sneræven

Det er mit indtryk herinde fra EG at der er en hel del kvinder - især i 40+ gruppen - der tænker i de baner. Dvs. noget omkring flere faste elskere, enten betalende eller ikke-betalende, dating evt. uden sex, og polyamore relationer. Synes jeg ser mange kombinationer. Og ja, problemet er nok netop, at det mildt sagt ikke er velset, at en kvinde åbenlyst ikke er monogam. For mændene er problemet omvendt, at mange af os har meget svært ved at finde partnere, når vi når ud over den første ungdom. Eller, at vi lever i sex-løse forhold. Selv hører jeg til den første kategori. Min fornemmelse er, at det egentlig er fint for mig, at kvinden har andre elskere end mig. Blandt andet, fordi jeg føler, at jeg ikke kunne opfylde alle en kvindes behov - hverken følelsesmæssigt eller seksuelt. Det skyldes kronos let træthed / kronisk let depression. Det ville være synd for en kvinde, at bokse med dét i døgndrift, og det ville være en stressfaktor for mig, i et traditionelt forhold ... På den anden side har jeg nogle kvaliteter, som kvinder kan bruge .. er mit indtryk ...

Jeg tror ikke det er dét der er grunden - desværre. De sårbare unge er mere økonomisk trængt end nogensinde - på grund af gentagne kontanthjælpsreformer mv. Kombineret med at mange ikke kan overskue de mange valgmuligheder, og de ufaglærte jobs er forsvundet. Tror snarere nogle af dem er på Sugardating, eller der foregår andre ting helt nede på det 'private' niveau, der er helt 'usynligt' udadtil .. Det er meget nemmere i dag på grund af kommunikation over nettet ... Og som sagt, så tror jeg, at de yngre danske piger, der er tilbage, er de stærke ... Jeg vil sige, hvad de piger angår, jeg har besøgt - også de yngre - så tror jeg ikke, man slap godt fra at prøve at overskride deres grænser ... Det er ikke de 'føjelige' typer ... - og det er helt fint med mig ... TFor man får en rigtig god behandling, hvis der er gensidig respekt ...

Det er sådan jeg tolker nogle statistikker i undersøgelsen om "Sexarbejde i Danmark i 2020" For de udenlandske piger har pengene absolut højeste prioritet - det seksuelle betyder ikke ret meget. Dog er der også nogle der er glade for den menneskelige kontakt. For de danske piger ser det noget anderledes ud ..

Det er også min fornemmelse - eller frygt, kunne man sige... Jeg har ikke så meget at bygge det på, jeg har kun besøgt en enkelt udenlandsk pige - Dahlya - og hun tæller ikke hun var meget 'dansk' i sin måde at arbejde på, virkede det på mig. Der er ikke så mange danske piger tilbage. Men jeg tænker, at de, der stadig er på klinikkerne, måske netop er de piger der har et engagement i det de laver - ud over lige pengene. Jeg siger ikke, det er lyst nødvendigvis, der er drivkraften - det kan også være interesse, fascination eller medmenneskelighed. Jeg oplever netop det som @Sønderjyden68 beskriver - at være sproglig på bølgelængde med de danske piger, og i det hele taget god kommunikation og i øjenhøjde .. Jeg kan godt li' at de udstråler både personlighed og styrke .. Men jeg har bestemt intet imod de udenlandske piger. Jeg har snarere ondt af dem - jeg tror det bliver kørt ret hårdt - eller kører sig selv hårdt. Og så er jeg nok også lidt mere bekymret for min egen sikkerhed .. de praktiske forhold omkring de danske piger - også p/d pigerne - virker mere gennemskuelige, jeg har hidtil aldrig oplevet problemer .. Undrer mig - stadig - over hvad pokker det er for et kriterium du vurderer det ud fra ... Du er da netop, hvad jeg ville kalde "køn som bare fanden" ....

Ooh-kay ... Så er det derfor jeg bedre ka' li' tungekys end blowjob ... Når jeg først kommer i gang i den rigtige sammenhæng, snakker jeg som et maskingevær ... Er faktisk ud af en familie af jyske speed-snakkere ... jeg plejer at kade det 'kartoffelwoman-syndromet' ... (vi er også helt oppe i falsetten ... )

Jeg behøver ikke en gang at gætte. Jeg véd det af egen erfaring .. Svaret er: Besøg af en stilfærdig gæst ...

