Alting skrevet af Findus
-
Jul på Det Gamle Bordel
16. december Jul på det Gamle Bordel – den store bagedyst Mutter som havde sine mest kreative momenter i S-toget på vej hjem til privaten mødt op igen næste morgen med en lyserød avis hun havde gaflet dagen før. Godt nok manglede det meste, men i de midtersider der var tilbage, var der en artikel om aggressive markedsføringsstrategier, herunder direct marketing. ”Vil gæsterne ikke komme til os må vi komme til dem” erklærede hun med fast overbevisning. Men der manglede ligesom noget i den plan – ”vi kan da ikke bare gå rundt på gaden og uden videre spørge alle mænd vi møder om de har lyst til at besøge Det Gamle Bordel – det må man faktisk slet ikke” sagde Lola. Hun havde dermed påpeget en afgørende svaghed i Mutters plan, som straks sank ned i mismod igen. Den Vakse Telefonpige kunne godt se hvor det bar hen og begyndte derfor at fortælle om sine omfattende julebagsplaner for at muntre Mutter lidt op – men af ikke helt forståelige grunde irriterede fremlæggelsen af bageplanerne Lola voldsomt, og hun bemærkede spydigt - ”småkager, det er nok også lige det der fange mændenes opmærksomhed”. Mutter sprang op – ”du gjorde det Lola! – det er det!” og så gav hun Lola et smækkys på de mørke lokker, ”Telly – i dag skal vi bage vaniljekranse, Lola – du passer telefonen mellem dine gæster”. Mutter skitserede en plan hvor mænd skulle falde i snak med pigerne fra Det Gamle Bordel når de uddelte gratis småkager på gader og stræder og hvis mændene virkede interesserede skulle de have mere lokkende vareprøver som gjorde dem opmærksom på hvad Det Gamle Bordel ellers kunne tilbyde. Den Vakse Telefonpige og Mutter gik straks i gang, først med en omfattende indkøbsliste, og siden i køkkenet under Den Vakse Telefonpiges kommando, med forberedelserne til fabrikationen af vaniljekransedej i store mængder.
-
Junior deputys?
Det kan der være noget om - og anmeldelses knappen fungerer godt. Men hvor læser du noget om øget kontrol og stramning af moderationslinjen? Forslaget gik på at aflaste de grønne lidt så vi ikke så hurtigt slider dem op - og er iøvrigt tidligere bragt af ledelsen selv - link: https://www.eroguide.dk/forum/topic/41028-anmeldelser/?do=findComment&comment=328731
-
Junior deputys?
Tja - erfaringen viser jo så, at der er forbløffende forskellige opfattelser herinde, af hvad det vil sige at "opføre sig ordentligt". Et lag af frivillige "lysegrønne" der kunne aflaste de egentlige moderatorer ved at tage nogle af rutineopgaverne, uden at påtage sig det utvivlsomt store arbejde det er at være egentlig "grøn", er måske en vej frem?
-
Junior deputys?
I princippet et godt forslag, da svinerindlæg meget hurtigt vil forsvinde herfra selv hvis ingen fra ledelsen er på. Desværre åbner en automatiseret løsning på det problem op for et andet problem, da det forudsætter alle klager indgives i god tro. En automatisk udelukkelse af indlæg efter tre klager vil åbne for misbrug af funktionen til chikane. Derfor tror jeg trådstarters forslag med "Deputies" er en bedre løsning - udnævnes der eksempelvis 5-7 "lysegrønne" blandt de mere aktive brugere, vil vi i praksis være tæt på en 24 timers dækning som kan skride ind i de tilfælde. Før sidste opdatering omtalte Admin, at udnævnelsen af "superbrugere" med begrænsede moderator rettigheder, f.eks. at flytte tråde til de rette underforums, ville komme snart. Det er så ikke sket videre i den sag.
-
Jul på Det Gamle Bordel
15. december Jul på det Gamle Bordel – Mutter får en idé På vej hjem til privaten aftenen før havde Mutter læst i et efterladt dameblad i S-toget, som havde indeholdt en populariseret artikel om det nyeste mode-femi-selvhjælps-fænomen. Hun mødte derfor overraskende op næste morgen med en banebrydende ny tankegang, samt en pose med 10 rundstykker og en Dagmartærte (Føtex, fast tilbud). Mutter fremlagde under rundstykkerne (men før tærten, som blev gemt til om eftermiddagen) en plan om at pigerne fra Det Gamle Bordel skulle finde deres indre særlige feminine styrker, kreativitet og kompetencer og stole på disse indre styrker, frem for at forlade sig på, at andre (dvs. mænd) skulle komme og redde situationen. Kort sagt skulle de selv finde en ny måde, at tjene penge på. Hvor initiativet med rundstykkerne (og senere Dagmartærten) vakte almindelig anerkendelse, var det noget mere sløvt med anerkendelsen af den anden del af planen, og Mutters opfordring til 10 min. kreativ ud af boxen brainstorm hvor alle i positiv ånd skulle lytte til deltagernes ligeværdige bidrag uden at lægger en dæmper andres eller egen feminine kreativitet med kritik, selvkritik, eller praktiske indvendinger blev mødt med træg modstand. Den Vakse Telefonpige mente ikke, at hun havde nogen indre kompetencer overhovedet. Det eneste hun var god til, var at bage småkager, og det var der ingen penge i. Lola foreslog en dristig plan, der var stærkt inspireret af en ældre Hollywood film om gentlemen juveltyve ved Rivieraen som hun havde set på TCM aftenen før og som involverede, at de på alternativ vis sikrede sig besiddelse af det pantebrev den unævnelige lå inde med – men det var så gennemført urealistisk, at Mutter afbrød hende før hun var færdig med sit vås. Da ingen forventede nogen form for tankegang, kreativ eller ej, fra Karla på dette tidspunkt af dagen gik hun direkte til Lille Fie som opgivende udbrød ”Hvad i alverden kan vi piger dog som nogen vil betale penge for”? Hun blev straks midtpunktet for fire blikke, der udtrykte alle følelser i skalaen mellem afgrundsdyb forundring, den yderste grad af vantro og regulær benægtelse af overhovedet at anerkende, at blikkets ejer virkelig havde hørt Fie sige det hun lige havde sagt.
