Findus

Tak for rosen Efter en gotisk start på en pigekostskole i fortidens tågeindsvøbte skotske højland, efterfulgt af tre dages langsom og kværulerende socialrealisme ved et rudekuvertbefængt køkkenbord i nutidens Vangede, er julekalenderens tråde så småt begynder at samle sig med centrum i en nu sørgeligt molestreret kommode. Plot-elementer er introduceret, hemmeligheder og sammenhænge er antydet og kendte personer fra tidligere udgaver af julekalenderen er trådt ind på scenen - men stadigt er der ikke antydningen af en samlet fortælling. Måske vil den langt om længe begynde at forme sig i morgendagens afsnit, måske uddybes fortidens handling på den hemmelighedsspækkede kostskole, måske komme der blot yderligere detaljer om omfanget af det økonomiske morads Mutter er sunket ned i, eller måske spalter julekalenderen sig ud i endnu flere handlingstråde. Jeg ved det - men det gør I ikke, så der er kun ét I kan gøre, vente i spænding på morgendagens afsnit af Jul på Det Gamle Bordel III - Jagten på Ur-mutters skat.

5. december Adskillelsens smerte Bleakmoore House 5. december 1898 Allerkjæreste Søster Tusinde Gange forladelse for jeg ikke har skrevet før, alt er nyt og jeg er ganske udmattet af de mange indtryk og Sindsbevægelsen. Jeg maa uden Omsvøb fortælle, at Bleakmore House er et levende Mareridt, Dagene er lange, Reglerne er strenge, Straffene er drakoniske og virker for en forvirret Nyankommen som jeg tilfældige, alt i mens Undervisningen er meningsløs og uden Sammenhæng. Hver Dag skal vi tvunget spadserer i Skolens Have en Times tid uanset Vejrliget, men dette er ikke, som jeg troede de første Dage, en kjærkommen Afveksling i den strenge Undervisning, men en Plage i sig selv. Vi maa ikke Samtale, men skal bevæge os i samme snæver Kreds i Haven afgrænset af den grumset brusende Bjergstrøm bag Hovedbygningen, de halvt udgaaede Træer paa Skrænten mod øst med de brungraa Bjerge som fortaber sig i Taagen opad og Havemuren som skille Frøkenernes Kvarter fra Tjenestefolkenes Kvarterer i Sidefløjene. Allerede efter disse ganske faa Dage slider Isolationen og det trøsteløse Landskab paa mine Nerver, og Stedet forekommer mig som et vanddrukkent Helvede holdt i Nuancer af graat, sort og brunt. Hvor anderledes fra det lystige Kjøbenhavn, med de elegante Spadserende i Parkerne og paa Boulevarderne, de mange Teatre, og de straalende oplyste Boutiquer. Min eneste trøst er Frk. H. som jeg kan tale mit Modersmaal med, og som jeg har fortalt alt om min Hengivenhed for min kjære Eduard. Jeg ville ønske jeg havde hans Portræt ved mig, du ved der hvor han sidder paa Pasha i sin Løjtnantsuniform, som det fuldkomne Billede paa mandig Styrke og Skjønhed, da ville jeg bedre kunne forklare Frøken H. mit Savn, og min faste Beslutning om, trods Faders hjertesløse Forvisning af mig til dette grufulde Sted, at leve med min Eduard. Ja jeg skriver Fader er hjertesløs, for hans Modstand mod vor Forlovelse er uden Hjerte, alt er Udsigter, Formue og Ejendom – men hvad er det Timelige mod de rene ophøjede Følelser man nærer for sin Sjæleven? – hellere leve i en Rønne hvis der er Kjærlighed end leve i overflod og Hjertesløshed! Men Frøken H. maa jeg dog sige, er mig ogsaa en Kilde til sær foruroligelse. Nogle gange føler jeg mig betragtet, og kikker jeg op, møder mit Blik hendes violblaa Øjne, der uden at blinke betragter mig ligesom vurderende, ventende. Dette faar mig til at skjælve, mit Bryst hæver og sænker sig heftigt som af Aandenød, mens Bølger af skiftevist Varme og Kulde overvælder mig, saa jeg rødmende maa slaa Blikket ned ude af stand til at sige to sammenhængende Ord. Kjæreste Søster, har du nyt fra min kjære Eduard, blot det mindste? Denne paatvungne Adskillelse sønderriver min Sjæl, og volder mig større Pine end rejsens Prøvelser, dette gudsforladte Sted og denne gruesomme Skole. Jeg ved godt, at ogsaa du ville udsætte dig for Faders vrede – men blot det mindste Tegn fra min Sjæls Udkaarne vil trøste umaadeligt, jeg beder dig saa inderligt! Din hengivne Søster V. Ps. Ville det være muligt at du kunne skaffe mig den kjære Eduards Portræt? Jeg savner ham usigeligt, og det ville være en umaadelig Trøst at kunne dække det med Tusinde daglige Kys. V.

