Hop til indhold

Mistanke om menneskehandel i det danske købesexmarked

Featured Replies

Skrevet

Kære alle,

Mit navn er Søren Kramer. Jeg er journalist og jeg har tidligere beskæftiget mig med bordelbranchen i Danmark. Det gjorde jeg, da vi producerede dokumentaren Bordellernes bagmænd til TV 2.

Jeg har ikke sluppet det stofområde helt og jeg har også fulgt lidt med i kommunikationen herinde. Derfor dette opslag.

Jeg kan se, at der er flere af jer herinde, der af og til møder kvinder, hvor I har en mistanke om, at kvinden ikke er i landet frivilligt eller laver arbejdet frivilligt. Jeg kan også se, at I flere gange møder kvinder, der virker til at være bekymrede eller bange for eventuelle konsekvenser fra en bagmand. Jeg kan også se, at det selvfølgelig er noget, som I alle er kritiske overfor, når I oplever det.

Derfor vil jeg meget gerne høre fra de af jer, der har oplevet dette. Vil det være muligt at få konkrete adresser eller navne på kvinder, hvor I har en mistanke om, at kvinden ikke laver arbejdet frivilligt eller hvor de virker nervøse for konsekvenser fra en bagmand?

Alle henvendelser til mig bliver selvfølgelig behandlet fortroligt og anonymt. Det er blot til baggrund, så jeg har noget at undersøge nærmere.

Jeg håber, at de af jer, der har de oplevelser, vil kontakte mig.

I kan kontakte mig på denne mail: [email protected]

Mvh

Søren Kramer

Journalist

Skrevet

Jeg ville nok starte med at kontakte nogle af de meget unge piger og så først spørge dem når man står der for at besøge.. Mange af de piger styrer nemlig ikke selv deres telefoner desværre så man kan ikke bare skrive en besked.. Medmindre man gerne vil have “managerens” side af sagen☺️..

Skrevet
  • Author

Kære Jennifer,

Tak for dit svar. Hvis nogen her kender til konkrete adresser eller annoncer, der ville være værd at undersøge, så send endelig tips min vej.

Skrevet

Kære @MuldvarpenSøren2.

Mange tak for det gode initiativ og dit arbejde på området.

Det følgende er blot ment som en tanke fra sidelinjen. Jeg arbejder ikke selv med undersøgende journalistik, så tag det endelig blot som et uforpligtende indspil fra en, der følger lidt med i dynamikkerne herinde.

Det er værd at have for øje, at der i branchen desværre findes eksempler på konkurrerende aktører, bagmænd eller rivaliserende klinikker, som bevidst forsøger at undergrave hinandens forretning. Det sker ofte via falske henvendelser, opdigtede aftaler eller urigtige anmeldelser af andre kvinder. Når der åbnes for helt anonyme henvendelser, er der en risiko for, at journalister utilsigtet bliver brugt som et redskab i en intern magtkamp til at ramme konkurrenter.

En anden blind vinkel kan være den reaktion, et offentligt efterlysningsopslag som dit skaber hos kvinderne selv. Selv hvis en kvinde arbejder helt frivilligt og selvstændigt, vil opmærksomhed fra pressen eller frygten for myndighedernes søgelys ofte udløse en stærk panikreaktion.

Uden at der nødvendigvis er en direkte sammenhæng i alle tilfælde, har der kort efter dit opslag været udenlandske kvinder på Nympho, som pludselig meldte ud, at de forlader landet. Det giver i hvert fald stof til eftertanke i forhold til, hvordan signalværdien af et sådant opslag påvirker miljøet – uanset om det handler om bagmænd, der flytter rundt på folk, eller kvinder der reagerer af ren egenbeskyttelse.

Rigtig god arbejdslyst og pøj pøj med det videre projekt.

/McLovin

Skrevet

@McLovin jeg tænker da kun det er piger der har noget at frygte der bliver nervøse🤷🏼‍♀️.. Og “rivaliserende bagmænd” burde sku bare ikke foregår i Danmark punktum.. Ikke noget med “vi bør passe på de ikke driller hinanden” nej de skal slet ikke være her..

Samtidig så tror jeg sku ikke at falske negative anmeldelser er noget de som sådan anvender.. Det nok mere fake positive anmeldelser af deres egne piger de bruger.. Jeg ser sjældent negative anmeldelser og det sker endnu sjældnere hvis vi snakker piger der ellers er velanmeldte..

