Polyamorøs - Vær tro imod utroskab !

[Marquis de Sade 89]

• 
• 
• 

Her er en spændende udsendelse fra i aftes.

 

 

Den er et must see for mange af os herinde.

 

http://www.dr.dk/tv/se/spoerg-mig-om-alt/spoerg-mig-om-alt-3-8

 

 

 

Sagt af Carsten Graff som er hovedperson...

 

Vi siger at kærlighed er en frisættende energi, men sagen er at næsten ingen mennesker tør elske på en måde hvor de sætter den de elsker helt fri. De fleste er i virkeligheden langt oftere optaget af at gøre præcis det modsatte. Kæresten bliver bliver underlagt et forventningspres og må ikke længere gøre det han eller hun har lyst til. De fleste parforhold udvikler sig derfor til at blive et fængsel hvor mange ender i terapi fordi de ikke længere har lyst til at være tæt på hinanden.

 

For mit eget vedkommende har den seksuelle gnist aldrig kunnet springe i et fængsel. Det er først når jeg mærker friheden - mærker at forventningerne slipper og når automatpiloten slukkes - at passionen kan vågne. Derfor findes der ikke noget som er mere pirrende, sundt og befriende end de første stadier af utroskab. At elske med et menneske der intet kræver og som giver helt slip ind i begæret eller kærligheden er vitaminer for sjælen. I virkeligheden er det helt absurd at vores kultur foreskriver at vi skal elske et menneske der vil eje os frem for en som vil sætte os fri. Derfor er det vigtigt at vi lære at være tro imod lysten til utroskab. Igennem utroskab bliver det muligt at slippe alt det man kender, slippe vanerne, blive noget man ikke plejer og møde nye sider af sig selv for derigennem at blive mere afklaret. På den baggrund er min og min kærestes utroskab ikke kun vigtige for os selv, men også for den anden fordi vi igennem vores sidespring bringer ny inspiration og kærlighed med hjem til forholdet.

 

Kærlighedslivet er som en krop der skal motioneres, strækkes ud og gøres smidig. En sund kærlighedskrop har varierede møder, bevæger sig dagligt på nye måder, mærker forskellige mennesker og forskellige energier, bliver smidiggjort, får udfordret sin balance og sat i bevægelse så alle muskler bliver brugt. Elsker jeg selv en kvinde er det vigtigt at vi begge er i bevægelse og hun skal naturligvis have al den kærlighed hun kan få. Derfor er jeg altid på udkig efter en elsker eller en bedre kæreste til min kæreste og spørger hende jævnligt om hun nu er helt sikker på at jeg er den rigtige for hende. Hvis jeg elsker hende er det ikke fordi jeg vil presse hende til at være min, men fordi jeg ønsker at hun skal være fri. Er jeg den der står i vejen for hendes frihed slipper jeg hende naturligvis gerne – også selv om det kan komme til at gøre meget ondt, men smerten har også en positiv side. Sagen er at smertens styrke altid vil være på niveau med min angst for at stå alene. Dermed findes der intet der som smerten ved at give slip på den jeg elsker der kan fortælle mig hvor langt jeg er fra at være perfekt.

 

 

 

 

 

Redigeret 29. Januar, 2015 af Marquis de Sade

[Gæst]

Jeg ved ikke om jeg er polyamorøs. 

 Jeg tror et eller andet sted at det er et ord der dækker mange definitioner.

 For nogen er det evnen til at elske flere personer på een gang lige meget, og for nogle også på tværs af køn.

 For andre er det at elske en person, men så at dyrke sex med andre personer samtidig.

 Sidstnævnte opfatter jeg ikke som egentlig polyamorøs, men vel nærmere polyseksuel. Det er vel en titel som kan falde på mange af os herinde. Hvad der så er årsag til den form for seksuelle udskejelser er svært at sige. For jeg tror da mange af os drømmer om at have een kvinde (måske for nogle een mand) at knytte os til og have sex med.

For mit vedkommende drages jeg mod det at opsøge fremmede kvinder, selv om at jeg er i forhold. Det handler ikke om at jeg ikke får sex nok. Men mere om at have behov for at slippe væk fra mig selv, og igennem den spænding det er at møde en fremmede kvinde, eller at have kinky eller passioneret sex med en anden, at blive fri for tanker og følelser for blot en kort stund, så livet kan leves lidt igen.

 Siden hen er mit forhold så gået ret så meget i lort, og man står med børn og husholdning og skænderier om det ene og det andet. Ja så nu har jeg fundet en elskerinde til lidt mere end bare spænding. Men det er noget andet Det er vel rent utroskab..

[Nikita Darling 11504]

Jeg er både polyamorøs og polyseksuel.

