Nikita Darling

Af hvad jeg har erfaret, så er der lige så mange versioner af et perfekt blow, som der er bølger mod stranden. Jeg kan i hvert fald ikke køre sådan et standardprogram, som så bare virker for alle. Nogle vil have det hårdt, og nogle blidt. Nogle vil have masser af vakuum, nogle foretrækker en afslappet mund. Nogle vil have det i hurtigt tempo, og nogle nyder det langsomme. Nogle kan mærke det hele på trods af plastik, og nogle får ikke en skid ud af det med ditto. Nogle ønsker hånden med i spil, mens andre ikke gør, og nogle vil have det mens man slår vejrmøller. Jeg har engang prøvet at være i gang med et blowjob på en mand, som ingen respons gav mig overhovedet. Han havde armene under hovedet og kørte stoneface-stilen. Jeg stoppede op og spurgte ham, og han kunne lide det, eller om jeg skulle gøre noget anderledes... Han svarede: "Det må du da vide..." Jeg sagde: "Hvar??? Hvad mener du?" Han sagde: "Ja, det er da dig, der er prof." Ja... Men sgu'da ikke prof i hans præferencer eller prof i tankelæsning! Summasummarum... Det vigtigste er, at i kommer med instrukserne til, hvad i synes, er det mest optimale.

Jep! Og de må hjertens gerne låne badet. Så dutter det fint.

Fnis... Ja, det er en biologisk nødvendighed, I know... Men nu er det jo heller ikke dig, der render rundt og bløder en gang om måneden med dertilhørende momental sindssyge.

Hej Cuddler, Selvfølgelig er det vigtigt at gæsten, som jeg skal så tæt på, er ren. Ellers slukker jeg totalt. Det er det vigtigste sammen med andre ting, for at jeg kan være med på sjov. Hvis gæsten er ren, men ikke sød, så dutter det ikke. Hvis gæsten er sød, men ikke ren, så dutter det heller ikke. Forstår du? Så det hele er vigtigt! At gæsten er god i sengen, er ikke et af mine "adgangskrav". Man kan jo altid lære ham at blive bedre. :lol: Heine, din slambert! Som vi talte om i "er det ikke ubehageligt" debatten, så ville man (læs: jeg) ikke være særlig kæk, hvis alle mine gæster kunne knalde i timer af gangen... Alt med måde ik'...

Der er osse hormonspiralen. Den kan, hos nogle, få blødningen til at stoppe helt, så man slipper for det skidt. Derudover så hjælper den osse på psykiske bivirkninger, hvis man nu er sådan en kæmpe østrogenbombe.

Hej HeyHey, Jeg er meget på linie med Sisse. Det er jeg i øvrigt tit. Jeg er ingen superwoman, men synes selv, at jeg har et temmelig højt drive, og der skal en del til, før jeg bliver direkte øm. Som Sisse skriver, så kan man jo heller ikke holde til uhæmmet at pule derudaf. Man skal osse passe lidt på sig selv. Jeg har indrettet mine ydelser sådan, at jeg ikke har mange gæster, men de gæster jeg har, bliver i lang tid af gangen. Det er ikke så udmattende som mange gæster i kort tid af gangen, synes jeg. Hvis jeg var optaget konstant på sådan en heldagsvagt, så var jeg sgu heller ikke særlig kæk, når klokken blev 22... Men sådan er det ikke. Der kan være travlt i et stykke tid, og så kan der være stille i op til flere timer. Så lader man lidt op igen. Dog må der ikke være stille i alt for lang tid, for så bliver man magelig. Men jeg skal da ikke sige mig fri for, at jeg en del gange har holdt før vagten sluttede, fordi jeg simpelthen var løbet tør for energi og musklerne syrede. For jeg er ingen superwoman. Så det vigtigste er vel egentlig bare at mærke efter på sin krop, når man er godt og grundig mæt. Fortsætter man ufortrødent, mister man gæsterne, da man ikke kan yde den samme indsats, og så det er ris til alles røv.