Jeg tror simpelthen ikke at et opslag herinde gør en forskel i forhold til at flere udenlandske kvinder pludselig rejser hjem🙃.. Så det måske en Mr pimp der bliver lidt nervøs.. Og det synes jeg personligt er virkelig fedt🤩.. Klamme mænd der tjener fedt på at unge kvinder sælger sex har intet at gøre i Danmark..

Redigeret af JenniferRomantica

Skrevet

@Møffe jeg tror ikke jeg er den ansvarlige for den der udrensningsplan🤣.. men jeg tænker jeg nok bare ville forhindre at de kunne tjene penge på det længere💁‍♀️.. Dog har jeg ikke set nogle eksempler på det skulle være danske mænd..

Tænker også @kunnskapssøker er udenlandsk siden han skriver på engelsk og ikke svensk, norsk eller dansk☺️..

Skrevet

@JenniferRomantica

Vi er 100% enige i, at bagmænd og udnyttelse burde høre helt op, og at det er fedt, hvis skruppelløse typer bliver presset.

Min pointe til Søren var skam heller ikke at beskytte bagmænd eller græde over deres vilkår. Det var ren kildekritik og metode. Selvom bagmænd som tjener penge på et andet menneske ikke bør findes, eksisterer de desværre, og netop derfor bruger de alle tænkelige midler, inklusiv at spilde journalisters tid med misinformation for at presse konkurrenter eller dække over deres egen forretning.

Ligeledes kan opmærksomheden skræmme kvinder væk, som måske blot frygter myndighederne eller eksponering, uanset om de er styret af en bagmand eller ej. Det var blot de mekanismer og blinde vinkler i kildeindsamlingen, jeg ville pege på.

Skrevet

@JenniferRomantica Det er igen en definition af begreberne -hvem "driller" hvem og hvem er det der "slet ikke skal være her" Hvis man forstiller sig det kun er folk der kommer udefra der er involveret -så er man naiv. Os dansker er ikke bedre end nogen andre (tanken)

Hvis der skulle være et eller andet mistænkeligt -de steder hvor jeg kommer -ville jeg altid anmelde det til politiet -hvis jeg mente det skulle videregives med adresse mm. Nu er det bare sådan, at jeg slet ikke kontakter/opsøger de steder, hvor der åbenlyst foregår disse ting.

Skulle det ske, at en gp/thai ser misfornøjet ud i mit selskab -spørg jeg altid indtil dem -og forsørge at opmuntre/give dem opmærksomhed -eller afbryde helt.

Det er noget jeg er fuldstændigt afklaret med, og det er bla. kva ts dokumentar på tv2 dengang;-)

Skrevet
MuldvarpenSøren2 skrev, den 12.8.2026 at 11:05:

kvinder, hvor I har en mistanke om, at kvinden ikke er i landet frivilligt eller laver arbejdet frivilligt

Hej Søren

Det er helt fint at lave endnu en dokumentar om branchens skyggesider. Det er, som du selv skriver, noget som man ikke bevidst har ønske om at støtte. Jeg har i hvert fald stadig til gode at læse en anmeldelse, hvor fyren allerede fra start vidste, at der var tale om piger, som solgte sex under decideret tvang, men var ligeglad.

Anderledes forholder det sig, når fyren er kommet hjem og skriver en anmeldelse, som indeholder noget i stil med “ved nærmere eftertanke var hun ikke ret glad, men jeg var liderlig, og hun tog jo imod pengene”. De anmeldelser kommer med jævne mellemrum, synes jeg. Jeg er samtidig overbevist om, at vi er mange, som styrer udenom netop disse piger, når vi læser sådanne anmeldelser, og ofte kan man spotte nogle af disse piger på forhånd via deres annoncer, synes jeg. Men det er jo nok det segment, du sigter efter med denne dokumentar.

At sætte fokus på branchens mest udsatte kan måske være med til at gøre, at folk tænker sig en ekstra gang om, når man beslutter sig for, hvem man gerne vil besøge. Og det er jo positivt, hvis det ender med den effekt.

Jeg kunne dog godt være lidt ærgerlig over, at den brede offentlighed så igen præsenteres for et unuanceret billede af sexindustrien, og dermed bestyrkes i deres fordomme af, at alting i relation til sexkøb kan henføres til de stakkels ulykkelige piger, som udnyttes af skruppelløse bagmænd, og at de sexkøbende mænd bare er nogen sexhungrende skiderikker, som er pisseligeglade.

Bevares, disse persontyper findes desværre også, men hvis man gider læse på EG i lidt tid, så finder man rimelig hurtigt ud af, at sexindustrien er langt mere nuanceret.

