cobham

Fed sex. Fed humor. Og syret musik. Den sidste (musikken) er min undskyldning for at starte endnu en tråd om Nina, selv om hun er velbeskrevet i flere andre tråde. For jeg har selv tidligere skrevet om GP’erne og deres musik (The all time top ten count down). Og Nina havde klart været på top 10-listen, havde jeg dengang oplevet det, jeg oplevede i dag. Det var således første gang med Nina, og allerede inden jeg kom ind i værelset, kørte The Doors på hendes Ipad. Ikke at jeg nødvendigvis og sådan i al bred almindelighed er særligt vild med The Doors. Men Doors fik en stor revival i min ungdom i 80’erne, og der var vitterligt en veritabel Jim Morrison-kult navnlig blandt de mere begavede piger (dvs. dem man også kunne holde ud at vågne op med dagen efter). Så der var ingen vej uden om dengang. Jeg har derfor svunget mangt en ungmø til tonerne af Light my fire. Og indrømmet: Det var og er fortsat et godt dansenummer. Og så var det sgu et af de bedre tricks, hvis man havde mødt en pige, hvor man gerne ville mere end det. Mere end danse altså. Men jeg har aldrig direkte knaldet til Light my fire. Ikke før i dag med Nina. I dag kom jeg første gang under Manzareks huggende orgelsolo. Kendere vil vide, at den ligger ikke meget mere end 5 minutter inde i nummeret. Og tro mig: Allerede dette siger overvældende meget om Ninas kvaliteter sammen med mænd som mig. Jeg skal i min voksne alder normalt bruge væsentligt længere tid også første gang. Men med Nina gik det alt som i ungdommens vår. Nina er ikke modelsmuk og gudskelov ej heller modelleret om med henblik på at være det. Hun er en sød pige med en fed humor, der er pro på den gode måde: Hun ved, hvad hun gør, og hun arbejder ikke, sådan forstår jeg det, mere eller længere end hun selv kan holde ud, eller det er sjovt for dem, hun er sammen med. Med Nina virker alting til at være ”lige over.” Og det er nu en gang det bedste, synes jeg. Nå, men tilbage til dagens oplevelser. I pausen mellem første og anden runde, som jeg, som du nok kan regne ud af det allerede beskrevne, havde mere tid til end normalt, snakkede vi selvfølgelig om musik. Nina fortalte om de største koncertoplevelser, hun havde haft: Rolling Stones (hvem ellers) og Deep Purple. Men heller ikke vedrørende sidstnævnte var det muligt at sætte Nina af. Hun var ganske klar over, at Deep Purple kom i flere udgaver, og at den, hun havde set og hørt, måtte være en variant af mark IV og ikke den legendariske mark II. Efter al snakken og før runde 2 lykkedes det mig at få Nina til at hoppe et par Doors-numre over og gå frem til Gloria. Jeg er som sagt ikke nødvendigvis den største Doors fan. Gloria er imidlertid ikke et Doors-nummer, men blot et nummer som Doors blandt mange andre har indspillet. Doors-udgaven har dog en særlig kvalitet, idet teksten helt og aldeles utilsløret kun handler om sex og begær: Now you show me your thing Wrap your legs around my neck Wrap your arms around my feet, yeah Wrap your hair around my skin I’m gonna huh, right, ok, yeah It’s getting harder, it’s getting too darn fast' It’s getting harder Come on, now, let’s get it on Too late, too late, too late Can’t stop, wow! Bang! Dèr kom jeg for anden gang. Og det er ikke pral: det var den vildeste timing. Hvilket jeg ikke undlod at bemærke over for Nina. Henkastet og cool naturligvis. Som om det var noget, jeg bare (også) kunne. Hvilket var den sorteste løgn. Det skyldtes alt sammen alene Nina og hendes formidable håndværk. Så jo – alle de andre anmeldere har ret: Nina er rock’n’roll. Nina er i den grad rock’n’roll. Huh, right, ok, yeah. Og wow! Fra Cobham

Just saying: Those eyes er tilbage. Formentlig lige så cool, pro og modelsmuk som sidst. Just saying. Cobham

Tak for alle tilbagemeldingerne. Har man set og oplevet så meget, som jeg, skal der en del til at bringe én ud af fatning. Men det skete alligevel, da jeg faldt over videoerne med Jessyca. Jeg blev ikke blot forstemt, men også og simpelt hen usikker på mit eget moralske kompas. Jeg er ganske klar over, at delingen af videoerne, som flere af jer skriver, formentlig er ulovlig allerede af den grund, at hun (også formentlig) ikke har givet samtykke. Men det kan Jessyca ikke bruge til så meget, tror jeg. Hun er jo ikke dansk og fra Østerbro og har en ressourcestærk familie i ryggen, der føler sig krænket på hendes og egne vegne og kan tage kampen med de ligeledes danske myndigheder. Men jeg forstår i øvrigt jeres svar sådan, at det ikke er mit kompas, der er ude af kurs. Det er faktisk ikke i orden. Det er ikke i orden, selv når man ser bort fra al jura, og fra hvad en ung ungarsk pige er i stand til at få igennem ved en dansk domstol for at beskytte sig selv. Så jeg har fulgt et andet af de gode råd og simpelt hen skrevet til hende. Jeg håber meget det virker. Under alle omstændigheder: tak for alle de reflekterede og eftertænksomme svar. Cobham