:lol: Var det så slemt? Jeg havde opfattet dine indlæg sådan... Hvis det er helt galt afmarcheret, så beklager jeg at have skudt dig ting i skoene, som du ikke mener. Debatten gik jo ikke på individualister og flokdyr. Men jeg er osse til individualister. Men det vil jeg da hjertens gerne. Tatoveringer er identificerbare. Jeg føler, at hvis jeg ikke fjernede dem, kunne jeg ligeså godt undlade at sløre ansigtet. Så jeg får dem fjernet, for at undgå at visse mennesker skal opdage min frække sidebeskæftigelse. Dog er jeg ikke bleg for at informere potientielle gæster om at de findes, og det gør jeg jo osse, netop for at undgå at spilde andres og min egen tid.

Fordi du selv mener, at dem som lader sig tatovere gør det pga lavt selvværd. Det kan jeg ikke undgå at finde stødende og generaliserende. Det bliver ikke mindre stødende og generaliserende, bare fordi du spørger andre, om de mener det samme. Når jeg skriver, at du forsøger at putte folk i kasser, så er det fordi du putter alle med tatoveringer i "lavt selvværds kassen". Sådan har jeg i hvert fald opfattet dine indlæg. Goldfinger... Det illustrerer jo bare forskellen på os og hermed min pointe. For mit vedkommende er de ting, som du har citeret, det samme som mine tatoveringer. Det er forskønnelse. Det er det selvfølgelig ikke for dig, for du synes tatoveringer er grimme. Men min pointe til Onslow var, at det derfor nødvendigvis ikke handler om dårligt selvværd.

Jeg kom til at tænke på noget... Onslow... Du mener jo, at det skyldes lavt selvværd, når man vælger at lade sig tatovere... Hvad så, når jeg tager makeup på? Det er jo osse noget, som jeg synes er flot. Er det så osse fordi jeg ikke er tilfreds med mig selv? Eller får klippet spidser af håret? Eller lægger neglelak på hænder og fødder? Eller får sådan en sviende citronagtig peeling i ansigtet? Eller får vokset benene? Det gør jo osse skide ondt? Hvis ja, så har alle jo (i hvert fald kvinder) lavt selvværd ifølge dig. Jeg synes som sagt, at du finder nogle sære hjemmebryggede og stødende konklusioner frem, som du gerne fremturer med, gentagne gange, uden tanke på, at du rent faktisk ikke kan udtale dig på så mange menneskers vegne rent følelsesmæssigt. Om jeg ikke husker helt forkert, ytrede du, i en tidligere debat, noget om at pigerne i min branche var tilhængere af junkfood, cola, smøger og ja... Osse tatoveringer. Hvorfor du er så forhippet på at putte folk i kasser, er mig ubegribeligt.

Wauw... Jeg er ikke blevet tatoveret fordi, jeg mente, at det ville forbedre mit liv eller mit selvværd. Det behøver slet ikke være så dybt og på så negative grundlag, som både du, Onslow og Sweetums fremlægger det. Jeg gjorde det, fordi jeg synes, at det er flot. Mere skal der sådan set ikke lægges i det. Det betyder ikke, at jeg så har en stor psykisk smerte, som jeg skal kompensere for ved at føle smerten fra nålen ligesom de ulykkelige mennesker, der skærer i dem selv. Hvis jeg kunne vælge, at det ikke havde gjort ondt, så havde jeg foretrukket det. Så den sammenligning er simpelthen for langt ude. Og det kan jeg sige ærligt, uden at påstå samtidig, at jeg ikke er afhængig af cigaretter. For det er jeg. Vildt ik'? Prøv lige at se om i ikke kan finde bare lidt rummelighed og tolerance frem. Og undlad så venligst at sidde og lege Freud, og påstå at der nødvendigvis skal ligge alt muligt negativt bag valget af kropsudsmykning.