Blandt (især udenlandske) GPer finder du dem, som bevidst søger den indtjening, sexsalg i Danmark kan give dem. Også selvom de må aflevere en alt for stor andel af deres omsætning til deres “hjælper”. Deres inderste ønske er ikke at sælge sex, men det vurderes i en kortere eller længere periode som et acceptabelt alternativ og som den bedste mulighed for at tjene penge til sig selv og familien derhjemme. De kommer således ind i sexindustrien med åbne øjne og kan forhåbentlig også forlade den igen, når de ønsker det. Desværre fastholdes nogen i branchen i længere tid, end de selv ønsker. Her er der så tale om, at noget der starter baseret på frivillighed ændrer sig til tvang. Lige så modbydelig denne situation er for pigen, lige så svær kan den være at opdage for hendes besøgende. For GPen vil jo gerne give en god oplevelse, så gæsten kommer igen og lægger flere penge.

Blandt (især danske) GPer finder du også ganske mange, som sælger sex enten som levevej eller som et selvvalgt supplement til det liv, de ellers lever. En del af dem deltager også i debatterne her på EG. Deres salg af sex er ikke baseret på, at dette er sidste eller eneste mulige indtægtskilde for dem, men kan langt hen ad vejen sidestilles med en hvilken som helst anden fritidsaktivitet. Selvfølgelig med den forskel, at pigerne kan tjene pænt med penge, hvilket også er en motivation for dem. Typisk er pengene dog ikke den primære årsag for sexsalget, men den monetære del er en ikke uvæsentlig del af transaktionen.

Blandt vi sexkøbende mænd er der med garanti også mange forskellige persontyper, og det fører for vidt at beskrive dem alle i denne tråd. Dog synes jeg, at mens der i offentligheden er en tendens til at mene, at sexkøberen er en taber eller en usling, virker langt de fleste mandlige medlemmer på EG faktisk til at være nogle meget reelle fyre. Støder man af og til på et dumt svin, er det ofte en, som af en eller anden årsag ønsker at provokere os andre.

Som man kan læse i trådene, er der mange årsager til, at mænd køber sex, og flere steder har GPerne selv skrevet, at deres besøgende i overvejende grad er fornuftige mænd, formentlig med en nogenlunde velfungerende dagligdag. Med andre ord vil jeg derfor mene, at der er ret stor forskel mellem offentlighedens opfattelse af den typiske sexkøber og det, som er et mere retvisende billede af os sexkøbere, mangfoldigt som det er. Og i relation til dit ønske med dokumentaren, vil offentlighedens opfattelse nok desværre bare blive bestyrket, uagtet hvor forkert det er. Det vil jeg personligt synes er ærgerligt.

Er spændt på, hvad du i sidste ende lander på at skrue sammen, @MuldvarpenSøren2.

Skrevet
MuldvarpenSøren2 skrev, den 12.8.2026 at 14:40:

Kære Jennifer,

Tak for dit svar. Hvis nogen her kender til konkrete adresser eller annoncer, der ville være værd at undersøge, så send endelig tips min vej.

Du er dybt utroværdig du bruger citater herinde fra uden tilladelse og fra anmeldelser der intet havde med handlede piger at gøre

Vær forsigtig med de her manipulerende røvhuller

Skrevet
Dillermand Junior skrev, for 3 timer siden:

Du er dybt utroværdig du bruger citater herinde fra uden tilladelse og fra anmeldelser der intet havde med handlede piger at gøre

Vær forsigtig med de her manipulerende røvhuller

God morgen ,

Tag det nu roligt ,!!! Tjek hans E-mail , Kompagniet er et produktionsselskab i Århus, temmeligt kendt !. Og under medarbejdere på deres hjemmeside ,

dukker Søren faktisk op som jounalist. Bingo og du får ro i sjælen , med ønsket ,om en rigtig god dag

Skrevet
tronheim skrev, for 2 timer siden:

God morgen ,

Tag det nu roligt ,!!! Tjek hans E-mail , Kompagniet er et produktionsselskab i Århus, temmeligt kendt !. Og under medarbejdere på deres hjemmeside ,

dukker Søren faktisk op som jounalist. Bingo og du får ro i sjælen , med ønsket ,om en rigtig god dag

Tror Dillermand refererer til tidligere udsendelser hvor der er taget screenshots fra anmeldelser herinde😅.. Og disse anmeldelser havde måske nødvendigvis ikke noget med menneskehandel at gøre.. Jeg mener dog også kun de blev præsenteret som “lidt over grænsen at man kan lave anmeldelser på købesex som om pigerne er en varer” og ikke nødvendigvis som eksempler på piger der var handlet💁‍♀️..

