Findus

17. december Et privat chatrum 21.47 Karla Krammedyr er begyndt med at chatte 21.47 Sara 24 – og han skriver som om han slet ikke lagde mærke til jeg var der 21.47 LF1994 – .den var vel bare så stor at han slet ikke så dig 21.47 Karla Krammedyr – Hej alle sammen 21.48 Sara 24 – Præcist 21.48 Sara 24 – Heeey Smuksak 21.48 LF1994 – Hej Karla 21.48 Karla Krammedyr – OMG, har du fået en mig og min pik anmeldelse 21.48 Sara 24 – Ja 21.49 Sara 24 - https://www.eroguide.dk/forum/topic/889910-tager-28-cm-til-roden-deeptroath-queen-sara-østerbro/ 21.49 Sara 24 – Den var jo bare sååå stor og sååå helt fantastisk at den fortjente sin egen anmeldelse 21.49 LF1994 21.49 Karla Krammedyr – 21.50 Lola L – Hej Karla 21.50 Lola L – pyha, der er 11-12 stykker i chatten og 5 der vil i privat 21.50 LF1994 – få dig en blå profil, så kan du være i fred og det er sjovt at lure med 21.50 Lola L – det er ikke alle der er så snu som dig Fie 21.51 Lola L – og vi skulle også gerne have nogle gæster 21.51 Sara 24 – Lola det må vente, det handler ikke om os men om Mutter, hvad gør vi? 21.52 Lola L – nej i skal set den her først https://www.eroguide.dk/forum/topic/889987-carmelitta-i-nv-godkendt-men-med-småfejl/ 21.52 Sara 24 – Ey det er regnormen” der har skrevet den 21.53 Karla Krammedyr – ”regnormen” 21.53 Lola L – Du kender ham da 21.53 Lola L – eller begyndte han først at komme efter du var holdt? 21.53 Lola L - det er osse det eneste ballondyr jeg kan lave 21.54 Karla Krammedyr - ??? 21.54 Lola L – Ja uanset hvor meget jeg blæser ender altid med en regnorm 21.54 LF1994 - 21.54 Karla Krammedyr – OMG hvor plat 21.55 LF1994 – …og så kom han kun når det øsede ned, fordi han var så bange for at blive set 21.55 LF1994 – En byge og tre min senere – RIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIING 21.55 Karla Krammedyr – ja hvis den virkede 21.55 Lola L - 21.55 LF1994 - den fik hun aldrig styr på 21.57 Sara 24 – Whauu der er sq røget et par små blå ned først 21.57 Lola - 21.57 Sara 24 – Men godt gået thumbs up regnorm 21.58 LF1994 – 21.58 Karla Krammedyr – hvad i alverden er Swiss Ball Blitz? 21.59 Lola L https://www.kinkly.com/definition/8977/the-swiss-ball-blitz-position 21.59 Karla Krammedyr – OMG – havde hun sådan en med fra Brasilien 22.00 Lola L – Åbenbart 22.00 LF1994 - 22.00 Sara 24 – ey det bliver bedre endnu - i pausen får han liiige tid til lidt gfe og så hopper han på hende igen 22.01 Lola L – og tager hele turen forfra 22.01 Sara 24 - 22.02 Karla Krammedyr: OMFG – Men trods Carmelitta er en af de lækreste latinaer jeg har set i Cph. og jeg fik lov til at komme i hendes stramme sambarøv begge gange, bliver det samlede indtryk ikke en til mere end en 7’er. Hun skuffede ved at mangle entuiasme og at være for laid back i selve fucket. Omvendt skal jeg sige, at jeg først stod på gaden igen efter 36 minutter, så ingen snyd med tiden. 22.02 Sara 24 –regnormen - a lean mean fucking machine 22.02 Lola L - 22.02 LF1994 – ”som om”

Tja, øøhe .... Ser I .... ... jeg havde sådan lissom fået-lov-agtigt - på en måde Men "guys, snap out of it" - vi snakker altså ikke jordvarmeanlæg og muligheden for skattemæssige fradrag for klimatilpasnings tiltag. Nej der er en skat derude, en vaskeægte skat fra det Vilde Vesten - hvis man altså skal tro Mutters tolkning af V.'s sidste kryptiske brev. Hvad sker der videre? - det vil tiden vise, når det næste spændende afsnit af "Jul på Det Gamle Bordel III, Jagten på Ur-mutters skat" bliver lagt op imorgen tidligt

Du godeste - jeg er væk i 5 minutter for at benytte mig af lejligheden til at hugge brænde nu da naboen ikke er hjemme, og imellemtiden er der opstået en læserrevolte Jeg lover at V. bliver den sidste heltinde jeg afliver - og at vores nye heltinde i den kommende sæson vil opleve lidt af hvert Ganske rigtigt, en skjult skat fra fortiden kræver at ejermanden/ejerkvinden ikke selv har kunnet hente den senere. V's triste skæbne for ét århundrede siden betyder - ifølge Mutter - at Det Gamle Bordel, pigerne og hende selv er reddet fra konkursens tristesse og kommunal jobprøvning. Jeg vil så lige gøre opmærksom på at Mutters eks. kæreste Palle Pumpgun ikke er bandemedlem. Det er en beskyldning han tager ilde op. Palle har et respektabelt job i "Danske Motorcykelentuhiasters Gjensidige Forsikringsselskab" i afdelingen for kundeservice og restancer.

I burde så nok have være forberedt på at alt kunne ske i julekalenderen, efter historiens nisse den 22. december sidste år i "Jul på Det Gamle Bordel II" i et udslag af akut julestress på tragisk vis valgte at skrive sig ud af historien. Men ja, det er trist - og det var faktisk heller ikke helt nemt. Ud fra den erfaring har jeg skrevet mig bag øret, at jeg ikke afliver flere heltinder fremover.

Desværre tragedier sker - og specielt i fiktion når der er behov for et handlingsdrivende element. Nu er der gået 9 år siden vi mødte V. sidst, jeg håber hun har haft nogle rige år. Om de så som @Christina ssbbw efterlyste involverede hendes livs kærlighed og børn melder de overleverede breve intet om - men jeg er sikker på hun har fået orgasmer i massevis Jeg vil så godt indrømme, at det var ikke helt nemt at skille sig af med V. - for den lille overklassegås der gik så grueligt meget igennem, var faktisk en god figur at arbejde med. Jeg kunne godt være fristet til at genbruge hendes fortælling i udbygget form i anden sammenhæng.

16. December Skattejagt Mutter havde inviteret pigerne hjem til sig den eftermiddag, hun havde været hemmelighedsfuld, men antydet hun havde noget vigtigt at fortælle dem. Karla mødte op lidt tidligere sammen med Peter så han kunne køre noget af det kasserede inventar fra Det Gamle Bordel til genbrug. Den Vakse Telefonpige havde meldt afbud da hun stadig lå med influenza, men kort efter dukkede Fie op, og mens hun og Mutter stod i hoveddøren drejede Lola og Sara fnisende op ad havegangen, mens de småtjattede til hinanden. Mutter bød på en kop kaffe, filter denne gang ikke Ness. Kaffen blev serveret i køkkenet og de bemærkede straks de mange gamle konvolutter med deres forskelligt farvede frimærker, som var hængt op på køleskabslågen med magneter. Mutter fortalte glad og optimistisk, at alt nu ville løse sig, og at hun snart ville være i stand til både at betale banken og genåbne Det Gamle Bordel. Alle der havde lyst kunne starte hos hende igen. Pigerne så tvivlende ud, men Mutter havde forberedt en lille tale og tog fat: ”Se det begyndte alt sammen da Telly ødelagde den gamle kommode og vi fandt de der breve….”. ”Ja hende der V. ...” begyndte Fie skeptisk – ”Det Gamle Bordels Ur-Mutter” afbrød Mutter – ”ja hende” svarede Fie, ”hun kan da godt have haft noget værdifuldt med hjem fra Alaska” – ”Canada” rettede Mutter, ”…men hvorfor tror du at du det er herimellem” – Fie slog armen ud mod alle flyttekasserne ”det er jo over 100 år siden, og hun har da sikker solgt det og brugt pengene selv”. Mutter smilede i triumf og hev det sidste brev frem – ”nej det har hun ikke - det her åbnede jeg selv” og hun læste op: Hotel Galloway, Southampton 10. april 1912 Allerkjæreste Søster Jeg er nu paa vej til Amerika som Ledsager for vor kjære Legationssraad og jeg er saa bekymret over at maatte forlade dig i din saa svækkede Tilstand. Min allerkjæreste Søster, der er opstaaet en lille dum Frygt, en sær Forudanelse som indgyder mig en Frygt for jeg aldrig vender Hjem fra denne rejse. Maaske er det blot Tanken om New York og mine gamle Fjender der, maaske er det Frygten for at Black Barts Bande vil jage mig til Verdens Ende. Men selvom min Frygt er grundløs skal du vide allerkjæreste Søster, at du er rigeligt sikret uanset hvad. Husker de Herrer Weinstein & Goldblum? - Pantejøderne som vor afdøde Fader saa foragteligt kaldte dem – skulle min sære Forudanelse blive til Virkelighed, da bring dem trygt den Genstand jeg skrev om fra San Fransisco, de vil vide hvad der skal gøres. For nu er den sikkert forvaret i det Skjul du ved nok. Naar jeg vender tilbage forvisset om Faren er drevet over - og det gør jeg - gaar jeg selv til dem. Da kjæreste Søster vil vi tilbringe Vintrene i Nices milde Klima uden nogen form for verdslige Bekymringer! Jeg slutter nu - Damperen afgaar om knapt en Time. Din hengivne Søster V. Ps. Jeg glæder mig til Rejsen, som du ved skal jeg med den nye Rutedamper, og den siges at være luksuriøs som ingen tidligere! Pps. Kjæreste, det er tre Dage efter Moppes fødselsdag. ”Der er ikke flere breve” sagde Mutter, ”så vi ved hun aldrig har hentet skatten”. Karla påpegede at hun bare nok som planlagt havde hentet skatten da hun kom hjem, og hvis begge søstre var flyttet til Frankrig sammen, var der ingen grund til de skulle skrive breve til hinanden mere –”eller måske gemte søsteren bare de senere breve et andet sted, eller måske er de simpelthen blevet væk”? sluttede hun, mens Fie og Sara nikkede ivrigt. Mutter ligesom punkterede da hendes optimisme sev ud, ”men der skal være en skat” sagde hun med bævende stemme, ”jeg må betale banken så de ikke tager huset, og vi skal åbne igen så, så…” - en tåre viste sig i øjenkrogen. Lola som stod med det sidste brev i hånden udbrød ”den 10. april 1912 så har hun jo sejlet med …” - hun blev afsporet af et andet indfald og fortsatte ophidset ”…mon hun så mødte Rose og Jack”? ”Hvem”? spurgte Mutter forvirret. ”Du ved Rose og Jack” sagde Lola og så på Mutter som om hun var langsomt opfattende – ”fra Titanic - den film er så god og Leonardo DiCaprio er bare så lækker”! ”Sludder Lola” sagde Mutter, ”hvad har Leonardo DiCaprio nu med vores skat at gøre”? – Lola viftede med brevet og pegede småfornærmet på dateringen – ”Titanic sejlede fra Southhampton den 10. april 1912”. – der blev stille i køkkenet mens betydningen af oplysningen sank ind - ”og alle avisudklippene i kommodeskuffen handlede om Titanics forlis”udbrød Karla, hun tav lidt ”så når hun skrev den nye rutedamper, var det Titanic hun mente”! ”Så druknede hun alligevel” sagde Sara trist og der blev stille i køkkenet. Mutter bød tavheden nu igen triumferende - ”der kan I selv se, Ur-Mutter kan ikke selv have hentet skatten senere, og da hendes søster ikke åbnede brevet vidste hun ikke hvor hun skulle finde den – altså er skatten stadigt på sit gemmested, så vi skal bare finde det og skatten og så er Det Gamle Bordel reddet”! Pigernes øjne veg fra Mutters og de så bekymrede på hinanden.