Søde Jessy (tidl. Jessyca) stopper angiveligt i Danmark. Og det netop i dag. Derfor vover jeg det ene øje med denne tråd. For den kan ikke gøre hende så megen skade netop nu. Det er for mit eget vedkommende mere end et år siden, jeg besøgte hende sidst. Det har forskellige grunde, men jeg har altid været glad for at være sammen med hende. Jessy er en dejlig, men i mine øjne også lidt naiv pige. Derfor blev jeg forstemt, da jeg faldt over to videoer med hende på nettet. Optagelserne er fra Danmark Jeg er opmærksom på, at Jessy - altid har vist sit ansigt på EG og - har tilbudt video ”with face” de sidste mange gange, hun har været i Danmark. Og selvfølgelig også, at vedkommende, der har lagt optagelserne op, langt fra behøver at være den samme, som har lavet dem. De kan være delt flere gange inden. Men omvendt har Jessy næppe givet samtykke til hverken deling eller offentliggørelse. Derfor mit spørgsmål: Er det ok at dele og offentliggøre videoer med GPerne? Jeg har ikke et færdigt svar eller en fiks mening selv. Jeg ved, at jeg er synder for min Skaber som alle andre. Og at enhver mening i øvrigt let kommer til at lyde som hykleri.. Jeg blev som sagt blot forstemt og ked af det, da jeg faldt over optagelserne. Forstemt på egne vegne og ked af det på Jessys. Cobham

Hej igen DF Blot for god ordens skyld: En forkert påstand bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. Men jeg synes så i øvrigt, at løsningen for dit vedkommende ligger lige for: Hold dig til dit pseudonym. Og overlad så alle de andre, der ikke lever op til det kriterium, til os andre. Cobham

Hej DF Det kan umuligt være den samme kvinde, du taler om. For dette er simpelt hen positivt forkert: Det er nemlig præcist de samme billeder, hun brugte sidste gang hun var her i 2016. Så allerede af den grund... Jeg har i øvrigt aldrig set hende bruge hverken anden tekst (inkl "Laura":-) eller andre billeder. Og så for god ordens skyld: Hvad de sidste angår (dvs. billederne). så er de af hende selv og så retvisende, som prof modelbilleder nu en gang er. Hun er meget sødere og dejligere i virkeligheden, synes jeg. Hendes alder, spørger du? Jeg vil gætte på, at hun er på samme alder som de andre superstjerner, Emilly, Grazi og Salma, fra kæmpelandet mod sydvest, dvs. i starten af 30'erne. Men skal jeg være ærlig, så kunne jeg ikke være mere ligeglad. Debora er en gudinde uden tid og alder. Cobham

Det er ret vildt. Det lyder mere usandsynligt end at vinde i Lotto. Det er nytårsgaver. Det er fryd og det er forår før tid. For ikke blot er den svært savnede Barbara mod alle(s) forventninger vendt tilbage (læs en dugfrisk og yderst dækkende anmeldelse af hende her). Men sørme: Nu er Debora her også. Og med Debora mener jeg IKKE den ene af to tvivlsomme (må man forstå på anmeldelserne) søstre, som huserer på EG for øjeblikket. Med Debora menes disse to store, afgrundsdybe brasilianske bambi-øjne, som befinder sig sådan cirka 15 centimeter over en figur, der er så frydefuldt farligt kurvet som formel 1-banen Interlagos i Sao Paulo. Debora Hun var her sidst for omkring to et halvt år siden. Hendes meget fortjente ry fra dengang beroede ikke på hendes evner til at konversere (hun talte kun portugisisk) men på topservice. Absolut og i enhver henseende topservice. Som sagt: det er ret vildt. Jeg havde for længst opgivet tanken om, at hun ville komme til Danmark igen. Men for ikke at lede nogen i fordærv og for at være helt bombe sikker (og for min egen skyld forstås) har jeg været forbi her til aften. Og derfor kan jeg med ro i sindet konstatere: 1. Jo, det er the real thing. The Debora. Der er ikke nogen eller noget andet, der har stjålet hendes profil eller annonce. 2. Og nej, hun har ikke brugt de sidste to et halvt år på at lære et andet verdenssprog end portugisisk. Men hendes udbrud og smalltalk på portugisisk, som jeg desværre ikke behersker, går lige i ind i hvadsomhelst og får to et halvt år til at forsvinde som dug for solen. 3. Og ja, det kræver stadig en ægte japansk industrilift af allerhøjeste kapacitet at nå helt op på den hylde, som Deborahs service ligger på. Som sagt: Jeg havde for længst opgivet håbet. Så det er ret vildt, at hun er her igen. Men dette hører med til historien om Debora: Når hun til i sin tid forsvandt så pludseligt, skyldtes det, så vidt jeg forstod, at der var en kunde, der havde været hård ved hende og forfulgte hende (må han rådne i …) Men nu er hun her igen. Og af alle nytårsgaver... Jeg ved, at det er en kliche, for man skal naturligvis altid være en gentleman, når man er ude alt i vores ærinde. Men hvis jeg har forstået historien korrekt, er Deboras erindring om sidste gang i Danmark ikke den bedste. Der er derfor al grund i denne verden til, at I udviser ekstra omhu netop her: Så vær nu ekstra sød ved Debora. Cobham PS. Som sagt er hun en vaskeægte gammel Forum-darling. I kan læse videre om hende fx her: Debora 2016, Debora 2016 II og for nuancernes skyld også Debora 2016 III. Og fra året før Debora 2015. Og der er mere til, men det overordnede budskab er det samme.

