Nikita Darling

Så smider jeg lige lidt håb ind også... Jeg håber ikke, at nogen følger dit råd I rest my case.

Ja da. Men derfor tror jeg stadig ikke på, at det er et godt råd, at tilbyde flere penge til en kvinde, der allerede har sagt nej tak.

Min pointe er, at hvis en kvinde først har sagt nej (for det har hun egentlig ikke lyst til) og hun så siger ja, fordi manden tilbyder flere penge, tror du så, at hun pludselig fik lyst - altså ægte lyst? Det tror jeg ikke på, og derfor tænker jeg ikke, at det kan være dét trådstarter ønsker. Det ville jeg bare gøre opmærksom på.

Det virker ikke altid. Der findes kvinder som afholder sig fra ting, de ikke har lyst til uanset hvor mange penge, du vifter med - og heldigvis for det da. Så trådstarter må endelig ikke følge det råd, hvis han altså ønsker at være sammen med én, der rent faktisk vil ham.

Æv, det er en ubehagelig oplevelse, Marlene! Det er trist, når man føler sig svigtet af én, som man troede man kunne stole på, og det er trist, at det kan medføre fremtidig (men forståelig) mistillid/mistro til andre af dine gæster. Håber du kommer godt over den her oplevelse.

Ja, det er fandme mærkeligt, at man ikke bare tænder på alle med en (penge)pung...

Bwahahaha, ja det kunne være smart, hvis det var sådan, men i virkeligheden taler vi vist mest i munden på hinanden.

Uha, den var værre... Tænke, tænke... Næeh... Det er i hvert fald sjældent

I got over it Dog kan jeg stadig sagtens blive genert... Nemt!

Ja, så simpelt kunne det faktisk også bare siges.

Det har i hvert fald aldrig været muligt for mig ikke at forskelsbehandle. Hvem det er, er ikke rigtig til at svare på. For vi er jo mennesker, som er sammensat af mange forskellige ting, og vi matcher på kryds og tværs afhængig af personlighed. Nogen gange møder man mennesker, som man bare har det skide godt sammen med. Så man kan ikke sige, at hvis man bare gør sådan og sådan, så vil en pige synes ekstra godt om dig. Jo, altså de sædvanlige positive og dejlige ting sætter alle pris på, men ellers kan jeg ikke definere det. Nogle har bare fået min hjerne til at producere ekstra dopamin, uden jeg nødvendigvis kan forklare det på andre måder end fordi de lige præcis er dem, de er.

Min første oplevelse var slet ikke så sensationel... Jeg synes, at det var nervepirrende nok at skulle dyrke sex med en vildt fremmed, der måske forventede, at jeg var en total vildkat, når jeg i virkeligheden var så genert, at jeg dårligt kunne kigge manden i øjnene! Hvis jeg så også skulle have deltaget i noget avanceret eller - i mine øjne - weird, var jeg nok løbet skrigende bort, så det undlod jeg altså. Det var helt almindelig sex med en helt almindelig mand (udvalgt af min kollega), som var mindst lige så nervøs over at skulle tage min "mødom", som jeg var over at være en værre én.

Er det ikke sådan, at man tit tror at "græsset er grønnere" på den anden side af hegnet? Men om det er det i dit tilfælde er jo svært at svare på. Også selvom andre fandt en skilsmisse som den rigtige vej at gå for dem. Ikke to mennesker er jo ens. Det nye og fremmede er ofte mere spændende end det gammelkendte (jeg tænker langvarige forhold), men pas på du ikke forblændes af det. Hold hovedet koldt og tænk på, at der også indfinder sig en hverdag med din nye flamme, hvis i tager springet. Det var også engang nyt og spændende med din hustru. Min pointe er bare, at jeg synes du skal tage dit nye bekendtskab ud af ligningen, når du skal tage så alvorlig en beslutning. Det skal være noget, du også ville have gjort, hvis du ikke havde mødt en ny. For din egen skyld - ikke for at være sammen med din nye veninde. Så uanset hvilke oplevelser andre har haft af at blive skilt, kan du selv kun vide, hvad der er bedst i din egen situation, og den beslutning skal tages med realistiske (og ikke nyforelskede) briller på. Håber du forstår, hvad jeg mener.