Det forklarer ihvertfald hvorfor banden liiige skulle gøre holdt ved et bordel på vejen når de er ude på en vigtig mission for bossen - de var jo under kommando af "Dirty Dave" Men jeg har så ikke behov for at få at vide præcist hvordan "Pickaxe Pulaski" fik sit tilnavn Vi må se Christina, imorgen følger endnu et afsnit hvor et 106 år gammelt og hidtil uåbnet brev må formodes at indeholde nye afsløringer. ... og så lovede jeg jo en bonushistorie hvis I kunne opføre jer pænt, og begrænse politiske diskussioner til det politiske forum. Men der er en sjov historie om byen Whitehorse, og "det berygtede Arctic Hotel" - link: https://www.bloomberg.com/features/2016-trump-family-fortune/

Hvor besværligt og uoverskueligt kan det være? - der behøves ikke oprettes et helt nyt underforum til billed-/pornotråde, men bare at indføre samme struktur som vi har i dag i det langt mindre aktive Tysklandsforum. Der er der, udover den sædvanlige underkategori "Efterlysninger", en yderligere underkategori "FKK Sauna klubber" - plus selvfølgelig selve hovedkategorien "Anmeldelser fra Tyskland". Reelt er der ikke så mange deciderede billedtråde, der er vel en 40-50 aktive plus en nogle gamle døde tråde som kan flyttes hvis de igen bliver aktive - og de aktive tråde ligger allesammen på side 1-2. Hvis man kan huske så langt tilbage var der præcist samme klager over at pjat-trådene spammede hyggesnak før de allesammen på frivillig basis blev samlet i "Spas og løjer" tråden.

... og så skyllede porno-tsunamien lige hen over hyggesnak, vi svømmer op til overfladen igen. Der ligger en del research bag, og det meste af det er gemt i de illustrationer, der ledsager hvert af de afsnit der foregår i fortiden. Desværre er forringer upload'en på EG af en eller anden grund kvaliteten væsentligt, så mange af detaljerne ryger. Baggrundskortet idag viser f.eks. V.'s flugtrute fra Dawson City hvor jernbaner, flodbådsruter, og den så frygtede telegraflinje fremgår. Billedet på efterlysningsplakaten vise faktisk "Dirty" Dave Rudabaugh, der ligesom "Soapy" Jim og "Black" Bart er faktisk eksisterende outlaws. Hvis I lover at undgå, at benytte det som afsæt for at diskutere politik, kan I også få en lille bonushistorie om byen "White Horse". Tekstbaggrunden for afsnittet "I Amerika" viser en af EG´s analoge forfædre - "A Vest Pocket Guide to Brothels in 19th-Century New York for Gentlemen on the Go" som er en komplet kortlægning af mulighederne i New York for den kræsne 1800 tals gentleman. Men den manglende kvalitet var især synd forleden med billedet som viste min research i "den lesbiske verdenslitteratur". Titlerne er sjove, men de små appetitvækkere er hysterisk morsomme.

15. december "En genstand af umaadelig værdi” Fordelen ved at forlade julefrokosten tidligt viste sig dagen efter – Mutter var efter et par kopper Nescaffe, og to pamol nogenlunde i normal weekendform, og sidst på formiddagen besluttede hun at læser videre i brevene. San Fransisco 21. juli 1903 Allerkjæreste Søster Det smerter mig usigeligt at læse din Beretning om Faders tiltagende Tyranni, efter Onkel Hermods Fallit, men at flytte dig i din svagelige Tilstand fra Santoriet til dette gamle fugtige Hus! - og jeg frygter hans tiltagende Spillemani vil æde de sidste Rester af Familiens Kapital, og efterlade jer i dybeste Elendighed og Armod. Men jeg maa straks fortælle dig mine egne Nyheder, jeg er ikke længere i Yukon-territoriet, men er nu i Kalifornien, og vil snarest vende Hjem til Kjøbenhavn! Dette skyldes hvad der hændte i sidste Maaned en Tirsdag - ikke at det gør nogen Forskel i The Yukon Nugget. Jeg sad i en privat Baas bageste i Saloonen, hvor jeg nød et Glas Sherry med Megan, efter vi i Fællesskab havde udført et Tableau -”to Synderinder”, som en af Husets faste Besøgende, Pastor Talbot af den Presbertyrianske kirkelige Retning yndede. Da blev Saloonen med ét tyst, saa den eneste Lyd der hørtes var det mekaniske Piano. Jeg rejste mig for at finde Aarsagen og min Sjæl isnede – i døren stod fire Lovløse som intet Hus i Dawson ønskede indenfor, men ingen turde nægte Adgang, thi de var alle berygtede Banditter og Mordere, anført af Black Barts Højrehaand, og Bandens næst efter ham farligste Medlem, Dirty Dave Rudabaugh. Jeg maatte nu spille et farligt Skuespil, og bød dem velkomne og bad dem afgive deres Ønsker til Baren, men idet jeg spurgte til Herrernes Ønsker veg mit Blik uvilkaarligt fra Dirty Daves haanlige Smil blot for fanges i Pickaxe Pulaski´s livløse blegblaa Øjne og jeg gyste uvilkaarligt. O´Leary uddelte Cigarer og skænkede Whiskey paa Huset, men jeg bemærkede at han rystede saa meget på Haanden, at han spildte det meste. Lebouef med det kulsorte Skæg og den evige manisk Grimasse slog sin Næve i Bardisken saa Flaskerne klirrede, og forlangte i stedet Øl. Mit Haab om de blot ville drikke blev straks gjort til Skamme, da Dirty Dave forlangte Pigerne stillet op, trods at Gruppens fjerde Medlem, en graaskæget bandit kaldet Oneeyed Pete, var tydeligt vred over de havde gjort holdt i The Yukon Nugget, da, som han sagde, Bossens Ordrer havde været udtrykkelige. Dirty Dave klappede afvisende paa de Saddeltaske han bar over Skulderen, og Pete satte sig da uden et Ord paa en Barstol hvorfra han kunne overskue Yderdøren og Trappen ovenpaa mens han hvilede sit Gevær mod Bardisken, tydeligvist i et ondt Lune. Jeg stillede med Hjertet bankede i Halsen Husets ledige Piger sammen paa en Række, hvor de nu én for én skulle træde frem med et Kniks og sige deres Navn - men de stod blot som stivnede og rørte sig ikke. Jeg mærkede Panikken brede sig, men før Banditterne tog deres strækslagne passivitet som en Fornærmelse, brød Leboeuf Dødvandet. Et stort Ølkrus som jeg knap kunne løfte med begge Hænder forsvandt helt i kæmpens Næve da han tømte det i ét Drag, saa greb han Mary-Lou og Mary-Beth med Ordene "Vous venez avec Pierre – Oui"? og trak dem da op ad Trappen. Jeg var ikke saa bekymret for de to Mary´er, de havde været de heldige, blot de nu undgik at sige "Non". Pulaski greb da hjerteknuende brutalt Alabama Belle, en ganske ung Mulatpige fra Delstaten af samme navn, og hendes paniske bønfaldende Blik da han førte hende væk smertede min Sjæl usigeligt. Men endnu var den værste Slyngel tilbage og de tre sidste Piger trykkede sig rystende sammen i en Klump, hvor stakkels Megan nu hulkede højlydt. Dirty Dave gav sig god tid og førte Langsomt Fingeren fra pige til pige i en kendt amerikansk Vrøvleremse - "eeny, meeny, miny – saa skiftede hans Finger retning mod mig "moe"! Allerkjæreste Søster, dette kan du ikke vide, men det var et "faux passe" som varslede ilde! Som Husets Madame tager jeg imod Herrerne og præsenterer Pigerne, som vore Gæster da kan vælge, men jeg kan ikke selv vælges - der indbydes kun Gæster til Madames Boudoire som en særlig Gunstbevisning. Dirty Dave havde sat sig for at knække mig, eller der var værre! Med Angstens sved perlende paa min Pande og tør Hals gik jeg foran ham op ad Trappen mod mit Boudoire stolt og rank - men allerkjæreste Søster, jeg var vis paa, at jeg der ville møde min død for denne Forbryders Haand! Da Dirty Dave lader sin højre Haand glide i Lommen, og hans Næve vender messingglimtende tilbage, nu grusomt forstærket af et Knojern, ved jeg at jeg kun kan haabe paa at redde Livet ved egen Hjælp – jeg maatte spille min sidste Trumf, men hvorledes! For Allerkjæreste Søster, jeg havde et skjult Trumfkort - jeg havde af den Nødvendighed denne lovløse By paatvinger, anskaffet mig en Pistol som jeg bar i mit Strømpebaand, en lille og ganske chick Model, forsølvet og med et nydeligt perlemorsbesat Skæfte. Den var nu mit sidste Haab! Bouduoiret var endnu ikke ryddet op efter Pastor Talbots Besøg, og Dirty Dave gjorde store Øjne, for med Ordene ” What the F***” – et særegent vulgært amerikansk Udbrud - at vende Ryggen til mig for at tage en række Genstande af vulkaniseret Gummi i øjesyn, som vi havde anvendt under vort Tableau – da saa jeg min Chance, jeg listede Pistolen frem, traadte om bag ham og greb lydløst de Haandjern vi havde anvendt til at fasholde vort Klerikale Publikum under Tableauet som hang i en Læderrem fra Loftet, og smækkede dem pludseligt om hans venstre Haand som han støttede mod Sengestolpen, Slynglen forsøgt et trække sin Revolver men var hæmmet af Knojernet, og jeg pressede Pistolens to Løb mod hans Tinding. Han truer han mig med hvilken langtrukken Hævn Black Bart ville tage, men jeg lænkede ham blot forsvarligt og kneblede ham med samme Redskab vi havde anvendt til Pastor Talbot. Jeg vidste allerede i samme Stund, at jeg maatte flygte og jeg vendte hastigt hans Saddeltasker ud paa Gulvet og rodede Indholdet igennem for at finde lidt ekstra Midler til min Flugt. Da ser jeg, at hans Blik ikke hænger ved Poserne med Guldstøv eller Dollarsedlerne, men en anden Genstand og jeg indser den er noget Banditten tillægger umaadelig Værdi, nysgerrigt tog jeg den i øjesyn og indsaa at Faders forretninger, selv i deres Velmagtsdage, var at ligne med en simpel Høkerbutik. Jeg tog en jævn brun Kaabe over Tøjet greb en lille Kuffert pakket til samme Eventualitet, og tog min afsked gennem Vinduet over Staldbygningens Tag – men gjorde, efter en pludselig Indskydelse, en Omvej over Stalddrengens Logi, thi min Frygt var, at Banden telegrafisk ville underrettet Medkumpaner - men de ville lede efter en Dame med en kuffert, ikke en ung Dreng med en Vadsæk, saa jeg skar resolut mit lange Haar af og skiftede til Mandstøj. Mit snedige indfald var dog nær blevet mit endeligt, thi Opholdet gjorde, at jeg først naaede Floddamperen i sidste Øjeblik. Min Frygt var ikke udbegrundet I White Horse ventede brutale Bøller - men da de ved Afstigningen haardhændet antastede Baadens Damer opstod der Tumult, og jeg forlod uset Kajen, passerede det berygtede ”Arctic Hotel” og steg ligesaa uset paa Toget mod Skagway, den sidste og farligste Station paa min flugt, thi Havnebyen er under Soapy Jims herredømme, en Bandit som skylder Black Bart sin Position, og i ét og alt er hans Vassal. Til min fortvivlelse sejlede Damperen først paa Morgenen Dagen efter min Ankomst, men efter at have tilbragt en angstfyldt Nat i den fjendtlige By, virkede min Forklædning atter. Jeg holdt mig tæt til et simpelt klædt Ægtepar og de ventende bevæbnede Mænd paa Kajen bemærkede mig ikke. Da Damperen havde kastet los og gled fra Kajen, traadte jeg ud paa Agterdækket og lod med usigelig Lettelse Blikket falde over de Farer der nu laa bag mig - men da mødte mit Blik Dirty Dave Rudabauchs! – han stod paa Pieren i Selskab med Gruppen af Banditter og løftede nu ophidset Armen og pegede mig ud trods min Forklædning! Dette var mere end jeg kunne klare, jeg var nu fortvivlende vis paa der ventede mig en frygtelig Skæbne ved ankomsten til San Fransisco, og jeg daanede. Søfolk og Passagerer kom til min hjælp, og mit Bedrag blev opdaget. Jeg blev ført til Kaptajnens Kahyt hvor Kaptajn Abernaty, en rigtig sømandstype, skægget og vejrbidt, bredbringet og med stærke Arme, en knoglet let skæv Næse men varme, venlige brune Øjne, paahørte min fortælling, og besluttede at holde mig indespærret der for resten af Sørejsen. Ankommet til San Fransisco Bugten lod den kjære Kaptajn venligst en Baad sætte i Vandet før landgang, og skjult i den Taage der er saa typisk for Byen roede et par Matroser mig i Land i en anden del af Havnen. Jeg skrev da kort til den ældre Madame Bondurant og beklagede inderligt at jeg var løbet af Pladsen, men at jeg straks maatte forlade Dawson af Frygt for mit Liv, og end ikke turde forblive i Kalifornien. I morgen vil jeg begive mig paa Rejsen mod vort hjemlige Kjøbenhavn, og ved min Møje og Flid i Yukon har jeg sikret mig en anseelig Andel af Eventyret som jeg medbringer i Bank-Cheques og Double Eagles, og mere kom til med Sedlerne og Guldstøvet fra Slynglens Saddeltasker. Se min allerkjæreste Søster, med disse Midler har jeg paatænkt, at aabne et Etablissement af samme Art som det jeg drev i Dawson. Jeg ønsker mig et Sted af klasse, hvor kun Gentlemen af den mest generøse slags vil blive modtaget - beliggende diskret paa Landet men dog nær Staden, og med alle de mest moderne Bekvemmeligheder, elektrisk belysning, træk og slip, varmt Styrtebad, en Edison Phonograf! - ja Herrerne skal endog have mulighed for telefonisk bestilling!! Allerkjæreste Søster forlad Fader, flyt ind hos mig og vær min Støtte i min Gerning, jeg beder dig – du kan jo føre Husets Kalender og passe Telefonen!! Din hengivne Søster V. Mutter begyndte nu interesseret at sortere brevene efter dato og sætter dem op på køleskabet med magnet - det sidste brev er bemærkelsesværdigt nok uåbnet og idet hun sprætter den 106 år gamle konvolut op løber en sær kuldegysning langs rygraden.