-
Jul på Det Gamle Bordel
December er nu mere end halvvejs gået og Det Gamle Bordel er i alvorlig knibe. Problemet med pantebreve er uløst - ingen af de kære gæster har kunnet være til hjælp, EG´s samlede hjernekapacitet er kommet til kort og nu da selv de sidste desperate planer om udflytning til det Allermørkeste Jylland er opgivet, synes alt håb synes ude, og troen i vore heltinders hjerter slukket. Spørgsmålene står i kø: Er dette enden for Det Gamle Bordel?, eller bare for julekalenderen? Er beretningen virkeligt afkortet for at skåne læsernes julehumør? Eller er det et simpelt trick for at holde læserne hen i spænding til morgendagens afsnit, eller er forklaringen, at forfatteren har en offday? – intet afsløres her, de trofaste læsere må utålmodigt vente på morgendagens afsnit af ”Jul på Det Gamle Bordel”.
-
Jul på Det Gamle Bordel
14. december Jul på det Gamle Bordel – en trist dag i Brønshøj Stemningen var på nulpunktet i Det Gamle Bordel efter den mislykkede ekspedition. Selvom der var almindelig lettelse over udflytningsplanerne til det Allermørkeste Jylland nu var opgivet, havde situationens alvor gjort indtryk, og mismodet bredte sig overalt efter den sidste uges mislykkede redningsforsøg. Mutter gik snøftende rundt og tog afsked med alt i huset, og delagtiggjorde alle der gad lytte (det var så ikke mange) i alle de dejlige minder der knytte sig til dette eller hint. At det også var mandag hjalp ikke på det generelle humør, og TV2 vejrets hvid juls barometer var heller ikke noget lyspunkt på en trist, trist mørk og regnfyldt mandag hvor himlen blytungt trykkede sig ned over Brønshøjs depressionsgrå gader, og det fysiske mørke udenfor dermed så fortælleteknisk belejligt spejler vore hovedpersoners sindstilstand. Faktisk er det hele så trist og sørgeligt, at dagens beretning fra Det Gamle Bordel slutter nu før læsernes julehumør tager permanent skade.
-
Jul på Det Gamle Bordel
13. december Jul på det Gamle Bordel – i det mørke Jylland ”Kan nogen virkeligt bo her”? Den Vakse Telefonpige så sig skeptisk omkring mens Mutter stod måbende ved siden af. Synet var trøstesløst. I den sludblandede regn kunne de se lidt spredte nedslidte lave huse som hurtigt forsvandt ud i et forurolige mørkt ingenting. En flosset plakat for et for længst afviklet traktortræk hang på en mur, nedenunder kunne man skimte en plakat for et endnu ældre kræmmermarked. Lyng groede op mellem pladsens røde fliser, mens de få gadelygter der stadigt virkede kastede et gustent skær over ”Til salg” skiltene og en ensom traktor, der stod parkeret ud for et af de få huse hvor et blåt flakkede lysskær viste, at nogen stadigt måtte bo her. En Aldi-pose tumlede over Banegårdspladsen ført af blæsten, da en mand med en pose fastfood i hånden gik forbi dem hen mod en parkeret Renault Clio. Ekspedienten i grillbaren stod vinkende i døren som om han tog afsked med en kær kunde og råbte på sin svært forståelig jyske dialekt noget der til forveksling lød som - ”... og hils Line næste gang du er i Randers”. ”Nej jeg gør det altså ikke”, sagde Mutter bestemt – ”ikke Holstebro, det bliver over mit lig”! – ”skal vi så se på Herning på hjemvejen”? spurgte Den Vakse Telefonpige ængsteligt, og tilføjede ”puh hvad er det dog her lugter af”? – ”sikkert rådden banan” svarede Mutter selvsikkert, for hun holdt trods alt Politikken som jævnligt skrev om jyske forhold, og fortsatte ”Herning? – nej hvorfor det? de er sikkert FCM-fans alle sammen” - Mutter og Den Vakse Telefonpige vendte begge sigende blikket mod den sorte himmel. Så satte de sig på bænken i banegårdens ventesal og ventede på næste tog hjem mod Brønshøj, civilisationens strålende midtpunkt, mens de snarere anede end hørte ulvenes fjerne sørgmodige tuden blæse ind fra heden og blande sig med lokalradioens evige sløjfe af ”Best off Kandis” fra den nærliggende grillbar.
