Er utroskab med GP i visse tilfælde acceptabelt?

[Slowman 310]

• 
• 
• 

Hvornår har du sidst fået et knald?  Tråden blev afsporer til at handle om utroskab, men da jeg gerne vil bidrage til et betydelig mere nuanceret syn på emnet, starter jeg d3nne tråd
 

Indtil for godt en månes siden var det mere end 10 år siden jeg sidst havde haft sex med en kvinde. Jeg er gift med en skøn kvinde, som jeg har været kæreste med siden først i 70’erne og gift med siden først i 80’erne og jeg havde kendt meget få kvinder inden og ingen efter indtil februar i år, hvorefter jeg har besøgt flere GP’ere

Vi havde er fint og ret almindeligt sexliv ind min kones sygdomme satte en stopper for det. Jeg kan ikke komme nærmere ind på sygdommene, men det er fuld stop.

hvis nogen vil læse meget om det og se forskellige meninger er her en meget lang debat.

https://www.debatten.net/forum/viewtopic.php?f=7&t=25307

Jeg må dog indrømme at jeg bliver ret hårdt ramt,  når nogen siger at utroskab uden samtykke  fra ægtefælle aldrig er ok. Jeg har ikke fortalt min kone om det og jeg har faktisk vendt det med venner, der har kendt os begge altid og de er enige med mig i at hun hellere vil være fri for at vide det.

Læs tråden, hvis du vil have mere baggrund og den indeholder også mange holdninger vedr. købesex generelt.

[peterbrusebad 253]

nogle ting er bedre at skåne ens elskede for. Tror dog uden at kende hende hun vil sætte pris på du køber sex lidt af gangen uden følelser istedet for  du begyndte at se/date en kvinde uden det var forretningsrelateret som lige netop GP "dates" er.

[Guest Panda]

Engang i mellem skal man ikke tænke så meget over tingene, men mere bare føle efter. Jeg synes ikke engang det er tæt på ikke at være ok.

Og altså at det er ok.

[Guest Gamle hest]

Glem alt det vrøvl om utroskab. Det er DIT LIV - LEV DET 

Din hustru sætter helt sikkert pris på hun har dig og får intet ud af at kende hele sandheden i detaljer

[TheVoice 9357]

Slowman skrev, for 5 minutter siden:

Jeg må dog indrømme at jeg bliver ret hårdt ramt,  når nogen siger at utroskab uden samtykke  fra ægtefælle aldrig er ok. Jeg har ikke fortalt min kone om det og jeg har faktisk vendt det med venner, der har kendt os begge altid og de er enige med mig i at hun hellere vil være fri for at vide det.

 

Som de fleste der køber sex "bag ryggen" på deres samlever ønsker du vel bare at få lidt sympati for dine handlinger, hvilket du jo også har fået, at nogle bekendte.

Man kan næppe  gradbøje utroskab med mindre man ønsker at opfinde et nyt begrab:  Sympatisk utroskab. 

Om dette emne er speciel interessant synes jeg nu ikke, reelt tager de fleste at disse tanker afsæt

1 frygt for at blive forladt hvis ens samlever opdager det

2  Dårlig samvittihed

3 lysten til at mene at utroskab der kan forklares ved at ens samlever ikke kan eller ønsker at dyrke sex i samme omfang som en selv, selvfølgelig ikke er utroskab

Har man ikke aftalt at man hver især kan opsøge seksuelle oplevelser uden ens forhold, så er det korekte ord jo: Utroskab.  

 

 

 

 

[Larschristian 649]

TheVoice skrev, for 2 minutter siden:

Man kan næppe  gradbøje utroskab med mindre man ønsker at opfinde et nyt begrab:  Sympatisk utroskab. 

Så enig, hvem bestemmer hvad der er godt for hvem. 
den der bedrager som nok altid vil sige det er bedst hende/ham ikke kender det.  
eller den det går ud over. 
så hvem afgør dette. 
 

og hvor går grænsen for hvornår utroskab er ok ? 
er det når hun er sur og muggen en uge.fordi hun ikke gider anal. 
eller du ikke lige tænder på hende fordi hun er blevet gammel. 
 

