sneræven

Jeg har det helt på samme måde. Det jeg har oplevet hos de danske piger, jeg har besøgt, passer rigtig godt med det Miley skriver .. Jeg oplever meget engagement og nærvær .. det er også derfor jeg synes bedst om at kalde jer 'Glædespiger' (men det er en anden diskussion) Jeg har også tænkt på parallellen til Sosu-jobbene, og flere af de piger jeg har snakket med har fortalt, at de arbejder som eller tager en uddannelse som sosu-assistenter eller sygeplejesker. Og jeg tænker, som GP'ere får i da masser af erfaring med at have at gøre med mange forskellige mennesker på tæt hold ... Det er da ikke så tosset, i et plejejob. Humoristisk sans og godt humør hjælper også, og det synes jeg I har ... De piger jeg har besøgt har gennemgående også ret få vagter ... Så tak for oplægget, @Miley4pleasure ....

Præcis! Der er nok en del af os, der gerne vil dyrke kæle-sex (det er vist en kommentar af @Eva Nadine der har inspireret mig til dét ord), eller lege ... rollespil, SM eller noget helt tredie ... Så er det med penetration og udløsning ikke så vigtigt ...

Jojo - det ville jo nok blive noget dyrt, da det jo kræver flere 'Ladies Of The Night ... Måske ville hotellets bartender osse kigge noget underligt .... Men det kunne jo måske arrangeres på en bar 'ude i byen' ... Scenarie, manden kender ikke pigen, men hun kan på een eller anden måde kende ham ... Så ku' man lave lidt teater ud af det, over for de øvrige bargæster ... Og så ta' den derfra ... Sjov tanke, faktisk ... Ikke aktuelt for mig, da jeg er totalt ude af stand til at improvisere ...

Jeg tror der menes, at det er sjældent en GP og en kunde dater elle bliver kærester ...

Det var lige præcis det jeg ledte efter - nøgen-kramme-terapi osv - da jeg for godt en halv snes år siden landede i dette univers. Jeg havde besøgt et par tantra- eller tantra-inspirerede massører da jeg efter 20 år uden kæreste / elskerinde manglede berøring, og også manglede det seksuelle. Men hos tantra-massøren manglede jeg det gensidige, tæt kropskontakt, muligheden for at røre, derfor ledte jeg efter en terapeut der tilbød noget body-to-body eller 'nøgen-kram'. Jeg kunne ikke finde nogen dengang ... Så besøgte jeg et par GP'er, for netop at opleve det gensidige. De første gange (og også mange gange senere) uden jeg havde egentlig sex med pigen. Jeg synes generelt GP'erne at få afløb for 'kæle-sex behovet', men jeg er tilbageholdende med netop 'nøgen-kram' i den sammenhæng ... Min hensigt med at være med her på EG, var egentlig at få nogle idéer omkring massage kombineret med lingam-massage og body-to-body også fra en lidt mere 'terapeutisk' vinkel ... Men for mig er det som om det perspektiv blev lidt tabt, og det er også svært at få dialoger omkring det ...

Jeg er een af dem. Jeg kan sagtens have stærke venskabelige følelser, og være dybt fascineret af en kvinde - har det faktisk bedre med kvinder end med 'traditionelle' mænd - og jeg kan også være meget seksuelt tiltrukket af en kvinde .. Også begge dele på een gang ... Men forelsket, sådan på "danse-på-en-lyserød-sky måden" ... nej ... De gange, det har været et problem i retning af 'ulykkelig kærlighed' tror jeg mere det har handlet om seksuelle frustrationer og generel skuffelse ... Ja, i nogle tilfælde .. Men mange gange handler det om personlighedstræk, tror jeg ... Det kan være lettere autistiske træk - som jeg tror, er tilfældet for mig ... Depressioner eller andre psykiske problemer kan også spille ind. Jeg har nogle gange prøvet at få en snak om det, både med terapeuter og med bekendte, men løber hurtigt ind i netop argumentet, at det er fordi man ikke tør slippe kontrollen ... Jeg er i øvrigt generelt forelskelsesskeptiker ... så jeg kan godt se, at jeg i en tråd som denne er 'the odd one out' ...