Nej @Christina ssbbw du må vente til imorgen lige som alle andre - og arrangementskommitens forglemmelser kan jeg ikke holdes ansvarlig for Der er ikke andet at gøre end at vente på morgendagens tømmemændsprægede afsnit, hvor den alkoholdrevne løssluppenhed og åbenmundethed, udover de indlysende fysiske konsekvenser vil medføre mangt et fortrydeligt "sagde jeg virkeligt det"? og "det gjorde jeg da ikke"?- når vore hovedpersoner langsomt erindrer aftenens begivenheder. Mutter, som forlod selskabet ukarakteristisk tidligt, må forventes at være nogenlunde tidligt på benene og vil derfor efter al sandsynlighed være den, der skal bære morgendagens afsnit igennem, da vore øvrige lingeriklædte heltinder vil være indisponeret til engang ud på eftermiddagen.

14. December Julefrokost bekendelser Dette år sad Mutter nede blandt pigerne og ikke som alle de andre år ved Mutter-bordet. Selvom EG-pigernes traditionelle hemmelige julefrokost plejede at være årets højdepunkt var Mutter temmelig trist. Der havde allerede været adskillige henne for at udtrykke deres medfølelse, men det gjorde det kun værre, og meget tidligt på aftenen erklærede hun, at nu ville hun hjem. Karla fulgte hende ud og tog afsked i forrummet, hvor musikken ikke var så høj, men hvor det til gengæld trak en del, da der var en livlig trafik af piger til og fra den frysende klump der stod udenfor og røg ved en cementkumme. På vej tilbage stødte hun ind i Thai-Pippi som snakkede ivrigt selvom Karla kun havde mødt en enkelt gang før sidste år. De satte sig i en af sofaerne, og Karla svarede så godt kunne, da Pippi´s dansk ikke altid var lige let at forstå. Så forsvandt Pipi indenfor mod varmen og baren, men blev afløst af Lola, der lige ville køle lidt af. En pige som Karla mene vist nok hed Jasmin fik øje på dem da hun kom ind udefra og gik hen for at spørge om det var deres Mutter der lige var gået, Karla bekræftende at Mutter lige var gået, men at det i øvrigt ikke var deres Mutter længere, da hun selv var startet PD for snart 2 år siden, og Lola havde gjort det samme nu her i efteråret kort før Det Gamle Bordel lukkede. Det emne interesserede Jasmin, og hun dumpede ned i sofaen overfor og begyndte at spørge dem ud. ”Jeg overvejer det selv” betroede hun, ”der er ikke så meget omsætning på de store steder længere – du kan bare se dig omkring, vi er færre end sidste år, der er ikke så meget plads til danske piger længere med alle de østpiger” - Jasmin spurgte ivrigt Karla og Lola om tips og Sara kom ud for at se hvor de blev af. ”Hør piger, vi får danset LIDT for lidt og vi får drukket ALT for lidt”, lokkede hun, men satte sig alligevel på sofaens armlæn ved siden af Lola. Det fik Karla til at huske hun selv havde et spørgsmål - ”nå ja, den der nye ydelse I lige er begyndt at annoncere med – er det noget der giver gæster”? – Sara lagde besidderisk sin hånd over Lola´s og flettede sine fingre ind i hendes. ”Det er bare SÅ godt, det skulle vi have gjort for længe siden -, så sprang hun op - ”kom NUUU, vi skal ha´ det SJOVT”, og gennede gruppen indenfor mod musikken og baren.

