Er utroskab med GP i visse tilfælde acceptabelt?

[Slowman 310]

• 
• 
• 

Bananas skrev, for 42 minutter siden:

Ja, jeg var sarkastisk. Undskyld for det. Det er ikke altid jeg når at stoppe mig selv, desværre.

For mig er det problematiske med den her - tilbagevendende - diskussion, at positionerne altid er faste. Enten at utroskab er bedrag. Basta! Især hvis man ikke fortæller sin ægtefælle om det. Eller at der faktiskt findes mange gråzoner. Sjældent eller aldrig er der nogen som vakler i sin position eller kan forstå den andens mening.

@Signor Cuoco f.eks. har fået på hovedet mange gange herinde fordi han tidligt fortalte om sin utroskab og sine bevægelsegrunder for den. No mercy overhoved hans vej.

Jeg synes også det er på grænsen til meningsløst at diskutere personlige forhold herinde, eftersom man aldrig kan fortælle det hele og ingen egentlig kan lodde dybden af hvordan f.eks @Slowman respektive hans kone har det. Hverken sammen eller hver for sig.

Utroskab. Hvad er det egentlig? Jeg havde en gang en kæreste - en meget flot kvinde - som var temmelig jaloux. Hun noterede selvf at jeg gerne kiggede på smukke kvinder når vi var i byen sammen. Altså ikke flirtede eller sådan noget, kun ... noterede dem. Og hver gang en kvinde lo imod mig eller snakkede med mig så blev det svært for hende. Så vi blev nødt at snakke om det, om hvad problemet egentlig var. "Jeg kan lide kvinder", forklarede jeg. "Jeg kan også fantasere om kvinder. Men kun indeni mit hoved. Jeg knalder kun dig, jeg kommer aldrig at være dig utro. Jeg elsker kun dig". 
Men så fik jeg at vide at utroskaben starter allerede i tanken. Altså var jeg allerede hende utro. Og jeg fik at vide at hendes veninder havde det på samme måde.

Sådan kan det være for nogle. Man skal ikke kun vie sit liv til et eneste menneske, man skal også vie sine tanker til hende. 

Det "sjove" var at hun senere var mig utro. Mange gange. Det gjorde ondt i mig, helt klart. Men efterhånden var jeg også glad for erfaringen. Indsigten om at man ikke kan og heller ikke skal kontrollere et andet menneske - hverken hendes tanker eller krop - var befriende for mig.
På nogen måde afdramatiseredes det seksuelle for mig. At hun var mig utro var hendes problem, ikke mit. Hendes angst - ikke min. Det var en stor indsigt for mig.
At hun elskede  mig var jeg dog aldrig i tvivl om. Det gør hun stadig i øvrigt. 

Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette? Måske dele indsigten om at utroskab er forskellige ting for forskellige mennesker - for nogle er det tilstrækkeligt at tænke seksuelle tanker om et andet menneske, for andre er det måske et kys, og for de fleste er det sex. Men det er de færreste som betragter det som utroskab at man deler sine intresser med et andet menneske, elsker at samtale eller diskutere med hende - selvom det nok oftere fører til kærlighed og at man slår op forholdet, end hvad sex gør. At sex fører til skilsmisse grundes næsten altid i at nogen føler sig snydt og svigtet, ikke i mangel på kærlighed.

Så jeg er enig med @JenniferRomantica om at sex har aldeles for stor magt. Ikke på den vis hun mener, men at vi giver sex alt for meget kontrol over vores følelser.

Det er de færreste af os som vil gøre andre mennesker ondt. Men vi vil heller ikke svigte os selve. Det er balancen som er så svær at opnå.

Min egen konklusion efter alle disse år og konstellationer med forskellige kvinder med utroskab alle vejne, er at det ikke er alt man skal vide om hinanden. Hvad man skal dele og hvad man ikke skal er op til den enkelte. Der findes ikke noget endegyldigt svar, og det som måske ser ud til at være en uantastelig moral, er ikke altid det gode valg.

Nogle gange kan jeg tilmed synes at man simplificerer livet og relationerne med at holde fast i en klippefast moralsk holdning. Men så har man i hvert fald ryggen fri.

