Slowman

Som forhenværende leder for projektledere har jeg haft mange udviklingssamtaler med medarbejdere og scoret Deres kompetencer og personlige egenskaber på skalaer og det er jo lidt det samme men gør med folk der er under uddannelse. Jeg har altid syntes det er lidt respektløst at vurdere voksne, ligeværdige mennesker på den måde og det ville jeg aldrig i livet gøre ifht noget som omhandler GP og de services de yder. Det er i min optik helt unødvendigt.

Den er jo svær. Jeg er ret ny herinde og var helt afgjort noget overrasket over at finde dette forum og især anmeldelserne af GP/oplevelser. Hvis man sammenligner med anmeldelser af håndværkere, restauranter, kunstnere (sangere, musikere osv) ved jeg ikke om vi her er mere useriøse end dem der anmelder disse ydelser, men sproget bliver lidt vulgært og lummert og egen rolle fylder i hvert fald meget mere. Måske skal vi lade det være op til pigerne (altså dem det i sidste ende handler om) at udtale sig om det er kvindefjensk, nedgørende eller diskriminerende. Personligt tænker jeg det kunne gøres mere respektfuldt og elegant.

Som uerfaren sexkøber bør man naturligvis være en smule ydmyg, når eller hvis man anmelder en GP. Især hvis man har visse forbehold ifht pigen og lige overveje hvordan ens egen rolle har været, men selvfølgelig er det altid ok at forsøge at lave en seriøs og objektiv anmeldelse i det omfang man kan det. Jeg synes desværre at anmeldelser ofte bliver til erotiske historier, hvor både pigens og anmelderens sexuelle oplevelser og formåen bliver hovedindholdet og ikke så meget den objektive forholdelsen til om pigen ligner og er den der annonceres med, om pigen leverer ifht det mundligt aftalte og det der beskrives i annoncen. Der er jo ok at have og beskrive en sexoplevelse og en subjektiv vurdering, men noveller er jo ikke anmeldelser. Måske en gruppe for sexuelle noveller/oplevelser - oplevede eller fantasier, ville være en god ide?

Nu er der jo forskel på at blive begloet, beundret eller bare set. Meget få om nogen ønsker at blive begloet. Mange ønsker nok at blive beundret, sådan diskret og stort set alle ønsker at blive set. Men så er der jo også forskel både på hvem der ser på en og hvordan man ser en. Jeg tænker det er ret kompliceret og ret individuelt.

Jeg har mødt Nicha på den tidligere adresse i Odense for en måneds tid siden. Nicha er en skøn, velformet og dejlig pige. Fin massage og dejlig 69 som også indbefattede eller gik mere over i Lingam massage og et skønt bj. Jeg havde aftalt en time til 1500 kr, men var ude efter ca 45 minutter. Måske var det lidt min egen skyld. Jeg havde ikke så meget fokus på tiden og var egentlig bare rigtig godt tilfreds. Det kunne sagtens blive til en gentagelse.

Nu er der jo forskel på mænd. Gamle, unge, lidt højt eller lavt blodtryk, nogen vejer 60 kg andre 120 kg, så følg din læges råd.

Tak for dit indlæg. Mange gode betragtninger, men det jeg lige har citerer. Det aner du ikke en pind om - for det der aldrig bliver opdaget ved vi jo ikke noget om. Det kan være at 95% af forhold aldrig opdages eller det kan være 5%. Vi ved ikke for det er jo i sagens natur, noget vi ikke ved. Hvis vi tage svindel i virksomheder, begået af medarbejdere, aner man heller ikke hvor stor omfanget er. Noget af det svind der er i butikker og tilskrives kunder der stjæler kunne jo også være medarbejdere. Vi kender kun til det der afsløres. Ikke til hvor stor del det er af den faktiske svindel/løgn/fortielse der afsløres.