4. december Et skattet møbels endeligt Den Vakse Telefonpige var mødt op sådan ved 13.15 tiden da hendes ressourceafklaringssamtale var trukket ud af kommunalt-bureaukratiske grunde som hun ikke helt kunne redegøre for. Efter et par kopper Neskaffe gik de så småt i gang med de første flyttekasser. Det var et trist og støvet arbejde, der heldigvis blev afbrudt da Karla uanmeldt dukkede op ved 14 tiden med et par kager, lige i tid til endnu et par kopper kaffe. ”Vi må hellere til det igen” sagde Karla efter kagerne var spist, ”jeg venter en aftengæst, og jeg skal gå senest kl. 16”. De rejste sig - ”det er smartest at starte med møblerne mens vi er tre til at slæbe” sagde Karla, og de gik ud i garagen for at sortere møblerne fra Det Gamle Bordel i tre bunker: Dem der helt sikkert skulle bevares pga. kvaliteten og affektionsværdien og derfor skulle indenfor, dem der skulle bevares af samme grund, men som der ikke var plads til og derfor skulle på loftet, og dem der var for gode til at smide ud, men som de ikke lige vidste hvor de skulle gøre af og derfor foreløbigt skulle blive i garagen. Den gamle imiterede Louis 16 kommode som altid havde været Mutter kær, skulle ind i stuen, men i døren lød en knasende lyd af splintret træ, og det ene kommodeben stak nu ud i en helt skæv vinkel. Mutter jamrede, ”den stammer helt tilbage fra den første Mutters tid”! Den Vakse Telefonpige, som havde haft til ansvar at styre kommoden i den vanskelige sving fra gangen mente, at det nemt kunne ordnes med lidt lim, og rettede demonstrerende på det skæve ben, med det resultat at kommodens øverste venstre skuffe faldt halvt af. Mutter trak skuffen helt ud for at undgå flere ulykker. ”Jeg vidste ikke de skuffer kunne åbnes, jeg kun de var til pynt”. Hun rodede nysgerrigt rundt i skuffens indhold men satte den forskrækket fra sig, da der under et bundt breve og avisudklip gemte sig en lille dobbeltløbet pistol med perlemorsskæfte. Pistolen havde engang have været sølvfarvet men var nu mest rustplettet. Den lå i selskab med tre temmeligt anløbne patroner. ”Vi må hellere ringe til Palle om den der” sagde Den Vakse Telefonpige, og gjorde et vagtsomt nik mod den lille pistol, hvis motiver og pålidelighed hun tydeligvist nærede den dybeste mistillid til – Karla tilføjede, ”det ville også give dig en lejlighed til at snakke med ham, og sige undskyld” – hun så opfordrende på Mutter. ”Undskylde til den nar” fnøs Mutter - ”aldrig”. Karla undlod at forfølge emnet, og bøjede sig i stedet ned og bladrede i avisudklippene, ”der var vist en her engang der var meget interesseret i Titanic” Så samlede hun forsigtigt de gulnede breve som var sammenbundet af et falmet lyseblåt silkebånd op, ”gad vide om der er en forklaring?” – sagde hun og løsnede silkebåndet. Hun tog det øverste brev halvt ud af kuverten, og læste ”Allerkjæreste Søster” begyndte det med, ”Skolen er stadigt streng, og kun Haabet om at genforenes med dig min Kjære Søster og min Hjertekjære Eduard bringer mig lindring. Som du ved har Haandarbejde aldrig …” Karla trak på skuldrene - ”næ, det har ikke noget med pistolen at gøre”, og lagde brevet tilbage. De fortrak fra stuen, og sorterede indholdet i nogle kasser efter samme princip. Klokken blev 16 og Karla gik for at gøre sig klar til mødet med sin aftengæst. I døren mødte hun en usædvanlig stor og kraftigt bygget mand helt klædt i sort læder. Tattoveringer snoede sig opad hans tyrenakke og hans kronragede isse var dækket af et pirattørklæde, og selv på denne den mørke december eftermiddag bar han solbriller. Det var Palle, som Den Vakse Telefonpige havde ringet til trods Mutters hånlige fnysen. Af samme grund fortrak Mutter til soveværelset med et effektfuldt smæk med døren. Er Sus stadigt sur? spurgte han undrende. Den Vakse Telefonpige undlod klogeligt at sige noget da Mutter efter al sandsynlighed stod lige bag soveværelsesdøren og fulgte med i hver ord der blev sagt. Hun nøjedes derfor med et sigende blik, og pegede på kommodeskuffen på gulvet. "Den ligger der", sagde hun nervøst. Palle trådte nærmere –"næ, en dame-Derringer. Han bøjede sig, samlede den perlemorsskæftede pistol og op, kækkede den rutineret for sat tjekke om den var ladt, børstede støvet af og holdt den så op i lyset for at læse stemplerne. "Cal. 41 rimfire, hvor ’Old School’ – hvor i alverden har I gravet den op?". Den Vakse Telefonpige fortalt ivrigt historien om kommodens haveri i mange dramatiske detaljer rigt krydret med vidtløftige gisninger om hvor mange piger og gæster der i tidens løb havde svævet i yderste livsfare i Det gamle Bordels venteværelse og specielt og hvor galt det kunne være gået under eftermiddagens håndtering af kommoden. Palle affærdigede hendes spekulationer med et skuffende"ah, det var helt ufarligt, den var jo ikke engang ladt". Så lagde han den lille pistol og de tilhørende tre løse patroner i lommen på sin læderjakke og tog afsted med et "hils Sus".

Se nu var det egentligt min forståelse, at det I efterlyste sidste år, var en socialrealistisk julekalender, som satte spotlys på branchens problemer og de menneskelige skæbner bag de røde lygter. Derfor har jeg indtil nu koncentreret mig om den benhårde konkurrencesituation, konsekvenserne af den snigende afhængighed af hurtige penge og det vanskelige exit fra branchen. Det jeg nu kan forstå I i virkeligheden efterlyser, er fortælletekniske kunstgreb som en uventede arv fra onkel Carl i Amerika, forbipasserende millionærer i generøst julehumør og hidtil ukendte identiske tvillingenisser Egentlig var jeg selv mest indstillet på, at skrive en fortælling der havde arbejdstitlen "24 shades of Christmas", men valgte så at give jer det jeg troede I ville ha' Nu er jeg imidlertid ikke den forfatter der er for stolt til at rette ind efter markedets krav Så hvis det hvis det er det der efterspørges tilfører jeg gerne historien tvivlsomme plotelementer, hurtige biler, letpåklædte piger samt hyppig brug af grovkalibrede skydevåben. Jeg skal se hvad der er muligt til imorgen