Go'morgen Bukkake, Sikke da et indlæg at starte morgenen ud med! Tiderne hvor det kun var rockere og sømænd, der havde tatoveringer er for længst forbi, så ja, jeg vil mene, at du er meget fordømmende. Jeg har selv et par små tatoveringer, som dog er usynlige, når jeg har tøj på. Og jeg har aldrig været kriminel. Gennemkneppet? Det bliver man da til tider. White trash? Meget hårde ord, føler jeg. Selvfølgelig er der fordomme omkring mennesker med tatoveringer. Jeg forventer f.eks ikke, at komme ned til min bankrådgiver, som så er tusset op af halsen. Men mennesker er ikke defineret ud fra tegningerne på deres krop. Det er en overfladisk holdning. Det er fint nok, at du ikke tænder på det. Det er du ikke den eneste om. Men mine ydelser bliver altså ikke billigere - eller for den sags skyld ringere - af, at jeg har et par tatoveringer. Du kunne osse have skrevet: "Jeg tænder på rødhårede... Derfor burde blondiner og brunetters ydelser være billigere."

Mine kompetencer spænder desværre ikke mere vidt end til de blide former og det være sig kun i form af halve timer eller derover. Men af dem ser min rækkefølge over mest populære ydelser ud som følger: [*:4bxwxh2l]1 time. [*:4bxwxh2l]1/2 time. [*:4bxwxh2l]45 min. [*:4bxwxh2l]1,5 time.

Hej Tim, Jeg er godt klar over at også staves også... Det er såmænd bare en dårlig vane, at jeg skriver ordet, som jeg udtaler det... Egentlig burde min perfektionisme, når det kommer til det skrevne ord stoppe mig, men som sagt så er det en dårlig vane... Ka' du følje maj i det, dow.

Nille... Du er skarp! Det er nemlig kun den mandlige del af et parforhold, jeg møder. Men det med kommunikationen... Der er jeg ikke helt gal på den. Jeg hører tit om problemer med det ene og andet, og om mangel på det og det. Jeg spørger tit... Jamen har i prøvet at tale om det? Svaret er som oftest nej, og hvor er det dog en skam. For tænk hvis konen rent faktisk osse havde en masse usagt på hjerte, som måske ville give manden en øjenåbner til hvordan deres sexliv kunne blive meget bedre? Måske de er ude efter forskellige ting, men det er dér kompromiserne kommer ind i billedet. Og undervurdér nu ikke de modne kvinder og deres "kinkyness", Nille... Bare fordi æggene har overskredet sidste salgsdato, behøver hønen ikke fejle noget. Min egen mor f.eks er da alt andet end tør og kedelig på det punkt. Filosoffen... Uuuh, er der ikke én eller anden klog person, der har udtalt at mennesket ikke er skabt til monogami? Dengang vi var urmennesker, der bollede vi på kryds og tværs, sådan så mændene tog sig lige meget af alle børnene... Har jeg vist nok læst et sted. Men som polygamist... Kan jeg leve som monogamist? (Er der noget der hedder det?) Det må jo komme an på en prøve en dag. Det ved jeg faktisk ikke. Både mænd og kvinder har brug for bekræftigelse og behov for at blive begæret. Både mænd og kvinder har brug for at partneren har en interesse i at gøre sig lækker for dem, og ikke lader stå til, bare fordi man allerede har scoret. Jeg forstår, at det kan være svært. Derfor er der jo mange, der ikke får gjort det. Men konsekvensen ved ikke at turde, kan være værre. Hmm... Lavpraktiske forslag... Bum bum... Det er jo egentlig lidt svært at svare på, da det jo nok er forskelligt, hvad folk tænder på? Man er jo stadig nødt til at tale sammen og eventuelt lave en fælles brainstorming om, hvad man har lyst til. Borebisse... Vi kunne jo lade det ubekendte gå op i en højere tosomhed... Hvad siger du til det kompromis. Hold fest, det blev et langt indlæg...