Hun kaldte sig Emma (Emma Diamond) og var på Cassiopeistars. Det var ca 2016 Men det kan jo godt være den samme, under to alias'er

@Den lille frøken Godt indlæg. Lidt reflektioner ... Jeg tror, at i mange samfund har pigerne et yderst pragmatisk syn på parforhold. Sådan var det også hos os, for nogle få generationer tilbage. En kvinde skulle finde en god forsørger, eller et godt parti. Kærlighed blev der ikke tænkt så meget over, i den sammenhæng. Den kunne komme senere, hvis de to parter fungerede godt sammen, omkring det fælles arbejde og familien. Tænker dog man skelede lidt til om de to unge havde sympati for hinanden, hvis famillierne arrangerede ægteskabet, Stormende forelskelser og seksuel lidenskab blev der set skævt til ... Livet var en forpligtelse til kernefamilien og - først og fremmest - til den udvidede familie. Fordi man var afhængige af hinanden. Det er helt anderledes i vores del af verden, fordi det ikke længere er familien der råder over al økonomien. Tror det er derfor vi har de indædte konflikter verden over mellem konservative (folk fra landet) og liberale (folk fra byerne) Vi har muligheden for 'rene forhold' der bygger på personlig sympati og seksuel tiltrækning. Og dén måde at have relationer på er en vederstyggelighed i traditionalistiske lanndbo-kredse ... Jeg tror ikke at en kvinde i de lande "åbner sit hjerte" - må jeg indrømme ... Det handler om overlevelse for hende og den fremtidige familie, og om håbet om lidt mere end det, et trygt og bekvemt liv ... Og det er helt OK for mig at se ... Det er først i de relativ trygge og velstående kredse i de vestlige samfund, man har fået 'råd' til at tænke på seksualitet og følelsesmæssig tiltrækning ...

Lige præcis dét trick med at tage mig ganske let i hånden med give mig det sødeste smil brugte en dansk GP da hun kom ind i rummet og satte sig i sofaen ved siden af mig ... Hun lagde mig fuldstændig fladt ned på to sekunder ... Dét var mesterligt, glemmer hende aldrig ... Det er nogle år siden, hun er desværre stoppet ...

Ouhh, lige præcis dét det kunne jeg s-å vildt godt tænke mig!!! En time med en sød, tiltrækkende pige, snak flirt og lidt kys. En lun sommeraften, på en café på et torv ... 60-100 Euro er jo ingen penge for dén fornøjelse ... Plus betale for kaffe og whatever ... Det er netop de oplevelser jeg aldrig har haft ... Jeg kunne selvfølgelig booke en escortpige til sådan et møde ... Men her er prisen sådan l-i-g-e i overkanten, tænker jeg ...

Nej, for pokker da .... Jeg blev skilt i 1989 og har siden da ikke haft et forhold, eller en elskerinde ... Det er derfor, jeg havnede i dette univers, da jeg 'opgav' for en halv snes år siden ... Jeg tror også det er derfor det tit er svært for mig, med de dialoger om utroskab, forhold og følelser. Som jeg vist skrev også i et tidligere indlæg i denne tråd, så er det følelsesmæssige 'landkort' helt anderledes for os kronisk kæresteløse singler, end for jer der er i parforhold - samboende eller ej ... Vi 'langtids-singler' er bestemt hverken nødvendigvis uden følelser eller ensomme, det er mest erotikken og den fysiske intimitet - berøring, kram og erotik - der er problemet. Jeg tror dialogen er svær fordi mange i parforhold har meget svært ved at forestille sig livet som 'kronisk single', og for mange er det meget angstprovokerende ... Derfor også de markante holdninger om utroskab og monogami hos mange ... Jeg har selv - både som barn, og da jeg levede i familie - oplevet 'den anden side', og husker selv hvor meget jeg frygtede 'ensomheden' - selv om mit parforhold fungerede meget dårligt ... Det var dybt, dybt skræmmende ... Og det var også hårdt i starten, men efter nogle år som 'hardcore single' indretter man sig, og så, som jeg skrev, ændrer 'det følelsesmæssige landkort' sig, og venner, bekendte og familie / netværk bliver basis, i stedet for parforholdet. Du har ret, de fleste af dem der markerer sig herinde, er gift eller i forhold. Der var flere single tidligere, i situationer der ligner min, - også et par der markerede sig rigtig meget - men de er blevet helt tavse efter Corona ... Når jeg snakker med GP'er er der flere der siger, at der er mange singles blandt deres gæster, og at mange ikke kommer for sex, men for menneskelig kontakt eller kropskontakt.