-
The secret Diary of a Call Girl
Hmm, det giver nok lidt for mange forklaringsproblemer for hvorfor lige præcist den serie skal under juletræet - men den står til sølle 14,89 £ såee
-
Jul på Det Gamle Bordel
Så drenge hvis I vil vide hvad der sker på pigernes jyske Odyssé, må I pænt vente på morgendagens afsnit, hvor vor heroiske feminine duo frygtløst drager mod Jyllands udkantssorte hjerte. Ingen ved hvad der venter dem der - men er et eksil blandt de forblæste majsmarker, de dystre granplantager, gylletankene og de Lithauske landbrugsmedhjælperes frønnede campingvogne, hvorfra tonerne fra deres hjemlands vedmodige harmonikasange trænger ud og spredes i den evige blæst, virkeligt "Det Gamle Bordels" redning? Følg med imorgen, i endnu et hårrejsende spændende afsnit af "Jul på Det Gamle Bordel".
-
The secret Diary of a Call Girl
Ja mange af jer kender den sikkert i forvejen, men den er hysterisk morsom og fortjener et gensyn - link til hovedsiden: https://www.youtube.com/user/OfficialSecretDiary?sub_confirmation=1&feature=iv&src_vid=i7bEbfwV8kw&annotation_id=annotation_3981390987 Det stammer fra en TV-serie om Hannah/Belle du Jour og hendes oplevelser inden- og udenfor denne verden - og noget kan da genkendes - så her er en lille smagsprøve. https://www.youtube.com/watch?v=1JcyOYfUcT0
-
Jul på Det Gamle Bordel
12. december Jul på det Gamle Bordel – vi flytter! Døren til Det Gamle Bordel fløj op, ”Jeg har det” sagde Mutter glædesstrålende mens hun viftede med dagens Politikken i den ene hånd og en pose morgenbrød i den anden (tre Københavnerbirkes, en Spandauer og en kanelsnegl) – ”vi flytter Det Gamle Bordel til Jylland, derovre er husene så billige, at man får smidt dem i nakken, alle unge piger er for længst flyttet, der er kun bonderøvene tilbage uden noget at bruge alle deres sorte penge på - se selv, det står her sort på hvidt her i Politikken” sagde hun og pegede på en artikel med overskriften – ”Udkantsdanmark set fra Østerbro”. ”Flytte til Jylland” udbrød pigerne bestyrtet, ”forlade Brønshøj? - jamen det kan man da ikke”? - ”Så, så nu ikke så negative, jeg tager derover i morgen og ordner lige det praktiske, det skal nok blive godt” afbrød Mutter bestemt - ”Telly du skal med, pak lige det nødvendigste”.
-
Positiv stemning kun om Eroguide
Tja jeg ville så ikke svaret, for dels har jeg skrevet det flere gange før, og dels summerer du selv så udmærket mine grunde til at være herinde gennem trådstarten. Selv opdagede jeg tilfældigt EG gennem et link fra en piges hjemmeside. Først kikkede jeg lidt på anmeldelser, men det blev hurtigt klart for mig, at det jeg fortrinsvis kunne bruge EG til var i debatten om vores handlinger og roller i denne sære fortryllede købesexverden. Det er netop som du så fint beskriver et frirum hvor man har muligheden for at vende noget, der udgør en større eller mindre del af dit liv med ligesindede, noget du aldrig ville kunne gøre med din normale omgangskreds. Anmeldelserne kom hurtigt i anden række, og der gik vel et års tid før jeg selv skrev en. Da jeg begyndte herinde havde jeg netop holdt en årelang pause fra købesex, og var derfor gået glip af stort set hele udviklingen på nettet, og det var en overraskelse af de bedre, at finde noget der lå langt fra de knap så gode gamle dages små gnidrede Ekstrabladsannoncer, og bordellernes "rødt lys, hvidt lys" skiltning. Men det der fængede mest var den befriende oplevelse, at kunne tale om og dele denne strengt hemmelige, undertrykte side af mit liv med andre. Som du selv er inde på deltager både vi købere og I piger herinde. Den dialog der dermed opstår ser jeg som noget meget positivt, og det har givet mig et andet perspektiv på købet af seksuelle ydelser end jeg havde før (og lige for Prins Besserwisser - ja, pigernes skriven herinde også er en art markedsføring, ikke alt skal tages for pålydende). Et rent mandehørmsforum centreret om anmeldelser ville ikke give det samme, og ville ikke være noget jeg ville bruge meget tid på.