 

[Slowman 310]

TheVoice skrev, for 6 minutter siden:

Som de fleste der køber sex "bag ryggen" på deres samlever ønsker du vel bare at få lidt sympati for dine handlinger, hvilket du jo også har fået, at nogle bekendte.

Man kan næppe  gradbøje utroskab med mindre man ønsker at opfinde et nyt begrab:  Sympatisk utroskab. 

Om dette emne er speciel interessant synes jeg nu ikke, reelt tager de fleste at disse tanker afsæt

1 frygt for at blive forladt hvis ens samlever opdager det

2  Dårlig samvittihed

3 lysten til at mene at utroskab der kan forklares ved at ens samlever ikke kan eller ønsker at dyrke sex i samme omfang som en selv, selvfølgelig ikke er utroskab

Har man ikke aftalt at man hver især kan opsøge seksuelle oplevelser uden ens forhold, så er det korekte ord jo: Utroskab.  

 

 

 

 

Der er ingen der diskuterer om det er utroskab. Det er det jo uomtvisteligt. 
 

Som jeg ser det er der to relevante spørgsmål. Det ene er om hensynet til min kone (som ville skulle på plejehjem, hvis vi skulle skilles) vægter højere end mit behov for at få et evt samtykke. Det endet er om GP kan være en ok løsning.

[Slowman 310]

Larschristian skrev, for 4 minutter siden:

Så enig, hvem bestemmer hvad der er godt for hvem. 
den der bedrager som nok altid vil sige det er bedst hende/ham ikke kender det.  
eller den det går ud over. 
så hvem afgør dette. 
 

og hvor går grænsen for hvornår utroskab er ok ? 
er det når hun er sur og muggen en uge.fordi hun ikke gider anal. 
eller du ikke lige tænder på hende fordi hun er blevet gammel. 
 

 

Det diskuteres ikke om det er utroskab Eller det kan gradbøjes, for der er uomtvistelig utroskab. @Larschristian jeg kender jo dine svar i andre tråde og generelt ikke uenig med dig. Prøv at læse den tråd jeg linker til, før du svarer på det dilemma jeg rent faktisk rejser.

Redigeret 8. April af Slowman

[Larschristian 649]

Slowman skrev, for 5 minutter siden:

Det diskuteres ikke om det er utroskab Eller det kan gradbøjes, for der er uomtvistelig utroskab. @Larschristian jeg kender jo dine svar i andre tråde og generelt ikke uenig med dig. Prøv at læse den tråd jeg linker til, før du svarer på det dilemma jeg rent faktisk rejser.

Har læst det. 
Og synes stadigvæk ikke det er ok,  forstår dit dillema 100 % 

jeg er bare interesseret i at høre hvornår synes du selv det er ok at være utro. 
hvor går grænsen ? 
er det kun når partneren er dødlig syg. 
 

eller er det også ok hvis hun har mistet lysten. 
for den kan man meget vel selv være skyld i. 
 

[[email protected] 175]

Slowman skrev, for 52 minutter siden:

Hvornår har du sidst fået et knald?  Tråden blev afsporer til at handle om utroskab, men da jeg gerne vil bidrage til et betydelig mere nuanceret syn på emnet, starter jeg d3nne tråd
 

Indtil for godt en månes siden var det mere end 10 år siden jeg sidst havde haft sex med en kvinde. Jeg er gift med en skøn kvinde, som jeg har været kæreste med siden først i 70’erne og gift med siden først i 80’erne og jeg havde kendt meget få kvinder inden og ingen efter indtil februar i år, hvorefter jeg har besøgt flere GP’ere

Vi havde er fint og ret almindeligt sexliv ind min kones sygdomme satte en stopper for det. Jeg kan ikke komme nærmere ind på sygdommene, men det er fuld stop.

hvis nogen vil læse meget om det og se forskellige meninger er her en meget lang debat.

https://www.debatten.net/forum/viewtopic.php?f=7&t=25307

Jeg må dog indrømme at jeg bliver ret hårdt ramt,  når nogen siger at utroskab uden samtykke  fra ægtefælle aldrig er ok. Jeg har ikke fortalt min kone om det og jeg har faktisk vendt det med venner, der har kendt os begge altid og de er enige med mig i at hun hellere vil være fri for at vide det.

Læs tråden, hvis du vil have mere baggrund og den indeholder også mange holdninger vedr. købesex generelt.