3. december En fortrolig snak Den Vakse Telefonpige mødte op ved 13 tiden med en dåse hjemmebagte vaniljekranse. De var bagt efter en ny eksperimentel opskrift som hun ikke var helt tilfreds med og derfor kunne de lige så godt blive brugt som gave. Så mens Mutter tændte for elkedlen og fandt et par af de reneste kopper på køkkenbordet for at give dem en hurtig tur under vandhanen og en nødtørftig tørring med et viskestykke, pillede Den Vakse Telefonpige sløjfen og låget af kagedåsen og stillede den midt på bordet. Mutter kom med to kopper Nescaffe, satte sig og tog grådigt hul på vaniljekransene, idet hun meddelte at hun hverken havde haft tid til morgenmad eller frokost i dag, og det svandt hurtigt i dåsens indhold. Den Vakse Telefonpige spurgte undrende, ”var du ikke på en blåbær og Skyr kur”? – Mutter fnøs hånligt og påpegede at den slags humbug bare var noget damebladene solgte til deres naive læsere så de kunne få deres vaklende selvtillid stivet af ved at købe et eller andet nyttesløst, men absurd overprissat, modeprodukt. Den Vakse Telefonpige lod klogelig emnet ligge, for en 3-4 vaniliekranse senere at meddele – ”gæt hvem jeg mødte i går” – ”Hvem? spurgte Mutter. ”Sille” svarede Den Vakse Telefonpige, ”vi stødte ind i hinanden i Fields” og tilføjede uopfordret, ”vi havde det godt nok sjovt dengang” Mutter nikkede bekræftende ” – men det er længe siden nu” fortsatte Den Vakse Telefonpige med et suk. ”Åh, det er da ikke mere end 5-6 år siden hun stoppede” mente Mutter – ”nej, det er meget længere tid siden, du skrev stadigvæk ’29 år’ i din annonce kan jeg huske”. Mutter så surt på hende, men da hun selv i samme øjeblik kom i tanke om årstallet lod hun det fare – ”2005 - det var det år jeg fik Mr.Snuggles”! udbrød hun triumferende, og snøftede så. Den Vakse Telefon pige sukkede, hun vidste hvad der ville følge efter – og ganske rigtigt. Mutter snøftede igen og tog den sidste vaniljekrans fra dåsen - ”stakkels, stakkels Mr.Snuggels” sagde hun trist og bed vaniljekransen over, og lidt hæmmet af den ret så tørre småkage fortsatte hun, ”det er så tragisk” – og tårerne piblede frem i øjenkrogene. Personligt fandt Den Vakse Telefonpige ganske vist ikke det var nogen større tragedie, da Mr.Snuggles havde været et arrigt og ondskabsfuldt bæst som kun ventede på et ubevogtet øjeblik hvor den kunne sætte tænderne i, og, hun snusede, lugten i privaten var også klart blevet bedre. Hun undlod dog klogeligt at give udtryk for dette, og kom i stedet med nogle vage sympatitilkendegivelser, som burde være tilstrækkeligt til at tilfredsstille Mutter indtil hun med lidt behændighed kunne få samtalen ind på andre emner. Men her tog Den Vakse Telefonpige fejl – Mutter rettede sine nu tårevædede øjne mod hende og sagde i et betroende tonefald - ”han er stadigt hos dyrlægen vidste du det”? – det var en oplysning der kom bag på Den Vakse Telefonpige, da Mr.Snuggles i september definitivt havde bevæget sig hindsides det punkt, hvor en veterinær indsats ville gøre nogen forskel – ”Øh - nej” svarede hun. Mutter snøftede inderligt, og i mangel af et lommetørklæde tørrede hun det værste af i den forvaskede lyserøde badekåbes ærme. Så betroede hun sig til Den Vakse Telefonpige – ”han står på hylden i sygeplejerskens kontor i en papkasse”, hun snøftede igen, og forsatte betroelserne til den nu ret perplekse telepige ”jeg fik ham kremeret” – denne nikkede nu noget beroliget, ”men jeg har ikke råd til at hente ham, det hele var så dyrt, og… og …” snøftede Mutter ”… stakkels, stakkels lille Mr. Snuggles står nu der helt alene” og hun fik igen brug for ærmet. Den Vakse Telefonpige forsøgte at provokere Mutter til at skifte emne – det var dristigt at bringe det op, men hun var egentlig også ret nysgerrig. Hun nikkede mod døren til baggangen og døren til garagen med stablerne af møbler og papkasser med usorterede effekter fra Det Gamle Bordel – ”der er mange tunge ting. Hvis du nu fik snakket med Palle og sagt undsky …” – længere kom hun ikke, Mutters sidste sørgmodige snøft gik over i et vredt fnys. ”Nævn ikke det navn i mit hus”!!! Hun greb hidsigt ud efter pakken med rulletobak og cigarretpapiret for at lave en ny smøg – men der var bare lidt søgeligt smulder tilbage i bunden af pakken, som kun ville række til en latterligt tynd cigaret – ”Aldrig mere” tilføjede hun, og med endnu et fnys rev hun cigaretpapiret i to, og begyndte det besværlige arbejde med at rulle en halv cigaret mens hun begyndte en opremsning af Palles utallige fejl og mangler. Mutter tog et sidste hvæs af smøgen, lidt for grådigt måske, og smed den fra sig men hun viftede med et par nu let forbrænde fingre – hun så intenst på Den Vakse Telefonpige og skiftede brat emne fra Palles upålidelighed og nedrige karakter, idet hun med overbevisning erklærede: ”Det var svenskernes skyld …” - o - Kort før 17 erklærede Den Vakse Telefonpige uden omsvøb, at nu skulle hun altså hjem, så de måtte rydde resten op i morgen. De aftalte hun skulle komme igen næste dag kl 11, da hun så ville er færdig med sin ressourceafklaringssamtale hos kommunen, og Den Vakse Telefonpige rejste sig hastigt for at samle overtøjet sammen, før Mutter skiftede mening. ”Åh for resten” sagde denne og bankede med pegefingeren på den tomme pakke der havde indeholdt ”rul selv tobak”, ”du kunne vel ikke lige låne mig en 50’er til i morgen? – jeg kan ikke finde mit Dankort i det her rod”, hun slog med en forceret latter hånden ud mod køkkenet, der unægtelig var noget præget af flytterod. Den Vakse Telefonpige åbnede med et suk tasken og begyndte at tælle mønter op.