Tak for tilliden @Miller's Crossing Appreciate Bro! Men læs. Læs for din egen skyld. Og for Barbaras. Der ligger rigtigt meget om hende. Jeg har fulgt Forum i noget, der ligner tre år nu, og meget få navne har været så hypet som netop Barbaras. Og nærmest ingen er blevet udsat for en sådan shitstorm, som hun også blev det på et tidspunkt. Den sidste var i mine øjne dybt uretfærdig og skyldtes, så vidt jeg kunne se, ene og alene, at hun ikke evnede at svare på alle henvendelser, mens trykket var størst og det gik hedest for sig. Men jeg kan have misforstået det. Måske er Barbara bare en, der deler vandene. Du må kende det selv. Dit pseudonym refererer (går jeg ud fra) til, hvad der for mig er en af de fedeste filmoplevelser, jeg har haft. Ever. Jeg har virkeligt svært ved at forstå, at ikke alle andre beundrer den film. Men jeg må bare konstatere, at det gør ikke alle. Sådan er det muligvis også med Barbara. Nogle forguder hende, andre ikke. Men samtidig kan jeg konstatere, at jeg ikke er alene. Hverken med filmen (heldigvis:-). Eller Barbara. Barbara er således, det vil du kunne se, velanmeldt af nogle af de tungeste drenge i klassen (ingen nævnt, ingen glemt, men alle erindret med tak). Barbara er ingen Mia. Men hvem er det? Men hun er supersød og en køn pige til den spinkle side. Og hun har givet mig og mange andre nogle af de fineste oplevelser, der har kunnet opdrives i København i de seneste år. Eneste eftertanke for mit vedkommende: Jeg havde vitterligt ikke regnet med at se hende i DK igen. Jeg ved ikke, hvorfor hun alligevel er her, eller i hvilken forfatning Men jeg vil snarest forbi. Fordi jeg gerne vil høre hvorfor. Og fordi det er Barbara. Cobham

Ligner dette ikke - eller tager jeg fejl? Barbara Troede ellers:

Vil blot gøre opmærksom på, at de ypperste blandt alle yppige, de to sjældne engle af den allerhøjeste orden atter er i byen på samme tid. For foruden Mia har Vicky nu også foldet sine vinger ind og er landet i vores verden. Denne underdejlige stjernekonstellation varer kun ved til den 29., men tydeligere tegn på, at mørke og øde er forbi, gives ikke. Vederkvægende lys og forår er på vej. Cobham

@underdog40 Nemligst! Alt så sandt og så smukt, som det i sin tid blev skrevet. Og mange tak for de pæne ord også i denne sammenhæng @Miller's Crossing Men jeg håber ikke, jeg fik skrevet noget, der afskrækkede dig omkring Dasha. Det var ikke meningen. Dasha har rigtignok en overvældende figur. Sidste gang jeg besøgte hende var lidt sent, så jeg har nok været den sidste. Hun tog i alle tilfælde, hvad der formentlig var tænkt som hendes hverdagstøj på efter vores time: Lange lyseblå jeans og en flatterende Nørregaard-agtig t-shirt (Nørregaard t-shirten blev som bekendt opfundet før moden gik amok og modellerne forvandlet fra kvinder til udhulede gespenster). Under alle omstændigheder: Resultatet var i Dashas tilfælde aldeles overvældende. Jeg ville have været i akut fare for hold i nakken, hvis jeg havde passeret hende på gaden. Nu stod jeg så i stedet direkte over for hende og prøvede at beklæde min egen snart halvtredsårige af tiden tegnede torso uden at fjumre alt for meget i det af ren befippelse. Samtidig med at jeg forsøgte at konversere belevent som det naturligste af verden. Og det lykkedes faktisk! Men først og fremmest fordi Dasha er det søde, behagelige og imødekommende væsen, hun er. Så er du høj eller lav, ung eller gammel - jeg tror ikke, at det er afgørende. Hvis man blot ønsker sig en dejlig oplevelse med en rigtig sød pige, så kan jeg ikke forestille mig, at man for alvor kan gå galt i byen med Dasha. Cobham

Kære @HansenHansen Det er jeg ked af på dine vegne. Men jeg mener vitterligt ikke, at jeg har lokket dig i fordærv. Dasha er i min optik en vidunderlig pige. Og det er ikke fordi jeg har opdaget hende selv. Men det at skrive en anmeldelse er vel det eneste, der er endnu sværere end at læse den. Jeg anmelder aldrig en pige så positivt som her, hvis ikke andre af de meget erfarne også har meldt sig. Og det har de med Dasha. Så jeg føler mig på ret sikker grund: Dasha er vitterligt noget specielt. Jeg har for mit eget vedkommende siddet i pole-position, siden hun kom, og det lykkedes så i eftermiddag. Det var gensynsglæde (og naturligvis enhver anden form for glæde), small-talk og super-sex og først og fremmest samvær med en klassekvinde som taget ud af min ungdoms drømme. Dasha er erfaren, men meget til GFE-siden. Er det PSE eller andre ting, du går efter, er der ikke hende. Læs alle anmeldelser med omhu og fald ikke for andres målestok. Det er dine egne drømme, der gælder. Op på hesten igen. Cobham

Jeg sværger Du kan padle til Polen eller pendle til Prag. Og du kan tilmed runde både Berlin og Hamborgs herligheder undervejs. Men af alle milde gaver, der er dit timelige liv forundt: En mere blid kvinde indlejret i en så formidabel figur finder du ikke. Amar og halshug. Underdejlige Dasha er tilbage. Cobham

Kære Brødre Denne tråd bliver flyttet lige om lidt, fordi nogen synes, det ikke er en anmeldelse, men en meddelelse om falsk markedsføring. Og det må så være så. Men ind til da: Jeg har været der. Jeg har faktisk været der i et ubesindigt øjeblik af egensindigt overmod. I et øjeblik mellem tre fantastiske latina-findings og en lind strøm af superoplevelser i øvrigt, hvor jeg troede jeg kunne gå på vandet. Jeg glemte blot, at alle superoplevelserne og også de tre fortryllende latinaer ene og alene skyldtes gode brødres anmeldelser og ikke egen indsats. Jeg troede i min ubesindighed, at jeg pludselig kunne på egen hånd. Så jo. Jeg har faktisk været der, selv om enhver med fornuften i behold kunne sige sig selv, at hun måtte være fake: https://www.escortguide.dk/P/ny-adriana-laekker-latina-24h-44947.html Og det var hun. Det var fake i ubehageligt omfang. Men jeg var der. Fordi jeg var overmodig, og fordi jeg glemte, at jeg skyldte og fortsat skylder Forum mine største oplevelser. Jeg sværgede dengang for et halvt års tid siden, at hvis annoncen nogensinde kom op igen, ville jeg bekende min brøde. Nu er den her. Så in confesso og med den største af beklagelser: Det skal ikke ske igen. Cobham