Nå jeg må jo nok erkende at julekalenderen idag har ligget og loppet den bagerst i feltet Af hensyn til vore sponsorer er teamet derfor beordret frem i feltet her kort før opløbet, for at få maksimal eksponering nu hvor seertallet er størst. I dagens afsnit får vi den historien om hvordan vores fortidsheltinde V. ender i det yderste udkants-Alaska (eller rettere Yukon territoriet i Canada), og dermed forklaringen på gårdsdagens fotos. Selvfølgelig har de fleste af jer været optaget af historien om hendes tragiske skæbne og af nød påtvungne valg af livsbane, men er der nogen der har lagt mærke til den centrale af dagens illustrationer? I den gemmer der sig en lille bonushistorie

13. December I Amerika The Yukon Nugget 13 december 1901 Allerkjæreste Søster Tusinde gange forladelse, jeg har været saa vred paa dig, men ikke længere, du er min kjære Søster, og intet skal ændre det. Jeg troede du havde foraarsaget min bortvisning fra Bleakmore House med et uforsigtigt Ord til Fader, hvis Vrede er saa let at antænde, og saa svær at slukke. Der er sket meget i de to Aar fra jeg blev bortrevet fra Bleakmoore House, og min hjertenskjære Veninde. Med sit frygtelige Brev fornægtede Fader mig, og efterlod mig arveløs, og hans Sagfører satte mig, paa et simpelt Emigrantskib med Kurs mod Amerikas Forenede Stater, syg af sorg. Skibet blev ved Ankomsten modtaget af Statuen af Frihedsgudinden og lagde til ved Ellis Island. Trods min oprevne Sindstilstand vidste jeg, at jeg nu maatte handle praktisk og jeg indlogerede mig derfor paa et jævnt men rent Hotel og trøstede mig med et temmelig simpelt men godt Maaltid paa en Restaurent nærved. Min allerkjæreste Søster, jeg havde besluttet nu at leve et jævnt og beskedent Liv her i Amerika, mens jeg i Hjertet for evigt ville nære Mindet om min kjære Frk. H. Allerede den følgende Dag begav jeg mig derfor til Byens førende Avis for der at avertere mine Tjenester som Guvernante, eller Tegnelærerinde for Børn af Byens dannede Borgerskab. Til min fortvivlelse kom der ingen Henvendelser, og efterhanden som min faa Midler svandt, matte jeg først flytte til et billigere Logi, siden sælge mine Smykker. Jeg averterede nu ogsaa om Plads hos Familier af lavere Stand og løb energisk Stadens Fæstebureauer paa Dørene, men uden det mindste Held. Efter mine Smykker, maatte jeg sælge mine Klæder og da igen flytte, nu til et usselt Pensionat i East Side Kvarteret. Jeg solgte da min sidste Kaabe og brugte i desperation Midlerne paa endnu en Annonce trods min nu af bitter Nød paatvungen Faste. Efter flere Dages svindende Haab maatte jeg fortvivlet erkende, at ingen ville respondere paa dette mit sidste Halmstraa, og at jeg nu stod pengeløs og venneløs. Jeg betalte det usle Pensionat med mine sidste faa Cents, og gik i yderste Fortvivlelse og syg af Sult gennem denne saa naadesløse Storbys Gader, forstødt og forkastet af alle uden andet end det tynde Tøj jeg stod og gik i og uden Haab. Det var ikke en klar Tanke som ledte min Vej mod Hudson Floden, der omløber Staden New York, men da jeg saa Floden vidste jeg hvad jeg maatte gøre - det eneste anstændige en Kvinde af vor Stand, Dannelse og følsomme Natur kan gøre i en saa fortvivlet Situation - og jeg stilede mine Skridt mod Broen til Brooklyn. Halvvejs ovre standsede jeg ved en Lygtepæl og saa mod det mørke Vand hvis snavsede olieagtige Overflade krusedes af heftige Strømhvivler. Jeg nettede mig lidt, gav mig Gud i Vold og satte saa venstre Fod mellem Lygtepælen og Rækværket som dannede et slags Trin halvvejs oppe og greb med fast Beslutsomhed med begge Hænder om Rækværket og hævede mit højre Knæ op paa Kanten - Allerkjæreste Søster jeg ville drukne mig!!! - men trods mit faste Forsæt om at gøre som det sømmer sig, nægtede min venstre Fod at forlade den sidste faste Grund og mine Hænder greb saa krampagtigt om Gelænderet, at jeg ikke med Viljens Magt kunne befale dem at slippe, og der stod jeg saa halvt ovre. Taarerne løb mig af Ansigtet i Skam over ikke at have det fornødne Mod - dog blandet med en usigelig Lettelsens Taarer. Men de fleste Taarer fældede jeg af Haabløshed, thi jeg havde ej heller Mulighed for at tjene til Livets ophold. Da raabes jeg an fra et Automobil hvorfra en Kvinde læner sig ud fra Passagersædet med et forfærdet Udtryk. og ved synet af det første venlige Ansigt i denne By, sætter jeg - nu med ogsaa Taknemmelighedens Taarer vældende fra Øjnene - igen begge Fødder paa den faste Grund, og beretter min sørgelige Historie i en forvirret Blanding, mens jeg understreger mit nye inderlige Fortsæt om hellere leve paa en ussel Humpel dagligt Brød og finde Natteleje i et par lasede Tæpper, end at dø i dette forfærdende Vand – ogsaa om det saa skulle være som simpel Vaskepige eller Fabriksarbejderske. Til mit utrolige Held havde jeg mødt Madame Bondurant, en Kreolerinde fra New Orleans. Min Frelserinde kunne berette, at hun drev et Hus hvor unge Kvinder som jeg selv kunne tjene deres Brød - ja mere til og det endda paa fornøjelig vis. Hun førte mig da mod den 25´tyvede Gade og The Blue Moon House – eller den Blaa Maanes Hus paa Dansk. Der fik jeg noget at spise og blev præsenteret for de øvrige unge Damer i Etablissementet. De var som Byen New York af alle Europas Nationer, ja der var endog en Siameserinde. Jeg lærte hurtigt Huset og dets Routiner at kende, jeg har som du ved altid har været lærenem, og takket være min kjære Frøken H.´s Oplæring blev jeg hurtigt populær blandt den del af Stadens Borgerskab som ynder denne særegene Form for Fornøjelse - det baade Mænd og Kvinder. Saaledes havde jeg ikke alene bevaret mit Liv men, som Madame Bondurant havde lovet, levede det behageligt, og kunne endog lægge en anseelig Skilling til side. Dette omend paa Bekostning af jeg nu med Pastor Wendelboe´s ord fra vor Konfirmationsforberedelse er lig Maria Magdalena, men ulig hende uden Haab om frelse – min allekjæreste Søster, jeg lever nu som Kourtisane!!! Jeg ville være blevet i The Blue Moon House, hvor jeg efterhaanden var blevet Madames højre Haand, hvis det ikke havde været for en Hændelse knapt et Aar senere. Jeg gaar ud fra at I ogsa i Danmark er bekendt med det frygtens Regimente som udøves i New York af Italienske Forbryderhøvdinge, og det var netop en saadan der kastede sin Skygge over The Blue Moon House, Don Vincenzo kaldes han. Det startede da vi afholdt et Juleselskab for en af Stadens fornemme Herrer-Clubber, hvor der var Auktion over Damerne fra The Blue Moon House. Vi var alle stillet op i Tableau hvor jeg var Hovedloddet! Som det er skik og brug i ”The Blue Moon House” bliver den vindende Byder efter Auktionen inviteret paa Besøg i ”loddets” Boudoire. Men til min Overraskelse, viste sig at jeg var erhvervet af et Konsortium af Børsherrer med det Formaal at forlyste sig i Fællesskab. Det var med en vis Bæven jeg førte Herrerne ovenpaa – men min allerkjærste Søster, dette blev en Eventyrnat jeg sent vil glemme! Aldrig før havde jeg i den Grad hengivet mig saa fuldt og holdent til Nydelsen og opfyldt til Bristepunktet overvældede Salighedstilstandens gentagende Kramper mig i en Grad saa jeg ikke formaaede at ytre ét sammenhængende Ord den udslagne Nat igennem men blot kunne udstødte de inderligste Suk vekslende med henrevne Frydsskrig. Denne Oplevelse udmattede mig saa ganske, at jeg sov den hele næste Dags Formiddag og Eftermiddag bort, fuldkommen tilfreds og mættet. Jeg blev vækket af Husets Tjenestepige, som oplyste, at en Herre insisterede paa at træffe mig, jeg ville sende hende bort med Besked om jeg var indisponeret, men hun virkerede usikker, nærmest Angst for at overbringe dette, og ærgerlig stod jeg op, nettede mig lidt, og iført en Fransk Kaabe gik jeg ned for selv at gøre min Undskyldning overfor Herren. Strax ved synet af den arrogante og lapsede paaklædte sydlandske Herre besluttede jeg, at han aldrig ville faa Adgang til mit Boudoire, hvad jeg, grundet min Irritation over at være rykket ud af den salige Tilstand der havde behersket mig siden Natten før, uden Omsvøb meddelte ham. Han smilede blot haaligt, og forlod Huset med et sært udfordrende Blik som jeg ikke kunne udgrunde og knapt udholde. Vor tjenestepige og Giussepina, en Italierinde, fortalte herefter ophidset at jeg havde afvist Don Vincenzo, en uhørt dumdristig Handling, og krydrede deres forvirrede Beretning med talrige Eksempler paa dennes Foragt og Brutalitet overfor Udøverne af vor Profession, hvad der dog kun bestyrkede mig i min Beslutning. Men min Allerkjæreste Søster, jeg var ganske uvidende om, at jeg paa denne vis havde skabt mig en Dødsfjende og bragt baade mig selv og Huset i overhængende Fare. Faa dage efter dette Besøg trak Madame mig alvorligt til Side og sagde jeg matte forlade Staden strax. Hun betroede mig, at hun i Lighed med de øvrige Huse paa 25’Gade betalte betydelige Beløb ugentligt til Don Vincenzo for at vi og Gæsterne kunne være i Fred for hans Bøller, og trods et Tilbud om yderligere Kompensation for min Afvisning var Rygtet nu, at denne Slyngel som Hævn ville lade kaste Vitrol i mit Ansigt! Jeg gyste Skrækslagent ved Tanken, men var ogsaa fortvivlet over at skulle forlade min Velgørerinde. Hun forsikrede mig hun kun havde mit Velbefindende i tankerne, og at hun sammen med sin ældre Søster, som drev et lignende Hus i San Fransisco i Kalifornien, den vestligste af De Forende Stater, havde et Forretningsprojekt langt udenfor Don Vicenzo´s Rækkevidde, og som hun havde foreslaaet jeg skulle lede – ”Young Girl go west” sagde hun med et Smil, og jeg fornøjede mig trods min Forfærdelse over Ordspillet. Med fra ”The Blue Moon House” fulgte Megan, en køn og naturlig Pige fra landet, og vi ankom Ugen senere i San Fransisco, hvor den ældre Madame Bondurant, præsenteret mig for en Mr. O´Leary, vor Kompagnon og kommende Rejsefælle. Vi skulle overtage et Hus af lignende Art i Dawson City – da jeg ikke helt var klar over Byens Placering matte jeg flovt spørge om nærmere Besked, og Madame Bondurant berettede da, at Omraadet var bedre kendt som Klondyke og laa i Yukon Territoriet i Kanada. Mr. O´Leary skulle bestyre Saloonen og Hasardspillet nedenunder mens jeg skulle styre Pigerne og Gemakkerne overpaa. For det modtog Mr. O´Leary en Fjerdepart af Husets Indtægter, mens jeg og Søstrene Bondurant ville dele de tre øvrige Fjerdeparter lige over. Madame forsikrede mig, at det ville blive særdeles indbringende, og at hun selv som ganske ung havde grundlagt sit Hus ”City of Orleans” paa lignende Vis under den Kaliforniske Guldfeber. Saaledes blev jeg selv Madame efter en grusomt strabasserende Tur hertil for mig, Mr. O´Leary, Meegan, og de tre piger jeg fik med fra San Fransisco. Navnet paa mit Hus er ”The Yukon Nugget”, som jeg maa sige er en straalende Success, da jeg allerede efter faa Uger gentagende Gange maatte skrive til baade San Fransisco og New York efter nye Piger!! Men ogsaa denne arktiske Rose har Torne – en berygtet Bande Outlaws ledet af den grusomme Black Bart hærger i Omraadet og er mig Anledning til stor Bekymring, thi han var aarsagen til min Forgængers hastige Retræte fra Dawson. Men nok om mig – jeg maa absolut høre nyt fra dig min allerkjæreste Søster! – skriv snarest, jeg beder dig inderligt tilgive min uretfærdige Vrede mod dig. Din hengivne Søster V. 

