Borende X

En ulovliggørelse kan se besnærende ud. Ved første blik. Trods de øjeblikkelige og indlysende fordele, tror jeg desværre ikke, at man som jævnlig sexkunde skal ønske sig det, for midlertidige foranstaltninger har det med at blive permanente, "for det fungerer jo ganske fint, som det er". Allerede før coronakrisen rumlede det jo (bl.a. med Astrid Krag), at Danmark burde følge udlandets eksempel og kriminalisere sexkøb, ja allerhelst prostitution. Kommer der nu et forbud, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at det bliver permanent, efter at krisen er overstået, for nu har man jo meget belejligt fået coronaen til at gøre det "beskidte" arbejde, som ingen rigtigt kunne tage sig sammen til at gøre alvor af.

Som jeg skrev i en anden tråd: Vi bliver en nation af onanister.

Den tror jeg så ikke på. Prostitution er ikke et anerkendt erhverv, selvom piger(ne) betaler skat.

Vielen Dank, aber das Hauptroblem ist, daß kein Geld verdient wird, und man soll schließlich überleben.

Hvad med "galan"?

Jah, jow. En vandpipe er slem, men mon ikke er kødfløjte er værre?

Det kan der faktisk være flere årsager til. En af dem (nok ud af flere) kan være, at glædespigen har et andet erhverv ved siden af.

Jow, men i disse coronatider skal vi vel alle "rebe sejlene"?

Bare et skud i tågen: Den almindelige ligegyldighed i samfundet. Det dækker lige fra at smide brugte pizzabakken på Strøget i weekenden til uvanen med at lægge sine beskidte støvler op på sæderne i S-toget.

Du må undskylde, men jeg ser ikke her den store forskel imellem en sukkerpige og en elskerinde i Emma Gads betydning.

Hvorfor det? Simpelthen for at give dine udsagn vægt og validitet. Men det kan du åbenbart ikke. Og når du ikke kan det, er dine indlæg varm luft og kan ikke tillægges nogen som helst værdi

Det var ærgerligt. Den slags trolde skal helst henvises t-Il sidespor.

Nu synes jeg, at du skal gå ind og sove din brandert ud. Du er jo totalt overgearet, og dine skriverier viser jo tydeligt, at du ikke véd en hylende skiderik om prostitutionsbranchen.

Det har du da ikke klargjort noigen steder.

Jeg troede, med hånden på hjertet ikke, at der er indberetningspligt i et sådant tilfælde

Nej, det kan han ikke dokumentere. Men så skal han også holde op med de gentagne beskyldninger. Selvfølgelig er jeg ikke naiv. Jeg kender da også en frisør, der i ny og næ glemmer de to sidste klipninger fredag aften, men de to klipninger truer næppe nationalregnskabet eller frisørens eksistens.

Her har vi så landets næste finansminister. Mit gæt på, hvordan det vil gå, holder jeg for mig selv.

Du påstår altså, ifølge din følgeslutning, at den "dybt uansvarlige JenniferRomantica" er på stoffer. Gad vide, hvad moderationen siger til det?

Og vi kan godt lure Pepsi.

Det er en påstand, du bliver nødt til at dokumentere.

Ja, det var der da. Skat og moms afregnes normalt hjemmefra, når man er selvstændig. Af det beløb, en glædespige får "med hjem" efter skat og moms er der nogle driftsudgifter, der er "nødvendige for at opretholde" næringen, som det vist hedder i skattesprog. Det er ting som lingeri, kosmetik, frisør m.m. Selvfølgelig kan du ikke trække barbergrej fra i din løn. Medmindre du altså er giggolo, har barbergrej jo intet med "nødvendige udgifter til opretholdelse af" dit erhverv at gøre.

Nu er vi jo i hyggesnak, så jeg kan vel godt tillade mig at videregive følgende vittighed fra Den kolde Krig? En fader i den nu hedengangne Sovjetunion tog engang sin familie med i nudistlejr. Sønnen fik her lov til at spankulere lidt rundt, mens forældrene indrettede sig. Han kom frem til en lille mand med en tyk mave og spurgte, hvad han hed. "Jo, jeg hedder Khrustjov" svarede den lille tykke mand. Hvorfor har du sådan en stor mave, ville drengen vide. "Jo", svarede Krusse (det hed han den gang i folkemunde) stolt, "det er her jeg opbevarer socialismens og Sovjetunionens krudt". Den lille dreng blev bestyrtet og begyndte at flæbe højlydt. Krusse, der ikke forstod reaktionen, spurgte da, hvad der var galt. "Jo", svarede drengen, "jeg har bare aldrig kunnet forestille mig så megen krudt til en så kort lunte".

Jeg tror ikke, at den gammeldags elskerinderolle er så attråværdig. Hele hendes tilværelse må indrettes på mandens præmisser: Det er ham, der afgør, hvornår der kan afsættes tid. Det er ham, der aflyser i sidste øjeblik, når konen foretager en uventet ændring i planerne. Det er ham, der bestemmer restauranten af frygt for genkendelse. Det er hende, der sidder og venter (forgæves?). Det er hende, der må vente på, at manden får fortalt konen, at han vil skilles – og måske alligevel ikke vil. Det er i bund og grund hende, der må vente og indrette sig. Det var det gamle elskerindeforhold. Jeg ved ikke, om det er anderledes i et sukkerforhold.

Også tudekiks?

Det er ikke prisen, der bør afskrække.