-
Jul på Det Gamle Bordel
11. december Jul på det Gamle Bordel – EG kommer til undsætning Mutter sad trist ved bordret og jamrede – ”hvordan skal det dog gå, hvordan skal det dog gå”? Den Vakse Telefonpige, som sad ved sin laptop sagde småirriteret, ”der må være nogen der har prøvet det her før - hvorfor spørger vi ikke på EG”? Mutter sprang op ”ja hvorfor har jeg ikke tænkt på det? vi søger hjælp på EG! Der er jo folk med lange uddannelser og styr på paragrafferne! - og hvad er en piges sølle 26 års praktisk erfaring sammenlignet med deres fabelagtige evner til dristig teoretiseren og abstrakt eksempelregning”? Lille Fie spurgte undrende ”26 års erfaring? Jamen startede du da som 9 årig”? – men tre advarende og et vredladent blik fik hende til at opgive at forfølge sagen videre. Trådstarten om pantebrevsproblemet blev hurtigt skrevet og en stærkt opmuntret Mutter tog hul på en af sine yndlingshistorier, som sikker ikke var blevet dårligere af at blive fortalt gentagende gange over årene: ”Jeg kan huske den gang jeg næsten lige var startet og kommet til Det Gamle Bordel – det var tider! Det var i de glade EM dage i ´92” begyndte Mutter, og fortsatte uanfægtet af Fie nu igen så ud som om hun ville spørge om noget – ”der skulle jo arrangeres noget særligt for drengene – ja alle kender jo til det der dannebrogsmalede jagerfly, rådhusbalkonen og hyldestturen gennem byen, men få ved, at DBU havde arrangeret en helt særlig belønning til drengene og en aften stoppede spillerbussen foran … [udeladt af diskretionshensyn] … så ser I, hver eneste gang de mødes driller lillebror ham med hvad han gik glip af den nat på grund af det der afbud, og det er derfor han bliver så skidesur hver gang der er nogen der spørger til det EM” – Mutter lo hjerteligt, og fortsatte - ”der var så meget gang i den, at min for-mutter måtte sende telepigen ned i døgnkiosken efter ekstra gummimænd *) – to gange”! ”Nå skal vi se hvad de kloge hoveder i EG´s tænketank kan bidrage med, stik mig lige laptop´en Telly – du godeste hele 22 svar!” sagde Mutter glædesstrålende. Men trods de mange svar var resultatet af EG´s anstrengelser alligevel en smule skuffende. Ok. de første par indlæg forholdt sig da nogenlunde til trådstarten uden at være til den store hjælp, da svareren straks indrømmede at han intet vidste om emnet, men alligevel gerne ville give sin mening til kende. Af de følgende 20 indlæg handlede de 18 mest om hvorvidt alt ondt i verden var den nye blå regerings skyld, eller om alt tværtimod var den gamle røde regerings skyld. De to sidste indlæg bestod af et billede af en nuttet kattekilling med en pudsig tekst på engelsk hentet fra en amerikansk FB-side, og et spørgsmål fra en ny bruger om nogen vidste, om der var piger af fotomodelkvalitet i Nexø, som kunne besøges for billige penge - men det var vist begge fejlposter. ”Det kan vi vist ikke bruge til så meget” sagde Mutter tvivlende. Note: *) Til vore yngre læsere skal det indskydes, at Mutter her benytter sig af et nu forældet 90´er slangudtryk. Det hun hentyder til er naturligvis vingummibamser, som på det tidspunkt var et yderst populært kosttilskud i elitesportskredse.
-
Jul på Det Gamle Bordel
Tja det er svært at sige når nisser nu på magisk vis er i stand til at påtage sig den skikkelse de ønsker, og i stand til ikke at blive set når det er det de ønsker - men muligvis har han vist sig i skikkelse af Didrich, nabogårdens forkarl og det flotteste stykke mandfolk der nogensinde har sat sine ben i en kostald - jeg ved det ikke - men vi kunne jo spørge Molly
-
Jul på Det Gamle Bordel
10. december Jul på det Gamle Bordel – Asti! Det var først på aftenen og det nærmede sig lukketid. Først smuttede Den Vakse Telefonpige fordi hun undtagelsesvist igen lige havde noget hun skulle, siden sivede pigerne en efter en. Mutter gik som den sidste og låste af efter sig. Hun tog en sidste gang i dørhåndtaget for at forsikre sig at døren var låst, og satte så kursen mod S-toget og privaten. Alt var mørkt og stille på Det Gamle Bordel, intet rørte på sig mellem de nu slukkede søvnige lamper, de røde velourforhæng, de mange senge og pigestuens sammensurium af umage møbler. ...og dog, ikke helt, for Hr.Lillemand besluttede sig omsider til at stå op. Den 10. december? godt, næsten halvvejs, så var det der julefis hurtigt overstået i år. Han kløede sig på maven gennem netundertrøjen, og opgav at tage sin røde nissetrøje på – det var sku´ godt nok. Men den regntætte røde nissehue med jordbærsmag kom på, og han trissede ud mod køkkenet. Ganske som han havde regnet med stod der et par Asti-glas eller tre i vasken. Så var det bare om der var sjatter tilbage. Et læbestiftsplettet glas viste sig til Hr.Lillemands lettelse ikke at være tømt helt – ”skål” sagde han til sig selv. Ah Asti, en sand nydelse - hans eneste nydelse efterhånden hvis han skulle være ærlig. Han sukkede, det var ikke fordi han altid havde været bordelnisse, nej da, han var af god familie og var startet som slotsnisse – men så var der den der kedelige affære omkring Prinsesse C….. uværdig opførsel for en nisse, og misbrug af magiske evner havde de sagt, de gamle snobbede langskæg i Nisserådet. Han sukkede igen. Takket være familiens forbindelser var han blevet gårdnisse. Det var et stort skridt nedad bevares, men egentlig godt nok, ja lige indtil det der med Molly-malkepige selvfølgelig. Familien havde med besvær fået dysset historien ned ved at bruge al sin indflydelse og trække i samtlige tråde og havde så sendt ham ud som skibsnisse - både for at få ham langt væk, og som en sidste chance for at han kunne få skik på sig selv. Men efter affæren i Caracas havde de helt slået hånden af ham, og nu sad han her som bordelnisse med 134 år til efterlønnen. ”Skål og ”glædelig” jul du gamle” sagde han bittert til sig selv – puha, den Asti var godt nok doven. Det hjalp heller ikke, at den havde den der kedelige bismag af cigaretskod. ”Det må sku´ være nok juleri for i dag” mumlede han for sig selv, og trissede tilbage mod sit nissebo under den store runde seng. Heldigvis var forventningerne til en bordelnisses juleindsats ikke så store.