Ah, nu springer du vist til uholdbare konklusioner. Det eneste vi ved er, at Mutter har læst et brev fra samme bundt, som indeholdt V.'s beretninger fra hendes tid på den strenge kostskole for ulydige piger i Skotland. Men da brevet både kan fremvise et afvigende frimærke, og et billede med et ganske atypisk motiv for både det skotske højland, og det muntre København hvor historien hidtil er foregået, er det nærliggende at forestille sig, at vi står overfor et brev fra en helt anden brevskriver. Desuden ville en julekalender som indeholdt et skattekort jo skulle have en helt anden indledning. Det ville kræve en ensomt beliggende kro ved den stomomsuste engelske vestkyst - eksempelvist Devon - en mystisk og gnaven tidligere sømand med patologisk frygt for træben og en ung knægt, ikke en ung pige i hovedrollen. Derudover ville det være et brud på alle konventioner, at nedgrave en skat i Brønshøj - den slags foretages traditionelt på en øde ø i Sydhavet. Der er derfor ikke andet for, end at vente til imorgen, hvor det (måske) afklares hvad Mutter har læst - med mindre selvføgeligt, at morgendagens afsnit koncentrerer sig om en gennemgang af de udprintede A4 ark Mutter fik i banken.

12. december Et glimt af svundne dage Mutter havde været ude hele dagen. Dels havde hun haft et ubehageligt møde med banken, dels havde hun haft et mere møde af den mere behagelige slags på Hotel Marriot med en skattet fast gæst. Derfor havde hun også købt aftensmad med hjem – tre pølsehorn og en ½ liter cacaomælk fra 7/11 som hun satte sig med i sofaen. Bankrådgiveren havde anlagt et meget dystert ansigtsudtryk, og havde været helt umodtagelig for Mutters forsøg på at charme. Til afsked havde han overrakt hende en stak papirer, så han inderligt rådede hende til at få læst og tage stilling til senest efter weekenden. Mutter satte sig i sofaen og kikkede sig trist omkring i den velkendte stue, hvor skulle hun flytte hen? - hvis bare der var ét eller andet lille håb, bare den mindste lille gnist der kunne give hende noget hun tro på. Hun besluttede sig til at spise frokosten mens den stadigt var varm, så måtte hun se på papirerne imens. Først blev pølsehornene taget op af posen og lagt på en serviet med 7-11 logo for der var jo ingen grund til at lave for meget opvask, så vendte Mutter sig med et ansvarsbevidst suk mod sin taske og hev stakken af A4 ark op. Hun bladrede planløst rundt – for straks efter at gribe ud efter sin telefon og gå ind på HBO. Men det virkede ikke. Ikke at det var specielt overraskende, så havde de nok opdaget hun var holdt op med at betale. To minutters klikken med fjernbetjeningen overbevist hende om, at der heller ikke var noget der var værd at se i TV med mindre man interesserede sig for sundt udseende rødkindede jyske piger i håndboldtøj. Hun kastede et blik udover stuen på jagt efter andre former for afledning fra den truende bunke og dens skæbnetunge juridiske formuleringer og bemærkede skuffen der stod ovenpå den vakkelvorne kommode – ja selvfølgeligt - hun rejste sig og valgte et tilfældigt brev mest fordi det havde en anden slags frimærke på. Hun satte sig i sofaen igen, og med et pølsekorn i den ene hånd fiskede hun indholdet op af kuverten med den anden. Mellem brevarkene lå der noget tungere af pap. Det var et gulnet foto af en bjælkehytte som var forsynet med et stort prangende skilt, ”The Yukon Nugget”. På et bræddefortov foran, hævet over gadens mudder stod en række tydeligvist fnisende piger sammen med nogle lystent udseende skæggede mænd. Mændene var i pelsfrakker og huer, mens pigerne var påfaldende lettere påklædt. I midten af billedet stod en skægget mand med ansigtet fortrukket i en manisk lykkelig grimasse og viste hvad der syntes at være en metallisk skinnende sten frem for fotografen. Ved siden af ham stod en ung kvinde med et selvsikkert og myndigt udtryk. Hun var lidt mere påklædt end de andre piger og holdt et langt cigaretrør i den løftede højre hånd i en kæk vinkel. Mutter lagde benene op på sofabordet og gav sig til at læse, mens hun tog første bid af pølsehornet - men snart lå det halvspiste pølsehorn koldt og glemt på servietten ....

11. december Om bøgetræer Det var både et støvet og langsommeligt arbejde at tømme flyttekasser og Den Vakse Telefonpige nøs voldsomt. Da Mutter lidt efter foreslog en enkelt kop kaffe før de tog hul på den næste, tog hun taknemmeligt mod tilbuddet og afslørede, at hun øvrigt havde taget klejner med. De var godt nok taget fra den ende der enten havde fået lidt for meget, eller var knækket under håndteringen - men pyt, de smagte nu godt alligevel og Mutter, der hele dagen havde været i sådan et småtrist humør blev tydeligt opmuntret efter at have spist sin halvdel, og et par af Den Vakse Telefonpiges, da hun ikke havde været hurtig nok. Denne pegede på computeren der stod på bordet ved siden af stablen af rudekuverter ”har du læst det sidste på EG” sagde hun med et grin. Selvom det var velment var emnet ikke velvalgt. Mizz Daisy´s seneste forsøg på at forklare den kæde af pudsige tilfældigheder, der måtte være årsager til det, for moderationen, så påfaldende sammenfald af IP-adresser, rummede unægtelig sine komiske elementer - men alene omtalen af Mizz Daisy var nok til at Mutter startede på en bitter enetale om Mizz Daisy´s evige forfølgelse af hende. En forfølgelse der var startet i ’96 da hyænen ville have eneretten til pigestuens mest attraktive slumretæppe med det flot indbroderede ”Hotel Astoria” logo, og hun gennemgik i detaljer de mange urimeligheder og æreskrænkelser der var fulgt fra den kant siden. Efterhånden som Mutter talte sig varm udvidede hun emnekredsen med bankernes ågerlignende udlånsvilkår for mindre forretningsdrivende, den ikke-eksisterende sans for kvalitet og kundeloyalitet hos et københavnsk publikum som i lykkeligere tider havde bestået af kræsne gentlemen samt ikke mindst Mr.Snuggle’s tragiske, alt for tidlige bortgang. Undervejs mistede talen sin bitre tone til fordel for en mere snøftende – for helt at kamme over da hun betroede Den Vakse Telefonpige hændelsen dagen før. Mutter snøftede, ”når en kvinde nærmer sig de 40 glider hun bort i skyggerne, glemt og svigtet af alle”. Den Vakse Telefonpige vendte blikket mod loftet ”de 40 – som om”!!! Med et højlydt suk gav hun afkald på de næste par timer - men hvis det var det der skulle til for at muntre Mutter lidt op, så skidt og hun skiftede behændigt emne. "Der efter EM i '92", begyndte hun, "hvordan var det så lige det var med ...." - "Nå den gamle historie, den har jeg da fortalt så mange gange" afbrød Mutter med påtaget modvilje, Den Vakse Telefonpige greb sig i sidste øjeblik i at nikke ivrigt bekræftende, men svarede i stedet, "nej da, det er da så sjældent du fortæller noget om det". Mutter tog nu fat på en beretning der helt sikkert ikke var blevet ringere af at blive genfortalt over årene: ”Jeg kan huske den gang jeg næsten lige var startet i branchen og var begyndt på Det Gamle Bordel – det var tider! Det var i de glade EM dage i ´92 …” Den Vakse Telefonpige som havde hørt historien et utalt antal gange før afgav et lille ufrivilligt suk som Mutter, der allerede var fortabt i minderne ignorerede. – ”… alle kender jo til det der Dannebrogsmalede jagerfly, rådhusbalkonen og hyldestturen gennem byen, men få ved, at DBU havde arrangeret en helt særlig belønning til drengene så en aften rullede spillerbussen op ude foran …” Den Vakse Telefonpige lod tankerne flyve og begyndte at sammensætte indkøbslisten til weekenden. ".... ja på det tidspunkt havde han jo allerede fået flere i kassen end han lod gå i kassen under hele turneringen - ja du forstår hvad jeg mener Telly" - Mutter lo hjerteligt ved mindet, "det var jo derfor den engelske presse kaldte ham "The Monster" og det var da sandeligt ..." Den Vakse Telefonpige holdt igen op med at høre efter og begyndte at memorere en særligt krævende skikkeopskrift, men hun følte sig ærligt lidt mat efter det støvede arbejde og havde svært ved at koncentrere sig. ".... lagde beslag på så mange af pigerne inde i den store runde seng måtte jeg og Fanny tage os kærligt af resten". Mutter lo igen hjerteligt. "Jeg kan huske jeg kravlede på knæ fra det ene ranke danske bøgetræ til det andet" Den Vakse Telefonpige fik et sært billede på nethinden og løb sur i maskerne, så hun ærgerligt måtte starte forfra mens Mutter igen lo hjerteligt og fortsatte efter endnu et ”prosit” til Den Vakse Telefon Pige ”… der var så meget gang i den, at min For-Mutter måtte sende telepigen ned i døgnkiosken efter ekstra gummimænd– to gange”!