Jeg ville personlig ønske at når man er godt gift og den ene af parterne ikke har lysten mere, at man så finder et alternativ. For mig er utroskab ikke at gå til en luder. Det er er service vi tilbyder… ikke nok med det så har hvert menneske en behovspyramide hvor mad og drikke osv indgår MEN også nærhed og sex. 
jeg er godt gift og der er nogle ting jeg ikke kan, så min mand må gerne gå til en GP…. Det vil jeg i hvert fald 1000 gange heller have end at han tager i byen og finder en… 

jeg ved jo hvad han skal og der er sikkerhed ( kondom) jeg elsker min mand så højt at han skal ikke undvære det i det ene liv vi har  

så i mine øjne er det på INGEN måde utroskab. 
men det er jo bare min lille mening. 

håber mit volapyk gir mening 

 

rigtig dejlig dag til dig  

knus 

hera

 

[Slowman 310]

Larschristian skrev, for 25 minutter siden:

Har læst det. 
Og synes stadigvæk ikke det er ok,  forstår dit dillema 100 % 

jeg er bare interesseret i at høre hvornår synes du selv det er ok at være utro. 
hvor går grænsen ? 
er det kun når partneren er dødlig syg. 
 

eller er det også ok hvis hun har mistet lysten. 
for den kan man meget vel selv være skyld i. 
 

Tak for det (at du har læst den) og tak for nuanceret tilgang.

Det vej jeg ikke og som du sikkert også fornemmer er jeg selv i tvivl - også i mit tilfælde. Tråden jeg linkede til er jo godt en uge gammel.

Fra Torsdag til Lørdag efter det, var jeg sammen med 3 af mine gamle venner helt tilbage fra konfirmationsalderen og de er derfor også min kones venner. Mange fester, mange ferier, mange debatter og 2 af dem gik i klasse med min kone, hvad jeg ikke gjorde. Den enes kone var der også (noget af tiden) og jeg tog debatten op med dem. Alle var enige i at min kone havde det bedst med ikke at vide noget, så jeg tænker at det vil være at læsse mine problemer over på hende og i værste fald bringe hende i en helt umulig situation, hvis jeg tog snakken.

 

Det er fandme svært at skelne mellen egoisme og hensyn her. 

Redigeret 8. April af Slowman

[Vimmel 126]

Først og fremmest er jeg ked af at høre, at din kone er ramt så voldsomt af en sygdom. Det må være forfærdeligt!
Og at du har levet ti år i cølibat, formentlig i respekt for hende. Respekt til dig! 

Der er valg og der er konsekvenser.
Som jeg skrev i en anden tråd for ikke så længe siden, så skylder man hinanden at snakke sammen, hvis man er i et forhold/ægteskab. Også om de svære ting. Også om de ting der gør ondt.
Hvis du kan retfærdiggøre overfor dig selv, at det er ok at bedrage din kone igennem 50-55 år, så giver du den bare gas, uden at behøve at bekymre dig om hvad pøblen synes. Det er en beslutning du har taget, det skal vi andre ikke prøve at ændre på.

Min egen personlige holdning er, at der ikke er forskel på hvilken form for utroskab det drejer sig om. Om det er hende den søde til julefrokosten, sekretæren, glædespigen eller dominaen som giver dig en røvfuld, eller om årsagen er en kone der ikke kan, så er det utroskab, når det ikke er noget som er givet grønt lys til fra ens partner.
Den er ikke længere i mine øjne, og jeg kan godt være lidt firkantet - jeg kan godt lide kasser 

Hvis jeg havde været i dine sko (og det er pisse nemt at være udenfor den reele situation) så havde jeg taget snakken med min kone. Fortalt hende, at jeg har et behov som hun ikke kan hjælpe med, af den ene eller anden årsag. Og at jeg gerne ville have hendes hjælp til at få styr på det behov. På den måde inddrager jeg hende i beslutningen om, hvordan vi i fællesskab kan få løst det behov jeg har. 
Sætter hun hælene i, for at hjælpe med at løse det problem, så måtte jeg tage konsekvensen, som kunne være flere muligheder. Gøre det alligevel, hvilket jo ér utroskab. Acceptere hendes valg og leve videre i cølibat, fordi jeg elsker hende og ikke vil undvære hende. Lade mig skille og smide mange års ægteskab i skraldespanden… for sex. Eller noget helt fjerde - femte - tiende.
Giver hun grønt lys til at jeg kan besøge en glædespige hver 14. dag, så er det pludselig ikke utroskab, så er det pludselig helt ok, så er min samvittighed helt ren. Og det kan jeg bedst lide!