2. december En opdatering Mutter (35/178/65/G) 1) står denne 2. december op sådan ved 11.30 tiden - cirka. De sidste par dages flyttearbejde kræver sin pris. Hun sætter sig tungt ved køkkenbordet efter en tur af gammel vane til postkassen, men desværre indeholder den af økonomiske grunde ikke længere Politikken. Der var til gengæld et brev fra banken. Der måtte det have ligget et par dage ræsonnerer hun, men da banken efterhånden er gået over til en ubehagelig tone i sine stadigt hyppigere breve lader hun i første omgang være med at åbne det. Efter morgenmaden og et par trøste-smøger, sukker hun og åbner brevet. ”Universal Equities Inc.” som havde opkøbt ”Glædeslösa Group A/S” sidste år, havde ganske vist fået dækket sine fordringer ved salget af ”Det Gamle Bordel”, men banken har stadigt et udestående, som de gerne vil drøfte med Susanne Jensen (Mutter altså) – snarest. Banken holder sig beklageligvist ikke for god til at bruge gloser som ”udlæg” og ”tvangsauktion”. Mutter smider opgivende brevet fra sig og starter urutineret på at rulle en ny smøg. Andetsteds i byen i samme øjeblik… …står Karla (32/168/63/C) iført en forvasket t-shirt, joggingbukser, tykke uldsokker og et headset i sit badeværelse – ”hvad jeg har på?” siger hun med en overdrevet kælen stemme, ”jeg ligger på silkelagnerne i min store dobbeltseng kun iført blondetrusser, hofteholder, nylonstrømper og BH” ... ”vil du vide hvad jeg laver”? Et hæst bekræftende grynt følger i den anden ende, ”jeg knuer mine stive brystvorter gennem BH´ens tynde blonder, og gnider mine lår mod hinanden, min ene hånd med glider kælent nedad og en rød fingernegl strejfer trussekanten …” meddeler hun hjælpsomt sin nu højlydt stønnende samtalepartner mens hun lægger vasketøj sammen. Hun holder en tyndslidt T-shirt med motiv fra Roskildefestivalen 2004 op mod lyset og inspicerer den kritisk. Den burde ud, men desværre er den en af Peters kæreste ejendele – så gisper hun ”åhuuah, jeg er bare så liderlig…” …er Palle, med tilnavnet ”Pumpgun” sammen med et par af sine brødre i gang med en rutinemæssig inkassoforretning, som er nået til det punkt hvor de tager en snak med debitor om det fornuftige i straks at afdrage på gælden før der påløber yderligere mora-renter – men jo mindre der siges om detaljerne jo bedre. …sidder Sara (25/173/62/C) og Lola (28/172/63/D) i en sofa i baglokalet til en nedlagt kælderbutik på Østerbro, iført henholdsvist en temmelig nusset badekåbe med tilhørende sutsko og cowboybukser matchet med en sweater i casual look og halvlange støvler. De er bekymrede i gang med at gennemgå et temmelig rodet opstillet regnskab som ligger mellem dem på bordet. …lægger Den Vakse Telefonpige med et højlydt suk en indkaldelse fra kommunens beskæftigelsesafdeling fra sig, samler i stedet sin I-pad op og går ind på en af flere interessante FB-grupper om julebagning. …lader Freya, alias Sofie (21/171/57/B)2) drømmende lader tankerne flyde mod Rasmus hvor hun burde koncentrere sig om pensum i sygeplejeetik. ...sidder Rasmus på sin plads på det søndags øde "Skattecenter Brønshøj". Han rødmer ved tanken om aftenen før, hvor Freya overraskende havde modtaget ham iført en diminutiv sygeplejeskeuniform og hvad der deraf fulgte – og taster gentagende gange forkert med store konsekvenser for en række østsjællandske skatteydere. …overværer Fie (24/169/50/B) 3) et foredrag af professor Bowles-Smythe om tidlig amerikansk 1900 tals historie, og frontiermyten som amerikansk identitetsskaber. ”Hmm, ku´ godt” tænker hun, mens hun fra auditoriets 3. række vurderende betragtende den ikke utiltalende gæsteforelæser. Så vendte hun tankerne mod det presserende problem - den kedelige mangel på midler til alt det sjove, der var resultatet af hendes tidligere så indbringende bijob brat ophørte. Skulle hun starte på Sugardating igen? Noter: 1) Nb. data kan ikke verificeres. 2) Historiske data, ophørt. 3) Annonce ikke aktiv.

Ja sådan går det jo desværre, flere og flere vandhuller forsvinder, og der bliver langt mellem de røde lygter. Bordeller er sammen med pølsevogne, brune værtshuse og dieselbiler blevet udryddelsestruede arter, mens veganske frokostrestaurenter, feministiske kafferisterier og butikker med absurd overprissat co2 neutralt trælegetøj aggresivt breder sig i deres tidligere habitater. Men jeg er så ikke sikker på Mutters forklaring om, at en jysk-bulgarsk-thai-hipster-sugardater sammensværgelse har lukket Det Gamle Bordel ved at vildføre den ukritske forbruger, nu også er den fulde sandhed. - og hvordan kunne det dog gå så galt? - da vi forlod Det Gamle Bordel sidste år havde Mutter jo netop fået foden indenfor på det lukrative offentlige kursusmarked. Hr.Lillemands tragiske valg sidste år, som betyder at vi nu er efterladt med en nisseløs julekalender, kan jeg så ikke holdes ansvarlig for.

