Nikita Darling

Det er nemlig svært. Både for jer som købere, men (især) også for os kvinder i branchen. Jeg er heldig, for jeg har altid haft mennesker omkring mig, som jeg kunne dele arbejdsrelaterede opture og nedture med. Kollegaer, veninder, venner og partner. Jeg fik for nylig en mail fra en kvinde, der kun lige var sprunget ud i denne branche. Hun var startet op helt privat og havde nærmest kun haft én gæst, og det havde været en super god oplevelse for hende. Hun havde en masse spørgsmål, men kendte ikke nogen, som hun kunne spørge om noget som helst. Så vi fik i fællesskab vendt en masse ting, og jeg håber, at jeg har hjulpet hende lidt på vej. Men hun spurgte mig også, om der ikke var sådan en klub eller samlingssted for ligesindede, da hun jo helt sikkert ville få brug for at dele sine oplevelser... Hvis der er, så kender jeg ikke til det. Men det var da ikke en dårlig tanke. De piger der arbejder privat har jo netop ikke en masse kollegaer i samme sko, som de kan dele med. Jeg skrev, at hun bare kunne ringe til mig, og så henviste jeg netop til denne side, for det er jo også et ideelt sted at dele og få feedback.

Whahahahahaha Jeg vil også ha' mere!

Jamen du skal da også gøre det, som du har lyst til, Nille. Man skal gøre det, der gør én glad. Så er spørgsmålet bare, om man bliver rig af det. Men det burde ikke være det vigtigste. :)

Tsk tsk - går du selv ind for den filosofi? "Kærlighed er svaret; men mens man venter på det, rejser sex nogle temmelig gode spørgsmål." ;)

Ja, det kunne ligne dig, at tro det. Det er faktisk sjældent (heldigvis) at jeg støder på lugtende armhuler, nakkeost og andet klamt. Jeg må jo være heldig med de gæster, der kommer på besøg hos mig, hvis det hos de thaipiger er så grelt. Det tør jeg sagtens sige - også med risikoen for at du skal erklære det utroværdigt, fordi jeg tilfældigvis tjener penge på selvsamme gæster. Næeh, det har jeg ikke. Jeg tjener også penge på andet end sexarbejde. Det er heldigvis ikke fordi jeg er nødt til at sælge sex, at jeg gør det, og når jeg bliver træt af det, så finder jeg på noget andet at lave. Simple as that. Mange af de danske kvinder jeg har mødt, har haft talenter for mange andre ting end sexarbejde. Så mit indtryk er ikke, at der skulle være særlig mange, der ser det som sidste udvej, og som noget, de egentlig slet ikke har lyst til men udelukkende gør, fordi de er nødt til det - og heldigvis for det da. :)

Netop hvis det føles som om, at manden kun mangler hans notesbog, så kan jeg da sagtens føle et lille pres på mig. Selvom jeg selv synes, at jeg gør mit bedste, og at det bedste faktisk er ret godt, så er jeg da ikke mere hoven, end at jeg da sagtens kan blive usikker.

Hæhæ! Det er da go' spas - og friskt af jer gutter Hmmm... Skulle man hoppe med i klubben...

Halløjsovs. Det er en balancegang... Lad os sige, at jeg f.eks pludrer lidt på pb med ThorsHammer, så ville jeg finde det naturligt, at jeg vidste, at Thorshammer var ham KarlBørge der havde tid kl. 10, og det ville på ingen måde genere mig. Det vil dog aldrig blive et krav, og jeg lever fint uden at vide det. Det har jeg da i hvert fald gjort indtil nu. Jeg har også oplevet, at en mand, som skulle til at give mig pengene udbrød: "Ja, nu har jo læst sådan og sådan..." Det kan til gengæld godt give mig lidt præstationsangst, og jeg kunne derefter høre mig selv fremstamme, at nu skulle man da heller ikke tro på alt, hvad man læste, og at det han havde læst i øvrigt var subjektivt. Så man behøver overhovedet ikke at sige det til mig i den situation... Både for ikke at lægge dette unødvendige pres på mig, hvor jeg føler, at jeg bliver målt, vejet og vurderet, men også for at der ikke skal kunne råwes urent trav, som andre piger i denne debat er inde på.