Der er valg og der er konsekvenser. Du skal leve med dem alle.

Edit: Jeg kan godt se, at jeg skal forventningsafstemme ‘utroskab’ med en kommende partner, inden jeg (måske) indgår et nyt forhold. Gosh!

Redigeret 8. April af Vimmel

[henlan 776]

Selvfølgeligt kan utroskab være acceptabelt og forsvares moralsk. Man er ikke sin hustrus slave og personlige ejendom, der skal lukke sin egen seksualitet ned, fordi partneren gør det. Man har efter min opfattelse en moralsk ret til et sexliv, og utroskab kan ovenikøbet i nogle tilfælde endda redde ægteskabet.

[Larschristian 649]

Slowman skrev, for 4 minutter siden:

Tak for det (at du har læst den) og tak for nuanceret tilgang.

Det vej jeg ikke og som du sikkert også fornemmer er jeg selv i tvivl - også i mit tilfælde. Tråden jeg linkede til er jo godt en uge gammel.

Fra Torsdag til Lørdag efter det, var jeg sammen med 3 af mine gamle venner helt tilbage fra konfirmationsalderen og de er derfor også min kones venner. Mange fester, mange ferier, mange debatter og 2 af dem gik i klasse med min kone, hvad jeg ikke gjorde. Den enes kone var der også (noget af tiden) og jeg tog debatten op med dem. Alle var enige i at min kone havde det bedst med ikke at vide noget, så jeg tænker at det vil være at læsse mine problemer over på hende og i værste fald bringe hende i en helt umulig situation, hvis jeg tog snakken.

 

Det er fandme svært at skelne mellen egoisme og hensyn her. 

Det er ikke fordi jeg ikke kan følge dig. 
for det kan jeg bestemt godt. 
 

jeg vil bare gerne vide hvornår og hvor går grænsen så. 

er det kun når konen er alvorlig syg det er ok at gøre det uden hendes viden  

eller er der andre ting der gør at det er bedst hun ikke ved det  

 

[Larschristian 649]

[email protected] skrev, for 10 minutter siden:

så i mine øjne er det på INGEN måde utroskab. 

Men nu kender du jo til det og en del af aftalen. 
så nej ikke utroskab og fin løsning. 

[Spectrum 35]

Larschristian skrev, for 37 minutter siden:

Har læst det. 
Og synes stadigvæk ikke det er ok,  forstår dit dillema 100 % 

jeg er bare interesseret i at høre hvornår synes du selv det er ok at være utro. 
hvor går grænsen ? 
er det kun når partneren er dødlig syg. 
 

eller er det også ok hvis hun har mistet lysten. 
for den kan man meget vel selv være skyld i. 
 

Det er ikke til at holde ud at læse om din evige moralprædiken, hver gang dette emne kommer op.

Som udgangspunkt er utroskab ikke i orden, men livet kan tage en drejning, hvor man må gøre op med sine principper, hvis ikke man vil leve i cølibat. Bum basta.

Og ja, en elskerinde fungerer også. Der findes masser af kvinder som er i samme situation som dig og som har brug for "opmærksomhed".

Redigeret 8. April af Spectrum

[Slowman 310]

Vimmel skrev, for 9 minutter siden:

Først og fremmest er jeg ked af at høre, at din kone er ramt så voldsomt af en sygdom. Det må være forfærdeligt!
Og at du har levet ti år i cølibat, formentlig i respekt for hende. Respekt til dig! 

Der er valg og der er konsekvenser.
Som jeg skrev i en anden tråd for ikke så længe siden, så skylder man hinanden at snakke sammen, hvis man er i et forhold/ægteskab. Også om de svære ting. Også om de ting der gør ondt.
Hvis du kan retfærdiggøre overfor dig selv, at det er ok at bedrage din kone igennem 50-55 år, så giver du den bare gas, uden at behøve at bekymre dig om hvad pøblen synes. Det er en beslutning du har taget, det skal vi andre ikke prøve at ændre på.