1. december En trist begyndelse Scenen denne første decemberdag er en blandt kendere kendt og skattet baggård i Brønshøj, som ligger diskret i den evige skygge fra Glädeslösa-bygningen, der tårner sig op på nabogrunden. Men på den velkendte dør til ”Det Gamle Bordel” er der klistret et A4 ark i plastikchartek op med kraftig tape – ”lukket pr. 30. november tak for 115 dejlige år”. Indenfor er alt tyst og tomt. På væggene i det velkendte venteværelse med det falmede tapet er der firkantede aftegninger af friskere farve hvor de billige reproduktioner af indendørsscener, som mest havde noget med senge at gøre, engang hang. De søvnige lampetter mangler også, kun lidt ledningsender stikker ud. Lampetterne er også væk i det store værelse, men den runde seng står der endnu. I det lille værelse er en madras stillet op mod den ene væg eneste spor efter den fint udsmykkede smedejernsseng med messingkuglerne, og i pigestuen står et par umage sofaer og et bord forladte tilbage midt på gulvet. Udenfor er nogle polsktalende mænd i gule refleksveste ved at stille orange plastikrør op omkring en stor åben affaldscontainer, som en lastbil tidligere læssede af. Vi skifter nu scene til et rækkehus i Vangede. Her sidder Mutter ved køkkenbordet med en kop kaffe og en smøg, overfor sidder Den Vakse Telefonpige ligeledes med en kop kaffe og imellem dem ligger et eksemplar af MetroExpress, som Den Vakse Telefonpige havde haft med til opmuntring sammen med en pose med to nu spiste spandauere fra 7/11. - o - ”Det var den unfair konkurrence der gjorde det” sagde Mutter bittert og tog et sug på den hjemmerullede smøg – ” Se dig omkring Telly, de er overalt! - der er snart ikke den opgang hvor et par afblegede bulgarske bimboer ikke har Airbnb´et sig ind i den forældreindkøbte lejlighed mens beboeren lige er smuttet hjem til Jylland for at tigge om lidt ekstra lommepenge …” - mens Mutter fortabte sig i forargede spekulationer om de jyske studerendes legendariske nærighed, og andre nedrige motiver for at leje ud gennem Airbnb, lod Den Vakse Telefonpige tankerne vandre mod andre emner…. ”… og så sugardater de alle sammen” - Mutter stirrede på Den Vakse Telefonpige med et blik som erfaringsvist krævede et øjeblikkeligt svar ”øh… jyderne, Sugardater de allesammen?” fremstammede hun forvirret. Mutter så sært på hende, fnøs ”jyderne” for så at starte forfra ” alle de der unge amatør tøser, som lige mangler til en I-phone og føler sig ’street-seje’ og hævet over deres konventionelle veninder de underbyder totalt… ” Den Vakse Telefonpige holdt igen op med at høre efter…. … og i hver anden kældre finder du de der thaier med deres evindelige Ni Hao”. Den Vakse Telefonpige vågnede op og protesterede – ”nej det er kineserne der siger sådan”. ”Whatever” svarede Mutter og demonstrerede med en affejende håndbevægelse sin ligegyldighed overfor den slags detaljer i den østasiatiske geografi. ”… og gæsterne hvor var deres loyalitet? – hvor er deres sans for kvalitet? De har ingen siger jeg! - bare se på EG” Mutter tjattede til sin telefon, en temmelig bedaget Nokia, hun havde fundet frem efter at have solgt sin I-phone, ”næ er der udsigt til et besøg for et par kroner mindre, så er de parate til at give afkald på kvalitet og ordnede forhold – de betingelser kan man ikke drive forretning på”. Mutter skoddede hidsigt cigaretten i sin underkop, og tog en slurk af kaffen før hun forsatte i et noget tristere tonefald. ”Der var også som om husets ånd manglede det sidste års tid”. Den Vakse Telefonpige forsøgte sig med et ”..aah hvordan nu det”? men Mutter, som ikke var i humør til at lade sig modsige, stoppede hende med en håndbevægelse, lænede sig frem og sagde indtrængende - ”det er som om noget der har våget over os i alle årene er forsvundet Telly”. Det vidste Den Vakse Telefonpige ikke rigtigt hvad hun skulle svare på, så mens Mutter med uøvede bevægelse var optaget af at rulle en ny cigaret forsøgte hun at skifte emne. ”Skulle vi ikke gå i gang med kasserne”? hun nikkede mod døren til baggangen med døren ud til garagen og de uoverskuelige stabler af papkasser med usorterede effekter fra Det Gamle Bordel, men blev afbrudt af Mutter, der havde fået ild på den nye smøg. ”… det var hipsternes skyld” – Den Vakse Telefonpige så overrasket op - "Da den første af dem kom indefra Nørrebro med sin ladcykel, fuldskæg og en limited issue T-shirt sagde vi - nå”. Den Vakse Telefonpige nikkede forbeholdent bekræftende, og indvendte lavpraktisk - ”men det var da de nye ejere af Glädeslösa-bygningen der købte huset, da vi ikke kunne klare terminen”? Mutter ignorerede hende og fortsatte sin udredning. ”Så lukkede ”Bogbixen” i kælderen på hjørne af nr. 456, hvor mange af vores knap så velhavende gæster ellers søgte inspiration mellem besøgene og blev til ”CPH Urban Vinyl” og så lukkede ”Svends Bodega” til fordel for et koorperativt feministisk kafferisteri, og så ..." - Mutter snøftede højlydt - "… så lukkede de os".

