Bananas

Hvad er det du anmelder? Din dårlige økonomi eller din nærighed?

Nej det er jeg enig i. Svensk er et letbegribeligt sprog og vi snakker desuden som vi skriver. Dansk derimod .... de danskere som forstår dansk og desuden kan skrive det rigtigt, måtte altså være temmelig begavede.

Fuck der gik mine planer i skraldespanden. Jeg havde ellers lige udprovet en ny kostyme og en idé om at overraske dig med et diskret, supermandskærligt smæk i numsen.

Jeg sagde jo det var en overdrevelse, ikke? Noget sted skal jeg jo sige min mening, og Eroguide er tilstrækkeligt anonymt for mig. Også jeg er et menneske. Der fandtes en tid når jeg kunne sidde på snescooteren udenfor den eneste pub indefor 200 km omkreds og prale med mine seksuelle bedrifter og sige mine meninger om det man ikke har lov at have meninger om mere. Men den tiden er forbi. Problemet med selfies i GP'verden er sikkert ikke stort - især ikke for mig som aldrig, som i never ever, ville finde på at sende noget som helst andet end en sms - jeg prøvede kun at gøre lidt politik af det. Min overbevisning er nemlig - og det er ikke en overdrevelse - at vi generelt er ved at blive lidt for naive og at vi alt for nemt overgiver os til big tech og big data. At vi ikke vurderer vores integritet mere. At det trækker opmærksomhed har intet at gøre med markedsføring, men alt at gøre med at denne verden altid har prægets af integritet og anonymitet. Nu er der nogle som strækker de grenserne og det i sig trækker opmærksomhed. Jeg er gammel og ude af trit med tiden, men iakttager med store øjne hvad folk er parate at gå med til for at få lidt "hemmelig" fisse der ser lokkende ud på billeder. De fleste tråde er i øvrigt genudsendelser for os som har været her siden begyndelsen.

For mig er det temmelig simpelt. Vi lever i en tid når alt flere mennesker glemmer alt om integritet, big data og sporbarhed. Det vigtigste er belønning. Nu! Umiddelbart!! Addiction. Det drejer sig ikke for mig om GP'er eller risikoen for at blive udpresset, udhængt eller noget af den kaliber. Det drejer sig om noget større: min ret at gøre det jeg vil gøre, tænke det jeg vil tænke og sige det jeg vil sige - uden at det registreres noget sted, eller udnyttes. Hvis en GP ikke er ok med det, så er hun i det forkerte erhverv. Eller så ved hun bare at der er tilstrækkeligt mange som ikke har forstand på eller interesse i hvad registrering i nogen form indebærer - eller kan indebære. Formentlig forstår hun det ikke selv. Det er ren politik og kampen er kun i begyndelsen. Den kan ikke trivialiseres. I som sender selfies er losers. I har allerede tabt, har allerede overgivet jer. I er addicted. (Måske overdrever jeg lidt, men det er i min optik essencen af det hele)

Jeg tænker at det ikke har nogen betydning hvis 100 procent af kunderne læser med her, eller hvis 10 procent gør det. Dem der ikke har problemer med at sende selfies, sender selfies uanset hvad andre siger.

Nej

Hvad ville ske hvis man en rolig aften satte sig ned med konen og forklarede følgende: "Elskede hustru, du betyder uhyre meget for mig og alle vores år sammen har været himmel, helvede og alt derimellem. Men jeg tænder ikke mere på dig. Du har valgt at blive alt for ulækker kropsligt og alt for ubehagelig i din måde at være på. Ja, det er et valg og personligt tror jeg det hænger sammen, du er ikke tilfreds med din krop, og det projicerer du på dem som elsker dig - i særdeleshed mig. Du ved at jeg gør alt for dig og hvis du endelig beslutter dig for at finde tilbage til en krop som fungerer, så går jeg ved din side og støtter dig døgnet rundt. Jeg vil gerne leve og dø med dig. Men jeg kan ikke komme hjem hver dag og være angst for hvad små uvæsentlige detaljer du skal finde på at skændes om. Jeg kan ikke gå rundt og savne at have sex med en kvinde som faktiskt også har krop og kondi nok for at orke mere end 3 minutter. Jeg ved du elsker sex - formentlig mere end mig - men du skal altså også selv gøre noget for det. Du kan ikke bare sidde der og forvente dig noget slags rettighed. Jeg gør alt for dig, men min pik kan jeg ikke kommandere desværre. I særdeleshed ikke i min alder. Du har været mig utro mange gange, den gang du var fit og lækker. Den gang var det nemt at finde kandidater. Jeg ved at du ikke havde det godt med det, men at dit bekræftelsebehov lavede ballade med dig. Du var utro på trods af at vi havde det bedste sexliv man kunne ønske; det var ikke sex du manglede, det var bekræftelse på at du var attraktiv. Hvad du også var. Det tog lidt tid, men jeg blev afklaret med det. Jeg var også attraktiv nemlig, men var ikke interesseret i andre kvinder end dig. Så det var mit valg at standse. Det var ikke en gang svært. Dit bekræftelsebehov var dit problem at håndtere, ikke mit. Idag er det ikke lige så nemt mere. Du har stadig det samme behov for bekræftelse, men hvis du skal finde en elsker, så skal det være en med en fetish for store overvægtige kvinder som ikke orker gå 100 m uden at standse og hvile, og som tænder på din nedladende og overlegne attitude. Som jeg sagde, jeg er overbevist om at det ene hænger sammen med det andet - men jeg har altså ikke den fetish. Derinde noget sted findes du stadig, dig som jeg stadig elsker. Men hvis du bare sidder på røven og venter på at jeg skal levere dine ægteskablige rettigheder, uden at du gør noget som helst for mig, så kommer jeg at finde andre. Ikke at elske, men at nyde sex med. Jeg kan ikke gøre mere nu. Enten så beslutter du dig for at gøre noget ved dig selv, og i det fald støtter jeg dig 100 procent. Eller så gider du ikke, og nogen gang kommer jeg at være dig utro. Du har et valg.