Redigeret af JenniferRomantica

Skrevet
JenniferRomantica skrev, for 16 minutter siden:

Tror Dillermand refererer til tidligere udsendelser hvor der er taget screenshots fra anmeldelser herinde fra😅.. Og disse anmeldelser havde måske ikke havde noget med menneskehandel at gøre.. Jeg mener dog også kun de blev præsenteret som “lidt over grænsen at man kan lave anmeldelser på købesex som om pigerne er en varer” og ikke nødvendigvis som eksempler på piger der var handlet💁‍♀️..

Sorry , jeg misforstod

Skrevet

Man skal ikke skrive noget herinde som ikke tåler at blive citeret i presse.

Det grove og sexistiske sprog hører ikke til i forum. Det er som om nogen synes beskidt sprog hører til branchen. Det gør det kun i det omfang man aftaler dirty talk med en GP under samværet. Så er det naturligvis helt i orden.

I forum gælder samme regler som andre steder.

Skrevet
Den_glade_amatør skrev, den 14.8.2026 at 14:10:

Det er helt fint at lave endnu en dokumentar om branchens skyggesider. Det er, som du selv skriver, noget som man ikke bevidst har ønske om at støtte. Jeg har i hvert fald stadig til gode at læse en anmeldelse, hvor fyren allerede fra start vidste, at der var tale om piger, som solgte sex under decideret tvang, men var ligeglad.

Anderledes forholder det sig, når fyren er kommet hjem og skriver en anmeldelse, som indeholder noget i stil med “ved nærmere eftertanke var hun ikke ret glad, men jeg var liderlig, og hun tog jo imod pengene”. De anmeldelser kommer med jævne mellemrum, synes jeg. Jeg er samtidig overbevist om, at vi er mange, som styrer udenom netop disse piger, når vi læser sådanne anmeldelser, og ofte kan man spotte nogle af disse piger på forhånd via deres annoncer, synes jeg. Men det er jo nok det segment, du sigter efter med denne dokumentar.

Ligesom der findes skruppelløse bagmænd, der tvinger kvinder til at sælge sex mod deres vilje, så er der nok også skruppelløse mænd, der vil være ligeglad med at købe sex hos en sådan kvinde. Men jeg tænker, at det sandsynligvis er et fåtal.

Jeg tror, at nærmest os alle kun har lyst til at købe sex af en kvinde, som frivilligt tilbyder det. Som du nævner, kan der være mange årsager til, at de har valgt at sælge sex, og de kan også "frivilligt" have hjælpere, som tager en stor bid af kagen.

Og som sexkøber kan det naturligvis være meget vanskeligt for mig at vurdere ud fra en annonce, om kvinden er tvunget ud i at sælge sex under tvang. Eller om hun gør det frivilligt. Jeg har set nogle annoncer, hvor kvinden ser så trist ud, at jeg tænker, at hun må være tvunget ud i det. Men jeg tænker også: Hvis hun ser så trist ud, hvem kunne så have lyst til at mødes med hende. Men det er jo kun et ganske lille fåtal af annoncer, hvor kvinden fremstår på den måde. I langt de fleste tilfælde er det blot et attraktiv kvinde.

Så kan man først finde ud af det, når man står foran kvinde. Men hvordan vurderer man det så?

Jeg har vel efterhånden mødtes med 15-20 kvinder. Hovedparten har været udenlandske. Langt de fleste har været søde, rare og imødekommende, og man har på alle måder følt, at det var en frivillige seksuel relation, som de indgik i. Så har der været et par tilfælde, hvor jeg bestemt ikke på nogen måde følte, at kvinden var tvunget ud i det. Hun var bare rimelig uengageret, og man fik indtryk af en kvinde, der var mere fokuseret på at få fat på stakken af 100-kronesedler, som jeg kom med, frem for at give mig en god oplevelse, så jeg ville ønske at komme igen en anden gang.

Men uengagerede mennesker finder man jo alle steder. Da mine børn var små og gik i børnehave var der også en gammel pædagog, der gik på pension. Det var der vist ingen der var ked af, for hun var også alt andet end engageret i arbejdet med børnene.

Og den gamle pædagog var jo også i en udstrækning "tvunget" til at arbejde som pædagog, for hun skulle jo tjene nogle penge. Tilsvarende vil der også være nogle glædespiger, som frivilligt har valgt at sælge sex, fordi det sandsynligvis er en nem måde at tjene rigtig mange penge på i en kortere eller længere periode af deres liv. De gør det ikke, fordi de har en enorm stor sexlyst og bare har vild meget lyst til min pik. De gør det udelukkende, fordi de vil have fat i mine pengesedler.