@Alkoholikeren @Lagaffe mange tak. Det var faktisk ikke så svært at ramme V.'s floromvundne, blomstrende pigede stil, det svære var detaljerne. Hvilke ord ville hun kende og bruge, hvordan skulle de staves, hvad ville hun uddybe, og hvad ville hun gå let henover? - og ikke mindst at gøre det konsekvent. @Aarhuselsker - der er vist tale om ønsketænkning, jeg tvivler stærkt på Mrs. MacCamshronach vil tillade noget som helst der peger i retningen af Fanny Hill på sin skole

Prolog Bleakmore House 30. november 1898 Min allerkjæreste Søster Jeg skriver dette i stor hast, for rejsen hertil var frygtelig – Faders vrede ved afrejsen var ubærlig, sejladsen med ”Esperanza” var grufuld og smerten ved min pludselige bortrivelse fra Kjøbenhavn og Eduard ramte mig i mit inderste og fik mig til at skælve i fortvivlelse. Da jeg endelig satte foden paa land i Aberdeen var jeg taknemmelig, for selvom savnet af min kære Eduard laa som en tung sort sten over mit hjerte, var dog det oprørte hav, og de raa Søfolk nu bag mig. Men ak kjære Søster, mine prøvelser, skulle det vise sig, var først i deres begyndelse. Faders Agent afhentede mig ved Kajen og førte mig straks til Banegaarden hvorfra vi forlod Byen indenfor en Time. Efter to Times Køretur stod vi af paa en trøstesløs Landstation, hvor en Vogn fra Bleakmore House ventede. Kusken var en Olding, hvis blotte udseende fik mig til at gyse med sine faa skæve og af Skraatobak ganske misfarvede Tænder, klædt i en smudsig Udgave af den for hans Nation saa særegne Dragt. Men endnu mere frastødende var det Blik han betragtede mig med - det rummede Antydningen af en Viden om mit Bestemmelsessted og Skæbne, som han besad, men som var mig ukendt. Kusken mumlede et eller andet og min Guide svarede i samme uforstaaelige Dialekt, og overlod denne min Baggage. Saa bød han mig med faa Ord farvel, og angst i Hjertet steg jeg ombord og paabegyndte den sidste del af min Rejse. Landskabet var trøstesløs, her var knapt menneskelige Beboelser, kun mørke Heder og vanddrukne Moser under en lav graa Himmel, hvorfra Regn og Slud piskede ned uden ophør, drevet af den iskolde Vind, som naadesløst trængte sig igennem alt og fik mig til rystende af kulde, at trække Kaaben tæt omkring mig. Min tavse skulende Ledsager til trods fik Vognens vuggen, og min store udmattelse efter al Sindsbevægelsen mig til at falde i søvn, og jeg vaagnede først ved ankomsten til Bleakmore House i Skumringen - og hvilket sted! - en gammel Hovedbygning af mosgroede Sten, høj og smal med smaa Vinduer, hvoraf kun faa var oplyst, og et par nyere lavere Fløje. Jeg blev modtaget af en Miss Harding i en stue hvor en lille surt lugtende Tørveild brændte i Kaminen. Hun var kølig, ja nærmest fjendtligt, og præsenterede sig som Forstanderindens Mrs. MacCamshronach´s Stedfortræder, og mine forsøg paa høflig Konversation blev afbrudt af et ”vi kender alt til Piger som dem her”, hvorefter hun paa sit af den lokale Dialekt svært forstaaelige engelsk remsede Husets Regler op, som aabenbart er baade omfattende og strenge – herefter ringede hun paa en Tjenestepige som førte mig op paa mit Værelse. Jeg mødte der Frøken H. (et diskretionens ”Nom du Guerre”) med hvem jeg skal dele Værelse. Hun er af svensk Familie bosiddende i London, og gjorde umiddelbart et behageligt indtryk da hun er af nydelig Skikkelse, ikke høj, ikke lav, slank og smidig med blaa Øjne, mørkt Haar, men det mest slaaende ved hende var hendes lydefri Hud, helt bleg, næsten porcelænsagtig. Men sit behagelige ydre til trods, eller muligvis paa grund af min oprevne Sindstilstand, gjorde hun et foruroligende indtryk. Hun mødte mig med et saa sælsomt Blik, at jeg et kort øjeblik følte hun saa ind i mit inderste og efter forgodtbefindende kunne omforme mit Væsens Kerne. Den ubehagelige følelse blev afbrudt af Skolens Hushovnesterinde, der kom med min Skoledragt (den er gyselig, jeg ville skamme mig over at nogen af vor Bekjendskabskreds i det kjære Kjøbenhavn skulle se mig saaledes). Frøken H. som havde læst lidt efter vor Præsentation, forlod Værelset uden et Ord med et sært næsten vurderende Blik paa mig, som jeg stod der halvt afklædt mens Tjenestepigen instrueret af Hushovmesterinden tilrettede min Dragt. Da de var færdige og havde fulgt Frøken H. ud af Døren lod jeg mig udmattet falde om paa Sengen efter de seneste dages mange Sindsbevægelser. Hvad der skete herefter ved jeg ikke om er en Drøm, drevet af mit forpinte, overbelastede Sind, eller om det er virkeligt. Jeg vaagnede efter en stund ved en lavmælt jamren, som, stadigt mere højlydt og i stadigt stigende kadence, lod sig høre bag Væggen. Slagen af en pludselig irrationel Skræk vendte jeg mig mod Nabosengen, men den stod tom trods det nu var midt Nat. Lammet i mødet med dette ukendte trak jeg Tæppet op over Hovedet og idet Synssansen forsvandt skærpedes min Høresans, og jeg kunne nu forbløffet fornemme, at den nu højlydte Jamren, som afsluttedes med en række Smaaskrig før der igen blev tavst, ikke var Angst- eller Smertesskrig som jeg først havde antaget, men var blandet med noget andet og ukendt som paavirkede mig sælsomt. Længe laa jeg, med Nerverne anspændt til det yderste, under Tæppet mens mit Bryst heftigt bevægede sig op og ned, og lyttede efter de mindste Lyde, men alt var nu tyst og trods min angst og opskræmte tilstand faldt jeg hen i en urolig Døs præget af sære foruroligende Drømme, som jeg kun fjernt kunne erindre om Morgenen. Kjæreste Søster – jeg maa afslutte nu, min første Dag paa Bleakmoore House venter, jeg gør Brevet færdigt snarest. Din hengivne Søster V.

Ja men I må vente til i morgen med (måske) at finde ud af hvad billederne har med historien at gøre.

