sneræven

@Cage Dét er interessant. Jeg er også agnostiker / areligiøs, men er ret interesseret i religion som fænomen. Omkring moral, så tror jeg, at moral er et grundvilkår i tilværelsen, og at den bygger på en slags 'moralsk ur-instinkt' Jeg læste et sted, en idé om, at dette instinkt - denne 'moralske kerne' - i bund og grund handler om vilkår og normer for, hvordan vi giver vores børn den bedste start. Den 'moralske kerne' i dén forstand er både meget stærk og meget kulturafhængig. Organiseret religion handler i meget høj grad om at udøve moralsk kontrol, mener jeg. I Danmark har den organiserede religion ikke særlig meget magt. Derfor mener mange - til dels også os selv - at vi ikke har særlig meget moral .... Min mening er, at det har vi ... den er bare meget mere skjult (og så har vi en større rummelighed over for den moralske gråzone) Vores 'moralske kerne' er - mener jeg - det sekulære, monogame, forelskelsesbaserede kærlighedsforhold. Det er derfor, vi farer så meget i totterne på hinanden omkring de her emner. Det er som om selve sproget gør det umuligt at forholde sig kritisk til 'den moralske kerne' ... Ordet 'kærlighed' har nogenlunde samme kraft i Danmark, som ordet 'Gud Skaberen' har i bibelbæltet i USA ... Vores held er, at vi i Danmark generelt er relativt tilbagelænede omkring mennesker, der er lidt på tværs i forhold til 'den moralske kerne'. Vi har en rodfæstet liberal tradition ... (og her tænker jeg ikke på 'liberalisme' i politisk forstand - det er noget andet ... )

Jeg tænker meget over, hvad pokker det er der sker hér .. osse fordi jeg, som nævnt, ustandselig løber ind i den - især omkring emnerne, kærlighed og religion. Jeg er heller ikke dybr uenig med @Cage Et godt og tæt kærlighedsforhold er så afgjort en god ting .. ikke mindst af hensyn til eventuelle børn. Det giver også en særlig inderlighed, det kan jeg sagtens følge ... Dét der thrigger mig, er, stærke signaler om "moralsk overlegenhed" - der så at sige kommer 'ud mellem sidebenene' ... Af forskellige grunde tror jeg, at vi, der ser lidt anderledes på det følelsesmæssige landkort, må leve med det ... Prøve at forklare os, så godt vi kan, og undgå at ryge ud i skænderier ... Ellers ender vi som en hund, der slås med et pindsvin ... Dét billede har jeg tit set for mig, når jeg ryger i clinch med en stærkt religiøs ... Dét gør jeg aldrig mere, det har jeg mit helbred for kært til ... Det er også ret ukonstruktivt, og ingen af parterne slipper særlig godt fra det ... Hverken hunden eller pindsvinet

Haha, herligt udtryk ... ... og der er ikke langt fra "Pussy on a Pedestal" til "I have the Pussy - I Make the Rules" ... Sidstnævnte er jeg så i dén grad blevet ramt i nakken af, direkte og indirekte .. osse så det gør noget ... Så man kan roligt tale om et ambivalent forhold til det modsatte køn ... Jeg tror faktisk, det er heldigt for mig, at jeg har meget kontakt med kvinder i det daglige .. Det afdramatiserer de dér yderpoler meget, synes jeg ...