Kære Molly, Jeg blev udsat for stalking af den samme syge person i 2 år. Jeg ved, hvor ubehageligt det er. Som politiet sagde til mig... De kan faktisk ikke gøre noget, før du reelt nærmest er kommet til skade. Du kan ikke få et tilhold, før personen har trådt over grænsen. Jeg var konfrontatorisk til at starte med, fordi jeg simpelthen blev så rasende over, at min sfære blev brudt. Det havde den stik modsatte effekt. For som Heine skriver for mange sider siden, så er den mindste anerkendelse af personens eksistens og den mindste reaktion fra dig udelukkende brænde på bålet. Som andre har skrevet, ved man jo ikke, om denne mand rent faktisk stalker dig... Men i tilfældet af at han gør, er der kun én vej... Ignorer, ignorer, ignorer. Svært? Ja, for fanden! Men det er den bedste kur. Jeg er ked af, du skal opleve sådan noget. Det er virkelig ubehageligt. Skriv til mig, hvis du har brug for det. Og ps: Hvis du skal have politiet i ryggen på et senere tidspunkt, så gør endelig ikke noget dumt som f.eks at gribe til selvjustits. ;)

Hej Claesen, Interessant og helt nyt emne, du dér kaster op. Jeg har også været hårdt ramt af problemer med at styre temperamentet. Jeg er samtidig et ekstremt følsomt menneske, og mine udfald kunne tit opstå meget eksplosivt. Ofte blev jeg så rasende indeni, at jeg fik åndenød, hjertebanken og jeg kunne næsten kaste op. Det er voldsomt ubehageligt ikke at kunne styre sine følelsesudbrud, og jeg har ligesom Sunny fortrudt efterfølgende og har måttet sige undskyld rigtig mange gange til folk omkring mig. Meditation virker for mange. Det er i hvert fald noget, jeg synes du burde overveje. Det kan også hjælpe, hvis man har tendens til at stresse op. Jeg bliver meget sjældent ukontrollerbart hidsig mere. Det kan stadig ske, men ikke nær så voldsomt, som tidligere. Jeg har været igennem meget af det, som Kanonkongen så klogt skriver om. Selverkendelsen. For mig handlede det om, at jeg ikke var i ordentlig balance i mig selv og i mit sind. Vi render alle rundt med en rygsæk. Med tiden bliver der fyldt sten i den rygsæk, og i sidste ende kan den ende med at blive for tung til, at man kan bære den. Min rygsæk var alt for hurtigt fyldt i forhold til mit korte liv. Så er det man må begynde at rydde ud i den. Tage én sten af gangen indtil man igen står oprejst og finder balancen. Dernæst måtte jeg begynde at kigge på mine reaktionsmønstre. Hvad var det, der fik disse ukontrollerbare følelser frem i mig, og kunne jeg på nogen måde nå at stoppe mig selv? Bevidsthed. Bevidstheden om, at man skal arbejde med lige netop disse situationer, og prøve at reagere anderledes. Hvis du - som mig - ikke har en decideret lidelse, der kan sætte viljen ud af spil, så kan du netop med viljestyrke, selverkendelse og selvbevidsthed lære dig selv at ændre disse adfærdsmønstre. Jeg er f.eks meget bevidst om, at visse debatter herinde kan få mig så meget op under loftet, hvis jeg først deltager, at jeg kommer til at skrive ting, som jeg ender med at fortryde... Så derfor lader jeg vær'. Ej, jeg håber at du får så meget styr på dine følelser og reaktionsmønstre, at du kan finde balancen igen. Og så ellers hatten af for Misse og Sunny for så hudløst ærligt at fortælle om jeres problemer. :)

Jeg tror, at du har tabt mig? Mener du, om jeg får tics af at stå tidligt op om morgenen? For... Så ja! Det er ikke min ynglingsdiciplin. Hehe... Selvom manden giver mig en vis præmie forinden, så er han stadig en gæst. En betalende gæst. Jeg forstår, hvad du mener. For sætningen: Hun er bare en alletiders fræk og lækker sexarbejder - lyder lidt skæg. Men betegnelsen sexarbejder er et godt ord til politiske diskussioner og debatter. Ordet er netop sat sammen, fordi der skulle rettes fokus på, at os kvinder i branchen er selvstændige "arbejdere" og derfor burde sidesættes med alle andre "arbejdere" i dette land. At vi ikke skal være en afsides gruppe uden for resten af det danske erhvervsliv. Formidler retter bare ikke helt det samme fokus i SIO's kamp for os. Jasmin har været lidt inde på det i en anden debat... Men at udføre dette job, og at udføre det godt... Det er - uden at være højtravende - en kunst! Det kræver en kæmpe portion empati, en ekstrem indfølingsevne med og interesse i andre mennesker, et ægte og dybfølt engagement, samt en positiv indstilling. Så nu mooner jeg lige Axel Sandemose og siger... Kald mig bare kunstner. :cool:

De fleste spørgsmål er efterhånden gennemtæsket igennem i op til flere debatter. Men jeg har også engang været ny, og taget alskens emner op, som andre var r..trætte af. Jeg har det faktisk stramt med betegnelsen kunde, om de mænd som besøger mig. Jeg synes det lyder koldere, end hvad jeg egentlig føler, at jeg laver med dem. Jeg er jo ikke kassedame i Netto. Det er bare min holdning til betegnelsen. I min verden er de besøgende mænd det, som jeg ser dem som. Gæster. Gæster i mit lille univers. Kald mig lige, hvad du vil... Bare ikke luder. Den debat er så taget om og om igen, og jeg har ingen fine fornemmelser, og ønsker ikke at kræve prædikatet gudinde, men at læse ordet luder herinde, giver mig bare tics.

Jeg må indrømme, at jeg også har lidt svært ved at genkende Jasmins udlægning af udgifterne på klinik, som værende generelle facts gældende for alle steder. Min viden er måske ikke så bred som Jasmins, da jeg mere eller mindre altid har opholdt mig i samme forening. Men jeg er sgutte tabt bag en vogn, og ville aldrig finde mig i at blive tørret i nummi, så jeg ville aldrig have opholdt mig sådan et sted i næsten et årti, hvis det var under sådanne forhold. På grundlag af det princip jeg har der siger, at jeg nægter at udlægge, hvad jeg ser som mine private økonomiske forhold, kommer jeg ikke her til at fortælle mere detaljeret om det. Jeg kan bare fortælle, at der findes flere end 2 måder (procenter af pigernes indtjening/fast vanvittig høj dagsleje) at lave sådan et system på. Og det kan godt laves på en fair måde, hvor pigerne ikke bliver rippet, men samtidig betaler fra sig fra en hel del af det praktiske. For efter at have gået solo har jeg erfaret, at der en sindssygt meget praktisk arbejde! Det er ikke samtlige klinikker der skal gøres til disse sorte får, som det oftest ender med. For jeg har været så super glad for det miljø, hvor jeg har færdes, hænger stadig ud til en kop kaffe og et slag Yatzy i ny og næ og savner sgu hønsegården og den frisindede stemning. :)

Det er ikke for mig at svare på sådan noget... Det må du pludre med den skønne om. :)

Det er hun ikke... Men det glemmer du alt om, når hun først får fingrene i dig. ;)

Du har ret, Bager! Hun har fået de flotteste lækre nye bryster - jeg har selv mærket efter! ;)

Du missede min pointe. Nu er det ikke alle, der finder de danske pigers priser ekstreme. Dem der gør, kan finde billigere alternativer, så ingen hokus pokus i det. :)

Jeg har skrevet det med sokkerne... Men det skal nu ikke tages så bogstaveligt som et decideret krav. Jeg tror, at de fleste af os piger egentlig kun kræver noget meget basalt af vores gæster, som egentlig burde være en selvfølge. Det eneste jeg i hvert fald kræver er, at manden er sød, rar og renskuret. Og jeg er sikker på, at de fleste piger er enig med mig i dette. Hvis de ting er opfyldt, så skal det hele nok gå. Det kan vel ikke være så slemme krav at sætte op. Om man synes at en pågældende oplevelse er 2000,- værd er jo et individuelt spørgsmål. Så finder man jo bare et sted, hvor det kan købes billigere. Længere er den vel egentlig ikke. :)

Jamen det kan man jo aldrig vide. om de er... Jeg er da før blevet brændt af, af mænd som virkede topseriøse i deres foregående korrespondance med mig. Taler vi forbi hinanden?

Weeeeh, fed beretning, Molly! Det er hermed på min todo-liste!

Jeg ønsker da heller ikke at finde mig i det, men jeg har erkendt, at det er en erhvervsrisiko. Jeg kan ikke gøre noget ved det, og ønsker heller ikke at bruge for meget energi på det, eller lade det påvirke mit humør. For hvis jeg kun skulle satse på dem, som havde vist seriøsitet, så skulle jeg jo fravælge samtlige nye gæster i butikken, og det er måske en anelse drastisk, synes du ikke?