Så som @Den_glade_amatør skriver, så er sexindustrien langt mere nuanceret. Egentlig menneskehandel finder helt sikkert sted. Men mit indtryk er også, at der altså er rigtig mange kvinder, nok de allerfleste og også de udenlandske, der på inden måde er handlet i den forstand.

Skrevet

Jeg har ændret overskiften, da "danske bordeller" leder tanken hen på de veletablerede klinikker, som jeg tror de færreste gør sig disse overvejelser i forhold til.

Skrevet
Refresh skrev, for 4 timer siden:

Jeg har ændret overskiften, da "danske bordeller" leder tanken hen på de veletablerede klinikker, som jeg tror de færreste gør sig disse overvejelser i forhold til.

Det er en rimelig indvending, for P/D- konceptet har jo vundet stærkt frem de sidste 10 år.

Skrevet

Hvis Søren har for øje at han kan risikere at være værktøj for nogen der ønsker at kaste kæp hjulet på konkurrenter så synes jeg det er et fint tiltag. Og egentlig, hvis det betyder der ender med at være en bagmand som bliver afsløret så fred være med hvem der tjener på det på den korte bane.

Problemet er jo nok at mange af de her skifter adresse relativt ofte? I hvert fald den ene gang hvor jeg har mistænkt det, så er det bare en leje de har haft i en periode mens pigen var der og før de blev smidt ud pga mistanke om den slags.

Skrevet

tronheim skrev, den 17.8.2026 at 06:17:

God morgen ,

Tag det nu roligt ,!!! Tjek hans E-mail , Kompagniet er et produktionsselskab i Århus, temmeligt kendt !. Og under medarbejdere på deres hjemmeside ,

dukker Søren faktisk op som jounalist. Bingo og du får ro i sjælen , med ønsket ,om en rigtig god dag

Det ændrer da intet på deres konkrete praksis i sidste program hvor de beskrev de handlede piger der arbejdede ufrivilligt og derefter viste anmeldelser her indefra der intet havde med de handlede piger at gøre herunder en af mine der er en dansk hobby GP der slet intet med menneskehandel eller tvang har den form forsensationslystne manipulerende journalistik kan de proppe skrot op hvor man bliver pegget.

og når det så er en BDSM aftale de fremviser uden kontekst på skærmen så fremstår det ekstra afstumpet når det kobles på billeder med handlede piger der tvinges ud i sexarbejde.

Jeg står ved min holdning de her mennesker der lavede det forrige program er dybt utroværdige for det første sluttede de før de havde afsløret en eneste bagmand og så var deres brug af Eroguide dybt manipulerende og useriøst.

Skrevet
NysgerrigNy skrev, for 9 timer siden:

Og egentlig, hvis det betyder der ender med at være en bagmand som bliver afsløret så fred være med hvem der tjener på det på den korte bane.

Det gør de næppe deres to forrige programmer sluttede med en cliffhanger om en bagmand de ville konfrontere og se nærmere på og så skete der ikke en skid

Skrevet
Refresh skrev, for 14 timer siden:

Jeg har ændret overskiften, da "danske bordeller" leder tanken hen på de veletablerede klinikker, som jeg tror de færreste gør sig disse overvejelser i forhold til.

Hvis det var den overskrift, TS ønskede, synes jeg, det er manipulerendd at ændre den.

Det bør i hvert fald som generelt princip ikke kunne ske uden accept af TS.

Skrevet
Dillermand Junior skrev, for 4 timer siden:

Det gør de næppe deres to forrige programmer sluttede med en cliffhanger om en bagmand de ville konfrontere og se nærmere på og så skete der ikke en skid

-2 af de thaisteder de viste i programmet -har ikke kørt siden, og begge havde ellers kørt i årevis...

Skrevet
køb dansk skrev, for 13 timer siden:

Hvis det var den overskrift, TS ønskede, synes jeg, det er manipulerendd at ændre den.

Det bør i hvert fald som generelt princip ikke kunne ske uden accept af TS.

Det var hele pointen med at nævne det i tråden, så TS kunne gøre indsigelse, hvis han er uenig.

Er du uenig i at det oprindelige indlæg på ingen måde er rettet imod de danske klinikker, men generelt på branchen?

Skrevet
Refresh skrev, for 47 minutter siden:

Det var hele pointen med at nævne det i tråden, så TS kunne gøre indsigelse, hvis han er uenig.

Er du uenig

OK - bare det, at hans serie jo hed "Bordellernes bagmænd". så han bruger nok ordet bordel for organiseret prostitution mere generelt.

Enig i, at de danske klinikker ikke er der, han finder bagmændene.

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.