Min egen personlige holdning er, at der ikke er forskel på hvilken form for utroskab det drejer sig om. Om det er hende den søde til julefrokosten, sekretæren, glædespigen eller dominaen som giver dig en røvfuld, eller om årsagen er en kone der ikke kan, så er det utroskab, når det ikke er noget som er givet grønt lys til fra ens partner.
Den er ikke længere i mine øjne, og jeg kan godt være lidt firkantet - jeg kan godt lide kasser 

Hvis jeg havde været i dine sko (og det er pisse nemt at være udenfor den reele situation) så havde jeg taget snakken med min kone. Fortalt hende, at jeg har et behov som hun ikke kan hjælpe med, af den ene eller anden årsag. Og at jeg gerne ville have hendes hjælp til at få styr på det behov. På den måde inddrager jeg hende i beslutningen om, hvordan vi i fællesskab kan få løst det behov jeg har. 
Sætter hun hælene i, for at hjælpe med at løse det problem, så måtte jeg tage konsekvensen, som kunne være flere muligheder. Gøre det alligevel, hvilket jo ér utroskab. Acceptere hendes valg og leve videre i cølibat, fordi jeg elsker hende og ikke vil undvære hende. Lade mig skille og smide mange års ægteskab i skraldespanden… for sex. Eller noget helt fjerde - femte - tiende.
Giver hun grønt lys til at jeg kan besøge en glædespige hver 14. dag, så er det pludselig ikke utroskab, så er det pludselig helt ok, så er min samvittighed helt ren. Og det kan jeg bedst lide!

Der er valg og der er konsekvenser. Du skal leve med dem alle.

Ja, du er firkantet. Har du læst den tråd jeg linkede til?
ja, jeg kan få ren samvittighed, men måske på min kones bekostning. Sansynligheden for at hun får det værre fordi hun “er skyld i” alle de afsagn også jeg må leve med. Ingen sex er ikke det værste. Ingen middage med venner, ingen koncerter, ingen gå i byen, ingen gæster osv. Det der er forskelligt er at “ingen sex” behøver jeg jo ikke at leve med, selvom vi forbliver et par. Alle de andre ting ville kræve at vi ikkevar et par og jeg fandt en anden partner. Det gør jeg ikke.

Redigeret 8. April af Slowman

[Larschristian 649]

Spectrum skrev, for 1 minut siden:

Det er ikke til at holde ud at læse om din evige moralprædiken, hver gang dette emne kommer op.

Som udgangspunkt er utroskab ikke i orden, men livet kan tage en drejning, hvor man må gøre op med sine principper, hvis ikke man vil leve i cølibat. Bum basta.

Så spring over det er dg frit for. 
men hvor hvad debatten hvis alle bare er medløber og giver hinanden ret. 

Så kunne i sidde råbe i munden på hinanden hvor enige i er. 

[Slowman 310]

Larschristian skrev, for 9 minutter siden:

Det er ikke fordi jeg ikke kan følge dig. 
for det kan jeg bestemt godt. 
 

jeg vil bare gerne vide hvornår og hvor går grænsen så. 

er det kun når konen er alvorlig syg det er ok at gøre det uden hendes viden  

eller er der andre ting der gør at det er bedst hun ikke ved det  

 

Jeg er generelt også lidt af en moralist. Synes man skal opføre sig ordentligt, hvilket også betyder at man ikke læsser egne problemer over på “uskyldige”. 
Jeg kan ikke svare på hvor grænsen går. Det må vurderes i hver enkelt sag for det afhænger også af hvordan de implicerede er skruet sammen i hoveder og mange andre ting. 

[Den_glade_amatør 3860]

Slowman skrev, for 16 minutter siden:

jeg tænker at det vil være at læsse mine problemer over på hende og i værste fald bringe hende i en helt umulig situation, hvis jeg tog snakken

Jeg kan godt følge dig.

Slowman skrev, for 20 minutter siden:

Det er fandme svært at skelne mellen egoisme og hensyn her. 

Ja og nej. Eller måske rettere både og. Du træffer en egoistisk beslutning, men dine overvejelser rummer også hensyn.