Og jeg tror faktisk, at der er rigtig mange mennesker, der især, er polyseksuelle. Men mange af dem udlever enten deres lyster og længsler bag deres partners ryg eller undertrykker det helt. For vi har lært, at det monogame forhold er dét, som vi skal stræbe efter.

Jeg synes så ikke, at bedrag og løgne er en positiv ting. Men angsten for at miste afholder desværre nok de fleste fra at være ærlige om deres behov over for deres partner.

Meget apropos Lines indlæg her:

For nej... For mange er et knald med en fremmed nok overhovedet ikke, risikoen for at miste kone/mand osv, værd. Men mennesker er ikke ligefrem kendt for at være god til at undertrykke deres længsler.

For...

"Når du lytter til din indre sandhed, vil du ofte erfare, at det kræver mod at følge den."

Redigeret 29. Januar, 2015 af Nikita Darling

[holstebronx 7415]

Til jer poly'er

Hvordan ved man eller sætter grænsen for hvornår man sætter sin partner fri, eller bliver ligeglad?

Eller er det noget man skal være OBS på engang imellem, ligesom at være glad for sin faste glædes pige, men ikke forelsket.

Redigeret 29. Januar, 2015 af holstebronx

[Marquis de Sade 89]

Jeg er både polyamorøs og polyseksuel.

 

 

 

 

Tror du også at du er det, den dag prinsen på den hvide hest kommer efter dig ?

Redigeret 29. Januar, 2015 af Marquis de Sade

[Nikita Darling 11504]

Tror du også at du er det, den dag prinsen på den hvide hest kommer efter dig ?

Ja... For han er allerede kommet - jeg er lykkelig gift. :)

[Nikita Darling 11504]

Hvordan ved man eller sætter grænsen for hvornår man sætter sin partner fri, eller bliver ligeglad?

Ligeglad? Man er forhåbentlig aldrig ligeglad.

Selvom det kan siges enkelt, så er det jo overhovedet ikke enkelt. Det er da pisse hamrende svært!

Det kræver et meget stærkt forhold. Det kræver tillid. Det kræver utrolig meget kommunikation, og man skal arbejde utrolig meget med jalousi, besiddertrang, angst og usikkerhed. :)

[Marquis de Sade 89]

Ja... For han er allerede kommet - jeg er lykkelig gift.

 

 

SÅDAN ! Han er helt sikkert RUMMELIG og har et suverænt OVERSKUD, på alle områder....

 

 

Redigeret 29. Januar, 2015 af Marquis de Sade

[asspassion 292]

Ja... For han er allerede kommet - jeg er lykkelig gift.

 

Man kan blive fristet til at spørge dig, hvad der fik dig til at vælge det erhver, som du nu har afsluttet?

[holstebronx 7415]

Ligeglad? Man er forhåbentlig aldrig ligeglad.

Selvom det kan siges enkelt, så er det jo overhovedet ikke enkelt. Det er da pisse hamrende svært!

Det kræver et meget stærkt forhold. Det kræver tillid. Det kræver utrolig meget kommunikation, og man skal arbejde utrolig meget med jalousi, besiddertrang, angst og usikkerhed.

Nu er jeg jo ikke gift

Men jeg kan huske engang at jeg havde en god veninde som jeg vel også var lidt kæreste glad for.

Jeg gav hende meget plads og var ikke jaloux.

På et tidspunkt luftede hun tanken om at hun gerne ville have en kæreste, da tænkte jeg bagefter om jeg var rummelig eller måske ikke var interesseret i hende alligevel.

Måske ske ikke helt sammenlignelig med at være gift. :)

[Nikita Darling 11504]

Man kan blive fristet til at spørge dig, hvad der fik dig til at vælge det erhver, som du nu har afsluttet?

Se, det er jo et spørgsmål, som kræver ret meget tid at svare på, hvilket jeg har gjort mange gange.

Her er lidt om baggrunden for valget:

Og det her blog-indlæg beskriver meget godt, hvad der har været mit drive.

http://www.nikitadarling.dk/?p=1201

------------------

På et tidspunkt luftede hun tanken om at hun gerne ville have en kæreste, da tænkte jeg bagefter om jeg var rummelig eller måske ikke var interesseret i hende alligevel.

Måske ske ikke helt sammenlignelig med at være gift.

Hvis du normalt ville være blevet vildt jaloux og angst ved sådan en udmelding, så havde du måske ikke de dybeste følelser for hende.

Kærlighed er kærlighed... Gift eller ej. :)

[holstebronx 7415]

Se, det er jo et spørgsmål, som kræver ret meget tid at svare på, hvilket jeg har gjort mange gange.