-
Jul på Det Gamle Bordel
9. december Jul på det Gamle Bordel – sløje tider Lola sad og lakerede tånegle da Mutter lidt sent dukkede op, Den Vakse Telepige så op, men da hun var i færd med en vigtig FB-opdatering havde hun ikke lige tid til at sige noget. ”Næ har de andre allerede gæster”? Spurgte Mutter glædeligt overrasket, ”nej svarede Lola, her sker ikke en skid”, Mutter så undrende ud, ”hvor er de henne så”? – ”Karla sover selvfølgeligt, hun gik ind på det lille værelse da det alligevel var ledigt – og Fie er der” – Lola pegede på en sammenkrøllet bylt der lå under et tæppe på den ene sofa. ”Er der slet ingen bookninger i dag” spurgte Mutter henvendt til Den Vakse Telefonpige – som med besvær rev sig løs fra FB og svarede – ”jo, Lola har en kl. 13” – hvorefter hun straks vendte tilbage til det der havde hendes egentlige interesse. Mutter bed sig i underlæben og så bekymret ud. ”Har du fixet dørklokken Telly”? – ”Øh hva´? nej AA-batterier er jo udsolgt” svarede hun, uden at løfte blikket fra Laptoppen. Mutter var noget skuffet over hendes planer var slået fejl, og begyndte at blive alvorligt bekymret for Det Gamle Bordels fremtid. Mens hun skiftevis så TV2 vejrudsigten for at følge med i hvid juls barometeret, og skiftevis førte en enetale forklædt som samtale med Den Vakse Telefonpige vendte hun mulighederne. ”Hvad med Nille – han kommer her da jævnligt, har han ikke penge? Tror du ikke han har penge Telly? – jeg tror han har penge eller kender nogen der har penge, tror du ikke også det? hvornår mon han kommer igen”? Den Vakse Telefonpige svarede uden at løfte blikket fra sin laptop ”Der er kommet et julekort fra Nille i dag” og følte sig frem til kortet i bunken af reklamer og rakte det til Mutter ”Er taget til Tyskland på knalde juleferie haha, er hjemme igen til nytår. Nille” Mutter så fortvivlet ud, ”ingen kan hjælpe os – vi bliver sat på gaden, ingen kan hjælpe os” snøftede hun ”jeg har aldrig i mit 35 årige liv været så rådvild” … ”det er da vist ekskl. både moms og grønne afgifter” mumlede Den Vakse Telefonpige for sig selv. Sidst på dagen var der hele tiden nogen der ringede, og Den Vakse Telefonpige blev konstant afbrudt i sin søgning efter nuttede kattekillinger. Nogen ringede for at bestille tid. ”Det Gamle Bordel hvad kan jeg hjælpe med? … ja i morgen tidligt er hun ledig … godt den 11. december, første morgentid, Karla Krammedyr og det var Peter – det er skrevet ind … hvordan hun er? - hun er en livlig og nærværende pige som er vågent interesseret i sine gæster” løj Den Vakse Telefonpige hæmningsløst. Men de fleste der ringede ville bare spørge om et eller andet, fordi de måske engang ved lejlighed eventuelt kunne finde på at besøge Det Gamle Bordel. ”Det Gamle Bordel hvad kan jeg … nå dig igen … nej det er et anstændigt bordel har jeg jo sagt! Farvel”! Den Vakse Telefonpige afsluttede irriteret dagens sidste opkald, og satte nummeret på ’bloker’ listen. ” – nu når jeg når ikke opvasken i dag” sagde hun ud i rummet, samlede sin laptop og frakke op, og væk var hun. Det kom nu ikke som den store overraskelse, for Den Vakse Telefonpige nåede af den ene eller anden gode grund sjældent opvasken, så køkkenet på Det Gamle Bordel flød altid over i et kaos af kopper, Asti-glas, tallekener, pizzabakker og hvad der ellers kommer til efter sådan en dags tid eller tre.