Åh ja, det kan jeg nikke genkendende til! Jeg har aldrig gået op i minutter og sekunder, og nogen gange har der været tid og rum til at gå over tiden. Langt de fleste mænd sætter pris på det og er taknemmelige, og alt er godt. Jeg har så bare desværre også oplevet, at nogle mænd så efterfølgende ser det som en selvfølge, og i disse tilfælde føler jeg så, at denne goodwill bliver taget for givet, og så ryger jeg desværre direkte over i den anden grøft, hvor manden af samme grund ikke skal have et minut mere, end han har betalt for. En anden pudsig historie... Dengang jeg stadig havde cocktails og enkeltydelser på programmet, kom der en dag en ældre mand ind af døren, som ikke havde bestilt tid. Vi skulle igennem hele fremvisningsshowet af begge piger (som de fleste piger bare æææælsker - not!) og han endte med at købe dansk og fransk af mig for 700 kr. Han var en rar mand, og jeg havde ikke travlt, og han endte med at være der i godt en halv time. Et par uger efter havde jeg så en tidsbestilling til en halv time, og da jeg trådte ind af døren for at hilse på, var det denne rare ældre herre. Han stak mig de 700 kr, og jeg gik ud med pengene, mens jeg i mit stille sind undrede mig lidt over, at han ikke vidste, at en halv time altså kostede 1100. Nå, men vi kom igennem Frankrig og Danmark og da teledamen havde banket 4 gange, fik jeg ham ud af døren. Jeg kunne jo ikke li' at være en kælling, men jeg kan love jer for, at jeg sad og bandede mig selv langt væk bagefter, for jeg kunne jo sagtens se, hvad han havde gang i. Et par uger efter havde jeg igen en tidsbestilling til en halv time, og denne gang syntes jeg, at navnet ringede en klokke. Det var igen denne her rare ældre herre, og han gav mig igen 700 kr. Jeg forklarede ham, at en halv time altså kostede 1100, og at de 700 kr. dækkede over en cocktail varende ca. halvdelen af den tid. Nå!? sagde manden, og spillede dum. Det skal også siges, at det tog mig ca. ti minutter overhovedet at få pengene fra manden... Fordi jeg hader at stå med hånden fremme. Vi gik igen langt over tid, og dér syntes jeg efterhånden, at han begyndte at udnytte min gode opdragelse. Et par uger efter ringede han igen og bestilte en halv times tid??!! Min tålmodighed er stor, men der begyndte jeg altså at løbe tør... Det resulterede i at jeg - da teledamen havde banket to gange - gik ud af rummet, indtil han var klar til at forlade stedet. Det var ellers imod alle mine principper, men jeg havde bare fået nok. Han kom aldrig igen efter den dag, og det passede mig egentlig fint. Det var én af de årsager til, at jeg droppede enkeltydelserne og cocktails.

Når jeg bliver brændt af uden at få besked om noget som helst, så har jeg altid sådan en lille lyst til at skrive en lille mavesur besked til vedkommende, fordi jeg sidder og føler mig til grin. Det er yderst sjældent, at jeg gør det. En lille pinlig historie... Sidste år havde jeg i en kort periode været hårdt ramt af mænd, der bookede min tid, men så ikke dukkede op. Jeg fik en mail, noget tid før min onsdagsvagt, og der lavede vi en aftale kl. 17. Manden dukkede ikke op, men der kom så en anden gæst kl. 17.30, og jeg hoppede ind til en halv times leg. Inden da havde jeg mistet besindelsen, og havde skrevet en mail til min kl. 17-aftale... Ja, at det var da også bare super fedt at useriøse mænd som ham, skulle få mig til at føle mig så skide dum og sågar få lyst til at droppe konceptet tidsbestilling!!! Eller noget i den dur... Nå, men kl. 17.45 er jeg så i fuld gang med et blowjob, da noget slår mig... Overskriften i mailen!!! Neeeeiiij!!! Det var sgu da en helt anden dato!!! Jeg kunne næsten ikke koncentrere mig om resten af foretagendet, så undskyld til den mand. Da jeg havde sendt ham videre på sin vej løb jeg ud til min telefon, hvor min kl. 17-aftale allerede har svaret på mit galde. Han skrev, at han da bestemt ikke var useriøs, men at han altså først havde tid en måned senere. Flovt, flovt og så med flovt på. Jeg måtte pænt undskylde og forklare... Det endte heldigvis lykkeligt. Har ikke siden haft noget behov for at brokke mig...

Ja, åbenbart Ellers vil jeg (meget apropos trådens emne) bare lige informere om den - til formålet - udmærkede 'privat besked' funktion, der findes herinde. ;)

Tivoli??? Det er vel da ikke mine (det tog 45 minutter at blæse op) balloner, du taler om her, vel