Her er lidt om baggrunden for valget:

Og det her blog-indlæg beskriver meget godt, hvad der har været mit drive.

http://www.nikitadarling.dk/?p=1201

------------------

Hvis du normalt ville være blevet vildt jaloux og angst ved sådan en udmelding, så havde du måske ikke de dybeste følelser for hende.

Kærlighed er kærlighed... Gift eller ej.

Ja det er svært at svare på

[Nikita Darling 11504]

Jeg faldt lige over et spørgsmål, som Carsten fik...

"Synes du selv, du er et godt forbillede for dine børn?"

Ja, for vi skal jo helst lære vores børn, at man kun må elske eller være intime med ét menneske af gangen... Alt andet er afvigende! Og det er på trods af, at 50% af danskerne er utro (helt firkantet så kan man jo så sige, at alle parforhold bliver ramt af det på et tidspunkt - altså meget firkantet).

Så kan man - lidt provokerende - sige, at man faktisk lærer sine børn noget ganske urealistisk i forhold til virkeligheden. ;)

[Marquis de Sade 89]

Jeg faldt lige over et spørgsmål, som Carsten fik...

"Synes du selv, du er et godt forbillede for dine børn?"

Ja, for vi skal jo helst lære vores børn, at man kun må elske eller være intime med ét menneske af gangen... Alt andet er afvigende! Og det er på trods af, at 50% af danskerne er utro (helt firkantet så kan man jo så sige, at alle parforhold bliver ramt af det på et tidspunkt - altså meget firkantet).

Så kan man - lidt provokerende - sige, at man faktisk lærer sine børn noget ganske urealistisk i forhold til virkeligheden.

 

 

Jeg så hans søn i udsendelsen, han bare tydeligvis præg af at farmand havde haft meget travlt med at være på skørtejagt...

 

Så det med forbillede, det kan der vist startes en større diskussion om, selv om hans svar lyder godt.

Redigeret 29. Januar, 2015 af Marquis de Sade

[Elsker Piger 187]

Jeg er enig med Graff, at hvis man virkelig elsker, sætter man sin partner fri til at gøre som hun vil.

 

Jeg forstår dog ikke helt, hvorfor det retfærdiggør utroskab. Utroskab er vel en form løgne og bedrag, og det kan da aldrig være godt for et forhold på langt sigt.

 

Problemet er så bare, som Nikita også er inde på, at de fleste aldrig ville kunne sætte deres partner så fri, at de må have sex med andre.

 

De er simpelthen alt for bange for, at miste, til at gøre det.

 

Hvis man endelig gør det, kræver det enormt meget tillid, åbenhed og man skal helt sikkert arbejde med følelser som jalousi og usikkerhed.

Redigeret 29. Januar, 2015 af Elsker Piger

[holstebronx 7415]

Jeg troede egentligt at det handlede om kærlighed og ikke så meget sex, med andre / flere

[Nikita Darling 11504]

Jeg troede egentligt at det handlede om kærlighed og ikke så meget sex, med andre / flere

Det er nok meget individuelt.

Nogle er i stand til at elske mere end én. Andres behov kan være sex med andre end sin faste partner. Eller bare flirt. Andre igen er en blanding af det hele. Uanset hvad er det en modsætning til kun én partner - en modsætning til mono. :)

[Bananas 17303]

Jeg er polyamorøs, og det har jeg egentlig forstået først på gamle dage. Egentlig tror jeg nok at vi alle er mere eller mindre polyamorøse hvis vi har tilstrækkeligt åbne hjerter. Men ..... angsten for at tabe noget vi har fanget, holder os tilbage.

Egentlig er det forfærderligt hvor meget af vores beteende der styres af angst.

[siddharta 599]

Er der overhovedet belæg for at mene, at troskab er andet end en kulturel konstruktion? I nogen kulturer er polygami tilladt, i andre må kvinder end ikke tale med eller se på andre mænd en husbond.

I mine øjne er troskab/utroskab ikke det egentlige problem, men derimod er tanken/følelsen af ejerskab til et andet menneske det egentlige problem.

[kanonkongen 34395]

Hej allesammen spændende debat.

 

Sådan som jeg ser på, det. er at mennesker der bekender sig til, at være polyamorøs, tror på flere kærlighedsforhold, som alle parter er bekendt og er med på og gavner hinanden. Der stræbes efter længerevarende, empatiske, tillidsfulde, ærlige forhold, som normalt (men ikke nødvendigvis) inkluderer sex. Men som andre skriver, at elske andre mennesker. Men det udelukker jo selvfølgelig ikke sex. 