Han spørger ikke om noget Kokken nyder at lave mad, omend det kan føles anderledes at lave mad i arbejdsmedfør kontra til familien. Glædespigen nyder sit job, selvom det føles anderledes at dyrke sex med "fremmede" kontra kæresten/manden.

Jooo, men samtidig så skal sådan en relation også kun være givende - for begge parter. Så hvis han lige nu bærer rundt på den frustration det er, at være forelsket i hende under disse forhold, så er det bedre, at han får det sagt, og så kan deres veje skilles, hvis hun ikke føler det samme.

Held og lykke - vo intet vover, intet vinder! Og hellere fortryde noget man gjorde, end noget man ikke fik gjort - hvis du spørger mig. Der er gode råd at hente allerede, så jeg kan nok ikke skrive noget nyt. Som allerede nævnt er kvinder i denne branche stadig helt almindelige kvinder med følelser osv nøjagtig som alle andre, så du kan aldrig vide, hvad hun føler og har lyst til, før du spørger hende direkte, og fortæller hvad du selv føler.

Der kan være forskel på, hvorfor man gør det. Der kan være forskel på, hvad man føler ved det. Der kan være forskel på, hvor ofte man gør det og med hvor mange. Der kan være forskel på hvilke krav man stiller til de mænd, man søger, og der kan være forskel på prisen... Men så snart der blandes penge ind i det, så er der ikke forskel på det punkt... Så er det prostitution. Og hvad er der nu også så galt ved det.

Jeg forstår, hvad du skriver - er faktisk enig i det hele. Jeg er nok også bare sensitiv og stædigt naiv i en verden fyldt med bedrag, løgn og illusioner. Jeg forventer oprigtighed, jeg forventer at blive taget alvorligt, og jeg forventer, at manden tror på mit ja til ham. Ellers kan jeg ikke se mig selv i det.

Jeg har det sådan, at man kan tænke, hvad man vil - tanker er jo toldfrie. Men det er simpelthen toppen af uhøflighed og mangel på pli, at man - bekvemmeligt anonymt herinde - sidder og beskylder andre mennesker for skattesnyd, enten direkte eller mellem linierne. Det kan man bare ikke tillade sig.

Fnis.... Ja, nu ønsker jeg jo helst ikke, at det skal handle om mig, men jeg bliver altså glad helt indeni af at læse det! For hvis jeg ved, at jeg selv er oprigtig og velmenende, så gør mistro ondt. Hele debatten fik mig til at mindes en oplevelse, som ligger langt tilbage i tiden, men alligevel står lysende klart for mig. (Og tror faktisk, at jeg har fortalt den før.) For det var, for mig, en virkelig dårlig én af slagsen. Jeg mødte en mand, som ved første indtryk virkede lidt reserveret og afstandtagende... Men også lidt nervøs, som jo derfor kunne være grunden. Hver gang vi kom bare lidt tæt på hinanden fniste han lidt, som om han ikke rigtig kunne tage det seriøst. Jeg spurgte, hvad han grinede af, ingenting svarede han, og stemningen var en anelse akavet. Jeg prøvede igen at komme i stemning, og det gik da også sådan okay... Midt i en doggy får vi øjenkontakt i spejlet og manden siger til mig "du behøver ikke det der..." Jeg behøver ikke hvad, siger du!? Det viste sig, at jeg ikke behøvede at lade som om, at jeg kunne lide det, og jeg kunne efterfølgende på ingen måde ikke gennemføre. Det var simpelthen en så nedslående oplevelse, og det er selvfølgelig en situation sat på spidsen i forhold til det, vi har debatteret her, da den er ekstrem, men så alligevel ikke, da jeg tænker det samme... Hvorfor ind i h.... gør man(d) det så overhovedet.

