som da også var interesseret i at høre lidt om Det Gamle Bordel og snart stod der en et par andre mænd og lyttede opmærksomt med. Hun var midt i at forklare om de fransklektioner der var hendes speciale, da mandens kone dukkede op, og hold da op hvor blev hun sur – hun blev faktisk helt urimelig og råbte og skreg, hvad der skræmte de andre ellers indtil da ganske interesserede mænd væk. Sådan gik det gang på gang – hver gang en mand viste bare en smule interesse greb hans kone ham fast i armen, og halede han væk med et ansigtsudtryk, som selv den tungnemmeste og mindst empatiske mand ville tolke som om, at hun enten lige havde spist et halvt kilo eddikesyltede agurker skyllet ned med citronsaft, eller mere sandsynligt, at hun nok var utilfreds med et eller andet. Det var i hvert fald helt klart for de stakkels mænd, der viste blot det mindste gran af interesse for pigerne fra Det Gamle Bordel og deres vaniljekranse, at de efter konernes mening skulle holde sig til én fast vaniljekransleverandør – og at der så i øvrigt ikke var leverancer i udsigt sådan lige foreløbigt. De mænd der enten ikke var gift, eller ikke havde deres koner med, viste sig at være ret generte – de frygtede åbenbart blikkene fra de andre mænds koner, som gjorde det meget tydeligt, at de absolut ikke brød sig om de mænd, der opsøgte freelance vaniljekransesælgere.

17. december Jul på det Gamle Bordel – hr.Lillemand tryller! Hr.Lillemand var chokeret. Det var gået op for ham som den absolut sidste, at Det Gamle Bordel var truet af lukning og at han måske snart ville stå på gaden. ”For gammel til at få noget nyt, for ung til efterløn” gentog han frustreret gang på gang. Han stak næsen ud i køkkenet, men Den Vakse Telepige havde undtagelsesvist vasket op i dag på grund af bageprojektet, så der var ingen Asti-sjatter. Han kastede et blik på vaniljekransdejen – hmpff, patetisk, en ynkelig parodi på en småkagedej så meget havde han da lært som gårdnisse hos generationer af Fru Gaardejer Hansen´er. Det ville de aldrig tjene en krone på. Han vendte foragteligt ryggen til det håbløse projekt og skulle lige til at kravle ned fra køkkenbordet igen, da en tanke slog ham. Måske med lidt nisse hjælp? – ja godt nok havde han for længst mistet sin magi-licens (det var endegyldigt efter Caracas), men der var et lille smuthul de måske havde overset – hr. Lillemand viftede et indviklet og hemmeligt nissehåndtegn mens han udtalte de magiske ord ”tryller-ryller-ryller-ri-og-lidt-jule-nisse-magi-og-alt-det-der-julefis-halløj”. Dejen afgav et par spredte mærkeligt farvede lysglimt, men på sådan en halvhjertet og småforkølet måde som når man prøver at tænde en lighter der er løbet tør for gas. Nå det virkede sku´ ikke alligevel konstaterede han uden at være specielt overrasket – og gik så nedslået tilbage til sit nissebo under den store runde seng, mens han spekulerede over hvordan det kommende hårde liv som hjemløs gadenisse mon ville forme sig.

Kan købes i "Billig Billy" butikskæden altså - ikke at forveksle med en stærkt behåret og mindre sussesfuld gigolo herinde - link: http://www.billigbilly.dk/ - og så lykkedes det alligevel at finde et billede af produktet

Ah ja det er jo din favorit - men det kræver så man her et dillerjern De komme så i én størrelse men med lidt håndelag (som du sikkert hurtigt tilegner dig) kan kagerne krummes og strækkes til den ønskede facon og form og det står dig helt frit for at bage dem til den ønskede hårdhedsgrad. Dejen er standard mørdej, og den kan bages i den klassiske "safty first" variant med heldækkende hvid glassur, eller "bareback" varianter med blå glassur på spidsen. Standardversionen har kanelsukker på bollerne, men den kan også laves i en slanke "brazillian" variant uden - og ja hvis du skulle have de lyster kan chokoladekage dej også bruges. Var det et julegaveønske

Hmm - så din bekymring går på at der bliver skabt et lag af "mellemledere" som skal ud og vise hvor betydningsfulde og uundværlige de er og derfor går (for) hårdt til den? Det er set før i andre sammenhænge, så helt udelukkes kan det selvfølgelig ikke. Ledelsen har jo så tilsyneladende opgivet ideen igen, så der er nok ikke meget kød på det ben alligevel.

Desværre - hun er kun at træffe på Det Gamle Bordel, så vil de se hende må du til Brønshøj. Men skyd det nu ikke for længe, for nu satses alt i et sidste desperat gamble for at redde Det Gamle Bordel. Men har Mutter virkelig ret i, at hun med gratis småkager sidder med en vinderhånd? - eller er spillet tabt, og endnu en hæderkronet gammel oase må bukke under for en uhellig alliance mellem de rå utæmmede markedskræfter juleforagt og lokalplanen? Følg med imorgen i det næste spændende afsnit af "Jul på Det Gamle Bordel".