an2n

En blondine kommer ind på skadestuen med panden flænset op. - Hvad er der dog sket? - Jeg var ved at slå et søm i en mur med min madpakke, da en mand kom forbi og sagde til mig at jeg nok burde prøve at bruge mit hoved.

Lille Johnny gik til sin mor for at plage om en ny cykel. Hun sagde imidlertid: "Jamen Johnny, det er ikke jul, og vi har ikke råd til bare at købe alt, hvad du ønsker dig. Prøv i stedet at skrive et brev til Jesus og bed ham om en." Efter et raserianfald blev Johnny sendt ind på sit værelse. Så satte han sig til at skrive et brev til Jesus: "Kære Jesus - Jeg har været en god dreng i år og ville sætte pris på en ny cykel. Din ven Johnny " Nu vidste Johnny godt, at Jesus kendte ham og var klar over, at han ikke var et af Guds bedste børn. Så han rev brevet i stykker og gjorde et nyt forsøg: "Kære Jesus - Jeg har været en OK dreng i år, og jeg vil have en ny cykel. Med venlig hilsen Johnny." Men Johnny vidste, at dette heller ikke var helt sandt, så han rev brevet i stykker og prøvede igen. "Kære Jesus - Jeg har tænkt mig at blive en god dreng i år og må jeg få en cykel? Johnny " Johnny tænkte sig imidlertid om en ekstra gang. Han vidste, at han havde været forfærdelig og ikke fortjente noget. Han krøllede brevet sammen, smed det i papirkurven og løb ud af huset. Han vandrede rastløst rundt, nedtrykt over den måde, han havde behandlet sine forældre på og overvejede grundigt, hvad han skulle gøre. Pludselig befandt han sig foran en katolsk kirke. Johnny gik ind i kirken og knælede ned, kiggede rundt og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre. Langt om længe rejste han sig og begyndte at bevæge sig mod døren, mens han kiggede på alle statuerne. Pludselig greb han en statue af Jomfru Maria og løb ud af døren. Han kom hjem, gemte statuen under sin seng og skrev dette brev: "Jesus, Jeg har din mor. Hvis du nogensinde ønsker at se hende igen, skal du give mig en cykel.

Dorthea havde været husbestyrerinde hos Hans i 25 år og havde ingen planer om at holde op. Derfor mente Hans, at de da vist lige så godt kunne gifte sig. En dag tog han mod til sig og friede: "Du Dorthea, synes du ett, at vi snart burde giwt wos?" Dortea svarede: "Jow, men tror do, der er nogen, som vil ha wos?"

En kvinde kom ind til isenkræmmeren for at købe en økse. "Det er til min mand", betroede hun ekspedienten. "Sagde han noget om, hvilken slags økse det skulle være?" spurgte ekspedienten høfligt. "Nej, da, han aner da ikke, at jeg vil myrde ham . . . "

Du fangede vist nogen på det forkerte ben med den overskrift . . .

Fra gårsdagens tågedis . . .

Niels Ole havde det med at rage sig i ballade, og en aften blev han slået ned på kroen og mistede et par tænder. Gerningsmanden var forsvundet, da landbetjenten nåede frem, men han afhørte Niels Ole og spurgte, om han kunne beskrive manden. Niels Ole kiggede skævt på betjenten og sagde: - Jamen det wa jo lieg det, A wa i gång mæ, da han slaw mæ nie.

Fra en tur på havnen . . .

Den har ikke givet op endnu . . .

Hvorfor skulle du "ødelægge" min juleferie ? ? Havde glemt den - Men nu står ferien på genhør med mange af de keltiske sange . . . The Dubliners kaldte den "The Sick Note" (why Paddy didn't come to work) . . . Men prøv også at lytte til Bill Barclay - "12 days of Christmas" . . . INGEN hentydninger . . .