@Aros, @AalborgLook, @Cage, @Rejsenetvaerk Uha, det er en følsom diskussion. - dén med sex. følelser og kærlighed. Jeg føler mig også provokeret af Cage. Jeg har jævnligt haft den med et nærtstående familiemedlem, og det er noget nær det eneste vi kan komme op at skændes om. Det, der sker, oplever jeg, er at der sættes lighedstegn mellem "Følelser" og "Kærlighed" - især når det handler om sex. Så konklusionen er lidt i retning af, "Nå, OK, du kan ha' sex uden kærlighed - så er du altså sådan een der gerne boller til højre og venstre (underforstået: og er ret ligeglad med pigerne). Det er helt umuligt at bryde dén mur, lige meget hvad man siger, er svaret det samme - blot med lidt andre ord .. Det svarer fuldstændig til at diskutere religion med en stærk troende kristen ... (det har jeg også prøvet nogle gange på nettet, og det stort set det eneste der kan gøre mig så rasende at jeg helt bogstaveligt er bange for at få et slagtilfælde) Jeg oplever det - også hér - som et retorisk trick, der benyttes - hér, at sætte lighedstegn mellem 'kærlighed' og 'følelser' lige i situationen ... Nu er det sådan, at både kærlighed og parforhold reelt er 'out of the question' for mit vedkommende, på grund af nogle komplikationer i mit liv, der udspringer fra mit ene, katastrofale parforhold. For mig, ville et kærlighedsforhold helt enkelt skabe voldsomt mange flere problemer, end det løser. Men at jeg ikke har (parforholds)kærlighed, betyder da ikke at jeg er uden følelser, eller en kold skid ... Følelserne er bare delt på flere - forskellige følelser for forskellige mennesker mennesker. Så vidt, så godt .. så længe det handler om venskaber, så kan det nogenlunde tolereres ... Men uanset at vi ikke har parforholdskærlighed, så har vi jo altså stadig en seksualitet .. Og hvordan forholder vi os til dén .. ? Jeg har ikke de vises sten .. det er dæl'me et vanskeligt terræn at navigere rundt i, sku' jeg hilse og sige ... Jeg oplever da venskabelige føleser og ømhed for de gp'er, jeg har besøgt ... At jeg så tænker det ikke er den optimale løsning - bl. a. på grund af hensynet til pigerne - det er en lidt anden historie ... Men det ændrer ikke ved, at jeg har haft sympati for alle pigerne - måske med undtagelse af en enkelt - og et par af pigerne har virkelig sat sig spor ... Ganske, som med de mennesker man i øvrigt møder i sin dagligdag og har alle mulige niveauer af følelser for og relationer til .. At 'holde af', 'være fascineret af' eller at 'være venner med' betyder altså ikke nødvendigvis, at man vil dele bord og seng, selv om der er sex eller erotisk tiltrækning involveret ...

Som sagt, det KAN være let autisme, der er skyld i det - det er det måske ved mig .. Forelskelse er en meget intens synkronisering mellem to mennesker - på alle planer, både det bevidste og det underbevidste .. Har man autistiske træk ('Asperger') er der kludder i den underbevidste kommunikation .. og så kan man ikke ramme det 'flow' en forelskelse er ... Der er ridser i kommunikationen, og så springer gnisten ikke ... Men man kan sagtens være seksuelt tiltrukket, det er noget meget mere fysisk og sanseligt ... Jeg er også faldet over en helt anden forklaring, der kunne passe meget godt på mig. Det har noget at gøre med, at genskabe symbiosen med moderen, den lykkelige 'paradistilstand' i de tidligste år. Men min mor var en fjern, lidt kølig person. Det var meget mere min far, der var den følsomme og kærlige ... Det passer faktisk meget med, at jeg, modsat vist mange andre mænd, aldrig har været særlig tiltrukket af det 'moderlige' i en kvinde ..

Det er ikke forelskelsen jeg savner - det er erotikken, og så dét at 'gå på opdagelse' i en kvinde .. (nåja OK, det sidste har jeg en del af, jeg har en veninde - en tidligere, uigengældt erotisk passion - som jeg oplever mig ret tæt på) Ja, kærlighed kan sagtens opstå uden forelskelse .. en hel del af de gamle, fornufts- eller praktisk arrangerede ægteskaber, var meget stærke ... det er især sammenhold i hårde tider, der skaber stærk kærlighed, tror jeg ... Det er overgangen fra forelskelse til den mere 'modne' kærlighed, mange par knækker nakken på i dag, tror jeg ... De to ting er på mange måder hinandens modsætning ...

Forelskelse er faktisk en ret veldifineret og mere eller mindre fysisk målbart fænomen, har jeg indtryk af. Man véd ret præcist HVAD det er. Men der er utrolig mange forskellige teorier om HVORFOR det opstår. Det er noget, forelskelse og erotisk tiltrækning har til fælles. Begge dele kan opstå fuldstændig ud af den blå luft og stik imod al sund fornuft og logik. Og for at forvirre begreberne totalt, medfører forelskelse meget ofte (men ikke altid) stærk erotisk tiltrækning. Det modsatte er derimod langt fra altid tilfældet ...