 

Se det er et indlæg man må reflektere over. Ikke være enig i eller uenig i. Ikke sandheden elle det modsatte. Bare det jeg lidt håbede at få ud af denne debat. Erfaringer, eftertanker, nuancer og holdninger, der ikke er hugget i granit. Tak for det.

[Dillermand Junior 1889]

SweetKisses skrev, for 6 timer siden:

Men hvad er alternativet? Som sagt er der mange scenarier, og jeg synes ikke man skal være dommer over hvordan vælger at leve deres liv. 

Jeg ønsker som sådan heller ikke at være dommer selv jeg vil egentlig overhovedet ikke blande mig i andres privatliv det er altid personens helt egen sag og ikke vores andres.

 

Alligevel når der nogen gange skrives herinde fra nogen af brugerne der er utro så virker det som om nogen af dem ret hurtigt gik fra jeg bad om mere sex hun ville ikke nu boltrer jeg mig i utroskab med mange kvinder. Det er bedst og nemmest sådan. 

 

Og jeg har svært ved ikke at have empati og sympati ved folks partnere der lever i uvidenhed om utroskaben fordi jeg ved hvor smerteligt det kan være hvis de opdager bedraget. 

 

En helt anden ting jeg ofte tænker over når jeg læser brugerne der er utro på 45+ altså min alder eller derover, herindes beretninger er om de nogensinde overvejer at utroskab er som at smide benzin på et bål i sig selv generelt men at være utro med de helt unge kvinder i tyverne er som at smide benzin på bålet og så lige smide en dynamit stang oveni for at se hvad der så mon sker ? 

 

Forstået på den måde at hvis man er utro og lyver overfor sin partner om det og holder det skjult det er slemt nok hvis det opdages i sig selv oftest. 

Men har man feks voksne børn eller venner så enkelte gange kan måske i nogen tilfælde finde lidt forståelse og sympati hvis man ærligt åbner op for baggrunden bag og de svære følelseer og valg især hvis man er utro med en på nogenlunde ens egen alder eller lige derunder. 

 

Men for mig så er de ældre utro mænd der er utro med de helt unge kvinder i tyverne som at lege russisk roulette med flere end en kugle i løbet hvis utroskaben bliver opdaget. Chancen for hvis det bliver opdaget at både egne voksne børn, fælles vennekreds og evt. ens job hvis de spreder sig dertil har ingen forståelse eller sympati og kun vrede og fordømmelse virker bare så meget større når man både er utro med den klassiske yngre model men især når man dykker ned i sumpen hvor man er utro med kvinder på ens egne børns alder eller endnu yngre. 

Det virker bare ekstra usympatisk og creepy for mange at far var mor utro men også med nogen på børnenes alder eller deres veninders alder eller i venne kredsen at man var utro med nogen på alder med vennernes børns alder. 

 

Personligt er jeg bare glad for at det ikke er et dilemma der er relevant for mig eller noget jeg selv er rodet ud i personligt især fordi den næsten selvsikre, cocky arrogance nogen har omkring at de aldrig bliver afsløret forstår jeg slet ikke,  iblandt verdenshistoriens allerstørste dobbeltagenter og spioner blev de stort set allesammen opdaget og afsløret hver og en og det er folk der er trænede i at bedrage, lyve og være hemmelige og dække egne spor som en proffesion og oftest var det små detaljer eller fjollede fejl der gjorde at de blev opdaget og nogen gange rene tilfældigheder. 

[Slowman 310]

Dillermand Junior skrev, for 1 time siden:

 

 

Personligt er jeg bare glad for at det ikke er et dilemma der er relevant for mig eller noget jeg selv er rodet ud i personligt især fordi den næsten selvsikre, cocky arrogance nogen har omkring at de aldrig bliver afsløret forstår jeg slet ikke,  iblandt verdenshistoriens allerstørste dobbeltagenter og spioner blev de stort set allesammen opdaget og afsløret hver og en og det er folk der er trænede i at bedrage, lyve og være hemmelige og dække egne spor som en proffesion og oftest var det små detaljer eller fjollede fejl der gjorde at de blev opdaget og nogen gange rene tilfældigheder. 

Tak for dit indlæg. Mange gode betragtninger, men det jeg lige har citerer. Det aner du ikke en pind om - for det der aldrig bliver opdaget ved vi jo ikke noget om. Det kan være at 95% af forhold aldrig opdages eller det kan være 5%. Vi ved ikke for det er jo i sagens natur, noget vi ikke ved.