Åh ja ... Som 'langtids-single' er det een af situationerne, for mig. Ja, det er netop forbistret komplekst. Som jeg skrev, ville jeg som udgangspunkt ikke tage en elskerinde eller besøge en GP hvis jeg var i parforhold. Men hvis den ene part har meget lyst, den anden slet ikke har, og forholdet i øvrigt fungerer godt, så står man med et forbasket problem, der ikke er nogen nemme løsninger på ... Både utroskab og skilsmisse kan føre til så meget uro, konfliker og sårede følelser, så hvad pokker gør man ... .. det kan måske også være fordi det er spændende at opleve forskellige partnere .. sådan som flere af pigerne også beskriver det herinde ... Jeg sad osse og kløede mig i nakken .. jeg forstår heller ikke hvad du så mener ...

Det er interessant du siger det ... Jeg tror eet af mine problemer med Blowjobs er at jeg har svært ved at forestille mig, at en pige kan nyde det ... Men det er der flere, der skriver de gør ... Tænker det har at gøre med, at jeg er så gammel, at jeg er vokset op i en anden tid ... I mine forældres generation var sex noget der foregik i soveværelset bag nedrullede gardiner, i mørke, uden forspil (det var perverst .. eller ligefrem sodomi) og kvindens sure pligt ... Sådan sat lidt på spidsen ...

Lige en enkelt afrundende bemærkning Netop. Jeg oplever mig selv som ikke-monogam. Men derfor er behøver man / jeg ikke nødvendigvis føre det ud i livet. Hvis jeg levede i et fast forhold med børn, ville jeg som udgangspunkt aldrig finde en elskerinde eller besøge en GP. Med mindre selvfølgelig vi havde en aftale om een eller anden form for åbent forhold .. og initiativet til dét skulle komme fra min partner. På den anden side ville jeg aldrig kunne sige at jeg ikke kan være tiltrukket af eller flirter let med andre kvinder. Og det alene ville give mig store problemer

Det har måske også noget at gøre med, at forholdet ikke betyder helt så meget for mange langtids-singles .. lejlighedsvise kæresteforhold eller ej. Det tror jeg ganske mange modne single kvinder kan snakke med om. Den følelsesmæssige basis er familie, venner, bekendte, og eventuelle interesse og engagementer - nogle gange arbejdet. Vi spreder vores følelser på mange flere arenaer, så at sige. Det giver god mening, fordi man har et bedre sikkerhedsnet, og kæresteforhold er for ustabile - det er meget enten/eller. Men så kommer seksualitet og kropslig intimitet i klemme, især for en del mænd. Det er derfor jeg begyndte at besøge GP'er.

Lidt inspireret af indlæggene fra @Jan og @TheLion ovenfor vil jeg lige svare direkte på oplægget .. Det kommer meget an på, om det er i et fast 'familiebærende' forhold, eller hvis vi begge var singler, ude over familieforpligtelser. Hvis vi var gift eller samboende med børn, ville jeg være meget betænkelig. Jeg skulle - med de erfaringer jeg selv har haft - være meget sikker på min kone / kæreste. Ikke så meget på grund af det rent seksuelle, men fordi der er så mange praktiske, økonomiske og følelsesmæssige ting på højkant. Jeg skulle være meget sikker på, at min partner var ansvarlig, og ikke for letpåvirkelig følelsesmæssigt. Hvis først partneren forelsker sig i den anden (og det er nok det, man mener, når man skriver at der 'går følelser' i det) så er Fanden løs i Laksegade, og man som samboende partner meget udsat. Er det en virkelig intens forelskelse / besættelse, så er der ikke meget hensyn til omgivelserne, herunder den faste partner, i den situation .. Tro mig, jeg har oplevet det ... Hvis jeg havde haft en ikke-samboende kæreste som single, var situationen en helt anden. Så er der meget mere råderum, og jeg synes et krav om seksuel (og følelsesmæssig) troskab ville være besværligt. Når begge parter hver for sig har et liv og en omgangskreds, ville krav om troskab nemt føre til at man mistror eller kontrollerer hinanden. Så er det bedre at sige, at som udgangspunkt blander man sig ikke i det. Og så leve med, at forholdet måske stopper. Det er den hårde virkelighed, at det gør den slags forhold som regel. Hvis der ikke er noget (familie) der binder, så er det sjældent langtidsholdbart. Og ja, den er svær, når jeg selv oplever mig som ikke-monogam i retning af det polyamore ...