Det er hér jeg tit oplever mig misforstået. Nej, det jeg tænker på er IKKE det praktisk arrangerede fornuftsægteskab. Jeg tænker på et forhold, hvor de to parter er stærkt erotisk tiltrukket af hinanden OG er gode venner og fungerer godt sammen .. men IKKE er forelskede. Diskussioner om de emner bliver tit noget rod, oplever jeg, fordi mange blander "stærk erotisk tiltrækning", "forelskelse" og "kærlighed" sammen, som om det var eet og det samme. Men det er tre vidt forskellige ting, der sagtens kan eksistere helt 'hver for sig' .. Vi, der ikke bliver forelskede, kan så sandelig sagtens både føle stærk erotisk tiltrækning og stærk sympati for en kvinde (eller flere kvinder). Sku' jeg hilse og sige ... Men det er IKKE forelskelse .. Derfor er det altså ikke kedeligt ... Vi, der ikke kan blive forelskede, er så sandelig ikke allesammen følelseskolde teknokrater ... Selv om jeg er lidt kedelig ... Men jeg er ret ekset med kvinder ...

Jeps ... !!!! Igen noget jeg meget præcist kan genkende. Jeg har også haft det på dén måde, i hvert fald gennem hele mit voksenliv ... Og har også undret mig over, hvorfor jeg aldrig rigtig har været forelsket ... Måske en enkelt gang, da jeg var i start-tyverne, men ellers ville jeg kalde det teenage-sværmerier eller uforløste erotiske passioner ... Men dén der stormende, tindrende, altgennemtrængende forelskelse hvor man lever i en lykkerus og kun ønsker at smelte sammen til een person ... ... never!! ... Præcis den tanke om at være sammen med en kvinde, jeg er erotisk tiltrukket af, og gode venner med, men ikke forelsket i, tiltaler også mig ... Men du har helt ret, dén køber de fleste danske kvinder ikke ... Kun måske de helt lidenskabsløse fornuftsmennesker, der også har afskrevet sex ... En brist .. ?? Jeg véd ikke rigtig ... Når jeg ser, hvor meget ravage forelskelser laver for mennesker omkring mig, så er jeg nu ikke så sikker på om det er en brist ... En mand og en kvinde, der ikke er forelskede, kan meget bedre rumme hinandens forskelligheder, og har meget større råderum, er min fornemmelse ... Forelskelse er, udefra set, på een eller anden måde underlig uhensigtsmæssig, især i forhold til at stifte familie ... Men hvorfor er vi nogen der aldrig forelsker os .. ? For mig, kan det have at gøre med noget lettere autistisk .. Det kan også være de autistiske træk, der gør, at jeg ikke kan finde ud af selve 'spillet' i at lægge an på en kvinde ...

Hmm, sidder og funderer lidt, igen ... (skal nok fatte mig lidt mere i korthed ... ) For os, der er kronisk kæresteløse ... .. handler det bl. a. om, at vi har sat kvinder - og især tiltrækkende kvinder - op på en tårnhøj pedistal ... halvt feer, halvt guddomme .. ?? Og at vi derfor ikke vover at lægge an på dem .. ?? Jeg véd at jeg som ung havde det sådan .. og også senere, som voksen single ... Og så ér vi jo landet i en ond cirkel ... Hvis vores logik er, at når en kvinde er tiltrækkende,vil vi under ingen omstændigheder lægge an på dem ... Og hvis en kvinde ikke tiltrækker os, hvorfor skulle vi så ... Altså, så har vi jo sådan set sat os selv skakmat ... Gad vide om det kun er mig ... !? Jeg synes, GP'er er gode til at afdramatisere smukke, tiltrækkende kvinder. De ser lynende godt ud, men de fleste er helt nede på jorden, rigtig søde, faktisk - er min oplevelse, indtil videre ..