Hvis vi tage svindel i virksomheder, begået af medarbejdere, aner man heller ikke hvor stor omfanget er. Noget af det svind der er i butikker og tilskrives kunder der stjæler kunne jo også være medarbejdere.

Vi kender kun til det der afsløres. Ikke til hvor stor del det er af den faktiske svindel/løgn/fortielse der afsløres.

[Den_glade_amatør 3860]

JenniferRomantica skrev, for 3 timer siden:

jeg føler ikke at et manglende/dårligt sexliv bør være grund til brud  eller svigt fordi vi mennesker ikke burde lade sex have så stor en magt over os.. Men jeg forstår godt at andre har det anderledes og for de fleste der er sex utrolig vigtigt..

Er det ikke ofte sådan, at man efterstræber og begærer det, som man ikke har? Får man masser af sex, så tænker man ikke nødvendigvis over, hvor vigtigt man synes det er med et velfungerende sexliv, hvorimod dem som får intet eller alt for lidt sex i langt højere grad synes, at de mangler noget vigtigt. Lidt i stil med, at man fra folk med masser af penge kan høre “penge er ikke alt”, hvilket for så vidt er rigtigt nok, men nok klinger rimelig hult for dem, som er i en så voldsom pengenød, at det overskygger alt andet.

[etspil5moden 314]

Den_glade_amatør skrev, for 45 minutter siden:

penge er ikke alt”, hvilket for så vidt er rigtigt nok, men nok klinger rimelig hult for dem, som er i en så voldsom pengenød, at det overskygger alt andet.

Avs der ramte du sgu et eller andet hos mig (positivt ment) du formulerede dig egentlig ret godt der

 

Redigeret 9. April af etspil5moden

[sneræven 1696]

Den_glade_amatør skrev, for 1 time siden:

Er det ikke ofte sådan, at man efterstræber og begærer det, som man ikke har? Får man masser af sex, så tænker man ikke nødvendigvis over, hvor vigtigt man synes det er med et velfungerende sexliv, hvorimod dem som får intet eller alt for lidt sex i langt højere grad synes, at de mangler noget vigtigt. Lidt i stil med, at man fra folk med masser af penge kan høre “penge er ikke alt”, hvilket for så vidt er rigtigt nok, men nok klinger rimelig hult for dem, som er i en så voldsom pengenød, at det overskygger alt andet.

Jo!

Jeg hørte det beskrevet en gang, sådan at hvis man har et godt sexliv, så fylder sex 10% .. hvis man ikke har et godt sexliv, så fylder det 75%

Og at det at trænge til sex for kvinder er som at tørste i en regnskov, for mænd som at tørste i en ørken.

Den_glade_amatør skrev, for 1 time siden:

Får man masser af sex, så tænker man ikke nødvendigvis over, hvor vigtigt man synes det er med et velfungerende sexliv,

Ja, eller hvis man slet ikke har lyst til sex ... 

 

[Dillermand Junior 1889]

Slowman skrev, for 3 timer siden:

men det jeg lige har citerer. Det aner du ikke en pind om

Og dog for netop hvad man opdagede og ikke opdagede under den koldekrig er ret godt dokumenteret og offentligt. 

 

Og pointen var nu mere at selv blandt nogen af de bedste der er trænede og har levet dobbeltliv i mange år som et job og en livstil de blev i sidste ende opdagede alligevel så det er spøjst at så mange helt almindelige mænd der kan glemme at tage skraldet ud eller at huske alt der skal købes ind selv med en indkøb seddel tænker at de er usårlige og ufejlbarlige og bedre til netop den disciplin med hemmeligheder og dobbeltliv  

[Den lille frøken 1308]

Jeg pipper lige forbi med mit point of view

 

alting skal ses i kontekst.

For mig betyder konteksten alt

 

Hvad er det for en kontekst utroskaben skal ses i ? 