Tak. Lige netop dét område betyder meget for mig. Jeg synes de fleste piger, jeg har besøgt, er gode til dén del. Men vi mangler noget dialog om hvordan vi forholder os til det - en dialog måske både mellem pigerne indbyrdes, og mellem pigerne og de af os gæster, der har behov af den art. Et par af de mere voksne piger, jeg har snakket med, siger at omkring halvdelen af gæsterne på een eller anden måde er 'i underskud' og tit slet ikke går efter det seksuelle. Den ene af de to har jeg haft mange møder - mest samtaler - med, hen over de sidste par år. Hun prøver, så vidt jeg forstår hende, mere eller mindre at sætte omsorgsdelen i system - og hun er rigtig god at snakke med, det er mest på dét punkt jeg selv bruger hende. Desværre er der ikke så mange af de mænd der ytrer sig herinde. Det var lige et kort 'indspark', lidt 'off topic' men håber det går - emnet er vigtigt for mig.

Nu bliver JEG da fredsommelig nysgerrig ... Hvorfor i al verden det .. ? Hvis ingen købte det, hvorfor skulle de så ha' det i butikken .. ? Selv HADER jeg at købe tøj. Jeg skal jo vælge. Så hvis jeg endelig - dybt nødtvunget - køber et par bukser, så er jeg udmattet flere dage efter ... Jeg køber mest i genbrugs. Så er ulykken ikke så stor hvis jeg fortryder ..

Men det har jeg !!! Der har været børn i mit liv - børn, børnebørn - fra jeg var 18 og på løbende bånd lige siden. Og da det yngste barnebarn er 3 bliver der ved med at være det mange år endnu .. Så jo, jeg har efaring på dét område ... Min datter sidder konstant i orkanens øje, og jeg har den glæde at hun bruger mig meget som støtte, også moralsk og til snak ... Hendes mor er måske ikke s-å egnet ... Det er også min familiesituation der præger mine tanker omkring familiestruktur og forhold. Fordelen ved de mere løse familiestrukturer og mere åbne netværk er blevet meget tydelige for mig igennem årene ... Men man skal kunne manøvrere i dem. Trække på de mennesker der er omkring familien hér og nu, og samtidig ikke forvente mere af dem end de kan klare, og ikke forvente de altid er tæt på ... Min datter er en sand mester i dén disciplin ... Nå, det er en meget lang historie ...

Det med sociale arenaer er et fantastisk spændende emne. Hvis nogen laver et oplæg om det en gang (selv om jeg tvivler på det sker) så er jeg på ... Det 'daglige liv' deles nok for de fleste op i "familie og venner" og "Arbejde" og så måske "Fritidsinteresser" (sport) Mener jeg har læst, at vi har en tendens til at vi her i landet tit skiller "familie og venner" og "Arbejdsliv". Det forvirrer udlændinge, der flytter hertil, fordi de er vant til at at man for gode venner på arbejdspladsen, man omgås privat.

Jeg har selv undervist, og jeg har jævnligt haft voksne med ADHD på mine hold. Jeg synes ikke det har givet de store udfordringer. Det eneste er, at de måske har mere fravær end andre - men de gennemfører som regel, og klarer det godt. Det er værre med kursister med angstlidelser. Der er mange flere af dem, der ikke gennemfører, eller får et meget dårligere resultat end de burde. Jeg føler meget med dem, og synes det er rigtig synd, fordi jeg selv havde en meget dårlig periode som ung, så jeg véd hvad det handler om .. En pudsighed ... .. Jeg tog flere af testene på link'et ovenfor, og jeg kunne ikke rigtig få nogen af dem til at 'slå ud' ... Jeg lå inden for normalområdet på dem alle, dog lidt 'i overkanten' på flere ... Dér hvor jeg lå l-i-g-e på grænsen var faktisk ADHD. Det kommer ikke helt bag på mig, fordi jeg har en del af de problemer - bl. a. omkring fokus og koncentration. Men det er ikke medfødt, jeg havde ikke de problemer som barn.

Jeg er helt enig i det Jennifer skriver ... Det handler ikke om selve budskabet i indlægget, jeg refererer til - det er måden, det siges på ... Jeg læser også bare det TS skriver som et godt råd. Jeg er selv een af dem, der har brugt pigernes indlæg på EG når jeg vælger hvilken pige jeg vil besøge. De giver et indtryk af, at pigen har et engagement i det hun laver, og også har det menneskelige aspekt med.