@Bebop Er i forvejen stor fan af din bullshit-detector (sitets absolut bedste) og din insisteren på, at vores anmeldelser og indlæg i øvrigt skal være præcise og fri for tåbelige og forstyrrende fejl. Men af alle dine indlæg er dette måske alligevel det mest oplysende. Og nyttige. Håber din imponerende research giver resultat. Cobham

Højstærede brødre @frenchlover1 og @underdog40 Det bærer mod nytår, men ingen skæmt, når det gælder så vigtige emner. Og fordi det er vigtigt, og fordi det er jer, har jeg stjålet et minut af nytårsaftenen til dette indlæg. Besøgte nemlig "Lisa is back" i eftermiddags. Og den er god nok. Those eyes. Det er hende. Hun er tilbage. Cool, pro og modelsmuk. Og også modelhøj og -spinkel. Those eyes er her til 9. januar. Godt nytår og med tak for det forgangne til jer begge. Yours Cobham

Det har været de fineste juleengle i staden nærmest til lige før nu. Men nu er det for alvor jul. Så de fleste af de fineste har forladt landet. Og det er ok. Det er bestemt ok. Men af samme grund er der, sagt i al respekt, måske også lidt tomgang i Forum. Så jeg tillader mig en opsamlingsplade om GP’erne og deres musik. Det er således min erfaring, at GP’ere er, som folk er flest: Musikken fortæller oftest mere end mange ord om dem. Listen er altså ikke udtryk for min vurdering af GP’erne som sådan, skønt mange af mine favoritter er iblandt. Listen refererer til de dejligste, mærkligste og mest overraskende oplevelser i selskab med GP’erne såvel som deres musik. Men nu ikke mere snak, for her kommer den: The all time GP-music top ten count down Nr. 10 Susy Super-smækre Susy spiller som regel tæskehøj techno. Forespurgt herom oplyste hun på et tidspunkt, at det var techno af ungarsk herkomst!. Techno er ganske vist ikke lige min kop te. Men sådan er Suzy. Hun er en party girl, og man tilgiver hende alt, når hun danser nøgen rundt på sengen, mens man selv prøver at få vejret efter første runde. Denne ungarske ungpige-orkan er som så mange andre af de store navne ikke i landet lige nu, så derfor ingen links. Nr. 9 Graziela Graziela, den brasilianske gratie fra Barcelona, har altid den nigeriansk fødte sangerinde Sade kørende i baggrunden. Her er jeg musikmæssigt mere på hjemmebane. Sade var indbegrebet af de cool’e 80’ere, der udgjorde rammen om min ungdom. De første gange sammen med Graziela kunne jeg dog ikke få den ret kølige Sade til at stemme med det vidunderligt varme væsen, jeg var sammen med. Og dog - skønheden var genkendelig. Begge er graciøse som g-nøgler. Begge er sansebedøvende smukke som tonepauserne på Kind of blue. Og i dag, mange Graziela-besøg senere, er hun og Sade naturligvis for længst gledet sammen i min bevidsthed i en kosmisk nigeriansk-brasiliansk harmoni. Nr. 8 Ivon Ellers yderst indtagende Ivon spillede et eller andet sensual jazz-agtigt easy listening saxofon-sample, første gang jeg besøgte hende. På et tidspunkt fortalte hun imidlertid, at hun kom fra Den Dominikanske Republik. Og det er så alt sammen meget godt, for hvem ville ikke gerne kunne skrive Caribien med passatvinds-plejede hvide sandstrande på visitkortet frem for favelaen i Bogota. Men faktisk var det ikke for at prøve hende. Jeg øjnede blot en chance for at få opgraderet musikken. Ikke desto mindre: hun var totalt blank på Michel Camilo – som bekendt klavervirtuos og i særklasse Den Dominikanske Republiks største navn og eksportvare. Jeg skal tilføje, at jeg her – adskillige Ivon-besøg senere – fortsat ikke ved, hvor Ivon i virkeligheden kommer fra. Men hun har i min bog intet at skjule eller skamme sig over. Hun er en yderst smuk kvinde med et smil, der smelter isbjerge og service fra allerøverste hylde. Nr. 7. Alicia Den små Alicia hævdede også, at hun kom fra Den Dominikanske Republik. Det skete i pausen mellem første og anden runde. Alicia bestod imidlertid Camilo-testen. Hun havde ellers spillet Eros-etellerandet italiensk ind til da, men nu kom der andre boller på suppen. Alicia er petit, men har alligevel usædvanligt feminine former. Jeg har aldrig set (endsige mærket) en så snæver talje på en kvinde IRL. Den kombineres så med ganske vist hjulpne, men dejlige bryster og en bagdel, der syder af opfordring til syndighed. Og det blev der så i runde to: Syndet - syndet svedigt til tonerne af Camilos sydende caribiske calypso-salsa. Nr. 6. Salma Første gang, jeg mødte Salma, spillede hun Stravinskij! Og det er ikke løgn (det var et stykke inde i Sacre, der som bekendt handler om…). Jeg var blæst omkuld af en totaloplevelse for alle sanser. Næste gang spurgte jeg hende, om hun var "fond of classical music." "Not in particular", svarede hun og satte Barry Manilow på. Det er Salma i en nøddeskal: Ikke til fals for smiger eller noget andet, men cool og helt sin egen. Nr. 5. Cassia Cassia er nyeste skud på the top ten count down. Cassia spillede samme slags musik som Ivon, dvs, sensuella smålummer easy listening feel good-pop whatever. Efter få minutter spurgte hun, om jeg kunne lide musikken. Ja, tja, eller noget i den retning fik jeg svaret. Hvad jeg så godt kunne lide? Cassia er ikke blot sexet , men super-serviceminded og indlevende. Her var det dog, at al visdom, som kommer af at have begået så mange fejl i livet, som jeg har, kom mig til gode: ”What do you like?” spurgte jeg I stedet for at svare. ”Classic rock” kom det prompte fra Cassia. Fra 60’erne og 70’erne, spurgte jeg. Fra 60’erne og 70’erne, svarede Cassia. “Then play your own favorites”. Herefter gik der under 30 sekunder, før Dire Straits bankede ud af en meget lille højtaler ved siden