Ved godt denne er gammel - Men morer mig alligevel . . . Følgende beretning er hentet fra en anmeldelse om en arbejdsskade til et forsikringsselskab. Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke. Jeg har på skadesanmeldelsen i rubrikken "Hvorledes skete ulykken?" anført: Dårlig planlægning, som årsag til mit ulykkestilfælde. Eftersom De ønsker, at jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg at følgende detaljer vil være tilstrækkelige. Jeg er murersvend og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene, på et fladt tag, på en ny 6-etagers ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten til overs (omkring 110 kg.). I stedet for at bære dem ned i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje, ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe ved taget. Efter at jeg havde bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene i. Så gik jeg ned igen og løste rebet, idet jeg holdt godt fast, for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de omkring 110 kg. mursten. Bemærk, at jeg på skadesanmeldelsen anførte, at jeg vejer 71 kg. På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden, så pludseligt, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fart fræsede op langs hussiden. Omkring 3. sals højde, mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer kraniebruddet og det brækkede kraveben. Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning og standsede ikke før fingrene på min højre hånd var to knoer dybt inde i taljen. Heldigvis, på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde fast i rebet trods smerterne. Omtrent samtidig ramte træbaljen med murstenene jorden, og bunden gik ud af baljen. Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg. Jeg refererer igen til min vægt anført på skadesanmeldelsen. Som De måske kan forstå, begyndte jeg en hastig nedtur langs bygninigens side. I 3. sals højde mødte jeg træbaljen på vej op. Dette ligger til grund for to brækkede ankler og hudafskrabningerne på benene og den nederste del af kroppen. Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i murstensbunken, og heldigvis brækkede jeg kun tre ryghvirvler. Jeg er dog ked af at skulle fortælle, at da jeg lå der på murstenene, i smerter og ude af stand til at rejse mig og betragtede den tomme balje seks etager over mig - mistede jeg igen åndsnærværelsen. Jeg gav slip på rebet.....

Har lånt datterens spejlrefleks, da hun ikke gider at fotografere i øjeblikket - MIT held . . . .

Fra dagens morgentur . . .

Månen lørdag . . .

Rasmus havde været på bustur til Tyskland, og han havde som alle de andre købt godt ind af drikkevarer og naturligvis slik. Det sidstnævnte tog man hul på på hjemvejen. Da bussen gjorde holdt i den lille vestjyske by, steg alle ud undtagen Rasmus, der lå og kravlede rundt under nogle sæder. Chaufføren skyndede lidt på ham, og Rasmus meddelte, at han havde tabt en karamel. Chaufføren rystede på hovedet og sagde: - Pjat, do håer jo et hiel kilo i æ pues. Rasmus stak hovedet op og sagde stilfærdigt: - Jouw, men sier do, mi tænder sedder fast i den A håer tavt.

Du glemte "#" foran Metoo @Sebmus . .

Ingen skal komme og sige, at lovens håndhævere ikke har humoristisk sans. Betjenten i den lille stationsby blev antastet af en dame, som påstod hun blev forfulgt af en mand. Hun sagde foraget: -A trouwer, han æ fuld. Betjenten betragtede damen et øjeblik og sagde så stilfærdigt: -Jae, A trouwer egentlig do håer ret.

Der var kvindesagsmøde på kroen, og Anni havde slæbt Jørgen med. Han sad da også stilfærdigt og lyttede til en noget aggressiv kvindelig taler, som gik stærkt op i problemet om ligeløn, og på et tidspunkt sagde hun: - Der vil snart komme den dag, da kvinden vil få mandens løn. Så kunne Jørgen ikke dy sig og bemærkede: - Det håer mi kuen da fåt i manne oer.

En ældre dame fra Hirshals plejede at forøge sin folkepension ved at samle flasker i klitterne. En morgen overraskede hun et ung par i klitterne, idet de forlystede sig, som nyforelskede har haft for vane fra den dag de måtte forlade Edens have. Damen tænkte lidt, ledte lidt i hukommelsen, og sagde så: --A ved it, hvad I laver, men I er heldige med vejret,-

Hvad ville der være sket, hvis der havde været tre viise kvinder i stedet for tre viise mænd, der var kommet til Jesusbarnet i stalden? De havde... - spurgt om vej - kommet i god tid til fødselen - hjulpet til, når barnet skulle fødes - gjort rent i stalden - og taget nyttige gaver med sig, som for eksempel engangs-bleer og børnetøj.

Fra dagens naturtur i regn . . . .

-Jamen, far, da jeg sagde, at du skulle tæve hans far, kunne jeg jo ikke vide, at han ville komme med sin mor-.