10. december Alle ydmygelsers moder Mutter sad ved make-up spejlet i soveværelset, og lagde den sidste finish, så vendte hun sig mod sengen. Efter omhyggelige overvejelser valgte hun et sæt tøj ud af de muligheder der var lagt frem. Hun inspicerede kritisk det samlede resultat i klædeskabets spejl: Sættet understregede hendes skikkelse på det mest flatterende, klassisk uden at være kedeligt, sex´et uden at være vulgært, og vigtigst – det signalerede ikke en dag over 35. Hun samlede sin håndtaske op og tjekkede nervøst indholdet igen for lettet at konstatere, at der som sidst hun talte for en time siden lige akkurat var nok til S-toget og en standsmæssig ankomst i taxa fra stationen. I et industrikvarter i det ydre København af den slags hvor der ligger småvirksomheder på den ene side af gaden og halvforsømte kolonihaver på den anden betalte Mutter med påtaget skødesløshed taxa´en, med et demonstrativt ”behold resten” da chaufføren ville give tilbage for det tilfælde nogen skulle kikke. Hun satte målbevidst kursen mod et autoværksted - eller det vil sige, mod en tremmedør, der bortset fra et husnummer i ekstrastor prangede skift, på den diskretest tænkelige vis spærrede for en udendørs ståltrappe som gav adgangen til førstesalen ovenover. Intet skilt røbede hvad der hørte hjemme deroppe og vinduerne var skærmet af nedrullede persienner. Med et neutralt udtryk af hensyn til videokameraet trykkede Mutter på dørtelefonen som kort efter summede – hun åbnede og gik op af trappen mod en ligeså upåfaldende hovedør for enden af trappen. Indenfor lignede stedet ”Det Gamle Bordel”, blot i en lysere og knap så plyspræget udgave – Mutter nikkede nådigt genkendende til stedets telepige, og sammen fortsatte de forbi et par værelser hvor møblement mest bestod af senge til pigestuen bagerst, hvor den tilstedeværende ledige pige nysgerrigt satte sig til rette for at fange det hele, mens hun omhyggeligt sørgede for ikke at blive bemærket af den anden skikkelse i rummet. ”Nå, da, da vi har vist fået fornemt besøg i dag” sagde Mizz Daisy uden at gøre mine til at byde sin gæst til at sætte sig ned, ”ja man hører jo både det ene og det andet Sus” sagde hun ”og nu står du her”? ”Jeg fik et engangstilbud på ejendommen og besluttede mig for at realisere” sagde Mutter afmålt ”jeg var alligevel på jagt efter mere tidssvarende lokaler - men man må jo holde sig i gang” tilføjede hun mens hun med et skuldertræk understregede ligegyldigheden af den sidste del af sætningen, ”ja, det er jo mest for mine faste gæsters skyld” sagde hun og rettede blikket direkte mod Mizz Daisy, ”flere af dem har jo fulgt mig siden jeg startede”. Denne smilede blot og skænkede sig en kop kaffe uden at byde sin gæst – Mutter tilføjede udfordrende ”ja på Det Gamle Bordel har vi jo altid haft piger og gæster med en vis klasse”- hun så sig demonstrativt om i pigestuen over autoværkstedet - ”nå ja dine faste gæster” indskød Mizz Daisy - ”lever de virkeligt endnu”? En ydmyget og tårevædet Mutter satte 13 minutter efter ankomsten kursen mod nærmest S-togsstation – denne gang til fods.

Der er ingen tvivl om at oplevelsen i dagens episode har gjort et uudsletteligt indtryk på vor unge brevskriverske - ak for os andre ældre og mere hærdede er den slags oplevelser jo blot en del af hverdagens trummerum - men såvidt jeg ved, indskrev V.'s strenge fader datteren på Mrs. MacCamshronach's Kostskole for ulydige piger med én hensigt: At hendes dyd og familieformuen skulle bevares intakt. Den plan kan nu kun siges, at have været en halv succes. Hvor nutiden i København er mørk og dyster for vore hovedpersoner, har fortiden i den mørkeste del af det skotske højland paradoksalt nok været anderledes let og lys, men spørgsmålet er hvor længe den saphiske idyl kan fortsætte i så usandsynlige omgivelser? Man må frygte, at hverken skolens rektorinden eller V.'s fader vil se med samme overbærenhed på pigernes uskyldige leg, som vi gør i vore mere oplyste tider, og at mørke skyer er ved at trække sammen i horisonten - i overført betydning altså, da det i den bogstavelige betydning, ikke ville være et specielt bemærkelsesværdigt fænomen i det skotske højland.