Udtrykket 'sociale arenaer' er rigtig godt ... Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet ad det du skrev, med tanke på mit eget liv ... Jeg lever netop i pænt mange sociale arenaer, og jeg er også r-i-m-e-l-i-g obs på at holde dem adskilt ... Men grunden er en anden. De sociale arenaer jeg selv færdes i, er simpelt hen så forskellige - både menneskeligt, politisk og religiøst - og alt mulig andet - at de, som et minimum, nok ville have problemer med overhovedet at snakke sammen ... Jeg kan huske, jeg stod konkret med problemet da jeg overvejede et arrangement til min 60 års fødselsdag .. Dels var det svært at overskue, hvem jeg skulle invitere og hvem ikke - hvem var 'tæt nok på' - dels, som nævnt, så tror jeg ikke l-i-g-e det var en god idé at invitere alle til samme arrangement ... Problemet løste så sig selv, men det er en helt, helt anden historie ... Det er så en anden sag, hvorfor jeg har brug for så mange og så forskellige sociale arenaer ... Det er lidt 'vokset ud af mit liv', i årenes løb, hvor jeg har været 'super-single' ... Men jeg opdagede hurtigt, at jeg trives med det ... Det stimulerer mig. Jeg tænker det er nok en coping-strategi for et eller andet ... Men det gør måske egentlig ikke så meget, da det har givet adskillige helt konkrete fordele ...

Jeg må indrømme, jeg var - sagt i al respekt - også tæt på at hvæse temmelig kraftigt ad ovenstående ... Nogle af os - blandt andet mig selv - elsker at skrive, og det er fint med mig at andre læser det ... (Hvad de så nok ikke nødvendigvis gør, men det kan jeg leve med ... ) At skrive er en fin måde at få styr på tankerne på, og nogle gange kan man få gode og konstruktive input fra andre ... "Se mig hør mig ... " Tjah ... Hvis der ikke var nogen der elskede "se-mig-hør-mig" så ville der ikke være nogen skuespillere, forfattere, lærere, præster, journalister ... osv osv Jeg er selv en løjerlig filejs på det punkt ... Jeg er på nogen måder en stille og tilbagetrukket type . eller virker i hvert fald sådan .. Men jeg har undervist i over 40 år, og jeg e-l-s-k-e-r at være 'på', at være 'i centrum' ... Og det skal jeg jo være, i det job ... Hvis man ikke får eet eller andet kick' ud af dét er man da ilde stedt ... Hvis vi ikke snakker sammen, hvordan hulen ska' vi så lære noget af hinanden ...

Jeg tror egentlig jeg selv er den samme (stort set da) uanset hvem jeg er sammen med. Det med at jeg nogle gange er tavs, andre gange snakker rigtig, rigtig meget, afhænger af andre parametre. Det har at gøre med måden jeg er sammen med de pågældende på, og så om de emner der snakkes om. Jeg går lidt (totalt) i baglås hvis der er hyggepjatten, fest eller fis-og-ballade på programmet (har en idé om hvorfor .. længere historie ..) Men hvis der snakkes om emner der interesserer mig, er det en helt anden boldgade. Klart nemmest på tomandshånd eller i en lille gruppe jeg kender godt ... Jeg elsker f. eks. at hyggeskændes - eller at snakke om menneskets / menneskehedens / historiens mærkværdigheder ... Og så er jeg aldeles hæmningsløs nysgerrig ... Jeg tror egentlig ikke jeg er genert ved besøg, det er mere fordi jeg er forsigtig og usikker ... Jeg har det med at være sprogligt kejtet, komme lidt galt af sted, og situationen ved et besøg er jo lidt følsom .. Jeg har egentlig mere, men venter l-i-g-e ... Dit indlæg satte rigtig mange tanker i gang ...

@Gh0st Mennesker er forskellige i forskellige sammenhænge. Jeg kender det så ud-e-mærket, fra mig selv ... I mange sammenhænge - især festlige / selskabelige - står jeg lidt afsides og siger ikke et kvæk. Men hvis jeg i mindre grupper eller på tomandshånd, og man kommer ind på emner der interesserer mig, snakker jeg som et vandfald ... Jeg har flere gange oplevet netop den med at folk siger til mig, "du er så stille og rolig og hviler i dig selv" ... Oh-kay .... Jeg er sådan set lisså bundneurotisk som Woody Allan og kronisk lettere deprimeret ... (.. nå, det er en detalje, i forhold til trådens emne - ku' bare ikke rigtig la' vær' med at kommentere ... igen ... ) ADHD (og Asperger) er for mig, som udgangspunkt, ikke nogen sygdom overhovedet ... Det er mere en variant af personlighed. Og det menneskelige fællesskab har brug for forskellighed. Men i nogle tilfælde kan ADHD eller Aspergertrækkene give så store problemer, at det er nødvendigt at forholde sig til ...