Kontekst :

hvad er det for et liv den utro lever i. Er der børn i ægteskabet. Er de hjemmeboende. ? Hvis der er børn i ægteskabet der stadig bor hjemme og afhængig af forældrene så er der meget mere på spil end hvis der ikke er børn .  Er der sygdom involveret. Er hustruen syg med længerevarende kronisk sygdom der har stået på i mange år . Eller er det noget forbigårnde. Er der fravær af nærvær og intimitet ? Hvis ja hvorfor er der fravær af nærvær og intimitet ? Er der god kommunikation. Hvis der ikke er hvorfor er der ikke det .

jeg tror jeg vil dele min egen historie omkring utroskab og svigt

jeg var tidligere i mit liv gift med mine børns far. I de første mange år havde vi det godt sammen. Vi fik børn.  Efterhånden som børnene kom til druknede kærligheden i hverdagens trummerum. Ret banalt, for det sker jo for mange. Vi glemte hinanden . Sexlivet døde også og tilsidst var der kun sex et par gange om året. Tilsidst var han utro.  Så blev vi skilt. 

der kunne min historie have sluttet, men der er meget mere. 

en del år forinden det med utroskaben skete kæmpede vi for at få økonomien til at hænge sammen. Eller det vil sige det gjorde jeg. Min eksmand var på overførselsindkomst. Det var han i ca 10 år. Han trivedes godt med at gå hjemme . Det gjorde jeg og økonomien til gengæld ikke. Jeg var udslidt af for meget natarbejde , træt og desperat. Vi havde hus og 3 små børn. Økonomien var ekstremt presset og for at sige det rent ud så var min eksmand ret doven.  Han gad ikke arbejde og tog ikke ansvar for økonomi og for at forsørge sine børn. Jeg kørte på arbejde om natten mens han festede . Jeg blev mere og mere desperat. Men vi havde små børn og et hus og jeg hobede og håbede at han en dag ville vågne op og tage sig sammen. For hvis vi blev skilt skulle huset sælges for ingen af os havde råd til at blive boende alene. Slet ikke ham og huset kunne ikke bare sådan sælges. Det var ikke den slags hus der var nemt at sælge. 

jeg mistede totalt min sexlyst. Troede faktisk i en årrække at jeg var en af de typer der bare ikke havde nogen lyst til sex. En af de der aseksuelle. Sex sagde mig intet.  Og jeg blev frastødt af sexscener eller fysisk intimitet på film . Husker at jeg syntes sex var totalt overvurderet. Min eksmand sagde jævnligt at han manglede sex. Men jeg tænkte for meget på børn og skrantende økonomi , underskud på kontoen  og kreditorer,  ekstravagter osv til at kunne tænke på sex. 

jeg følte mig helt enormt svigtet. Af ham. 

da han så var utro gennem måneder og jeg fandt ud af det, kunne jeg endelig blive så vred og rasende at jeg søgte skilsmisse 

Han flyttede og jeg blev I huset med børnene. Men det var vanskeligt med økonomien 

Jeg er på en måde glad for at han var mig utro.  For det gjorde at jeg endelig kunne få mobiliseret kræfter til at få gjort noget ved den fastlåste situation. 

Det var bestemt ikke utroskaben der var det største svigt. Jeg er faktisk glad for at det skete og jeg fandt ud af det for hvis jeg ikke havde fundet ud af det havde jeg siddet fast i en ulykkelig og desperat situation i endnu flere år  

Det var svigtet forinden der var det reelle svigt. 

Alle de år hvor jeg stod alene med forsørgelsen .

Jeg kunne hurtigt tilgive utroskaben . Det var straks værre med det andet. Det er dog også tilgivet og idag er jeg gode venner med mon eksmand. Vi ses til højtider og når der er familie fødselsdage osv. Og vi hygger os og kan grine sammen idag. 

Utroskab er ikke altid det værste. 

Og alting skal ses i kontekst. Man kan svigte på mange måder i et ægteskab. Der findes mange måder at svigte på.

Og før man dømmer sig selv eller andre for hårdt, skal man huske at spørge : hvorfor sker det som sker ? Hvad er årsagen ? 

Vi bliver klogere gennem livet. Og blødere. Mere nuancerede. Som regel da. Mennesker er så fejlbarlige. Lad os forstå og tilgive istedet for at pege fingre og dømme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

" 

 

Redigeret 10. April af Den lille frøken

[Den_glade_amatør 3860]

Tak for et godt, velskrevet og nuanceret indlæg, @Den lille frøken.