Tak for det alle sammen - jeg skriver nu mere fordi jeg synes det er sjovt end noget andet. Dette års udgave af "Jul på Det Gamle Bordel" bliver dramatisk, medrivende og anderledes, fortid, nutid og fremtid mødes i "Jagten på Ur-mutters skat". ... så tiden er kommet til at afsløre endnu en lille flig af den kommende historie.

Er en pige der har fået fantastiske anmeldelser - men det havde jeg så ingen anelse om, da jeg kun sporadisk læser med i Sjællandsforumet. København og dens store udvalg er normalt langt udenfor rækkevidde. Nu skulle jeg imidlertid derover i arbejdsmæssig sammenhæng og tænkte, at lejligheden burde udnyttes, selvom jeg egentlig ikke havde nogen på "ønskelisten". Derfor bladrede jeg løseligt annoncerne igennem hjemmefra uden rigtigt at regne med, at der ville være nogen der fangede mig. Af de mange muligheder var der ét billede der tiltrak min opmærksomhed - et billede af en meget rødhåret pige. Jeg har altid fundet rødhårede piger sexede, så det var grund nok til at klikke ind på annoncen for et nærmere kik. Det jeg så kunne kunne jeg klart li' det var billeder med en tanke bag og mine hidtidige erfaringer erfaringer med tjekkiske piger har været gode. Men så kom jeg til linkene til anmeldelserne - der var mange og de var postive, meget positive faktisk, og jeg gav op. Jeg kunne kun om torsdagen, den første dag hun var tilbage og hvor en så populær pige garanteret ville være fuldt booket. Onsdag sendte jeg alligevel en mail uden de store forventninger, men til min overraskelse fik jeg en tid indenfor det begrænset tidsrum jeg havde mellem kurset og hjemturen. Det blev en lang dag. Bekræftelsesmailen blev sendt i frokostpausen, og svaret fulgte en time efter. Herefter gled mine tanker konstant fra de iøvrigt relevante oplæg og erfaringsudvekslingen til noget helt andet. Adressen blev fundet problemfrit, og jeg gik hjemmevant op ad trappen - sjovt nok havde jeg været der før. Lilly lukkede op, og hun var som jeg forventede - eller næsten altså - for hun var endnu mere petit end jeg havde forestillet mig efter billederne. Hun var klædt i en kort kjole, og jeg konstaterede hurtigt at hendes øjne var grønne og at hun var nem at snakke med, med et flydende og let forståeligt engelsk, og da hun også tog positivt imod mine "ice-breaker" vitser tegnede det meget lovende. Det formelle omkring betalingen blev ordnet først, og så sendte jeg mig i bad efter en lang dag i et varmt lokale. Bagefter satte vi os på sengen og delte en cola, mens vi lige afstemte forventningerne. Jeg havde bestilt en times GFE med den tilføjelse, at vi skulle give os god tid, da jeg ikke ville gå efter noget rekordforsøg. Colaen blev snart sat på gulvet, og vi mødtes i et kys - ret mange faktisk, før hun med et let skub med begge hænder pressede mig ned på ryggen og lagde sig øverst. Flere kys fulgte, dybe kys og efter et stykke tid lod jeg mine hænder glide op ad hendes lår og ind under kjolen. Til min overraskelse blev følelsen af blød varm pigehud ikke afløst af den glatte kølige fornemmelse af satin efterhånden som pigelår blev til pigerøv - hun var kun pakket ind i et et enkelt lag. Jeg smøg kjolen op, og kærtegnede en meget tiltalende røv, Lilly løsnede knuden i det håndklæde jeg havde haft om mig siden badet og gik igang med et langvarigt blow - et af de bedste jeg har oplevet. Uden jeg helt kan beskrive hvordan, førte hun mig til kanten og holdt mig der. Hver gang jeg tænkte "nu må jeg stoppe hende" pausede hun eller skiftede teknik uden jeg havde sagt et ord, og netop som jeg tænkte "nu er det hendes tur" kravlede hun op, og satte sig præcist hvor jeg selv ville have placeret hende. Så var det min tur til at slikke. Undervejs sørgede hun for at både hendes blow og min indsats også blev en visuel oplevelse. Hun holdt øjenkontakt under blowet, og sørgende for at anbringe sig i positioner så jeg havde frit udsyn til hendes fikse krop over mig og virkningen af min tunge. Vi pustede kort ud før næste akt. Jeg omfavnede hende bagfra. Et lille bryst forsvandt helt i min højre hånd mens min venstre hånd holdt om hendes nakke - vi udvekslede nogle skæve kys. Så dykkede hun ned på gulvet efter et kondom - synet var umodståeligt og jeg satte tænderne i for så at lade tungen glide hen over mellemkøddet fra fissen til anus og tilbage igen. Måske ikke lige klassisk GFE, men i situationen føltes det som det eneste rigtige. Hun reagerede på det ved villigt at skyde røven i vejret og udstøde småstøn. Men jeg stoppede lige lidt for hurtigt - det eneste der ærger mig en smule ved besøget - jeg var blevet utålmodig efter hovedretten, så kondomet kom på og jeg anbragte hende øverst, min favorit. Igen demonstrerede Lilly at hun evnen til at tease med skift i rytme, pauser, varierende vinkler og dybder evnede hun hele tiden at holde mig på kanten. Jeg truede på skrømt med at vende os rundt så "tease" blev forvandlet til "fuck" - hvad vi også gjorde til slut med et par stillingsskift. Der var tid til at småsnakke til afslutning - mest fordi hun havde set forkert på uret. Efter det var opdaget blev besøget afsluttet med et hurtigt bad og ditto påklædning - men jeg skulle lige forsøge noget til sidst - jeg løftede hende op og lagde hende over skulderen "you are to delisious to leave, I'm taking you home with me". Kidnapningsforsøget gik ikke, og efter en del grinen og et par afskedskys forlod jeg lejligheden igen, på vej mod Hovedbanegården og Jylland, et bekendskab og en oplevelse rigere. Hvis 2. del af mit kursus falder sammen med Lilly's næste besøg i København ville det være perfekt. Det er måske ikke en anmeldelse der bidrage med så meget nyt, bare endnu en positiv oplevelse med en med rette populær pige. link: https://www.eroguide.dk/massage-escort/redlillychilli/ og link: https://annoncelight.dk/showad/222768

Hvilken ære - en helt ny bruger oprettet med det ene formål at svare mig Det var også min første tanke at en tilfældig var blvet inddraget - men baseret på at "personen Bjarne A" omtales i ental, at EG har indklaget Datatilsynets afgørelse og opfordrer de ramte til poltianmeldelse, antager jeg der er tale om én klager, og spørger om Admin vil støtte en anmeldelse. Er antagelsen forkert er svaret selvfølgeligt nej.