... og så glemte jeg illustrationerne

9. december En weekend på landet Lola kom hjem til sin lejlighed på Amager efter en lang men mindre indbringende arbejdsdag. Der havde været få gæster, og de der trods alt var kommet, havde været af den nærige slags som valgte det billigste på menukortet – Lola smed sløset tasken, støvlerne og overtøjet i entreen og dumpede taknemmeligt ned i sofaen og trak benene op under sig. Så tjekkede hun sin telefon. Batteri ikonet var rødt, og modvilligt forlod hun atter sofaen for at finde sin taske. I den lå som ventet opladeren, men også de nu ret krøllede fotokopier fra i går som hun næsten havde glemt. Hun satte telefonen til opladning, smed sig igen på sofaen og glattede de krøllede ark. ”Bleakmoore House 27. maj 1899 Allerkjæreste søster Ja jeg forsikrer dig at jeg ingensinde vil tilgive den Usling til Eduard. At vor dybe sjælelige Harmonie og rene Kjærlighed er rent ud solgt mod en Halvpart i hans kommende Svigerfaders Udlejningsejendom paa Vesterbro og den simple Trunte følger med i Købet! Nok om ham – nævn ikke den Flaneurs Navn nogensinde igen! Men jeg indrømmer jeg har været i et besynderligt Humeur siden, og det laa givetvis til Grund for den extraordinaire Oplevelse jeg havde i sidste Uge. Du har jo, kjære Søster bedt mig berette indgaaende om min Veninde Frøken H. og vore af Sappho besungne Lege. Min Veninde kendte min Sindstilstand efter dine seneste Breve, som berettede de oprørende Nyheder om Eduards Svig, og hun havde derfor, meget snedigt, arrangeret at vi fik to Dage fri omkring den gamle Dronnings Fødselsdag. Hendes Fætter havde skrevet til Forstanderinden, og uden direkte at lyve havde Brevet underskrevet af en Hr. H. indgivet hende det Indtryk, at det drejede som Frøken H´s Fader som udbad hendes Tilstedeværelse, og jeg var indbudt til at medfølge som Gæst. Hendes Fætter havde lejet en Cottage ved Floden Dee (det er en slags Bolig for Smaabønder og Landarbejdere, men herovre bruges de ofte til Fornøjelsesophold paa Landet for de bedrestillede Klasser). Det er nogle Mil herfra, men Turen med Vogn og Tog er længere og temmeligt stabasserende. Frøken H. havde været meget hemmelighedsfuld om Detaljerne i vor Ferie, men det skulle være mig en særlig Forkælelse forstod jeg. Vi modtog Nøglen fra en Kone i Landsbyen, da Frøken H´s Fætter muligvis ikke ville være hjemme til at modtage os. Da vi naaede frem til det simpelt indrettede men nydelig Hus, indtog vi det store Soveværelse, hvor Sengen efter kuriøs Skik var stillet midt paa Gulvet. Jeg bemærkede en besynderlig Bouqette i et gammelt Tinkrus som gjorde det ud for Vase paa Sengebordet, to Ris af sammenbundne friske Pilegrene, og gjorde en Bemærkning derom til H. – ja sært ikke, svarede hun blot og smilede vidende. Herefter foreslog hun at vi vaskede os efter Rejsen, saa vi afklædte os og begyndte at vaske os ved Servanten. Pludseligt gik Døren til Naboværelset op, og en tiltalende velbygget ung Mand, som udviste en tydelig Familielighed med Frøken H. traadte ind klædt i en Tyrkisk Slaabrok. Jeg tildækkede hastigt mit Bryst, og var rødmende ved at synke i Jorden af Skam, mens H. uden at tildække sig det mindste gik ham i møde, lagde en Haand paa hans Skulder og gav ham et Kindkys - saa kom vi alligevel ikke før dig kære Fætter sagde hun, vendte sig mod mig og præsenterede mig og sin Fætter C.H. for hinanden – jeg kunne kun rødme i dybeste Forlegenhed, ikke et Ord fik jeg fremstamme. Saa traadte hun ind i hans Favn og kyssede ham til min forbløffelse midt paa Munden. Hun vendte sig igen mod mig, i dag skal du prøve en helt ny Leg V. og med et hurtigt Tag smøg hun Stropperne paa sin Chemise af Skuldrene og lod den falde paa Gulvet. Jeg gispede som altid ved Synet, H. er det fuldendte Billede paa den spæde netop udsprungne kvindelige Skønhed. Jeg kunne kun beundre hendes faste slanke Skikkelse, hendes helt hvide lydefri Teint, de behageligt symmetriske Træk i Ansigtets blege oval hvor violblaa Øjne og koralrøde Læber dannede en slaaende Farvekontrast, alt indrammet af det lange ravnesorte Haar. Hun gik hen til mig som jeg stod fortumlet og kyssede mig med Lidenskab, saa gav hun i et hurtigt Tag min Chemise samme Behandling – kom sagde hun, og førte mig til Sengen. Vor Leg var mig som altid kjærkommen, og selvom jeg blusede af Skam over denne Fætters tilstedeværelse, vækkede hendes velkendte Kjærtegn snart en Glød af Lidenskab i mig, omend jeg af nævnte Aarsag ikke naaede den attraaede forløsende Extase. Et stykke tid betragte C.H. os, saa henvendte han sig til H. – er du rede Kusine? – hun bekræftede, satte sig paa hug i sengen, gennede mig ned paa Gulvet bag det Hovedgærde hun vendte Ansigtet mod og bad mig binde sine Haandled til Tremmerne med en Silkestrømpe - hun bøjede sig da og kyssede mine Hænder mens jeg usikker paa Hensigten bandt Knuderne. Hendes Fætter havde i mellemtiden taget et Pileris fra Vasen paa Kommoden, og til min Forfærdelse slog han det haardt mod Frøken H´s opadvendte Popo. Jeg gispede i stum Rædsel mens denne hidtil saa charmerende Fætter brutalt lod Riset falde, hvad der hver gang efterlod lange røde Striber paa min kjære Venindes lydefri Marcipanhud. Taarerne randt mig af Øjnene, og jeg knælede sønderknust ved Sengegærdet som hendes spinkle Haandled saa naadesløst var bundet til. Stum og næsten lammet af Rædsel greb jeg fortvivlet trøstende hendes Hænder. Men da bemærkede jeg forbløffet, at hendes violblaa Øjne, som lod sig se mellem Tjavserne af mørkt Haar der faldt over hendes Ansigt ligesom var overtrukket af en sløret Hinde, hendes Mund stod let aaben, hendes Kinder, Hals og Bryst rødmede, og de spæde, velrundede Bryster var svulmet til yderligere fasthed mens hun trak Vejret gispede mellem de smaa Smertesudbrud hun afgav naar Riset faldt. Dette var mig alle velkendte Tegn paa at min kjære Veninde nærmede den Tilstand hvor Nydelsen staar umiddelbart foran sit Klimax. Endelige stoppede de brutale Slag, C.H. smed sin Slaabrok og jeg maatte slaa Hænderne for Munden i gru - hans mandlige Organ var opsvulmet enormt, og havde tilsyneladende nu samme Størrelse og Haardhed som en Politiknippel! Han satte sig da paa hug bag sin Kusine, og spredte med den Lethed der kommer af grundig Øvelse hendes Laar, og pressede sit Organ ind mellem dem. Jeg gyste, min stakkels Veninde! – De gør hende fortræd! raabte jeg, men H. beordrede gispende, haardere! - haardere Fætter! og forseglede min Mund med de lidenskabeligste Kys. Extasen kom over H. igen og igen, og hun maatte flere gange bede om en Pause for at overkomme den forudgaaende Rystelse, blot for at C.H. med fornyede Stød sendte hende ind i nye ukontrollerede Frydskramper. Selv følte jeg en uvis blanding af Misundelse og Nysgerrighed overfor dette nye - maaske ogsaa, hvis jeg skal være ærlig, blandet med en Frygt for at miste min kjære Veninde helt og holdent til denne anden Type Nydelse. Bagefter laa vi alle Tre paa Sengen og passiarede let, mens vi styrkede os paa et Glas Tokayer. De to Medlemme af Familien H., var i den halvdøsige Tilstand jeg tidligere har berettet, at denne Form for Fornøjelse efterfølges af. Men selv laa jeg uforløst, hvad der føltes som en Rastløshed, blandet med en prikkende Kløen. Frøken H. vendte sig og lod dovent en Fingernegl lege paa mit Bryst, saa er det din Tur! Jeg blev paa én gang opstemt og urolig. Kusine og Fætter byttede Plads saa C.H. nu sad ved Hovedgærdet, mens H. satte sig paa hug i Fodenden. Idet hun greb mine Ben, greb C.H. mig fast om Haandleddene saa jeg nu fandt mig liggende udstrakt paa Sengen - værgeløs. H. tog Lyset fra Stagen og tændte det med en Svovlstik. Hun holdt det flammende Lys op for mig, saa lod hun en varm Draabe Stearin falde paa min Mave, jeg gispede ved Smerten og vred mig, men H. laaste hurtigt mine Ben med sine, og C.H. holdt mine Arme i et fast greb – saa lod hun endnu en Draabe falde, saa to mere – jeg gispede igen i Smerte og Taarerne randt til mine Øjne - da satte hun Lyset i Stagen igen, bøjede sig over mig, kyssede min Hud hvor Draaberne havde ramt og lod sin Tunge glide rundt om den nu afkølede Stearin – saa markerede hun et nyt Sted paa mit Bryst med et let Strejf med en Fingernegl, og greb Lyset for atter at lade en Draabe falde. Aah min allerkjæreste Søster – jeg forstod nu den nye Leg! - jeg forstod at Smerte og Nydelse ikke er hinandens Modsætninger, men at de kan sammenvæves til en sanseforvirrende Blanding, en udsøgt Pirring som leder til en særlig intensiv Ekstase! Da H. afsluttede Legen og pustede Lyset ud laa jeg skælvende paa Sengen, Nydelsen havde været intens, men det var ikke nok, jeg følte en brændende Fornemmelse mellem mine Ben, som ikke alene skyldtes de nu afkølede Stearindraaber. H. saa min Tilstand, og spurgte smilende om jeg ogsaa ville prøve Riset? – jeg nikkede, frygtsom og nysgerrig paa én Gang. C.H. greb mig fast og vendte mig saa jeg nu laa paa Maven, saa bandt han mine Hænder til Sengegærdet med den samme Strømpe som havde været brugt tidligere, mens H. stillede sig bag mig med Pileriset. Med et Svirp lod hun det ramme min Bagdel. Jeg mærkede Smerten, den efterfølgende næsten ulidelige Svien og klynkede – endnu et Svip fulgte, og endnu et. Men smerten slukkede ikke mit Køds tørst efter Nydelse, tværtimod! Endelig stoppede min naadesløse Herskerinde sin Afstraffelse. C.H. løsnede mine Baand, og vente mig med et raskt Tag saa jeg igen laa paa Ryggen denne gang paa tværs af Sengen med Benene strakt ud over Kanten. H. kastede sig da paa Sengen, og kyssede Smertenstaarene af mine Kinder og stoppede mine Smaaklynk med Kys paa min Mund og mit Bryst. Hendes Fætter, løftede mine Ben op paa sine Skuldre og spredte dem - og med H.´s stadigt mere lidenskabelige Kys som baggrund oplevede jeg nu en Indtrængen i mit inderste mest private som føltes som det ville sprænge mig - men snart skælvede ogsaa jeg som aldrig tidligere mens H. med sine Kys stjal de Frydsskrig jeg nu afgav, før jeg i en konvulvisk Rystelse gik ind i en hidtil ukendt Tilstand af salig Extase. Allerkjæreste Søster, jeg forsikrer dig, at dette er den højst opnaaelige Lykketilstand i denne Verden!! Dagen efter tog vi afsked med Frøken H´s Fætter, som var inviteret til Invercauld House, og herefter spadserede vi ved Floden Dee, og fik taget vort Portræt hos Landsbyfotografen. Ved Middagstid tog vi Toget tilbage mod Bleakmore House. Den sidste del af Turen med Vognen over de hullede Veje var lidt af en Prøvelse, og Frøken H. smilede hemmelighedsfuldt vidende til mig, da vi begge forsøgte at finde en behagelig Position paa den bumpende Vogns haarde Træbænke. Din hengivne Søster V. Lola lagde med tør tunge og blussende ansigt brevet fra sig – så rakte hun ud efter sin telefon og begyndte på en sms til Sara, der understregede, at de virkeligt burde prøve at tage noget nyt på menuen.

Prisværdigt kortfattet Jeg må så indrømme jeg har så snydt lidt i scenen igår, og hentet inspiration i nogle af de største litterære klassikere på området.

8. december En tung beslutning ”…og for resten” sagde Mutter og standser i døren, ”jeg kikkede lidt på brevene i går efter I var gået, og Lola jo er interesseret i den slags”, hun tog nogle dårligt scannede kopier op af tasken, ”vil du give hende de her når hun kommer”? – ”selvfølgelig” svarede Sara, ”og tak for kondomerne, så behøves vi nok ikke købe nye hele næste år” og tilføjede så mørkt – ”eller i det hele taget hvis ikke der snart kommer flere gæster”. ”Er der så få”? spurgte Mutter. Sara nikkede, ”det er bare meget sværere at gå PD end vi troede, man skal lave alt selv, og det er så meget kedeligere. Der er ingen at snakke med i pauserne når vi ikke er her begge to som nu i dag - og vi tjener næsten ikke noget”. Mutter nikkede ”ja sådan er det jo blevet, men måske skulle I få Telly til at skrive nogle anmeldelser af jer? - lidt omtale på EG skader jo aldrig”. Sara så tvivlende ud ”det er imod reglerne, og så bliver vi bare smidt ud, Lola er så god til at lave selfietråde og være på chatten og alt muligt som skaffer os gæster – og kan vi ikke lave selfietråde som alle de andre hvordan skiller vi os så ud? - der er så jo mange.”. – ”ah alle gør det jo alligevel, det opdager de aldrig” svarede Mutter fortrøstningsfuldt, ”det vigtigste er alligevel ikke om I er på EG, men om I kan tilbyde gæsterne noget særligt, det skal du altid huske Sara”. Sara dristede sig til at stille det spørgsmål hun havde brændt efter at stille den sidste halve time - ”Hvad med dig selv – klarer du den”? ”Åh, jeg har haft så travlt med flytningen og sådan, men jeg har fået forskellige tilbud som jeg lige skal overveje” - løj Mutter i en overlegen tone. I samme øjeblik ringede Saras arbejdstelefon, ”det er sikkert dagens tiende stønner” sukkede hun opgivende - ”så cykler jeg hjem” afsluttede Mutter og lukkede påfaldende hastigt døren efter sig. Fem kvarter senere smed hun ømbenet og stakåndet, men en sparet S-togsbillet rigere, sin rustne cykel i garagen. Hun låste sig ind og så sig omkring. Trods oprydningen forleden stod der papkasser overalt, og på spisebordet lå formiddagens høst af rudekuverter stadigt uåbnede. Hun ignorerede rodet, og gik i gang med at lave skinketoast til frokost. Undervejs opdagede hun at Nokia’en blinkede, hun havde ikke hørt den på cykelturen. Hun tjekkede halvt forhåbningsfuldt efter, men det var bare en variant af det sædvanlige, "tak for interessen men pga. den pressede konkurrencesituation bla., bla." - denne gang var der dog befriende ærligt tilføjet, at afsenderen selv planlagde at lukke forretningen efter jul af samme grund. Mutter sukkede og gav sig til at spise. Efter maden sukkede Mutter igen, dybt og resignerende. Efter et par trøstende cigaretter traf hun en tung beslutning og gav sig til at lede efter et sjældent brugt nummer i Nokia’ens adressebog.