Se det er et indlæg man må reflektere over. Ikke være enig i eller uenig i. Ikke sandheden elle det modsatte. Bare det jeg lidt håbede at få ud af denne debat. Erfaringer, eftertanker, nuancer og holdninger, der ikke er hugget i granit. Tak for det.

Det var mere fordi nogen lisom begyndte at tale om kvinder der ikke ville eller ikke havde lyst til sex…. så måtte jeg lige forsvare min kone

Meget enig. Enighed er og bør ikke være målet i den slags debatter. Forståelse, empati, udvide livssyn og tolerance er meget mere målet i min optik.

Bare lige for at holde snuden i sporet. Min kone har altid været med på sex i det omfang vi havde behov. Mere i de unge år og lidt mindre da vi kom i 50’erne og hun gjorde hvad hun kunne for at holde liv i det så længe som muligt. Jeg har aldrig kunnet være utilfreds med hverken hendes vilje eller lyst til sex. Vi have dejlig sex i 35 år, men min kones sygdom har sat en stopper for det. Sex er umuligt og det vil ikke give mening. Så dan har det været i mere end 10 år. Nærhed, ømhed og kærlighed har vi stadig.

Jeg har prøvet Sildenafil Stada 50 mg. Og det virker ok. Jeg har også læst indlægssedlen og der står ar efter indtagelse bør man ikke indtage mere de næste 24 timer.

Har du prøvet at udsætte søvn og mad i 10 år? og så er der jo ikke tale om at udsætte behovet. Det handler om ikke at få sex med en kvinde mere - overhovedet. Måske lidt panikalder over det. Skal jeg aldrig have sex med en kvinde mere i mit liv?

Selvfølgelig tog jeg emnet op for at høre alles mening herinde. Andres relevante, konstruktive, underbyggede og nuancerede meninger er noget af det vigtigste i dannelsen af en selv. Og det er vi min optik vigtig at være åben og ikke fastlåst. Mennesker hvis meninger og moral er hugget i granit er er ikke min kop te. Situationer, dilemmaer, forskellige hensyn, livssituationer kan og skal påvirke. Selvfølgelig beholder jeg retten til selv at bestemme hvordan jeg handler og selvfølgelig tager jeg også ansvaret for det. Der er kommet meninger frem her som påvirker mig og jeg takker alle der deltager men reflekterede indlæg. Især de der også har læst ind i den interessante tråd på det andet forum. Også interessant at se forskellen på debatten her og der. Jeg er sikker på min kone er ked af at hendes sygdom forhindrer os i at leve det liv vi gerne ville. Man kan så overveje om hun ville føle det som en lettelse at vide at jeg trods alt nyder god sex/massage fra tid til anden eller om hun ville blive endnu mere ked af det fordi det bare er for svært at acceptere utroskab. Jeg har fået det bedre (humør og overskud) efter jeg har fået skøn massage og sex og vil ikke undvære det og fortryder ikke noget.

Jeg tror jeg selv ville have taget det og sagt til min kone at hun kunne gøre hvad hun ville. Men jeg er ikke hende og hun er ikke mig. Man siger man skal behandle andre som man selv vil behandles, men egentlig ved vi vist godt at man skal behandle andre, som de helst vil behandles.

Du er spot on, tror jeg. Jeg vil gerne gøre det der er ordentlig, jeg har bare vurderer at det er ikke at dele dette problem med min kone, men jeg har det jo ikke godt med det - og derfor nok brug for at tale om det. Jeg ved jo ikke hvordan det ville have set ud hvis jeg havde delt problemet. Måske bedre, måske værre. men tak for dit input.

Jeg er generelt også lidt af en moralist. Synes man skal opføre sig ordentligt, hvilket også betyder at man ikke læsser egne problemer over på “uskyldige”. Jeg kan ikke svare på hvor grænsen går. Det må vurderes i hver enkelt sag for det afhænger også af hvordan de implicerede er skruet sammen i hoveder og mange andre ting.