-
Jul på Det Gamle Bordel
8. december Jul på det Gamle Bordel – I ’m a poor lonesome cowboy ”Ja nu ser du ud lige som hr. Rejsenetværk bedst kan lide det" - Mutter rettede på de sidste detaljer og trådte et skridt tilbage for at beundre resultatet - Lille Fie stod i pigestuen iført minimale afklippede cowboyshorts, hendes brede hvide bælte var besat med glimtende similisten og et stort stjerneformet spænde i sølvlignende look. Resten af hendes påklædning blev udgjort af hvide højhælede cowboystøvler med frynser, stjerner og flere similisten, samt en rødternet skjorte med opsmøgede ærmer. Skjorten var bundet op i en knude der efterlod udsigten til et betragteligt stykke gyldenbrun hud mellem knuden og bæltet og den var knappet så langt ned, at kun en enkelt knap og knuden holdt den sammen. Værket fuldendtes af en hvid cowboyhat besat med flere similisten og en stor sherifstjerne. Under hatten trængte et par frodige lyse fletninger sig kækt frem. Fie tjekkede beundrende resultatet i spejlet, da Den Vakse Telefonpige vente tilbage - "jeg har vist ham ind i det lille rum - du får jo brug for sengestolperne" – ”åh ja, tak” sagde Fie og samlede en lasso af blødt hvid reb op fra sofaen, og forlod pigestuen med ordene "Jiihaa - cow-girl time". "...og husk nu at sende ham herind bagefter til en kop kaffe" formanede Mutter fra døren da Fie gik ned gennem gangen. Mutter rystede smilende på hovedet og gik så ud i køkkenet hvor hun rodede temmeligt længe i skabene - "arh, så har vi selvfølgelig ikke mere kaffe, Telly smutter du lige over i Brugsen efter noget"? - "OK" svarede Den Vakse Telefonpige, og idet hun åbnede døren ud til venteværelset, kunne man svagt men tydeligt høre Fie´s klare stemme gennem det lille værelses lukkede dør - "jiihaa". Efter besøget blev hr. Rejsenetværk inviteret ind i pigestuen og anbragt ved bordet. Mutter laver hurtigt kaffe, hun kom to teskefulde Nescafé og en teskefuld Coffemate i et par hvide engangsplastikbægere og hældte vand på fra en el-kedel, der havde kogt for forholdsvist nyligt. Herefter tog de hul på en seriøs snak om forretningskoncepter. Til slut da Hr. Rejsenetværk virkelig ikke havde mere tid og var på vej ud af døren sagde Mutter endnu engang skeptisk - ”altså måske er det bare lille dumme mig, men jeg har altså stadigvæk ikke forstået hvordan en kombination af drastisk nedsatte priser og det at servere dyrt indkøbt gourmetkaffe gratis for gæsterne kan hjælpe på indtjeningen”. Rejsenetværket stoppede op halvt ude af hovedøren, og startede tålmodigt sin argumentation forfra, mens han modstræbende høfligt nippede til den nu iskolde Nescaffé.
-
Jul på Det Gamle Bordel
7. december Jul på det Gamle Bordel – varmt og koldt blandes Sveden piblede frem hos Karla og Lola, der begge hev og sled af alle kræfter - "vi er der næsten" opmuntrede Mutter stakåndet, "bare bliv ved" - "skal jeg også hjælpe til"? spurgte Lille Fie - "det er ikke nødvendigt vi er der nu" gispede Mutter, og ganske rigtigt, Den Vakse Telefonpige fik den sidste hægte i, og bandt så de sidste sløjfer, hvad der forvandlede Mutter til 'Madame S'. "Så må jeg hellere vise ham ned i kammeret - han har allerede ventet længe derude" sagde Den Vakse Telefonpige og smuttede ud af døren. Mutter tog en sort lak-halvmaske med katteører på og så sig kritisk an i spejlet - synet var imponerende, Madame S fylde den sorte og røde corsage ud til randen på den mest yppige måde. Hendes lange ben syntes endnu længere på grund af de tårnhøje stilletter og lange sorte lak handsker dækkede hendes arme til op over albuerne. Madame S samlede en ridepisk op fra sofaen – sømmene i corsagen knagede faretruende ved manøvren. Den Vakse Telefonpige, der netop var vendt tilbage sagde "du bliver altså snart nød til at købe en større, det er samme cirkus hver gang" - "sludder, jeg har ikke taget et gram på siden jeg var 19, den slags er bare besværlige at få på" svarede Mutter i en tone der ikke inviterede til modsigelse, og gik så ned mod kammeret hvor Hr. Jernsvin ventede. ”Kom han så med en løsning”? spurgte Den Vakse Telefonpige da hun hjalp Mutter med at komme i noget mere bekvemt. ”Tja” – sagde Mutter tvivlende, ”det kommer an på hvor mange af vores gæster der udelukkende kommer for badefaciliteternes skyld. Han rådede os indtrængende til at installere et Damixa blandingsbatteri i badet” – ”Nå det er da ellers meget pænt” sagde Den Vakse Telefonpige, idet hun tænkte på de to messinghaner med hvidt porcelænsgreb hvor der med fint krøllede bogstaver stod henholdsvist ”chaud” og ”froid”, som er fransk og betyder varmt og koldt - men kundskaber i det franske sprog var nu ikke nogen udpræget fordel, hvis man ønskede at lukke op for henholdsvis det varme og kolde vand på Det Gamle Bordel. Det bankede kraftig på døren ”Får du ikke snart fixet den dørklokke”? spurgte Mutter – ”øh jo, AA-batterier var også udsolgt i Netto” svarede Den Vakse Telefonpige glat og skyndte sig ud for at lukke op.
-
Kommer der opgang efter den nuværende nedgang
Du kan da prøve - nu skal jeg spare dig for besværet med at finde links. Liv pr.vers - link: https://www.eroguide.dk/forum/topic/41744-liv-prvers/ Yomi Daisyclub - eller en gaijins oplevelser - link: https://www.eroguide.dk/forum/topic/39323-yomi-daisyclub-eller-en-gaijins-oplevelser/ En perle på Sexy-club - Michella L'Amie - link: https://www.eroguide.dk/forum/topic/31024-en-perle-på-sexyclub-michella-lamie/ Showdown i Vestjylland - Livzilla vs. Snorkosarus - link: https://www.eroguide.dk/forum/topic/27831-showdown-i-vestjylland-livzilla-vs-snorkosaurus/ De nødvendige formalia ligger efter min mening i et link til annonce/kontaktoplysninger, og en henvisning til hvor pigen kan kan træffes - anmeldelser uden de oplysninger er at regne for anekdoter. Men det sjove i at skrive en anmeldelse, er at sætte den sammen på en overraskede, sjov og pirrende måde, ikke i at at udfylde en på forhånd fastlagt skabelon, og du får under ingen omstændighedet mig til at rangordne og give karakterer. Muligvis - jeg kaldte det så bare for et svaghedsteg/træthedstegn.