Jeg er sådan set på linie med mange af @Tywin Lannister's betænkeligheder. Og så er der også i høj grad det med, hensynet til pigerne ... Dét, jeg egentlig er på udkig efter, er een eller anden 'bærbar' løsning for os, der er 'kronisk kæresteløse' (og måske også for mænd, der lever i et erotisk dødt parforhold, og har det svært med det)... Og her er jeg enig med @Rejsenetvaerk, det handler om (grundlæggende) behov, der ikke bliver dækket. Jeg er derimod ikke så sikker på, at det er sex, der er det primære. Det er også, i høj grad, noget med kropskontakt og det, nogle kalder 'hudsult'. Det er bare en kæmpe udfordring for nogle at os mænd, fordi erotikken er så tæt inde over, derfor er det svært at finde en balance, i forhold til det modsatte køn, på dét punkt ... Så sex / erotik er 'en del af pakken' ... Jeg har prøvet mig frem i grænsefladen, kombinationer af massage og evt. 'happy ending', og gensidig berøring på forskelligt niveau. Der dukker efterhånden flere og flere muligheder af dén art op, helt (eller delvis) uden for 'branchen'. Tantra-massører; sensuel eller almindelig kropsmassage med 'Happy Ending'; og det seneste, 'Kramme-salon'er" der også fokuserer på de erotiske energier ... Jeg har prøvet et par varianter af kropsmassage med 'Happy Ending', med lidt gensidig berøring, og det har faktisk været gode oplevelser. Det opleves også mere OK i forhold til kvinden ... osse De kombinationer kunne måske være en god løsning, for nogle af os 'kæresteløse' mænd ... Jeg har så også besøgt et par gp'ere, for at prøve en kombination med massage og lidt mere 'frit spil' omkring gensidig berøring ... Men dét er åbenbart ikke nogen god idé ... Begge de to gange, jeg har prøvet at foreslå dét, er jeg blevet lagt godt og grundigt ned ... ... det kan vanskeligt udtrykkes anderledes ... Den seneste var hér først på sommeren ... Dén lille bandit af en gp brugte et ualmindeligt gement salgs-trick, da vi mødtes ... (.. og nej, det var hverken et dybt tungekys eller et frontalangreb på 'banditten', men noget langt mere subtilt ... ) Indrømmet, det virkede, det slog fuldstændig benene væk under mig ... De aftalte 20 minutters blid kropsmassage gik super fint ... ... men bagefter véd jeg faktisk ikke helt hvad der skete ... Hormonerne tog helt og holdent over, og hovedet blev mere eller mindre lagt på en hylde ... ... men jeg tror nok det var noget med en hel del mere end bare lidt gensidig berøring ... Det er anden gang, jeg har fundet mig selv ude på gaden bagefter, med dén der "Hvad f***** skete der egentlig lige" oplevelse ... Jeg var faktisk lidt bekymret, tænkte at jeg måske var gået over stregen på een eller anden led ... Så jeg mail'ede til hende (HURRA for dén mulighed) Hun mail'ede tilbage, meget venligt, og skrev at det slet ikke havde været noget problem, og at jeg gerne måtte komme igen ... Og når de kære gp'ere opfører sig sådan, er det altså lidt en udfordring at bruge dem til at finde en mere moderat løsning for os 'kronisk kæresteløse' ... .. jojo, de er dygtige sælgere, men jeg kunne da forestille mig mere ubehagelige måder at blive snydt på ...