Ja, du er firkantet. Har du læst den tråd jeg linkede til? ja, jeg kan få ren samvittighed, men måske på min kones bekostning. Sansynligheden for at hun får det værre fordi hun “er skyld i” alle de afsagn også jeg må leve med. Ingen sex er ikke det værste. Ingen middage med venner, ingen koncerter, ingen gå i byen, ingen gæster osv. Det der er forskelligt er at “ingen sex” behøver jeg jo ikke at leve med, selvom vi forbliver et par. Alle de andre ting ville kræve at vi ikkevar et par og jeg fandt en anden partner. Det gør jeg ikke.

Tak for det (at du har læst den) og tak for nuanceret tilgang. Det vej jeg ikke og som du sikkert også fornemmer er jeg selv i tvivl - også i mit tilfælde. Tråden jeg linkede til er jo godt en uge gammel. Fra Torsdag til Lørdag efter det, var jeg sammen med 3 af mine gamle venner helt tilbage fra konfirmationsalderen og de er derfor også min kones venner. Mange fester, mange ferier, mange debatter og 2 af dem gik i klasse med min kone, hvad jeg ikke gjorde. Den enes kone var der også (noget af tiden) og jeg tog debatten op med dem. Alle var enige i at min kone havde det bedst med ikke at vide noget, så jeg tænker at det vil være at læsse mine problemer over på hende og i værste fald bringe hende i en helt umulig situation, hvis jeg tog snakken. Det er fandme svært at skelne mellen egoisme og hensyn her.

Det diskuteres ikke om det er utroskab Eller det kan gradbøjes, for der er uomtvistelig utroskab. @Larschristian jeg kender jo dine svar i andre tråde og generelt ikke uenig med dig. Prøv at læse den tråd jeg linker til, før du svarer på det dilemma jeg rent faktisk rejser.

Der er ingen der diskuterer om det er utroskab. Det er det jo uomtvisteligt. Som jeg ser det er der to relevante spørgsmål. Det ene er om hensynet til min kone (som ville skulle på plejehjem, hvis vi skulle skilles) vægter højere end mit behov for at få et evt samtykke. Det endet er om GP kan være en ok løsning.

Hvornår har du sidst fået et knald? Tråden blev afsporer til at handle om utroskab, men da jeg gerne vil bidrage til et betydelig mere nuanceret syn på emnet, starter jeg d3nne tråd Indtil for godt en månes siden var det mere end 10 år siden jeg sidst havde haft sex med en kvinde. Jeg er gift med en skøn kvinde, som jeg har været kæreste med siden først i 70’erne og gift med siden først i 80’erne og jeg havde kendt meget få kvinder inden og ingen efter indtil februar i år, hvorefter jeg har besøgt flere GP’ere Vi havde er fint og ret almindeligt sexliv ind min kones sygdomme satte en stopper for det. Jeg kan ikke komme nærmere ind på sygdommene, men det er fuld stop. hvis nogen vil læse meget om det og se forskellige meninger er her en meget lang debat. https://www.debatten.net/forum/viewtopic.php?f=7&t=25307 Jeg må dog indrømme at jeg bliver ret hårdt ramt, når nogen siger at utroskab uden samtykke fra ægtefælle aldrig er ok. Jeg har ikke fortalt min kone om det og jeg har faktisk vendt det med venner, der har kendt os begge altid og de er enige med mig i at hun hellere vil være fri for at vide det. Læs tråden, hvis du vil have mere baggrund og den indeholder også mange holdninger vedr. købesex generelt.

Jeg ville nok antage at de fleste har der og det er helt ok for mig.

Det var slet ikke det jeg tænkte, mere om hvordan den enkelte sexkøber oplever “oplevelsen”. Som en hverdagsbegivenhed der er fin og rar, men heller ikke mere eller noget helt særligt, man under sig selv og nyder i fulde drag, med mellemrum.