Det betyder ihvertfald at Bjarne ikke længere er en anonym skikkelse på nettet. Han har efterladt navn personnummer osv. hos en offentlig myndighed, og han har med sin klage knyttet sin identitet i den virkelige verden til chikanenprofilen "Bjarne A". Jeg går ud fra Eroguide ville støtte en evt. politianmeldelse ved at oplyse journalnummer på sagen?

Det er bare så besværligt at få den kattedragt af og på @Lady Cherie du mener en rammehistorie som kommer på den 1. december, og herefter leverer hver "låge" et (grundigt illustreret) kapitel som sluttes med et "fortsættes" og tages op af den næste? - det kunne måske godt fungere. Det der til gengæld ikke vil fungere, er tanken om en lodtrækning mellem alle tilmeldte brugere. Det er under halvdelen af alle profiler der stadigt er aktive, så en ren lodtrækning vil gentagende gange udtrække døde profiler. Der bør kun være de aktivt deltagende i tråden der er med, så @Rejsenetværk må tilbage til tegnebrædtet.

Efter min mening er det lidt af en falsk modsætning, da grænserne mellem hvad der er det ene og hvad der er det andet er slørede, og pigerne arbejder på kryds og tværs af koncepterne. Jeg har besøgt piger som annoncerer med privat/diskret men træffes på regulære bordeladresser, og PD-adresser som benyttes af så mange piger på skift, at det er så som så med diskretionen - omvendt bestiller jeg som regel tid direkte hos den enkelte pige på de regulære bordeller, og er kun sjældent omvejen over telepigen. Begge koncepter har sine fordele: Fordelene ved bordel er at stedet i sig selv er en slags garanti for at en annonce er seriøs - jeg vil klart være mere tilbøjelig til at tage chancen med en ukendt pige på et kendt bordel end med en ukendt pige på en ukendt PD adresse. Usikkerheden om "hvor" er efter min mening det største problem i PD-konceptet. Når jeg tager den første kontakt til pigen er det uklart hvor meget tid der skal sættes af til transport - eller om det overhovedet kan nås. Det har indimellem gjort, at jeg på forhånd har opgivet en ellers lovende annonce. Ved klinik/bordel er addressen er kendt på forhånd, hvad der gør planlægning og transport til en mindre udfordring. Bordellets store ulempen er følelsen af udsathed og mangel på diskretion - alle ved hvad der foregår derinde, mens en PD-adresse som regel føles som mere diskret og mere personligt/privat.

Tak for den anmeldelse - det er fuldstændigt i tråd med mine egne to oplevelser med søstrene. Fornemmelsen af at ligge med en pige i hver arm, og på skift kunne vende sig til den ene eller den anden er ubeskrivelig - for slet ikke at tale om følelsen og synet af et dobbelt blow. Skulle de vende tilbage engang, vil jeg da se om det kunne være muligt at få arrangeret en ny tur til København

Som det fremgår af annoncen er blow uden, men uden at det direkte kan læses mener jeg kun det er som forspil, ikke til udløsning, det fremgår af en af anmeldelserne. Link til annoncen - https://annoncelight.dk/showad/249646 Der er iøvrigt ikke behov for skift af kondom mellem pigerne, hvad der gør det hele mere flydende.

Jeg kommer så stort set lige fra mit andet besøg hos dem, den svære 2'er hvor forventningerne på forhånd er sat højt efter et vellykket første besøg men hvor man stadigt ikke er fuldt fortrolige med hinanden. Skulle jeg give en "guide" til et vellykket besøg hos søstrene, så handler det om forventningsafstemning. Du skal være erfaren nok indenfor gamet til både at kunne sætte rammerne og flyde med. De er ikke 100% professionelle - det er noget du konstant skal være opmærksom på - og vigtigst, du skal ikke forvente at du skal opleve "porno-sex" - det vil være den sikre vej til fiasko. Du skal forestille dig at du ved et usandsynligt tilfælde er endt i sengen med to unge studerende, som har deres egne ideer om hvad der skal ske. Der skal du flyde med og ikke sætte spørgsmålstegn ved "set up'et" men samtidigt skal du styre begivenhederne. Fortæl dem eksplicit hvad du vil have og hvor hurtigt det skal gå, og vær forberedt på der kan opstå lidt kommunikationskoks undervejs, ingen af os er så gode til engelsk som vi selv tror, og man skal lige vænne sig til engelsk udtalt med tjekkisk accent. Tag det i den forbindelse ikke som et "turn off" at de afklarer dine meldinger internt på tjekkisk. Belønningen er synet af to kønne unge piger som er næsten identiske af udseende som du kysser på skift - synet af de to kun iført strømper som i fællesskab ivrigt sutter løs - følelsen af et dybt kys fra den ene mens den anden rider dig - og hele tiden den berusende vished om at du når som helst kan beslutte sig til at skifte pige. Efter mine standarder er det en meget dekadent oplevelse. Prisen? - tja 2.500 kr. er en del, men jeg har så altid haft min gang i den danske del af markedet, hvor standardpriserne ligger på 1.600-2.100 kr. for en time alt efter hos hvem og om det er PD eller bordel. Efter den målestok synes jeg ikke det er overvældende dyrt. Så held og lykke med det