Retten til liv er en MEGET svær diskussion. Retten til at leve det liv du gerne vil står over alt andet. Men sex under menstruation er ikke til diskussion; det er simpelt hen en gang værre svineri. Den kombo er bare WOW.

Jeg havde en kæreste en gang som gerne ville se mig knalde med andre kvinder, men jeg havde set det gå gal med andre. Alt for mange sværkontrollerede følelser i spil. Jeg ville ikke lægge krop til nogens fantasi på den måden. Havde nemlig en ven som lavede en masse set-ups med sin kæreste hvor andre mænd skulle knalde hende. Nogle gange meget fantasifulde. Han prøvede også med mig, men jeg nægtede. Det korte af det lange er at han endte op på nerveklinik med en total breakdown. Sorry, det var vel ikke svar på dit spørgsmål. Hvad jeg prøver at sige måske, er at der sikkert findes par som er fuldstændigt afklarede med hvad de har igang. Men der findes også dem som ikke er.

Positivt. Men glem nu jeg sagde det. Ellers bliver du jo ikke overrasket.

Ja, nu kan du jo lade som at du intet ved. Og lad nu være med at læse anmeldelser fra stedet.

Hov hov!! Det er ikke virkelig ulækkert. Du synes at det er virkelig ulækkert. Der er en stor forskel. Jeg har aldrig oplevet det som ulækkert, og heller ikke de kvinder som jeg har sexet med under deres menstruation.

Den duer jo ikke. Hos Dao ved jo alle hvad man kan få.

Ja, i mine ører lyder det lidt mærkeligt. Hvis jeg har en god oplevelse kommer jeg gerne tilbage for mere og bedre. Men jeg tænker - og det vidner vel din efterlysning om - at du til sidst løber tør for den slags grønne steder hvor du eventuelt kan få det du håber på men ikke ved på forhånd hvis du får det. Det bliver jo også lidt kontraproduktivt for de piger som giver dig gode oplevelser, at de straffes med at du aldrig vender tilbage.

Det er hårde ord. Betyder det at hvis du har fået en sindsygt god og sexet oplevelse på et sted hvor du ikke vidste det på forhånd, så kommer du aldrig tilbage eftersom du ved hvad som vil ske?

Det der kan jeg genkende. Den dag idag kan jeg stadig føle smerte når jeg tænker på at jeg gjorde det mod et menneske jeg elskede. Og det lindrer ikke et dyt at hun havde gjort det samme mod mig. Når alt kommer til alt, så er det på nogen måde sværere at håndtere sine egne misgerninger, end dem man bliver udsat for. For mig i hvert fald.

Ked af det, men hvis et bedrag er forståeligt eller ikke, intresserer mig ikke særligt. Orker heller ikke læse de indlæggene. Jeg kan umuligt sætte mig ind i det enkelte forhold og læser jo kun den ene partens oplevelse alligevel. Vi kan stille op 1000 forskellige scenarier og så stemme om dem - men jeg deltager ikke. Derimod tror jeg at den relation som ikke kører med autopilotreaktioner, har bedre muligheder at komme videre fra en svær oplevelse. Uanset hvis man vælger at skilles eller ikke. Min personlige erfaring af utroskab - begge veje - er at det pr definition er noget slags bedrag men at det ikke handler om et ønske at tilføje et andet menneske noget ondt. Jeg ønsker selvf at vi havde kunnet undgå det, men kan også sige at det var lærerigt. Det mærkelige i mit fald, var at hun aldrig fremstod som lige så attraktiv som før hun var utro. Det var ikke noget jeg havde evnen at gøre noget ved. Jeg hadede hende ikke, var ikke vred mere og vi levede sammen flere år efter - indtil jeg var hende utro. Jeg har tænkt meget over det og har nok ikke svaret endnu. Måske blændede hendes skønhed mig? Når hun så fremstod som mindre smuk, kunne jeg måske se hendes andre mindre charmante egenskaber tydeligere? Måske var bare vores utroskaber en måde at få stop på et forhold som burde være ophørt længe siden? Børn og børnebørn kan få folk at gå langt. Idag har vi et ok forhold, og vi er begge glade at ikke mere leve sammen. Så utroskaben havde en funktion. Mine egne erfaringer er således de eneste jeg kan forholde mig til, og ikke en gang med dem, kan jeg tilfredsstillende analysere hvad som var hvad. Men jeg bebrejder ikke nogen af os. Men selvfølgelig ønsker jeg hvert eneste menneske et lykkeligt liv, uanset hvad slags relationer de lever i. Livet har bare det med at udfordre indimellem, og jeg har aldrig været tilhænger af de simple svar.