[Signor Cuoco 1785]

Også herfra tak for at du deler din historie med os. Sådanne indlæg med egne livserfaringer, og deraf følgende tanker, og konklusioner, gør os klogere......hvis vi vil.

[Dillermand Junior 1889]

Jeg er ikke uenig med dig i din grundlæggende pointer @Den lille frøken og kontekst er vigtig og der er situationer hvor jeg kan forstå utroskab. 

Men din historie er også lidt unik og der er jo også eksempler på det stik modsatte hvor utroskaben er en rigtig destruktiv ting der flår familier og venner fra hinanden og skaber bitre ekser og børn. Og hvor de psykiske ar og selvværdet hos den part utroskaben går udover har store følger. Og det er derfor at emnet er så betændt og vækker så store følelser og så skarpe fronter. 

 

Historien om utroskab er fyldt med historier som dine hvor utroskaben giver et skub til et brud der nok var nødvendigt og det bedste for alle parter, som sweets hvor det påvirker selvværd og alting med drn konstante afvisning og hvor brudet nok også var det bedste for begge parter. Og så dem hvor den der er utro sidder tilbage med ingenting udover stor bonde anger og relationer det er ødelagt for altid og traumer og sår der ikke heler. 

 

Jeg sidder på sidelinien og nogen gange undres jeg som sagt bare over hvordan enkelte over romantiserer deres utroskab. 

Eller over at det ikke virker som om at der overhovedet er kommunikation imellem ens partner og en selv og at enkelte måske skulle starte det først inden de springer til utroskaben og dobbeltlivet. 

 

Og så undres jeg over de manges selvsikkerhed og stålsatte overbevisning om hvor nemt nogen føler at det er og hvor usårlige de mener de er ift. løgnene og dobbeltlivet. 

 

Og så er der som jeg allerede har skrevet forundringen over aldersforskellene og om man aldrig tænker over om hvis utroskaben opdages om den del ikke gør ondt meget værre. Fordi utroskabet med den yngre model og især på egne eller venners børns alder vækker ekstra harme og vrede ofte. 

 

 

[Den lille frøken 1308]

@Dillermand Junior

Man kan jo bruge min historie som man vil. 

Og undren er altid godt. Vi mennesker skal undre os, lytte og spørge. Ellers går vi i stå. Men det kan der selvfølgelig også være noget godt ved. At gå i stå eller stå stille altså

Ja der er mange knuste hjerter og familier grundet utroskab.

Jeg kunne selvfølgelig også have valgt offerrollen og synke hen i bitterhed og foragt for min eksmand grundet hans svigt

Men så ville jeg jo ikke være kommet videre. Så ville jeg jo aldrig være blevet helt glad igen . Så jeg ser det som en del af livets læring. 

Jeg tror på at alting sker af en årsag. Den modstand vi får sker fordi der er en mening med at det skal ske. Vi skal lære noget. Blive stærkere. Træffe andre valg. Ændre noget i vores liv. Hvad det er vi skal lære finder vi typisk først ud af langt senere. Erkendelse tager tid. 

Du har ret i og jeg deler din undren over den manglende selvindsigt der viser sig frem i nogle af indlæggene. Men jeg synes den manglende (selv) indsigt findes i begge lejre. Både hos de der er utro og hos de der fordømmer utroskab. 

Når jeg ser dette tænker jeg bare at karma rammer den hovmodige før eller siden . 

 

 

Redigeret 10. April af Den lille frøken

[Den_glade_amatør 3860]

Den lille frøken skrev, for 50 minutter siden:

Jeg kunne selvfølgelig også have valgt offerrollen og synke hen i bitterhed og foragt for min eksmand grundet hans svigt

Ja, det kunne du have gjort, og det er der helt sikkert nogen, som vælger at gøre. Omend de nok ikke selv opfatter det som et egentlig valg, men snarere en reaktion på, hvad andre (=den utro) på uretfærdig vis har gjort mod dem.

Man kunne også forestille sig andre scenarier, fx at du trods små børn tidligere i processen havde valgt at stille ham overfor det ultimatum, at enten så strammede han sig an og bidrog mere på alle fronter, praktisk såvel som økonomisk, eller også måtte han ud af vagten, fordi han var godt i gang med at slide dig helt ned under de belånte gulvbrædder. Jeg er med på, at den løsning umiddelbart ville medføre kaos på flere fronter, og det er et lortescenarie, men nogen er så fyldt op, at det virker som den nødvendige løsning. Det var du måske også selv kommet frem til, hvis din daværende mand ikke kun var doven, men fx også havde begyndt at udvise voldelig adfærd overfor dig og børnene.