Hej Filosof, Der hersker ingen tvivl om, at følelserne med tiden har ændret sig omkring det at være intimt sammen med en fremmed mand. Men det er ikke spændingen, jeg er mættet af. Det er altid spændende med det ukendte. Det er mindre nervepirrende og grænseoverskridende, ja. Men det er jo fordi, jeg ikke har de samme hæmninger mere, og har fået en del mere erfaring. Dog er der osse noget skønt og trygt ved det kendte. Man slapper mere af, og det kan jeg osse godt lide. Jeg er nok ikke den med den største erfaring inden for årelange parforhold, men lidt har jeg da... Man må ikke blive for magelig... Og doven. Man skal ofte tænke over, hvad man kan gøre for at glæde sin partner. Og så skal man tale. Det vigtigste for mig i et parforhold er kommunikationen. At man tør fortælle, hvad man ønsker og drømmer om. Så er man langt af vejen. I mit arbejde møder jeg jo mange halve dele af et parforhold. Og hvad jeg har erfaret, så er det netop ofte kommunikationen, der er gået tabt blandt mange ægtefolk. Den ene dag tager den anden, og det går jo nok alt sammen. Men det gør det jo bare ikke for... Hvordan er det den er... Hvis sex fungerer fylder det 10% af et forhold, og gør det ikke, så fylder det 90%. Så tal med din partner (osse om det, du synes er pinligt) og om de ting, som du eventuelt er utilfreds med og vær åben for kompromiser.

Wauw... Du er nok mere priviligeret, end du selv er klar over. Det er i hvert fald, sådan jeg opfatter ovenstående sætning. Et par gange om ugen efter mange års parforhold (det konkluderer jeg, uden at vide, om det rent faktisk forholder sig sådan) er faktisk ret godt gået, Heine. Det er i hvert fald det, som jeg har erfaret ved de par, som jeg kender til og ud fra samtalerne på lagnet. Ps: Undskyld sidespringet.

Jeg vil så nødig ud i den dér... 1, 2, 3... GO! Nu starter tiden... Tiktaktiktak... Der skal dog være mening med galskaben. Hos mig starter tiden, når jeg går ind til min gæst efter den usexede betalingsdel. Man kan sagtens få et bad inden gymnastikken uden beregning, for det er jo ikke altid, at den gifte mand kan gøre sig lækker inden, uden at konen undrer sig... Men selvom jeg lægger god tid imellem gæsterne, kan det selvfølgelig forstyrre min plan lidt, hvis gæsten ikke kommer lidt før vores aftale, når han nu skal i bad. Men det gør de fleste, oplever jeg. Der er så mange ubekendte i sådan en tidsplan, at jeg har svært ved at være punktlig. Gæsten kan være forsinket pga trafik eller akut mangel på gps. Gæsten skal i bad både før og efter uden at ankomme før tid. Jeg er et sludrechatol og har selektiv hørelse, når det kommer til banken på dørene. Jeg er ofte forsinket, for selvom en halv time er en halv time, så kan man ikke altid gøre det så firkantet. En sjælden gang imellem går gæsten før tid... Det kan jeg ikke så godt lide, og plejer at sige til gæsten (med et glimt i øjet) at han da bare kan sige, hvis han ikke gider at hænge ud med mig mere... Det er bare så han ved, at han gerne må blive, selvom han måske ikke har flere skud i bøssen. Sisse, du har ret i, at det er forskelligt, hvordan tingene fungerer de forskellige steder, og så længe dine gæster er tilfredse (hvilket det tyder stærkt på) så er alt andet vel ligegyldigt. Mine gæster er vant til, at jeg kan være lidt forsinket, men jeg hører næsten aldrig brok, da de selv sætter pris på, at det hele ikke går op i minutter og sekunder. Inden for rimelighedens grænser, selvfølgelig.

Hej din liderlige laban Ja, man bruger faktisk en hel del tid på mailkorrespondance. Jeg gør i hvert fald. Men det har jeg ikke det fjerneste imod, for jo flere ting gæsten eller jeg selv kan få afklaret og få på plads inden et eventuelt møde, jo større chance er der for, at det hele går op i en højere enhed. Derudover kan jeg osse godt lide at gæsten har gjort sig forskellige overvejelser, inden han besøger mig, for så ender det som regel med succes. Jeg vil tro, at en tredjedel af den tid, jeg bruger på mailkorrespondance aldrig ender med et reelt besøg. Nogen gange er det fordi, der bliver efterspurgt en ydelse, jeg ikke kan tilbyde, og nogen gange når gæsten så langt, som at bestille en tid, for så at melde afbud igen. Om det er kolde fødder, der er årsagen eller fordi manden rent faktisk blev forhindret, ved jeg ikke, men jeg hører i hvert fald sjældent noget til personen efterfølgende. Nogen gange får jeg en mail, hvor personen bare vil fortælle mig, at han godt kan lide min blog. Selvom det heller ikke ender med et besøg, så bliver jeg selvsagt rigtig glad. Og så er der de her kåde mænd, som kun ser billederne, og ikke al min kedelige tekst, og derfor skriver og spørger om, hvor man kan finde mig henne. Jeg svarer lige tålmodigt hver gang, for han er jo kun en mand.