[Møffe 1953]

Slowman skrev, for 3 minutter siden:

Det vej jeg ikke og som du sikkert også fornemmer er jeg selv i tvivl - også i mit tilfælde. Tråden jeg linkede til er jo godt en uge gammel.

Fra Torsdag til Lørdag efter det, var jeg sammen med 3 af mine gamle venner helt tilbage fra konfirmationsalderen og de er derfor også min kones venner. Mange fester, mange ferier, mange debatter og 2 af dem gik i klasse med min kone, hvad jeg ikke gjorde. Den enes kone var der også (noget af tiden) og jeg tog debatten op med dem. Alle var enige i at min kone havde det bedst med ikke at vide noget, så jeg tænker at det vil være at læsse mine problemer over på hende og i værste fald bringe hende i en helt umulig situation, hvis jeg tog snakken.

 

Det er fandme svært at skelne mellen egoisme og hensyn her. 

Nu ved jeg jo kva det du har skreven her, og tidligere trådesvar -at sådan et ord som ordentlighed betyder meget for dig/i din verden. Efter det du skriver nu i denne tråd -virker det som om du er meget i tvivl om det er "ordentligt" at gøre som du gør (begyndt på) -og spørg til råds/erfaringer -det er forståeligt, men i sidste ende -hvad kan du bruge alle svarene til, hvis du ikke selv inderst inde føler det er "ordentligt" -det er en processe som du er i gang med... Det er fint nok at dele dine overvejelser, og jeg forstår din situation -uden at vide, om du er i stand til, at tale med din kone om det (er hun i stand til, at forstå, hvad du siger) hvis hun ikke er -lad være. Hvis hun er og i iøvrigt taler om alt de nære ting, og det der betyder noget... -hvorfor skulle hun, så ikke vide det... Du lever kun en gang -og fordi din kone ikke er i stand til, at have sex med sin mand (af den ene eller anden årsag) selv om i er gift er i ikke hinandens ejendom! 2024. Alt kan lade sig gøre -bare man gør det ordentligt;-) Sør for det er din beslutning og du tager den udfra din mavefornemmelse -ikke udfra andres syn/erfaringer -com on du har levet et helt liv med din kone, så meget respekt må du vise hende -uanset beslutningen. 

PS. jeg var ca 1år om at fortælle min kone det, helt præsis som jeg følte, og jeg ikke kunne/ville undvære sex i mit liv;-) Har også læst om mange herinde som har det som en hemmelighed -det er ikke det rigtig for mig... Jeg har brug for at være helt ærlig overfor dem jeg holder af. Det er måske ikke dit/andres behov/mulighed men det var det for mig;-)

Held og lykke med din beslutning;-)

[Vimmel 126]

Slowman skrev, for 2 minutter siden:

Ja, du er firkantet. Har du læst den tråd jeg linkede til?

Nej, det har jeg ikke. Det kommer ikke spørgsmålet ved. Spørgsmålet gik ud på, om utroskab er ok. Og der kan jeg sagtens give min mening til kende, uden at læse en tråd du allerede har debatteret. Du spørg måske igen, fordi du er i tvivl om det du gør, er det rigtige. 
Jeg synes ikke utroskab er ok, uanset årsagen.

 

Slowman skrev, for 5 minutter siden:

ja, jeg kan få r3n samvittighed, men måske på min kones bekostning. Sansynligheden for at hun får det værre fordi hun “er skyld i” alle de afsagn også jeg må leve med.

Ja, det er et valg at snakke med hende og en mulig konsekvens af hvad der måske kommer til at ske. Men du ved ikke hvad der kommer til at ske. Det kan også være hun bare går og venter på, at du tager snakken med hende om det, og er åben for dit forslag du kommer med. Hun ved jo godt at dét mangler i jeres forhold. Hun ved måske godt, at du ser en anden allerede. 
Ingen ved det, medmindre du åbner munden og snakker med hende om det. Der er en risiko for at hun bliver ked af det, sur og alt muligt andet. Men der er også en risiko for at hun er large og giver efter.
Men det ér uden tvivl en svær snak at tage. Jeg er ikke misundelig - men jeg havde ikke gjort som du gør.