Se, dét her er rigtig interessant ... Jeg er een af dem der står i en lignende situation .. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med 'det med piger', da jeg var ung, men var faktisk lidt på vej ... Så bandt jeg mig til et forhold der bare var det helt, helt forkerte ... Blev skilt efter 16 år, da var jeg 35 ... Siden da har jeg ikke haft noget, der bare ligner et forhold. Et par enkelte one-night-stands, da det gik bedst, tre-fire år efter skilsmissen ... Men i begge tilfælde var det slet ikke noget at bygge på ... Ellers nul - nada - nichts ... Havde dog een jeg var brændt meget lun på, blev ret hurtig 'friend-zoned', men vi er stadig venner, og det sætter jeg stor pris på ... Modsat de øvrige, har jeg udseendet imod mig .. kom ret hurtigt til at se ældre ud, husker, da jeg var 45, var der flere der spurgte om jeg ikke var gået på efterløn ... Men alligevel .. godt job, god økonomi, lever på mange måder ret udadvendt ... .. og siden jeg var i midt-fyrrerne har der ikke været eet eneste tilløb ... Jeg har været meget mystificeret over hvordan pokker det kan være .. de allerfleste andre, også dem jeg kender, går ubesværet ud og ind af parforhold og kæresteforhold .. også selv om de - nåja, har et udseende der er nogenlunde på linie med mit ... Nu er jeg lidt excentrisk, skal siges .. det gør mig til en vanskelig match for de traditionelle Volvo-Villa-Vovhund satte modne piger. Men jeg tror, hunden ligger begravet et andet sted ... Jeg tror, det meget handler om, at de fleste kvinder har netværket i orden, og når een af dem slutter et parforhold, scanner veninderne l-i-g-e omgangskredsen og tjekker, om nogen kender nogen der kender en lækker og 'godkendt' single-fyr ... Så hvis man som single mand - jfr. @Rejsenetvaerk - lander i en vennekreds af 'ultra-enlige' ungkarle, så er chancen for at komme på tæt hold af kæresteparate jævnaldrende piger ... Jeg har også ungkarle-kammerater, og sætter stor, stor pris på dem .. men det er netop ikke typer, der 'går i byen', eller som har en omgangskreds med spændende kvinder ... Noget, der slår mig, er også, at emnet er utrolig vanskeligt at diskutere ... "Incel's" - (involuntary celebat) dvs. (mest mænd) i ufrivillig cølibat - er een af de mest uglesete og foragtede grupper i debatter om sex og parforhold .. tro mig, jeg har prøvet ... Flere har prøvet at lægge problemet frem, men diskussionen bliver altid rodet, og 'incels' bliver sablet ned af selvsikre 'normale' både mænd og kvinder, med parolen om, at 'du skal bare arbejde med dit selvværd' (og, indtil det er sket, holde dig ude af det 'pæne' debat-selskab) Psykologer og terapeuter, jeg har snakket med gennem årene, er for det meste meget forstående og velmenende, men de har svært ved at forstå situationen, de har ikke selv problemer i dén retning ... Jeg véd heller ikke rigtig hvad de skulle kunne gøre ... Jeg tror, som sagt ovenfor, at det er et 'teknisk-kulturelt' problem der er inde over ... (plus selvfølgelig nogle andre ting)

Hahaha ja, Google Translate når det er bedst ... Jeg kan simpelt hen ikke gennemskue hvad det er GT hér har fået galt i halsen ...

Jeg er faktisk ret enig, jeg oplever det samme på min vej gennem livet ... Måske snakker vi om to lidt forskellige ting ... Der er forskel på 'at flirte' og 'at lægge an på'. Min fornemmelse er, at der tit flirtes på kryds og tværs af alder. Det er udramatisk og bekræftende, når blot begge parter kender spillereglerne og lige fornemmer hvor den anden part er henne ad ... Der er mange steder en vis tryghed, fordi det er klart at det ikke behøver at føre til mere ... "I byen" er det anderledes, ku' jeg forestille mig (går ikke selv i byen, det har jeg aldrig kunnet finde ud af ... ) Her er pigerne meget mere på vagt, fordi det i høj grad handler om at score, at "lægge an på"

Jeg leder efter noget lignende, så jeg var faktisk glad for at læse dit indlæg. - Så ved jeg, jeg ikke er den eneste .. (Dog skal sex gerne være en mulighed, for mig) Jeg tror, det er en rigtig god idé at kontakte pigen først, mange af pigerne herinde har f. eks. mail-adresse på profilen .. Det er bedre end SMS, der skal lidt forklaring til ... Cuddling er meget tæt, hvis det skal være godt .. og jeg er ikke sikker på, så pokker mange af pigerne er til dét ... Der skal virkelig være personlig sympati, og pigen skal være den varme type ... Så det bedste er nok, at spørge, og så at se om kemien bærer ... Man skal nok være forberedt på nogle 'fusere' ... I øvrigt er der - eller har der været - tilløb til at oprette en "cuddling-klinik" i København .. For mig så det ud, som menneskeligt nærvær og arbejde med erotiske energier .. lidt som tantra, men i praksis jo noget helt andet ... Så der er andre, der er ude i de overvejelser ... Jeg har også tænkt på at lave en tråd i "generel debat" om cuddling ...