-
Jul på Det Gamle Bordel
Spændingen stiger, mørke skyer har samlet sig over vore hidtil så sorgløse heltinders hoved, skummelt rænkespil smedes på den anden side af Sundet, Det Gamle Bordel, juleudsmykningen, ja selve julen er truet! Dette efterlader læserne i åndeløs spænding: Hvordan skal det dog gå pigerne, julen og Det Gamle Bordel? Er redningen så nær som Mutter fortrøsningsfuldt forsikrer? Hvem er morgendagens gæstestjerne, hvornår står hr. Lillemand op og vil det blive hvid jul i år? I må utålmodigt vente til imorgen tidligt, hvor 7. låge af årets EG-julekalender åbnes, og endnu et afsnit af "Jul på Det Gamle Bordel" afsløres.
-
Kommer der opgang efter den nuværende nedgang
For at starte med det sidste forslag: Det er jeg så overhovedet ikke enig i. Ingen af mine anmeldelser ville passe ind i den skabelon, og mange af de anmeldelser som jeg synes er blandt EG´s bedste ville heller ikke. Kernen i det ligger nok i to forskellige tilgang til det at anmelde. Efter den ene tilgang er fokus på den ydelse du modtog under besøget og formålet med anmeldelsen er at informere andre brugere om hvad de kan forvente kan gentages ved deres besøg, var billederne vellignende, var hendes BJ mere et HJ osv. Efter den anden tilgang er fokus på den oplevelse du selv havde ved besøget, en oplevelse der er knyttet til dig og ikke nødvendigvis er noget andre kan forvente at gentage med samme pige. Anmeldelsens formål er inspiration og ind i mellem kaldes den type anmeldelser en "beretning" netop for at markere skellet. Skabelonen tager kun udgangspunkt i den første type anmeldelser. Hvad angår dine to andre reformforslag så er det en anden debat, men du har fat i et reelt problem: Der har du desværre ret - og det er markeret af en deroute for generel debat. I løbet af det sidste ca. halve års tid er der sket en forskydning på EG fra overvejende brancherelateret debat suppleret af fis og ballade, til overvejende almindelig politisk debat som lige så godt kunne foregå på et ethvert andet forum med et stadigt større supplement af fis og ballade. Samtidigt er moderationslinjen strammet så den meningsudveksling der tidligere var plads til under anmeldelser/efterlysninger er væk. Der er ikke mange brugere der er forsvundet (endnu), men der er mange tidligere aktive profiler som ganske vist stadigt jævnligt er på, men som ikke længere skriver ret meget. Det er et klart svaghedstegn/træthedstegn for EG - det er bare næppe moderationslinjen der er eneansvarlig og jeg tror ikke en justering af den vil betyde fra eller til.
-
Jul på Det Gamle Bordel
6. december Jul på det Gamle Bordel – en kær gæst ventes Mutter slog glad døren op med en sort papæske under den ene arm og Politikken plus en pose morgenbrød under den anden (to Københavnerbirkes, to Spandauere og to æblefisk) ”Hej piger – jeg er sikker på alt løser sig, i dag kommer den kære gamle Hr. X igen på besøg - han må have tjent en formue, da han solgte nøglehulsfabrikken, og han bruger aldrig andet end sin aldersrente alligevel. Han kan sagtens låne os til at indløse det pantebrev og redde Det Gamle Bordel” – stemningen steg straks, og man ventede spændt på den kære gamle Hr. X som skulle komme kl. 9:45. "Nu er den der vist" siger Mutter og træder et skridt tilbage for at beundre sit værk. Karla Krammedyr stod nu i en minimal stuepigeuniform, hvor den mindste bevægelse blottede et lille stykke bart lår med fristende strømpebåndssløjfer, hvis da ikke kjolens dybe udskæring allerede helt havde hypnotiseret blikket. Hun var i sorte stilletter og bar dertil et lille hvidt blondeforklæde og en hvid stuepigekappe. "Sådan" sagde Mutter tilfreds, ”jeg ved ikke rigtigt” sagde Karla tvivlende, og gabte for det var meget tidligt på dagen efter hendes målestok ”det der med kostumer er mere Fie”. Mutter affejede hende "det vil minde den kære gamle hr. X om mange glade stunder dengang han endnu havde fabrikken og boede i den store direktørvilla på hjørnet – og husk nu, at jeg lige skal snakke med ham over en kop kaffe bagefter. Hallo er du vågen? så tag dig dog sammen Karla". Hr X ankom præcist kl. 9.45 og parkerede sit køretøj lige ved hovedindgangen – Den Vakse Telefonpige var klar ved døren. Hun tog imod den kære gæst og viste ham ned i det store værelse. Karla satte gabende sin kaffekop fra sig, forlod pigestuen med en strudsefjersstøvkost under den ene am og bevægede sig usikkert ad gangen mens hun med den frie arm støtter sig til væggen. Mutter ryster opgivende på hovedet ved synet, og sagde henvendt til Den Vakse Telefonpige - "utroligt at den pige aldrig har lært at gå på stilletter". Efter vellykket besøg hos Karla Krammedyr inviterede Mutter Hr. X på kaffe og lidt brød og tog forsigtigt det store emne op - men desværre havde den kære gamle sjæl glemt sit hørerør hjemme på alderdomshjemmet, hvad der handicappede samtalen en del. Hr. X var åbenbart overbevist om, at det Mutter ønskede at høre, var en lang og omstændelig beretning fra dengang han som yngre dyrkede sejlsport. Detaljerne var temmelig tågede og involverede noget med en kahytsjomfru, eller også var det ikke en kahytsjomfru alligevel, men det var i hvert fald noget, der havde gjort et stort indtryk på Hr. X som ikke lod sig bevæge til at tale om noget som helst andet. Da han mange kopper kaffe senere forlod Det gamle Bordel sukkede Mutter – ”nå, det gik ikke, og nu kommer han ikke igen før efter jul – heldigvis kommer der en anden i morgen der nok kan hjælpe os”.