Altså... Jeg laver ikke en kæmpe scene over det. Det kommer osse an på, hvordan det bliver gjort. Dog kan man ikke komme uden om, at det for mit vedkommende afføder sådan lidt... Iiiih-reaktion. For jo, det er selvfølgelig ikke det værste, man kan komme ud for. Jeg har da prøvet, at en gæst har lagt ud med at prøve at forhandle priser, hvor han så har fået et klart "drop det", og så bagefter har gjort det hele godt igen.

Jeg føler altså ikke rigtig for, at man sammenligner tømrerens arbejde med det, som jeg tager penge for. Ja, jeg går ind for at mit erhverv, på nogle punkter, kunne være sidestillet med alle andre serviceerhverv, men det jeg sælger, og måden det bliver gjort på, kan bare ikke sammenlignes med tømrerens. Det er det mest intime job, der findes (doooh!) Det er sex og samvær, hvor vi er helt og aldeles blottede, og deler frygtelig meget mere, end hvad jeg f.eks gør med tømreren, der laver mit tag. Derfor er det også meget mere følsomt. Og derfor har jeg det ikke på helt samme måde, når en gæst forsøger at forhandle mine priser ned, som hvis en potientiel køber af min dyt forsøgte sig på det samme. Så hvis det ikke er dårlig opdragelse at prutte om priserne hos pigerne, så er det i hvert fald stor mangel på situationsfornemmelse.

Naaaaah, godt ord igen. Udenfor stramme klæder og snærende bånd, ja... Men ikke udenfor fællesskabet og al den positive opmærksomhed.

Selvfølgelig! Der er ingen bryster, der skal føle sig udenfor!

Der er f.eks Schaffalitzky.... Eller Drürm... Det skal der nok kunne komme noget sjovt ud af, når det skal noteres.

Jeg synes ikke, at det er en helt dårlig idé. For jeg kan nu godt lide, at jeg ved, hvem der kommer forbi. Såfremt det selvfølgelig er én, jeg kender i forvejen. F.eks kender jeg én, der altid bestiller tid i navnet "Den brølende jyde"... Han har en god portion selvironi, og får mig på den måde til at smile allerede inden, han ankommer.

Hihi, du gættede helt rigtigt. Situationen som Sanne har beskrevet, oplever jeg osse. Især med navnet Peter. Som Sanne osse er inde på, så er alle ikke forberedte på, at de bliver bedt om at oplyse et navn, og det ender ofte i det første de sådan lige kommer i tanke om, og så må man bare håbe, at de kan huske det. Jeg har prøvet flere gange, at der blev bestilt tid i et populært bookningsnavn, og når man så hilste på manden, kom han til at sige sit rigtige navn, for det er immervæk det mest naturlige, når man hilser på hinanden. Jeg lader selvfølgelig som ingenting. En dag i Randers, var der booket en tid i et unikt navn kl. 21.15. Kl. 20.50 banker det på døren. Teledame: "Hej, har du bestilt tid?" Gæst: Ja! Teledame: "Okay, hvad tid" Gæst: (Kigger på sit ur...) "Æææh, kl. ni"? Teledame: "Naaaaij... Hvad er navnet?" Gæst: "Øh, Claus?" Teledame: "Naaaij" Gæst: "Hvad så med "Peter"? Teledame: (Klukker inde i sig selv) "Heller ikke, kom igen" Gæst: "Hmm, hvad navn har jeg mon så brugt i dag?" :lol: Den rigtige tidsbestilling ankom et kvarter efter. Vi var selvsagt flade af grin over denne mands åbenlyse forsøg på at fuske sig ind.