af Cassias Iphone. Ren nostalgi og teenage-drengefantasi i sig selv. Men jeg har aldrig drømt om, at blive reddet i et vildt valkyrieridt af en russisk gudinde til tonerne af Sultans of swing - fastlåst af hendes stålblå øjne og stærke svømmeben (hun er tidligere svømmer – arret på maven stammer ikke fra et kejsersnit, men en ulykke i basinnet). Jo, Cassia er på alle måder klasse. Nr. 4. Diana Jeg var rørt til tårer, da dejlige Diana spillede en coverudgave af "Whats going on." Kom dog ned på jorden igen, da hun på mit spørgsmål om, hvorvidt hun ikke også syntes, at Marvin Gaye bare var den største, svarede, at ham kendte hun ikke. Det var blot et mix af soulmusik, hun havde fundet og syntes lød godt. Desværre ser vi som bekendt nok ikke Diana mere i DK. Hun stoppede tidligere på året. Diana var ikke intellektuel - hun læste kosmetolog eller lignende, så vidt jeg forstod. Men hun havde en intuitiv intelligens og følsomhed over for andre mennesker og deres behov (i alle tilfælde mænds) og altså også over for musik. Og formentlig over for alt andet her i livet. I alle tilfælde var hun en udelt glæde at være sammen med. På alle måder og hver gang. Jeg er ked af at sige det, men ikke desto mindre er det sandt: Fattige ere I, der ikke lyttede og fik besøgt denne underdejlige ungarererinde, mens tid var. Salige er vi andre. Nr. 3 Mia Mia bør ret beset ikke være på nogen top 10. For Mia sprænger alle skalaer og enhver liste. Kan det virkeligt være rigtigt, spørger du måske? Prøv da at tænke tilbage. Tænk tilbage. Og sæt så super- foran ethvert tillægsord i dine drengedrømmes dagbog: Super-sød, super-smuk, super-sexet, super-sofistikeret osv. Og selv da vil du ikke helt have indfanget magien ved et møde med Mia. Mia er selvfølgelig også musikalsk aldeles überlegen og sofistikeret. For et par gange siden spillede hun top-soul, mens vi… osv. ”This is good”, stønnede jeg på et tidspunkt. Hun stoppede, kiggede op og spurgte med et skælmsk blik, om jeg kendte Al Green. Det skulle jeg mene, svarede jeg og hoppede i med begge ben: ”He’s one of my all time fav..” Mia rystede kærligt på hovedet, tyssede på mig og gik så videre med den dejligste behandling, jeg kan erindre at have fået af nogen kvinde. Nej. Mia er ikke fra denne planet. Hun hævder ganske vist selv, at hun har rødder i Moldova og Italien. Men det er ikke sandt. Sandheden er, at Mia er af en anden verden. Mia er alle de drømme, du kun i din ungdoms mest letsindige øjeblikke turde drømme. Og svaret på alle de længsler, du siden har forsøgt at holde fra livet. Nr. 2 Nina Brasilianske Nina spillede Norah Jones. Fedt nok. Men jeg spurgte hende belevent, hvorfor hun dog ikke valgte nogle af hendes hjemlands store sangerinder, når det nu skulle være jazz. Hvem jeg tænkte på, spurgte hun? Ja, øh, Elis Regina og sådan nogen, svarede jeg. Nina slog en høj latter op. Såvel min alder som mit overfladiske kendskab til kvindelig brasiliansk sanselighed var afsløret Elis Regina var god nok, mente Nina, men nu skulle jeg bare læne mig tilbage. Så skulle hun nok vise mig. Og det gjorde hun. Det blev til halvanden times sex samt super-samba-copa-female-funky jazz. Nr. 1. Lilly Polske Lilly var troende katolik med kunstnerdrømme og en fortid som au pair i Oxford. Hun havde en stor enøjet elefant tatoveret på låret. Og så spillede hun altid hårdtslående reggae. Hun bekræftede, at hun kendte Jimmy Cliff og Bob Marley og andre bedagetheder, som udgør min indskrænkede horisont i så henseende. Men det var yngre og potente mandlige navne med stort rastahår, hun surfede hjemmevant rundt i. Det kunne jeg se, da hun på youtube ville vise mig, hvem jeg burde lytte til. Og for Lilly var det i øvrigt reggae med hele pakken. Jeg spurgte hende på et tidspunkt, hvad den føromtalte stor elefanttatovering på hendes lår betød. "Nothing", svarede hun, "just to much reggae and weed in Oxford." (hun havde som nævnt boet i Oxford i en længere periode). Og sidste gang hun var i DK, havde hun i øvrigt købt kondomer i de rigtige rastafarver: rød, gul og grøn. De røde smagte, fortalte hun efterfølgende, af jordbær. Hun elskede jordbær. De gule smagte af banan og de grønne af etellerandet meget syntetisk, hun ikke kunne lide, så dem brugte hun kun på kunder, hun heller ikke kunne lide. Men hun var glad for jordbær. Jeg konstaterede lettet, at hun havde brugt to røde kondomer på mig. Lilly stoppede som GPer for at forfølge sin kunstnerdrøm. Jeg håber for hende, at det lykkes, og at vi ikke ser hende igen i DK. Det håber jeg. Naturligvis. Men jeg tager mig alligevel i stjålent at kigge efter hende på EG. For for pokker da, hvor var hun en helt vildt og urimeligt sød pige. For mig det største savn blandt alle de savnede. ---- Se sådan sluttede the all time greatest hits om GP’erne og deres musik. Manglede I nogen på listen? Som sagt er pigerne og historierne valgt ud fra oplevelserne af dem sammen med deres musik. Det betyder, at mange ellers store GP’ere ikke er med. Nogen spiller bare uinteressant musik, andre spiller slet ikke. I skrivende stund kan jeg ikke huske, om eksempelvis Vicky B spiller musik. Det har ikke bundfældet sig hos mig i alle tilfælde, hvis hun gør, men det er også ligegyldigt. Man savner intet i Vickys selskab. Undtagen mere tid. Og så blev listen jo i øvrigt lidt lang. Men det mener jeg retfærdiggøres af de berørte emners store betydning. For ganske vist er det rigtigt: Vigtigt er øllet. Men allervigtigst er kvinderne og (horn-)musikken. Intet over og intet ved siden af. Bortset fra fodbold, forstås. Godt nytår Cobham