Der er selvsagt også andre aspekter, som kunne falde anderledes ud. Hvad hvis fx din exmand i teorien efter en doven periode rent faktisk strengte sig an og hjalp alt det han kunne, sådan så han i hans eget hoved bidrog med lige så meget som dig, mens du bare var af en anden holdning og synes, at det stadig var dig, som trak hele læsset, mens han gik og fedede den? Din fortælling tyder på, at det nok ikke var tilfældet for jer, men det kunne det i princippet godt have været.

Så ja, jeg giver dig fuldstændig ret i, at alt skal ses i en kontekst. Men om man så er enig om den kontekst, er nok en anden sag.

[sneræven 1696]

@Den lille frøken

Jeg læste din historie med stor interesse ... 

Den minder rigtig meget om min egen, fra mit ægteskab for mange år siden - bare med omvendt fortegn.
Jeg er nødt til at sige, at min oplevelse var at det var min kone der ikke ville tage medansvar.
De første år hjalp vi hinanden nogenlunde med det praktiske, men det ebbede ud, efterhånden tog min kone meget lidt del i det daglige arbejde.
Hun kom aldrig ud på arbejdsmarkedet, og de seneste år, også efter et huskøb, da jeg havde fået arbejde, stod vi med en meget svag økonomi.
Min daværende kone havde altid nægtet at diskutere eller forholde sig til økonomi.

Det endte med min kones utroskab - tror dels fordi hun kedede sig, dels fordi hun i een eller anden forstand var 'forelskelsesafhængig' - noget der viste sig tydeligt efter vores skilsmisse.

Og jeg havde det som dig, det var ikke utroskaben, der var det værste svigt.
Det kunne jeg på een eller anden måde leve med - det var alle andre ting, både før og efter vores skilsmisse.

Jeg vil endda sige, jeg havde en vis forståelse for min ex, dengang.
Jeg  er a-romantiker (jeg forelsker mig ikke), har nogle autistiske træk, og kan blandt andet slet ikke finde ud af at feste.
Men senere har jeg tænkt over, at det faktisk blev brugt imod mig, mere eller mindre bevidst, fra hendes side ... 
Blandt andet til, at nægte at kommunikere ... 

Men under og efter vores skilsmisse, viste det sig senere, stod det betydelig værre til en dét .. 
Generelt, så lever jeg med det, og jeg har ingen konflikter med min eks - vi ses uden problemer til familiefester mv

Jeg kan ikke rigtig se der er grund til for meget bitterhed og strid - livet går jo videre ... 

Men jeg er jo selvfølgelig også a-romantisk ... 
 

[Jernsvinet 13384]

bigfoot skrev, for 21 timer siden:

Som man siger - sexdriften og togdriften er to drifter der er svære at styrer 

Det korrekte citat lyder:

"Næst efter kønsdriften er af de menneskelige drifter
jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber
i bevægelse".

J.K.Lauridsen (1858-1905) skal på et politisk møde
engang have indledt en behandling af aktuelle
jernbanespørgsmål på denne ofte citerede måde.

[Den lille frøken 1308]

Den_glade_amatør skrev, for 37 minutter siden:

Ja, det kunne du have gjort, og det er der helt sikkert nogen, som vælger at gøre. Omend de nok ikke selv opfatter det som et egentlig valg, men snarere en reaktion på, hvad andre (=den utro) på uretfærdig vis har gjort mod dem.

Man kunne også forestille sig andre scenarier, fx at du trods små børn tidligere i processen havde valgt at stille ham overfor det ultimatum, at enten så strammede han sig an og bidrog mere på alle fronter, praktisk såvel som økonomisk, eller også måtte han ud af vagten, fordi han var godt i gang med at slide dig helt ned under de belånte gulvbrædder. Jeg er med på, at den løsning umiddelbart ville medføre kaos på flere fronter, og det er et lortescenarie, men nogen er så fyldt op, at det virker som den nødvendige løsning. Det var du måske også selv kommet frem til, hvis din daværende mand ikke kun var doven, men fx også havde begyndt at udvise voldelig adfærd overfor dig og børnene.