Utroskab er - og vil være så længe vi har relationer som afkræver os løfter som mere eller mindre garanterer hvordan vi skal føle og opføre os i fremtiden. I virkeligheden prøver vi os frem efter bedste evne, gør fejltagelser og bliver udsat for andres fejltagelser. Jeg kan ikke se at utroskab er noget godt og efterstræbelseværdigt, men desværre ofte uundgåeligt. Uden andre sammenligninger så er det lidt som hastighedsbegrænsninger; vi får vores kørekort og lærer hvordan vi skal køre for at det skal fungere. Men alligevel så kan vi ikke lade være med at bryde loven, grundet omstændigheder vi selve mener har lov at påvirke det vi gør: "Jeg skal altså nå der i tid", "Jeg kører bedre end andre, så det er ikke farligt", etc etc. Jeg læser ikke teksten som TS linker til som at utroskab er okej. Jeg læser den ikke som at den afproblematiserer utroskab. Jeg læser den som at vi selve har noget at sige omkring hvor rammende og omstyrtende oplevelsen har lov til at være i vores liv. Jeg husker back in the days, når feministbevægelsen i USA udviklede nogen form for catfight mellem dem som mente at voldtægt er det absolut værste du kan blive udsat for og siden er du ødelagt, og dem som mente at det bedste man kunne gøre efter en voldtægt er at afdramatisere den og gå videre - en erfaring rigere. Debatten gik også i Sverige hvor der fandtes grupper som tog sig af voldtægtsoffer med hensigt at stærke dem, imens andre prøvede at gøre dem til stakler; de største ofrene for patriarkatet. På den måden så blev ofrene også politiske instrumenter i kampen mod patriarkatet. Fuldt forståeligt, men måske ikke altid det bedste for den enkelte kvinde? Ingen af fløjene fratog den som blev voldtaget hendes frygtelige oplevelse, men man så forskelligt på ofrenes instrumenter at kommer videre i livet. Vores mentale evner er uhyre mangfoldige, og vi har ofte selve et valg omkring hvordan vi skal opleve det som har sket, hvad vi gører af det, hvordan vi kommer videre. Også vedrørende utroskab. Desværre bliver vi påvirkede af omgivelsen, af samfundsnormer, av venner - så vores frie valg er ikke altid så nemt at finde i kakofonien af stemmer og synspunkter. NB Hvis nu nogen læser det som at jeg ikke mener at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, så kan i enten ikke tolke en tekst, eller så kan jeg ikke formulere mig særligt godt.

Nej, jeg har det lidt omvendt: "Lykkelige dig kvinde, som nu får glæden at omgås med en intelligent, sanselig, humoristisk, velduftende og meget smuk gentlemand med oceaner af erfaring." Pengene fungerer som et balanceværktøj; de gør at hun ikke behøver føle sig underlegen og jeg heller ikke overlegen.

Nej, burde jeg det? Gør jeg gerne, hvis det er en rekommendation.

"jeres"... Er dermed alle argumenter fra andre end dig udtømte? Moral er svært og tenderer fra tid til anden at infiltrere og blande sig med det som faktiskt er lov. Hver gang man gør moral til noget simpelt og almægtigt så har man simplificeret det hele. Mener jeg,

Og så kom i danskere og forstyrrede det hele.

Jeg vidste ikke vi snakkede om at lyve. Jeg troede at vi snakkede om utroskab. Hvis man lyver eller ikke handler nok temmelig meget om det enkelte fald. Også der kan det være svært at agere dommer; der er så mange kræfter i spil. Et simpelt svar synes jeg ville være at forenkle det.

Lige nu er Sverige blevet Europamestere i håndbold, så jeg har haft lidt andet at tænke på. Men omtrent sådan: Mennesket er et dyr; et meget biologiskt af slagsens. Mennesket er også et civilisationsvæsen, med uhyre mange overenskomster som skal få vores samvær at fungere. Samfundregler, religiøse regler, juridiske regler etc etc. Når det kommer til sex, så er det biologiske dyret ikke helt i balance med det civilisatoriske. Sådan er det bare, det er ligesom det svære og brændende punkt mellem dyr og civilisation og det måtte vi gerne kunne håndtere uden at ødelægge vores liv.