Naia Nej eller ja? Nar-hja. Nå-jah? Nej, slet ikke nej , men ja. Ganske vist er ansigtet almindeligt. Sødt men almindeligt. Ikke desto mindre skal det være et ja. Ja for pokker da. Hold da helt ferie for et ja. Et ja i forte fortissimo for en formelig fuldendt figur forsynet med de frydeligste af frydefulde feminine former og fortrin. Forførende og fortryllende i et fantasi-overtrumfende omfang. Mindblowing body! Intet mindre. Hun er alt af stort set alle prøvede kræfter velanmeldt tidligere, så hvorfor en selvstændig tråd? Fordi der er behov for at piske en stemning op. Making som noise for Naia. For af en eller anden grund fungerede det ikke optimalt for hende i Lyngby sidste gang. Hun overvejede faktisk ikke at komme igen, så vidt jeg forstod. Fordi der var for få brødre på besøg. Men nu er hun her. Og tak alle højere magter for det. Nu er hun her. Og efter en enkelt misforståelse er det på Østerbro, det sker. På den allerfedeste af alle adresser. Naia har ikke den GFE-profil, jeg sætter så stor pris på. Her er hun mere distanceret. Hun er ikke en Graziela og slet ikke en Mia eller en Vicky B. Men hun er også yngre. Og Naia er en sød pige. En sød pige med et ganske vist almindeligt ansigt, men en helt og aldeles ualmindeligt forførende og dejlig figur. Og så er der samtidig et eller andet usædvanligt fysiologisk med hende. Jeg kan fra naturens hånd og alt med min alder og erfaring normalt holde den gående/stående til et par gange på en time. Med passende pauser til small talk, massage og quick showers. Jeg er i kontrol. Eller det føler jeg og bilder mig ind, at jeg er. Men med Naia er det anderledes. Det er som ungdommens vår, thi jeg præsterer to gange på væsentligt kortere tid. Enten er der et eller andet, der passer usædvanligt godt sammen mellem Naias erogene zoner og så Cobhams ædlere dele. Eller også er Naia bare mirakuløst godt skruet sammen (også) i så henseende. Anyways og for at komme tilbage til pointen med at starte en ny tråd om Naia: Hun skulle gerne kunne se en mening ved at besøge os igen. Så jo, kære brødre. Der er ganske vist de fineste jule-engle i vor ringe stad lige nu. Og det nærmest en masse: Mia, Vicky B, Ivon, Emilly Brazil og Kristyn for blot at nævne de vigtigste. Men glem ikke dette ungarske ungpige-under. I gør jer selv og os andre en bjørnetjeneste. Just saying: Glem ikke Naia. Yours Cobham

Synger og danser og klapper i Eders småhænder, som psalmisten så rigtigt skriver. Thi dette ungarske ungpige-under er atter iblandt os: https://www.escortguide.dk/P/naia-came-back-new-place-in-soborg--37977.html Alle bekýmringer gjort forgæves: Så blev det alligevel jul. Cobham

Rolig nu, Noam. Du af alle burde vide, at sproget er spraglet og sprukket. Det bruges raffineret. Det bruges ubehjælpsomt. Udenlandsk bliver til raffineret dansk, hvis man er så priviligeret at have en kyndig filolog som hjælper. Og det bliver selvfølgelig til ubehjælpsomme brokker, hvis man for at bedrive sin business er nødt til at bruge google-translate. Men netop du af alle burde respektere mennesket bag sproget og ikke gøre nar. Ellers bærer du ikke dit navn med den ære og respekt, det tilkommer. Cobham