Der er selvsagt også andre aspekter, som kunne falde anderledes ud. Hvad hvis fx din exmand i teorien efter en doven periode rent faktisk strengte sig an og hjalp alt det han kunne, sådan så han i hans eget hoved bidrog med lige så meget som dig, mens du bare var af en anden holdning og synes, at det stadig var dig, som trak hele læsset, mens han gik og fedede den? Din fortælling tyder på, at det nok ikke var tilfældet for jer, men det kunne det i princippet godt have været.

Så ja, jeg giver dig fuldstændig ret i, at alt skal ses i en kontekst. Men om man så er enig om den kontekst, er nok en anden sag.

Tak for at forholde dig . 

Ja der er helt sikkert ting jeg kunne have gjort anderledes. Jeg har faktisk af andre flere gange  fået det spørgsmål som du nu stiller . Hvorfor jeg fandt mig i det så længe. Ikke satte et ultimatum op. Til det kan jeg svare at jeg flere gange meldte ud at jeg ikke kunne klare presset med økonomien og forsørgelsen længere og jeg tiggede og bad nærmest på ugentlig basis om at han ville bidrage. Om det så var som avisbud eller flaskedreng. Bare et eller andet. Men blev mødt af ligegyldighed hver gang. Der skulle jeg have sagt stop selvfølgelig. Men når man har børn sammen er man villig til at strække sig meget langt. For deres skyld. Ikke for hans eller min. Man ( jeg ) håber på det bare er en  periode , at det går over. At han tager sig sammen. Man holder ud. Og udholder .For børnenes skyld. Det stod på i 10 år som sagt så tror ikke der var chance for det kunne blive bedre.  

Jeg manglede også styrken og overskuddet til at blive skilt og til alt det arbejde der ligger i det. Jeg var kørt helt flad, både fysisk og mentalt af ekstra vagter og at holde sammen på det hele samt opretholde facade overfor børnene. 

Men styrken kom da jeg blev vred. Da jeg opdagede utroskaben . Jeg blev så edderspændt rasende at jeg fik uanede kræfter. Vreden hjalp mig . Fordi jeg brugte den konstruktivt. Og derfor kan jeg takke utroskaben for at jeg kom ud af det forhold der kørte mig i sænk.  

Livet går videre og sket er sket. Jeg er et fantastisk godt sted i livet nu og ville ikke undvære mine erfaringer fra den modgang jeg har haft. 

 

Redigeret 10. April af Den lille frøken

[Den lille frøken 1308]

sneræven skrev, for 30 minutter siden:

@Den lille frøken

Jeg læste din historie med stor interesse ... 

Den minder rigtig meget om min egen, fra mit ægteskab for mange år siden - bare med omvendt fortegn.
Jeg er nødt til at sige, at min oplevelse var at det var min kone der ikke ville tage medansvar.
De første år hjalp vi hinanden nogenlunde med det praktiske, men det ebbede ud, efterhånden tog min kone meget lidt del i det daglige arbejde.
Hun kom aldrig ud på arbejdsmarkedet, og de seneste år, også efter et huskøb, da jeg havde fået arbejde, stod vi med en meget svag økonomi.
Min daværende kone havde altid nægtet at diskutere eller forholde sig til økonomi.

Det endte med min kones utroskab - tror dels fordi hun kedede sig, dels fordi hun i een eller anden forstand var 'forelskelsesafhængig' - noget der viste sig tydeligt efter vores skilsmisse.

Og jeg havde det som dig, det var ikke utroskaben, der var det værste svigt.
Det kunne jeg på een eller anden måde leve med - det var alle andre ting, både før og efter vores skilsmisse.

Jeg vil endda sige, jeg havde en vis forståelse for min ex, dengang.
Jeg  er a-romantiker (jeg forelsker mig ikke), har nogle autistiske træk, og kan blandt andet slet ikke finde ud af at feste.
Men senere har jeg tænkt over, at det faktisk blev brugt imod mig, mere eller mindre bevidst, fra hendes side ... 
Blandt andet til, at nægte at kommunikere ... 