-
Jul på Det Gamle Bordel
5. december Jul på det Gamle Bordel – mest om julepynt ”OMG” udbrød Lola, ” – hvor er den stor!, det er den største jeg nogensinde har set”! - ”Ja” svarede den skæggede gæst stolt, ”han vejer også 17½ kg.” – ”OMG”, gentog Lola forbløffet – ”hvordan i alverden fandt du ud af det?” – ”det var heller ikke nemt” svarede gæsten smigret af opmærksomheden. ”Må jeg røre ved den?” spurgte Lola med spændt forhåbning i stemmen, gæsten nikkede og svarede ”ja det kan den godt li´ men vær lidt forsigtig til at begynde med, han er lidt lunefuld” – ”Ey se han kan godt li´ når jeg nusser ham - OMG, OMG nu bliver den endnu længere!” hvinede Lola - ”han strækker sig fordi han godt kan lide du kæler med ham” forklarede gæsten - ”han hedder i øvrigt Lørdagskyllingen”, Lola lo en perlende latter, ”det er der garanteret ikke mange der hedder” – ”der er heller ikke mange som ham” svarede gæsten stolt – ”ey det godt nok den største kat jeg nogensinde har set” sagde Lola beundrerne. Mens Lola underholdt sin gæst sad de øvrige piger i pigestuen og diskuterede den unævnelige herres besøg og pantebrevet. ”Så vi ryger på gaden hvis ikke vi kan finde pengene til at betale”? spurgte Karla – ”ja desværre” svarede Mutter ”jeg tjekkede det både med banken og revisoren i går, den er god nok”. ”Men hvordan i alverden skal vi skaffe alle de penge” spurgte Den Vakse Telefonpige, ”så mange plejer der altså ikke at komme ind i en julemåned, kan vi ikke låne dem i banken”? ”Nej de låner ikke ud længere” sagde Mutter og tilføjede – ”så vi må være sparsommelige - desværre piger, der bliver ikke til ny julepynt i år” – Mutters ord udløste en del skuffede protester og søgte argumenter om, at de gæster der kun besøgte Det Gamle Bordel for at se den smukke juleudsmykning nok ville blive skuffede hvis stedet ikke igen i år optrådte fint julepyntet. ”Der er ikke råd til julepynt lige nu, men vi skal nok finde på noget” beroligede Mutter og fortsatte fortrøstningsfuldt ”jeg har allerede en idé eller tre, vent og se alt ordner sig i morgen”, hun kastede et sært ligesom vurderende blik på Karla, og fortsatte –” og i øvrigt går jeg tidligt i dag, jeg har noget jeg lige skal ordne”.
-
Jul på Det Gamle Bordel
4.december Jul på det Gamle Bordel – nu med nisse! Hr.Lillemand strakte sig og kløede sig på sin omfangsrige og ret så behårede mave. Hvor længe havde han sovet?, hold da kæft! allerede den 4. december, sovet over igen. ”På den igen” sagde han højt til sig selv i et forgæves forsøg på at hente lidt juleentusiasme frem, og sparkede den øverste skål af den sammenklappede røde postrede F-skåls BH, som han havde sovet i siden sidste jul og rejste sig besværet op i sine knap 16 cm. højde. Hr. Lillemand var nemlig nisse, nærmere betegnet bordelnisse. Han trissede hen til en Asti flaske - tom selvfølgelig, han tog sig til hovedet hold da kæft, den måtte have været slem sidste år. Fjedrene over hans hoved knagede tydeligt og der lød lidt pigefnisen og et par mere maskuline lyde – nå der var åbenbart nogen oppe i den store runde seng, så gik det ikke at komme ud for at se om der skulle være lidt Asti-sjatter. Hr.Lillemand stod lidt ubeslutsomt. Ah for Rudolf´s iskolde behårede rensdyrrøv da også, hvad kan nogen med rimelighed forlange af en bordelnisse? - skal man sove over sig kan man lige så godt gøre det ordentligt ræsonnerede han og gik resolut i seng igen. Fjedrene over hans hoved begyndte at knage i en lystig rytme – ah typisk! Bliver de tøser da aldrig trætte af at hoppe i sengen? Hr.Lillemand trak dynen op over ørene og lukkede øjnene igen og prøvede at ignorere larmen.