Det er dybt urimeligt, for jeg måler selv i underkanten af de to meter. Men ikke desto mindre får jeg klaustrofobi blot ved tanken om at være sammen med kæmpekvinder. Det er ren Freud, er jeg sikker på: Det må være noget med angsten for, at mit jeg (mit baby-/barne-/voksne-/whatever-) suges med ind, mens mine hænder forsvinder i hudfolder og hofter i metermål. Men jeg er nok i det hele taget ikke rigtigt nem. For omvendt kan kvinderne hurtigt blive for petit for mig. ¨ Også denne antipati over for små kvinder ville Freud utvivlsomt kunne få en masse ud af. Men det er slet ikke for at udfordre Freud, at jeg alligevel godt vil slå et slag for hele to piger af netop meget petit støbning. De to er Kate og Alicia. De er begge tidligere velanmeldte her i Forum. Men de har så herudover og i øvrigt intet andet til fælles, end at de når Cobham til sådan cirka albuen i dennes (altså albuens) nedslåede tilstand. Med hensyn til polske Kate, så havde den seneste Forum-anmeldelse af hende et mærkeligt forløb. Faktisk tror jeg, at den fra trådstarters side var tænkt som en advarsel, men behjertede og erfarne brødre (@lynkineseren og @godmann) kom til og reddede Kates ære. Og det er der megen god grund til. Kate har et tandsæt, der på dansk grund ville have været fast beskæftigelse for en skoletandklinik i årevis. Men hendes tænder dækkes af et usædvanligt sødt-genert smil, der må kunne få selv det mest forhærdede mandehjerte til at smelte. Cobham var i alle tilfælde solgt. Hun har en fit og tight figur - labert sol(arie)brun og lækker. Og så er hun smidig som bare pokker. Så langt som min fantasi rakte, var hun i stand til at håndtere alle stillinger i overlegent virtuos stil. Som det fremgår af den tidligere tråd om hende, er hendes blow ret usædvanligt, men bestemt ok. Samtidig, og som det også fremgår, er der nogle lidt sære ritualer omkring aftørring mv., som man skal være opmærksom på. Det er svært at gennemskue det praktiske formål. De er formentlig netop ritualer, og derfor står man sig nok bedst ved at respektere dem. Og gør man det, er Kate et godt besøg. Alicia er fra Den Dominikanske Republik. Fortalte hun. Og det lyder så alt sammen meget godt, for hvem ville ikke gerne kunne skrive passatvinds-plejede hvide sandstrande og evigt blå smuktvejrs-Caribien på visitkortet frem for favelaen i Bogota. I øvrigt indtagende Ivon (ikke i landet pt. derfor intet link) hævdede også, at hun kom fra Den Dominikanske Republik, men hun var totalt blank på Michel Camilo (som bekendt klavervirtuos og øens i særklasse største navn og eksportvare. Skal tilføje, at jeg så ikke ved, hvor Ivon i virkeligheden kommer fra, men hun har i min bog intet at skjule eller skamme sig over. Hun er en nærmest overjordisk dejlig og smuk kvinde). Men Alicia kendte klart Camilo, og ham fik vi så en god snak om. Ind imellem forstås. For der var kys og kram og kælen og kærtegn fra allerførste fløjt. Alicia er petit, men har alligevel usædvanligt feminine former. Jeg har aldrig set (endsige mærket) en så snæver talje på en kvinde IRL. Den kombineres så med ganske vist hjulpne, men dejlige bryster og en bagdel, der syder af opfordring til syndighed. Sammenfattende? Hvor er vi kvalitetsmæssigt med to så petit, men i øvrigt meget forskellige piger? I USA kaldes det Cum Laude. Det er en hædersbevisning, der kun tilkendes de bedste - normalt højst 15 til 20%. Alicia og Kate er Cum Laude. Klart Cum Laude. Naturligvis findes der endnu finere kategorier. Den næste hedder Magna Cum Laude. Den er forbeholdt de helt store stjerner: Det er sådan nogen som Graziella, Jessy og Carmen (ikke i DK pt:) På det niveau er vi ikke med Alicia og Kate. Ikke endnu. For omvendt er netop de to, så vidt jeg kan vurdere, yngre og mere uerfarne end de andre nævnte. I den absolutte top finder man så de sjædne Summa cum Laude. Summa Cum Laude er det ypperste blandt de ypperste, så her er der kun de meget få som fx Mia og Vicky. Men mindre kan også gøre det. Og her er Katy og Alicia Cum Laude. Klart Cum Laude. Med hæder og ære og hele pivtøjet. Cobham

Tak @tvr! Vedrørende tidsforbruget, du skal sætte af til at finde stedet: Jeg tror, at jeg er den københavner-jyde, der kender Amager bedst. Eller rettere - og det var nok det, der gik galt for mig i går - det bilder jeg mig ind, at jeg er. For jeg har boet på Amager. Jeg har levet der, jeg har elsket der, jeg har været lykkelig og ulykkelig forelsket. Jeg har drukket tæt og haft fortjente tømmermænd, jeg har gået og cyklet på Amager et utal af gange. Hen over fælleden før den overgrebsagtige bebyggelse kom til. Jeg har set rådyr og græssende kvæg på moseagtige enge til venstre for mig og blot behøvet at dreje mig mod højre for at se, hvad klokken var på rådhustårnet. Jeg har set det rigtige Lergravsparken før den kreative klasse kom til. Og holmbladsgadekvarteret før bysaneringen. Og jeg har fløjet fra Amager til hele verden. Så jo, jeg mener at kende Amager. Men af samme grund tjekkede jeg ikke husnumrene på den gade, som Dasha oplyste om mig om. Jeg glemte simpelt hen, at husnumre på Amager ikke nødvendigvis er orienteret mod Rådhuspladsen, men derimod mange steder styres af de gamle sogneskel. Så de høje numre vendte i dette tilfælde mod centrum og ikke væk fra. Jeg endte derfor alt for langt ude i første omgang, og jeg var allerede af den grund presset på tid, da jeg endelig fandt det rigtige husnummer. Og det var så en del af en ganske labyrintisk blokbebyggelse (Urban-agtig ville ægte amager-connaisseurs kalde den). Men som sagt: alle anstrengelser belønnes så rigeligt, når du er indendøre med Dasha. Da jeg endelig selv kom indenfor og kunne berette om alle mine trængsler, sagde det søde væsen, som kommer hele vejen fra Ungarn og aldrig har boet eller i øvrigt opholdt sig på Amager, trøstende til mig: "Jeg havde også svært ved at finde adressen, da jeg ankom." Men det korte af det lange vedrørende ekstra tid er altså: Hvis du sørger for at undgå mine fejl og ramme den rigtige ende af bemeldte ret lange gade i første hug, så tager det med den fine SMS-vejledning, som Dasha sender dig, vitterligt kun et par minutter ekstra, end du normalt ville beregne at ramme rette indgang, elevator, etage og lejlighedsdør. @The_Man: Vedrørende lejlighedens beskaffenhed har du helt sikkert ret. Den kunne være bedre, men det har for mig ikke så stor betydning, når det gælder en kvinde af Dashas kaliber. Jeg ville padle til Polen eller besøge Sibirien, hvis ærindet gjaldt et sidste møde med Dasha. Men Dasha selv var faktisk ikke rigtig glad for stedet. Hun ville gerne finde en bedre lejlighed, hvor hun selv styrede tingene, til den forhåbentlig næste gang, vi ser hende igen. Det håber jeg i den grad lykkes. Cobham PS. Tak @Vim og @Gerrard (også og blandt rigtig meget andet) for disse indlæg fra jer!