7. december Brudeleg ”... jeg ved ikke lige hvor de kan være” sagde Mutter undskyldende, ”det hele ligger stadigt i ét rod”. ”Det gør ingenting, det var pænt af dig” sagde Sara som var i gang med at stoppe lagener ned i en sportstaske, mens Lola, som kæmpede med at stoppe håndklæder ned i to store blå-gule Ikea-poser, forsikrede om det samme. ”Jeg dumper ind med dem når jeg finder dem, så kan jeg også se jeres sted – hvordan går det i øvrigt”? – Saras og Lolas blikke mødtes – ” det er godt nok svært”, sagde Lola. ”Det er al den tid man skal bruge på afbrændere og useriøse” supplerede Sara, ”det slider helt vildt på energien, og huslejen er alt for dyr”. - ”man bliver bare nød til at skille sig ud” filosoferede Lola. Hendes blik falder på Louis 16 kommoden som vakkelvorent støtter sig op ad stuevæggen med skuffen balancerende ovenpå.”Var det ikke den der stod i venteværelset”? – ”jo”, sagde Mutter ærgerligt, ”den gik i stykker i forgårs”. Lola gik nærmere for at inspicere skaderne, og hendes blik faldt på brevbundtet, ”de ser gamle ud” – ”de lå i skuffen” sagde Mutter – ”og der var også en pistol”. Hun fortalte lidt modvilligt historien. Lola sagde drømmende, ”der er sikkert en masse spor i brevene, om en skat eller en hemmelighed eller sådan – ligesom i Da Vinci mysteriet”. Mutter forsikrede om de var ganske kedelige, Karla havde allerede set efter, men Lolas naturlig nysgerighed fik hende alligevel til at tage det øverste brev fra bundtet. "Bleakmoore House, 18. december 1898" begyndte det "Allerkjæreste Søster. Skolen er stadigt streng, og kun haabet om at genforenes med dig min kjære Søster og min Hjertekjære Eduard giver mig lindring. Som du ved har haandarbejdet aldrig …” ”Ja, de er bare kedelige” - sagde hun og ville stoppe brevet tilbage i konvolutten men tabte et ark og bøjede sig for at samle det op – så stoppede hun midt i bevægelsen og begyndte at læse interesseret, og ignorerede totalt et spørgsmål fra Sara om hvad der var så spændende. Så rettede hun sig op, ”prøv lige at høre det her”: ”Allerkjæreste Søster jeg vil nu fortælle dig om en sælsom Oplevelse jeg havde i gaar – en Oplevelse der stadigt gør mig varm, kold, flov og lykkelig paa en gang. Jeg opholdt mig sammen med Frøken H. paa vort Værelse efter det sparsomme Aftensmaaltid, og jeg fortalte igen om min kjære Eduard og mit inderlige Haab om engang at blive hans Hustru. Frøken H. som havde insisteret paa at ændre min Frisure, børstede med blide Strøg mit Haar, mens hendes Fingre lejlighedsvist strejfede mig over Halsen, eller Kinden, mens hun roste mig for min Teint. Hun spurgte mig med et mærkeligt tvetydigt Smil om jeg var parat til at paatage mig en Hustrus Pligter, og jeg udtrykker igen mit inderlige Ønske om at leve sammen med Eduard i Kjærlighed og at jeg ville skabe os et smukt og trygt Hjem, hvor friske Blomster og nogle faa enkle Malerier altid ville sætte en Stemning af ro og Harmonie. Frøken H. paapegede Alvorligt, at Mænd forvendte sig mere af en Hustru end Blomsterarrangementer og akvarelmaling. Hun stod bag mig og strøg blidt min Kind med venstre Haand, mens hun holdt Haarbørsten uvirksom i den højre. Gennem Spejlet saa jeg hende direkte i Øjnene. Ansigtets blege oval var indrammet af hendes sorte Haar, og lyset fra Ilden i Kaminen og det enlige Lys faldt forheksende over det. Jeg rødmede og saa ned – mange Mænd bliver skuffede over deres Hustuers manglende formaaen i den Retning indskød hun henkastet. Jeg ville protestere men tøvede. Pigerne paa Frk. Zahles Pigeskole havde hemmeligt hvisket noget lignende - og hvilken Skam, sagde Frøken H. med overbevisning, for det var noget enhver Pige med lethed kunne lære. Hvordan spurgte jeg, nu nysgerrig. Hun tog et Skridt ind foran mig og greb mig om Haandleddene, og trak mig op – forestil dig du har givet Eduard dit ja ved Alteret, hvad sker da saa næstefter? - jeg tøvede, hun sagde Brudevalsen selvfølgeligt, og nynnede Valsen mens hun førte an som Herre. Jeg lo og gik med paa Spøgen, og vi dansede en tid – saa stoppende hun og sagde, hvad sker der saa? Jeg tøvede, Kysset sagde hun. Jeg nikkede, Kysset selvfølgeligt. Mon du vil skuffe din Eduard? spurgte hun – jeg benægtede indigneret – saa du er øvet i at kysse? - jeg tøvede, for bortset fra salige Mama´s Kindkys var det ikke en Disciplin jeg havde den store Øvelse i og da slet ikke en jeg mestrede. Vis mig hvordan du ville gøre sagde hun - jeg spiller stadigt Herren og hun bevægede sine Læber tæt til mine – jeg strejfede dem forsigtigt. Jeg er ikke din Tante lo hun, men din Ægtemand paa Bryllupsdagen, prøv igen. Vi kyssede igen og jeg blev opfyldt af en varm Kildren. Vi stod stille tæt sammen en Stund, saa hviskede hun i mit Øre – og senere paa Bryllupsnatten, hvad saa? – jeg blev kold indeni, og mærkede et lille Stik af Frygt ved Tanken. Det gør ondt ved du, sagde hun. Jeg nikkede tavst. Der er et Middel mod det hviskede hun mig i Øret, og jeg mærkede hendes søde Aande mod mine Læber. Jeg nikkede igen, viljeløst, forhekset. Hun skubbede mig da blidt ned paa den ene Seng. Det er en Salve, skal jeg vise dig hvordan den virker? – jeg nikkede atter. Hun aabnede sin Natbordskuffe og tog en lille Krukke frem, skruede Laaget af og dyppede to Fingre i Indholdet. Den skal smøres paa dine privateste Dele - jeg rødmede og var ved at protestere, shyss, sagde hun overbevisende, en Dæmning i mig brast og jeg gav mig hen. Hun smøgede da min Chemise op om Livet paa mig, for med de blideste Strøg at paaføre Salven. Siden gnubbede hun alt kraftigere som jeg jamrede mig stadigt heftigere, for at udløses da Bølger af Ild fo´r gennem min Krop og Smaaskrig undslap mig – og nu vidste jeg hvad den anden Tone var som havde skræmt mig saa inderligt den første Nat paa Bleakemoore House, det var ikke Smerte men Nydelse - en hidtil ukendt ekstatisk Nydelse! ”Nå, tak da” sagde Lola, ”det må jeg nok sige” - de to andre nikkede let varme i kinderne. Lola så på Sara og sagde i en overvejende tone - ”der er mange gæster der er vilde med at se på den slags, det kunne være vi skulle tage det på menuen”? – ” nej, øh - nej-nej, øh – nej den slags er slet ikke mig” svarede hun. 

6. december En dagliglivs scene - jeg holder af hverdagen ”Pyha, så blev han endelig færdig”, sagde Sara, som kom ind i baglokalet gennem et forhæng af muntert farvede plastikstrimler. Hun var kun iført trusser, og stod med BH´en i venstre hånd og et par stiletter i højre. Stiletterne blev smidt på kommoden, og hun maserede kæberne - ”kender du det når gæsten bare er såååee langsom”? Fie nikkede ”du føler som du guffer i timevis, og får krampe i kæben og nakken” - ”præcist” svarede Sara. Hun duppede sig hurtigt med en vådserviet og tog BH´en på - ”vandet er så koldt her” sagde hun undskyldende, ”hvor kom vi til”? – ”Sugardating” sagde Fie, ”skal jeg på igen”? ”Hmm” sagde Sara overvejende mens hun fortsatte påklædningen med et par posede blå joggingbukser, en badekåbe af ubestemmelig smudsiggrå kulør og sutsko med kaninører og snuder – ”jeg syntes det var tog for meget tid i forhold til hvad det gav” indrømmede hun, ”men det er så også længe siden jeg var på”. ”Vil du høre det seneste sladder”? skiftede hun emne. ”Fortæl, fortæl” sagde Fie, og satte sig forventningsfuldt til rette i sofaen – ”jo jeg har på PM fået at vide, at vores ’Mizz Shining Perfect’ selv sutter uden”! – ” Frk. ’vi-passer-jo-på-hinanden’! – nej hvem har sagt det”? udbrød Fie sensationslystent og snakken gik livligt ... En times tid senere skramlede det ved yderdøren som blev åbnet med et - ”det er bare mig”, og øjeblikket efter trådte Lola ind i baglokalet, ”Hej Fie” sagde hun med glad overraskelse, og henvendt til Sara, ”ja jeg er sent på den jeg ved det, det trak ud til spinning – jeg skifter nu”. Hun satte sin sportstaske på gulvet, og begyndte hurtigt at smide overtøj, støvler, sweater, jeans og T-shirt i nævnte rækkefølge på sofaen, så gik hun hen til kommoden, der indtil for nyligt havde stået bagerst på en genbrugsbutiks varelager, for kritiske at vælge mellem flere sæt arbejdsundertøj, som skulle afløse det mere sporty sæt hun havde på. Sara masserede igen sin nakke og kæber – ”har du haft en af dem”? spurgte Lola, mens hun skiftede, Sara nikkede - så henvendte hun sig til Fie – ”vil du ikke have en vagt? – vi kunne godt bruge en ekstra til huslejen”. ”Nej - jo måske, men altså ikke nu” svarede Fie – ”jeg har travlt her i eksamenstiden, så til februar måske, men det lyder altså ret besværligt det her med at skulle ordne alt selv” – ”det er det også” sukkede Lola, og trak i et joggingsæt. De snakkede videre et stykke tid indtil Fie skulle hjem. Hun var bagud og bekymret for om hun kunne nå at læse det hele op. – ”hvad fag er det nu”? spurgte Sara. ”Amerikanske studier” svarede Fie. Sara klædte om til civil og forlod kælderbutikken sammen med Fie, så de kunne følges indtil hendes busstop. ”Husk vi har en aftale med Mutter i morgen” sagde Lola da hun lukkede dem ud. ”Ja ved I hvordan det går med hende”? spurgte Fie ”hvordan har hun det”? Lola så på Sara, ”det ved vi faktisk ikke” svarede Sara bekymret. De gik og Lola lukkede døren efter dem, så gav hun sig til at lede efter en serie på Netflix som kunne slå ventetiden ihjel indtil den første gæst – helst en hun ikke havde set flere gange før, men hun endte med at begynde forfra på ”Lucifer”.