Haha, ja, jeg vedkender mig at være hverken slank, sporty eller elegant ... Men jeg er rar, siger man ... Tror jeg nok ...

???? Jeg ER skam knap 70, og højde og vægt stemmer ... Det sidste har jeg aldrig skrevet noget om ...

Hehe ... Så er jeg sådan en slags genbrugs-luksusvagabond ..

Det er fordi Signor'en er en ivrig fortaler talsmand for italiensk kultur. I den halvhøje middelklasse ... Så Signor'en og jeg står på hver vores side af en giga kulturkløft ... Jeg er sådan mere til 'Nu Lokker Atter De Lange Vej" og brede enge og skove ... Og Vancouver ... Har været i Italien een gang ... Det var a-l-t for varmt ... Og al den halvøvre middelklasse- købmandskultur- hype er slet, slet ikke mig ... Hwa Nytt' er'et te -- andet end til at få alle mulige andre til at brænde kloden af .. Næh, så hellere en stiv whiskey i en træbarak i BC ... Men OK, der er een ting jeg ka' li' ved italienerne ... De har selvironi ... Har set et par italienske krimikomedier ... Og de er udmærket klar over at de tit råber højt, hurtigt og længe inden de tænker ...

Jojo, men synes nu det er meget godt pigen er forberedt ... Jeg har kun to gange besøgt en pige, uden at have kontaktet hende først (på en dansk klinik) Og den ene gang, var det tydeligvis et problem - den eneste gang i det hele taget, jeg har oplevet dét ...

Hehe ... MeToo ... 175 - 90 Jeg havde ellers indtryk af at du var slank, sporty og meget elegant ... Nåhja, det sidste kan du jo osse sagtens være uagtet (næsten) hvad badevægten viser ...

Nåhja, samme her - det glemte jeg at nævne ...

Det betyder ingen ting for mig. Den fysiske fornemmelse er da meget rar, men jeg har eet eller andet følelsesmæssigt imod blowjobs ... Så nydelsen er begrænset ... Hvis jeg véd at pigen virkelig nyder det - f. eks. hvis det var en kæreste eller en elskerinde, der gerne ville - så tror jeg det var noget andet ... Har det faktisk lidt på samme måde med penetrationssex .. Et godt handjob er noget helt andet ... Enten at pigen 'nusser' mig vedholdende ... Eller hun giver en regulær 'edgende' penis-massage ... Jeg har een gang oplevet en pige der kunne det .. det var r-e-t vildt ...

Definitionen af utroskab, som den står på link'et, passer meget godt med det jeg tænker .. Men det kan være et problem at definitionen er lidt for åben. For hvornår har et forhold en 'seksuel karakter' .. ? Jeg har det lidt på samme måde med det, @Eva Nadine skriver om følelsesmæssig utroskab. For hvad pokker er det? Synes det er helt op til tolkning, så hvilke relationer kan man have til en person af det andet køn .. ? På en måde synes jeg, man med de 'nye' definitioner kommer 'fra asken og i ilden'. Fordi der er meget mere der så kan tolkes som 'utroskab', og fordi det giver så meget ballade og konflikter. Ikke kun de to parter imellem, men familie og vennekreds bliver ofte også trukket ind i det. Konflikterne kan tit udefra set virke helt ude af proportioner med hvad der rent faktisk er sket ... Jeg har set en hel del af den type situationer. Nogle gange - især ved skilsmisser - er det altså vigtigt, at man kan lægge det bag sig og kunne sameksistere ... Det er præcis sådan jeg ser mig - altså som ikke-monogam, som aldrig har praktiseret det i et parforhold. Jeg synes det er fint at I kan snakke om kan sætte ord på hvad det vil sige for ham ... For mig, ville det være svært, hvis jeg gerne ville date en kvinde .. hvis jeg sagde det ved første date, havde dét forhold ingen gang på jorden ... Jeg ville simpelt hen ikke turde sige det ... Men OK, hvad ved jeg ... Jeg har (tror jeg) lettere autistiske træk, så jeg tror ikke jeg helt forstår de følelser og de sociale regler der ligger bag .. Og har heller ikke erfaringer fra egne parfrhold at trække på ...