Hun er (meget godt) anmeldt adskillige gange før. Og så var hun i øvrigt den ene af de blot tre engle, jeg selv manglede på min liste for at gøre oktoberfesten fuldendt. Men nu er hun endeligt tilbage. Søde, sympatiske og dejlige Dasha med den formidable figur. Og det endda i ellers nøjsomme november. Så alt i den gode anledning tillader jeg mig at tilføje (endnu) en selvstændig tråd om hende. Hun har tidligere huseret i Herlev og også øst generøst af sine yppigheder på Østerbro. Men denne gang er det først for på Amager, det sker. I et blokbyggeri, der i alle tilfælde for mig var lettere labyrintisk at finde rundt i. Så sæt lige to minutter mere af til ankomsten end jeg gjorde, hvis du ikke er kendt på adressen. Men alle anstrengelserne belønnes, når man først er indendøre hos Dasha. Cobham måler sine knap to meter, så det kræver en pige af et vist format, hvis jeg på en og samme tid skal kunne ligge og flette både tæer og fingre og så også kysse med hende. Men det kan jeg med Dasha, for hendes figur er ikke blot lifligt skåret, men også habilt høj og langlemmet. Og Dasha gør det gerne - altså fletter fingre og tæer og kysser. Alt imens vi small talker efter at vi har (osv). Og mens jeg stjålent lykkeligt kigger ind i hendes store brune øjne og prøver at lade som om, at det her er helt normalt og hverdagsagtigt for mig. Hvilket det slet ikke er. Altså at ligge dér. At ligge der på dén måde. På den måde med Dasha med den formidable figur og det fortryllende væsen. Fuldstændig forløst. Det er slet ikke normalt. Det er the moment of Zen. Hun er her kun til på søndag, så skynd jer. Cobham

Øh - er sgu nok ikke helt med @Sylvester Du tager en tråd op fra 2017 om Lilly med et link, der af gode grunde ikke virker. Og spørger til hendes snapchat. Din mail er sendt i går kl. 14.47, så vidt jeg kan se. Da en behjertet broder så svarer dig, viser det sig, at du har besøgt Lilly "forleden" - altså før dit indlæg, må vi forstå.. Hvad er så budskabet? Hvorfor skrev du så ikke en anmeldelse med det samme? Jeg har aldrig selv besøgt den Lilly, som denne tråd handler om, men der er et hav af indlæg om hende i Forum. Og hun er i øvrigt selv nok den mest velannoncerende GPer overhovedet i DK. Antallet af annoncer på diverse sider ganget med antallet af billeder er aldeles overvældende. Jeg har som sagt aldrig besøgt Lilly i det ærinde, som man nu en gang besøger en GPer i, men har alligevel tilfældigvis hilst på hende. Mit formål på stedet var, som man siger, i anden anledning. Eller rettere: I en andens anledning. Men Lilly er belyst som meget få andre i Forum og hendes eget oplysnings-niveau som GP'er er i øvrigt second to non i DK. Så jeg forstår simpelt hen ikke, at du kan blive skuffet. Læs i Forum. Og du skal blive oplyst. Og skriv så selv nogle fede anmeldelser for at gøre os andre oplyste. Det er det, der holder Forum i live. Cobham

Naia. Nej-ja? Narhja. Nåjah? Nej. Bestemt ikke nej. Men tværtimod og i enhver henseende: Wauw og ja. Ja da. Ja, for syv Søren. Er du vimmer? Thi alt om Naia er så rigtigt, som det står skrevet. For selv om intet i denne verden er perfekt, er Naias figur godt nok itsy bitsy teenie weenie yellow polka-dot bikini. Og hendes blow? Huttelihut! Nej faktisk: Hutteli-megahut. Og alligevel tror jeg, at jeg samtidig også forstår Sweex kommentar. Det var det første besøg hos Naia for mit vedkommende (my bad). Jeg havde læst gode brødres anmeldelser også ved tidligere besøg. Men Lyngby er bare lorte-langt væk i min hverdag (også my bad). Så jeg fik først kastet slæberne ind hos Naia i dag, hvor hun skrev Last days. Skæbnen ville i øvrigt, at jeg blev Naias sidste gæst. Overhovedet. Hun pakkede kufferten umiddelbart efter og drager her til aften mod sit hjemlands smukke hovedstad. Jeg tog som vanligt en time og fik en god snak med hende. Ind imellem forstås. Og her er det så, at jeg tror, at jeg alligevel godt forstår @Sweex kommentar. Naia var nemlig rigtigt sød (også) at tale med, men virkede relativt ung og ret mekanisk. Som allerede fortalt: Skæbnen ville, at jeg i aften blev Naias sidste gæst. Der var dødt i København lige nu, fortalte hun. Derfor rykkede hun hjemrejsen frem. Hun var af samme grund ikke sikker på, at hun kom tilbage. Så skæbnen ville, at jeg blev Naias sidste gæst. I denne omgang. Forhåbentligt blot i denne omgang. For forhåbentlig gør hun ikke alvor af sin trussel. Forhåbentlig vender hun tilbage. For din skyld. Og for min. Cobham