@Cage Jeg er blevet positivt overrasket over, at jeg kan få god kontakt over mail. Jeg forestillede mig også, at pigerne drukner i mails mv Men når jeg har sendt mails, er der kommet pænt hurtige og klare svar. Tror det handler om en god overskrift, og om at fatte sig i korthed ... Man behøver nu ikke blive en robot, fordi man er professionel ... Det véd jeg fra mit eget job ... Det handler om at finde en god balance mellem menneskeligt nærvær og professionel distance .. Og det synes jeg nogle af de piger, jeg har besøgt, er rigtig gode til ... Det minder en del om terapeuter og alternative behandlere .. Omkring panser ... Pigen, jeg omtalte ovenfor, virkede fuldstændig uden filter, så helt og holdent sig selv, og var meget åben ... En rigtig gæv pige .. Nok også derfor, så mange kom til at sætte stor pris på hende ... Og så kyssede hun, så jeg aldrig har oplevet noget lignende ... Måske hænger det lidt sammen med åbenhed og nærvær ...

@Cage Jeg har besøgt fire-fem privat-diskrete (herunder hende, jeg omtalte ovenfor) og tre klinikpiger. Ved samtlige privat-diskrete var kontakt og nærvær helt fint. Men to af klinikpigerne virkede fraværende og lidt trætte, den ene decideret irritabel - lod lidt til hun ikke brød sig om mig (men vi skiltes dog i en god ånd, skal siges) Den tredie var til gengæld en super oplevelse ... nok den vildeste indtil nu ... Men måske farvet af, at lidenskaben og hormonerne tog over hos mig i en grad jeg ikke har oplevet før ... Så hun behøvede ikke foretage sig så meget ... og jeg véd ikke hvor meget jeg egentlig 'registrerede' hende ... , tabte helt hovedet ... Det bekymrede mig faktisk lidt, og det skrev jeg i en mail til hende, men hun skrev kort, men pænt positivt tilbage, og havde intet imod en ny aftale .. Faktisk tror jeg, det er en stor fordel hvis man kan kontakte pigen først - f. eks. hvis man er 'kramme-kæle-gemyt' .. ... Og det kan man sjældent med klinikpigerne - hende jeg lige har besøgt, var en undtagelse .. ..

Jeg vil udtrykke det sådan, at jeg føler ømhed eller stærk ømhed for pigen. Og er meget nysgerrig omkring hendes person - hvad er hun for een, hvad interesserer hende osv. Begge dele gør, at man er ude i de der grænser for, hvor tæt man kan komme på. Mine ømme følelser gør, at jeg er vild med at kramme og ligge tæt, f. eks ... Og det tror jeg, en hel del piger ikke bryder sig om - det er for tæt på .. nogle bliver måske skræmte ... Og hér må jeg føle mig frem, men tror det er en god idé at melde ud på forhånd ... (Der er f. eks. også en del piger, der føler sig utilpas eller væmmes ved alle kunder - det tror jeg er en den hårde virkelighed ... ) Jeg ville kalde mig selv polyamor, tror jeg .. (snarere end promiskuøs) Som før nævnt, så oplever jeg, at mine følelser for kvinder ligger på et spektrum ... Forskellige grader af personlig sympati, ømhed, erotisk tiltrækning ... Fænomenet forelskelse er lidt et mystisk fænomen for mig ... Jeg har aldrig oplevet den dér fuldstændig altomstyrtende, eksklusive følelse ... Men hold op hvor kan jeg føle mig tiltrukket af en kvinde ...

For mit vedkommende handler det mere om venskabelige følelser. Jeg har en tendens til at kombinere venskabelige følelser og større eller mindre erotiske følelser, i forhold til kvinder. Også i den 'virkelige' verden ... Og det er altså lidt en kunst at balancere rundt i, fordi de følelser ikke er specielt monogame ... Til gengæld er jeg ikke tilbøjelig til at blive rigtig forelsket, véd ikke om jeg nogensinde har været det ... At have ømme, venskabelige følelser - også for en GP - er ikke så kompliceret, det er ikke så svært at give slip. Især når man har et OK netværk ... Men i nogle tilfælde - som med pigen jeg nævnte ovenfor - er det da ærgerligt ... Hér er game'ts spilligeregler lidt træls'e ... Men jeg kan særdeles godt forstå de er der (spillereglerne) Jeg ville gerne være venner - eller gode bekendte - med nogle piger der lever et mere erotisk udadvendt liv ... Også fordi jeg selv bokser med dét med følelser og seksualitet, jeg ville føle mig ret tryg ved sådan en veninde ..