Eet af de emner der virkelig mystificerer mig. Jeg tænker tit, er jeg den eneste, der oplever at det med begær og kærlighed, ikke bare er to 'adskilte muligheder', men at der er et spektrum imellem .. ? Altså, at man godt kan begære og evt. have sex med et andet menneske, og samtidig have et venskab - men uden at der er 'oplæg' til et parforhold. ? Det har været diskuteret mange,gange herinde 'før Corona', især når man snakkede følelser, GP og gæster - det var GFE der var emnet .. I den sammenhæng synes jeg man oplevede, at især de fleste af mændene herinde er hårdnakket monogame. Nogle GP'ere havde en mere nuanceret syn på tingene .. det blev ikke godt modtaget .. Selv oplever jeg mig ikke som monogam - jfr. det første du skrev - men jeg ser mig selv mere som polyamor .. Forstået sådan, at jeg oplever både følelser og begær på flere niveauer til forskellige kvinder - også GP'er ...

ADHD, og så at have et kærligt og varmt gemyt, udelukker bestemt ikke hinanden ...

Nej, for det er po****k ....

Enig. Victoria er skøn. Jeg skrev nogle kommentarer i en tidligere tråd, men jeg synes godt det tåler en kort gentagelse ... Jeg ville ønske jeg havde været lidt yngre, så libido og potens var i bedre form ... Hun er en rigtig varm pige.

Jeg er "kronisk kæresteløs". Jeg besøger piger for hud- og kropskontakt, sex / erotik, og nærvær. Jeg sætter ikke så meget på spil, som single uden partner, dog måske i forhold til famillie, venner og bekendte, hvis det bliver opdaget .. Og så noget med mit selvbillede, måske, og skrupler og angst-felter, hos mig selv ...

Jeg kaø' godt li' at der er en kategori der hedder " ... er kun på sitet for hyggens skyld" Jeg besøger piger, men jeg er da i høj grad på EG for at lure på sjove / spændende debatter. Der er efterhånden næsten ingen andre muligheder, Facebook er håbløst, og alt andet er lukket ned. Det er kun Baboom.dk tilbage, og den er mere eller mindre overtaget af ... visse ... ... kredse ..

@AalborgLook Tak .. Jeg besøgte også en støttegruppe dengang for en snes år siden. Det virkede lidt for voldsomt, for mig .. de der var i de grupper, havde virkelig problemer ... Synes der mangler 'snakkegrupper' for de af os der ligger i 'gråzonen' - i hvert fald for Aspergere ... Omkring ADHD, tænker jeg man kan få meget information i ADHD-foreningen. @Julius Prøvede for sjov at tage et par tests ... .. sidder og hopper i stolen, men skal nok l-i-g-e klappe kaje ... - så tråden ikke drukner i mine alenlange kommentarer .. de er ikke så relevante ..

Jeg tror jeg selv har en snert af noget autisme / Asperger. For en snes år siden var jeg l-i-g-e på kanten til at få startet en udredning. Især på grund af arbejde, og mit (manglende) forhold til kvinder / seksualitet. I forhold til arbejde, så frygtede jeg at få problemer hvis jeg skulle blive fyret. I den forbindelse kunne det være en fordel, med en afklaring. Jeg kom dog aldrig så langt, som til en udredning. Hen over den sidste halvdel af mit arbejdsliv, fandt jeg faktisk ud af at mine lettere autistiske træk kan vendes til en fordel. Hvis jeg var opmærksom på dem, og hvis jeg kan disciplinere dem (f. eks. ikke kværne for meget, være ekstra opmærksom på signaler fra andre, og øve sig i at gå i dialog) Der er ingen mulighed for medicinsk behandling for Asperger / ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser) Det er der for ADHD .. jeg er stødt på en hel del med ADHD der havde gavn af medicin. Det er nok især hvis det giver markante problemer i livet og hverdagen, at medicin kan være en god idé. Ellers tænker jeg, det handler om at finde måder at håndtere det på, og - især for ASF - social træning. Heldigvis er man begyndt at være opmærksom på at det faktisk er en fordel at folk er forskellige og har nogle særpræg. Også på arbejdspladserne. Fandt et interessant link: Neurodiversitet

.. nå, det var et sidespring ... I forbindelse med oplægget ... Jo, jeg savner også i dén grad pigerne i debatterne ... Der var mange aktive lyserøde et års tid før corona, men så gik det ned ad bakke, og så kom Corona ... Og så lukkede Cassiopeiastars ... Rigtig ærgerligt, for af een eller anden grund var der især en del Cassiopeia-piger, der var aktive på forum. Jeg har indtryk af at der nu også er nogle rigtig interessante piger på Pussy Galores, og mange af dem er medlemmer herinde, men de skriver ikke ... desværre .. Véd ikke om det er et kulturskifte, eller hvad pokker det skyldes ... Der er ikke så mange danske piger længere, men dog stadigvæk nogen, både privat/diskret og på de sidste klinikker ...