For mig er det en selvfølgelighed. Hvorfor skulle jeg ikke kunne nyde det? Pga pengene? Pengene fjerner heldigvis ikke nydelsen ved at blive begæret, nydelsen ved oprigtig omsorg og betænksomhed, nydelsen ved basic kropslige funktioner og reaktioner og nydelsen det er at møde et potentielt dejligt menneske, som er ydmyg og taknemlig. For mig er der masser at nyde... Bortset fra når der ikke er... Men så vil jeg så slet ikke være med.

Jeg synes altså, at du misforstår mig. Jeg er altid blevet beskyldt for at være helt klar i spyttet, men jeg begynder at tro, at jeg må være totalt uklar? Ansvaret er én ting... Det har jeg allerede forklaret min mening om flere gange i denne tråd - sgu da træls, at jeg skal gentage mig selv. Det ligger hos begge. At piger der føler ubehag ved jobbet ikke burde være i det, kan jeg da heller ikke være uenig i??? Det jeg står uforstående overfor (f...... om jeg ikke gentager mig selv igen) er, hvis man er i stand til at finde lyst, stiv pik og hele pivtøjet ved tanken om, at skulle dyrke sex med en kvinde, som man SAMTIDIG helt grundlæggende ikke tror på, kan finde nydelse ved sådan en møde! Og ved nydelse mener jeg, hygge sig/synes om manden/giverglæden/seksuel forløsning/whatever. Jeg er gået helt kold på den her debat nu, for nu kan jeg definitivt ikke finde på flere måder at forklare de tanker, jeg havde... Hvis nogen stadig ikke har forstået pointen, så lægger jeg hermed al ansvar fra mig, og henviser blot til tidligere indlæg i denne tråd.

Påstand? Jeg ved vel, hvad jeg selv har oplevet og følt? Det behøver du nødvendigvis ikke at tro på, men så bliver det i hvert fald lidt svært at føre en debat. Det er også svært at føre en debat, når du burde kunne læse og forstå, hvad jeg skriver, men i stedet vælger at fordreje det. Jeg taler ikke om eksempler, hvor mand og kvinde hygger sig, men kvinde ikke nødvendigvis opnår seksuel forløsning. Jeg taler heller ikke om mænd, der er i god tro, og efterfølgende finder ud af, at kvinden i virkeligheden ikke var tilpas. Hvordan jeg ellers skulle kunne forklare det, ved jeg ikke... Tror egentlig heller ikke, at du er interesseret.

Er du da tosset manner, hvis jeg i sin tid havde droppet betalingen hver gang, at jeg havde nydt et besøg, så havde jeg i den grad kørt min forretning i sænk! Mand og kvinde mødes... Mand giver kvinde penge... Mand og kvinde opnår på én eller anden vis at finde nydelse ved arrangementet... Nårh nej, pengene! Jeg kan slet ikke finde mening eller logik i din definition på nydelse, whoisyourdaddy, og jeg må nok bare erkende, at vi bor på to vidt forskellige planeter. Og min lyder altså til at være en hel del sjovere og varmere at befinde sig på! Artiklen du refererer til er sikkert gyldig...i en anden debat. Hvad du forsøger at bevise med den her, forstår jeg (heller) ikke. Hvis du stadig efter alle mine indlæg i denne tråd stadig skulle være i tvivl om, hvad jeg mener, så gentager jeg gerne igen - men så er det altså også sidste gang, nå! Det begynder jo snart at blive fjollet! Følgende scenarie finder jeg afstumpet: Kvinde vil have penge for sex og samvær... Mand er sikker på, at kvinde ikke vil finde nydelse ved deres sex og samvær (ellers ville mand åbenbart ikke behøve at betale)... Mand betaler alligevel... Jo det kan du bide spids på, at jeg finder noget så koldt! Og afstumpet! Og uforståeligt, at man overhovedet har lyst til!?! Og så tror jeg altså efterhånden, at lige den del er skåret til konfetti for mit vedkommende.

Ja, eller han har set hende for sidste gang Det er jo ikke kun op til manden at beslutte, om der er grund for gentagelse.