Held og lykke 

[Guest Luna_xo]

Jeg tror ærligt talt mit hjerte er gået i stykker.. Engang ville jeg kategorisk have sagt at utroskab aldrig er okay.. Men jeg er ikke så sikker længere..

Der er en gråzone.. som netop det her indlæg handler om..

Jeg synes ikke utroskab der udspringer af perversion er okay.. Hvis du ikke kan "styre" dine impulser, så skal du ikke være i et monogamt forhold.. Længere er den egentlig ikke. 

Omvendt har jeg selv prøvet at være elskerinde.. og det var, hånden på hjertet, forfærdeligt..! Jeg havde selv min ryg fri, men det havde han ikke.. og jeg forelskede mig som jeg aldrig har gjort det før.. Jeg var så håbløst fortabt i den mand, og er det desværre stadigvæk, selvom vi ikke er sammen længere 

Jeg kan godt selv adskille sex og kærlighed.. så hvis min partner havde behov for noget ret specielt, fx at være sammen med andre mænd- så ville jeg være åben overfor det.. Jeg har selv en ret stor lyst til at være sammen med andre kvinder, også selvom jeg er i et forhold..

Måske jeg skal genoverveje om jeg overhovedet er monogam længere 

Jeg ved det ærligt talt ikke.. Kunne jeg leve med at elske en mand der bollede 100vis af kvinder bag min ryg?... Måske..? Hvis hans hjerte er mit?

 

[Slowman 310]

Møffe skrev, for 7 minutter siden:

Nu ved jeg jo kva det du har skreven her, og tidligere trådesvar -at sådan et ord som ordentlighed betyder meget for dig/i din verden. Efter det du skriver nu i denne tråd -virker det som om du er meget i tvivl om det er "ordentligt" at gøre som du gør (begyndt på) -og spørg til råds/erfaringer -det er forståeligt, men i sidste ende -hvad kan du bruge alle svarene til, hvis du ikke selv inderst inde føler det er "ordentligt" -det er en processe som du er i gang med... Det er fint nok at dele dine overvejelser, og jeg forstår din situation -uden at vide, om du er i stand til, at tale med din kone om det (er hun i stand til, at forstå, hvad du siger) hvis hun ikke er -lad være. Hvis hun er og i iøvrigt taler om alt de nære ting, og det der betyder noget... -hvorfor skulle hun, så ikke vide det... Du lever kun en gang -og fordi din kone ikke er i stand til, at have sex med sin mand (af den ene eller anden årsag) selv om i er gift er i ikke hinandens ejendom! 2024. Alt kan lade sig gøre -bare man gør det ordentligt;-) Sør for det er din beslutning og du tager den udfra din mavefornemmelse -ikke udfra andres syn/erfaringer -com on du har levet et helt liv med din kone, så meget respekt må du vise hende -uanset beslutningen. 

PS. jeg var ca 1år om at fortælle min kone det, helt præsis som jeg følte, og jeg ikke kunne/ville undvære sex i mit liv;-) Har også læst om mange herinde som har det som en hemmelighed -det er ikke det rigtig for mig... Jeg har brug for at være helt ærlig overfor dem jeg holder af. Det er måske ikke dit/andres behov/mulighed men det var det for mig;-)

Held og lykke med din beslutning;-)

Du er spot on, tror jeg. Jeg vil gerne gøre det der er ordentlig, jeg har bare vurderer at det er ikke at dele dette problem med min kone, men jeg har det jo ikke godt med det - og derfor nok brug for at tale om det. Jeg ved jo ikke hvordan det ville have set ud hvis jeg havde delt problemet. Måske bedre, måske værre.

men tak for dit input.

[etspil5moden 314]

Sådan som jeg ser det er at man skal gøre hvad man har samvittighed til om det så er med dårlig eller god samvittighed Vil jeg være min partner utro ? Nej aldrig ! Men jeg skal Heller ikke sidde og gøre mig til dommer overfor andre herinde.

men jeg vil dog sige hvis man nu vendte den om, hvordan ville man selv have det hvis ens kone rendte og lad os sige betalte en mand for sex i smug eller rendte og bollede med en masse mænd i smug . Som sagt jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor hvad andre gør men man skal huske og tænke over hvordan man selv vil have det hvis det var omvendt.

Redigeret 8. April af etspil5moden