Men under og efter vores skilsmisse, viste det sig senere, stod det betydelig værre til en dét .. 
Generelt, så lever jeg med det, og jeg har ingen konflikter med min eks - vi ses uden problemer til familiefester mv

Jeg kan ikke rigtig se der er grund til for meget bitterhed og strid - livet går jo videre ... 

Men jeg er jo selvfølgelig også a-romantisk ... 
 

Dejligt du kunne spejle dig i min fortælling . 

Jeg giver dig ret. Bitterhed kan man virkelig ikke bruge til noget. 

[ErnstOle 277]

Er man som ægtefælle utro, uden at den anden ægtefælle har været indforstået med det, så er det en skilsmissegrund.

Om det er ok, er nok en subjektiv holding, men lovgivningen er ganske klar. Er man som ægtefælle utro, så sætter man ihverfald sit ægteskab på spil.

[Mr Black 478]

ErnstOle skrev, for 44 minutter siden:

Er man som ægtefælle utro, uden at den anden ægtefælle har været indforstået med det, så er det en skilsmissegrund.

Om det er ok, er nok en subjektiv holding, men lovgivningen er ganske klar. Er man som ægtefælle utro, så sætter man ihverfald sit ægteskab på spil.

Lige præcis, tænk at der kan skrives 4 sider indlæg om noget så simpelt ? 
Hvis der er lukket for det varme vand hos ens samlever så må man jo stå ved det som en mand og konfrontere krampen med det og fortælle hende hvad man har i sinde at gøre ved det, det andet der er satme noget lal ! 

 

Redigeret 10. April af Mr Black

[Spectrum 35]

@Den lille frøken Det lyder som en hård omgang du har været igennem. Hvordan kom du fra den ene yderlighed uden sexlyst til at blive GP? Det er en ekstrem modsætning i min verden.

[Mr Black 478]

Spectrum skrev, for 2 minutter siden:

@Den lille frøken Det lyder som en hård omgang du har været igennem. Hvordan kom du fra den ene yderlighed uden sexlyst til at blive GP? Det er en ekstrem modsætning i min verden.

Et forsigtigt gæt: PENGE 

[Den lille frøken 1308]

Spectrum skrev, for 33 minutter siden:

@Den lille frøken Det lyder som en hård omgang du har været igennem. Hvordan kom du fra den ene yderlighed uden sexlyst til at blive GP? Det er en ekstrem modsætning i min verden.

Min sexlyst kom igen i det øjeblik jeg var fri for bekymringer og blev skilt.  Da kom den igen med fuld styrke. Det var befriende at opdage det.

 

Set i bakspejlet er jeg ret sikker på at de fleste kvinder - hvis ikke alle - vil have forsvindende lille lyst til deres partner hvis de ikke har nogen støtte og føler sig svigtede og arbejder hårdt for at forsørge familien. Der skal et vist overskud til sex og lyst og er man truet på sit eksistensgrundlag , går alt overskuddet til det og sexlysten drukner. 

Skilsmissen var ikke så hård. Det var årene forinden der var det. Men mange lever jo i forhold langt værre end jeg gjorde.

 

[Den lille frøken 1308]

Mr Black skrev, for 42 minutter siden:

Et forsigtigt gæt: PENGE 

Penge spiller da en rolle. Men ikke den hele . Lyst spiller altså en lige så stor rolle. Og især nu hvor jeg ikke har synderlig brug for penge  . Ved godt at nogle nægter at tro det forholder sig sådan. Men det er fordi de ikke kender mig 

 

Redigeret 10. April af Den lille frøken

[rockett 86]

Det er min overbevisning, at de bedste langsigtede forhold mellem mænd og kvinder er dem, hvor man tillader hinanden at have flere seksuelle partnere ved siden af. Hvis begge ikke har givet hinanden lov til det, vil forholdet før eller siden blive udfordret af, at de to ikke har samme behov eller ønsker.

[Spectrum 35]

rockett skrev, for 40 minutter siden:

Det er min overbevisning, at de bedste langsigtede forhold mellem mænd og kvinder er dem, hvor man tillader hinanden at have flere seksuelle partnere ved siden af. Hvis begge ikke har givet hinanden lov til det, vil forholdet før eller siden blive udfordret af, at de to ikke har samme behov eller ønsker.

Jeg tror (desværre) at du har ret.