Jep ... jeg besøgte også en pige af dét kaliber for et par år siden. Jeg nåede at besøge hende tre gange, det var lige før hun stoppede som GP. Jeg er faktisk rigtig glad for jeg nåede at lære hende at kende, hun rangerer ret højt blandt fantastiske kvinder jeg har kendt. Menneskeligt forstået, det handler ikke om 'romantiske' følelser. Og trods mit ufrivillige cølibat, har jeg kendt en hel del (fantastiske kvinder ... )

Der er i hvert fald nogen der har kaldt mig paradoksal ...

Hahahaha, dér ramte du mig lige på kornet ... Ikke fordi jeg stiller mange spørgsmål undervejs ... men dén der med at 'tænke mere end man nyder' ... Uhauhauha ... Jeg er ekspert i at tænke alting i stumper og stykker, så en god oplevelse ender med at blive en endeløs gang anstrengende hjernegymnastik ... Har lige præsteret at få hele sommerferien ødelagt af en fantastisk oplevelse ... Hvem véd, måske sku' jeg få en aftale med dig, det ka' være du ka' holde mig lidt i ørerne på dén galej ... Du lader til at være en frisk pige med både hoved, hjerte og humor på plads ... Så hvis du ellers ka' rumme mig, jeg er lidt en sløv kanut og lidt kedelig ... (det bli'r man af alt det tænkeri) ... .. Men jeg er rar, siger man ... Så måske en overvejelse værd ... ... véd ikk' om dén slags småflirt er tilladt i trådene ... Men jeg ku' ikk' nære mig, Kamillas indlæg sad lige i skabet ... (og det ku' hun jo ikke vide ... )

Hmm .. kan du evt. uddybe .. selvfølgelig kort, og uden at nævne navne osv .. ??

Hmm .. tænke-tænke ... Jeg tror egentlig, mit dilemma er: Kan man på een eller anden måde få kropskontakt - også erotik i eet eller andet omfang - og nærvær, uden at pigen foragter eller afskyr een, og uden hun tager skade på sigt? Og hvordan finder man de piger, der kan det (jeg har selv oplevet een, jeg følte mig ret sikker på, for snart et par år siden) Der er også muligheder, med tantra og massage med afslutning, og dér prøver jeg mig også frem ... Men jeg nyder utrolig meget at måtte røre, også ... (Der er faktisk kommet et nyt og meget interessant initiativ - uden for 'branchen' - men det er nok uden for trådens emne .. ) Men OK, min situation er så også speciel, i forhold til de fleste herinde .. For mig er hverken kæresteforhold eller elskerinder overhovedet en realistisk mulighed, og det er dét jeg tager udgangspunkt i. Jeg har nævnt det kort for nogle af de piger jeg har besøgt, og de har vist sig utrolig venlige og forstående omkring det .. jeg tænkte, det måske ville skræmme dem, men det har slet ikke været tilfældet ..

Uha, ja .. rigtig godt spørgsmål ... Jeg tænker rigtig meget over netop det, jeg 'hænger lidt i en gråzone' i det her univers .. Jeg er udpræget til kæle - nusse - kramme og gerne kysse. Jeg har faktisk lavet tekst til et trådoplæg - mere henvendt til pigerne - men tænkte, emnet måske var lidt for 'eksotisk' ... Så det er fint, at andre tager det op ... Så lægger jeg også min ud, lidt senere .. Jeg har det selv med at blive ret kærlig ... Og jeg har egentlig været forbavset over, at de fleste af de (ikke så mange) piger, jeg har besøgt, ikke lod til at have det svært med det ... Men jeg oplever også, at der er en grænse dér man ikke skal gå over - og hvad den præcis er, er forskellig fra pige til pige ... Det er en hårfin balancegang, og det handler om at føle sig frem ... Jeg vil sige som Holstebronx ovenfor, det er ret svært at udtrykke, at sætte ord på tanker og erfaringer ... Hvor kærlig må man være ... ?? Jeg kan generelt godt li' pigerne, og dét er i sig selv lidt af et dilemma / paradoks (måske) De fleste er faktisk hammersøde, også på det medmennsekelige plan ... Og så får man da lyst og tilbøjelighed til at blive lidt tæt ... Jeg har nok også en del fokus på emnet ('hvor tæt må man være') efter et rigtig godt besøg (sådan lidt 'hjernen-stod-af') hos en utrolig sød pige for en måneds tid siden .. Jeg vil besøge hende igen, så jeg er glad for trådens indlæg, de er gode at huske i dén forbindelse ...