 

Men hvad Kan man gøre ved jalousien? Her tænker jeg, at hvis man går ind  må man tage nogle beslutninger i sit eget liv. Kan man  sætte sig selv fri,  Og ikke mindst skal man Ikke også sætte sine partnere/elskere/kærester fri. Altså dem, man elsker, begærer og ønsker at holde på. Jeg anerkender da helt sikkert, at jalousien er et vilkår der kan opstå. Men her er det vel, at ærligheden og tilliden spiller en stor stor rolle for alle involverede. For som, jeg ser det. Er det at være utro der hvor tilliden og ærligheden ikke er i højsæddet. ja bare lige mine små strøgtanker. nå ja også en klog pige/kvinde som en gang fortalte mig, at Kærligheden til flere mennesker også kan være en styrke, at give og modtage kærlighed, har jo aldrig skadet os.

 

God torsdag til jer alle.

 

KK

[holstebronx 7415]

Det er nok meget individuelt.

Nogle er i stand til at elske mere end én. Andres behov kan være sex med andre end sin faste partner. Eller bare flirt. Andre igen er en blanding af det hele. Uanset hvad er det en modsætning til kun én partner - en modsætning til mono.

Okay, så derfor heder det "poly" = flere :)

[Gæst]

 

 

Vi siger at kærlighed er en frisættende energi, men sagen er at næsten ingen mennesker tør elske på en måde hvor de sætter den de elsker helt fri. De fleste er i virkeligheden langt oftere optaget af at gøre præcis det modsatte. Kæresten bliver bliver underlagt et forventningspres og må ikke længere gøre det han eller hun har lyst til. De fleste parforhold udvikler sig derfor til at blive et fængsel hvor mange ender i terapi fordi de ikke længere har lyst til at være tæt på hinanden.

 

 

Ja, det klinger såmænd ganske fint, men lugter nok mere af et egoistisk forsvar. Jeg er helt på det rene med, at nogle mennesker sagtens kan have et forhold, hvor de indenfor nogle regler og rammer kan blive seksuelt stimuleret med andre, men at tro at alle udfordringer/problemer i et forhold derved er løst er nok en anelse for naivt.

 

Så lidt provokerende vil jeg så hæve "Alle forhold kan uagtet seksuel frihed sagtens udvikle sig til noget der virker som et fængsel for at bruge citatets formulering".

 

Jeg anerkender at det at give hinanden lov til at udforske det seksuelle univers med flere parter, kan være positivt for de mennesker der ikke slet ikke evner at begrænse denne lyst, men man er også nødt til at forholde sig til, at de store mængder af mennesker ikke kan håndtere at have en modpart der får denne frihed.  Som KK var inde på kan man ikke bare lige vedtage med sig selv "Nu vil jeg eksempelvis ikke længere være jaloux eller nu kan jeg sagtens håndtere at min kære har dybe følelser for en eller flere end mig osv osv". 

 

Ser man på hvorfor mange forhold opløses, så er det sådant set rigtigt, at problemerne kommer til udtryk med nedsat seksuel aktivitet, men omvendt skal man så også lige huske på, at eksempelvis problemer pga. forskellig opfattelse af børneopdragelse ikke forsvinder ved, at man dyrker sex med andre. Så ja, kan man ikke være tro er det bestemt en god ide at finde sig en partner der har det på samme måde, men ellers mener jeg nu ikke, at det vil have den store effekt når man ser på parforhold og brud.

[Bananas 17303]

Nu handler jo polyamori ikke kun om sex, men om at tillade sig at føle varme følelser for fler mennesker end det eneste ene. Og det tror jeg egentlig at de fleste af os har evnen til, men eftersom det er så upraktiskt så holder vi det tilbage. Især hvis der findes en risiko at det fører til sex. Og sex er meget farligt uden for ægteskabet eller tosomheden.

 

Vores kultur er jo sådan konstrueret at vi først skal vælge en partner og siden kører turen for fuld gas: rejse sammen, planere sammen, købe bolig sammen, bil, børn, opbesparinger, pensionsfund etc etc. Vi bygger os ind i en tosomhed der virkelig er på godt og ondt. På godt derfor at samfundet premierer den slags. På ondt derfor at vi faktiskt ikke kan leve som vi vil, men holder stærke krafter tilbage. Og ingen af os ved hvad vores kæreste udvikles til over en periode på 30-40 år, men vi forventes alligevel elske og ære ham eller hende til døden skiller os ad. Og ikke mindst lade være med at have sex med nogen anden.

 

Jeg tror faktiskt at vi havde haft det bedre med os selve og vores forhold hvis vi ikke var så besatte af den seksuelle troskaben.  Hvis vi kunne betragte det seksuelle behov som alle andre kropslige behov, noget der bare skal tilfredsstilles for at vi skal ha det godt. Hvorfor er det av en sådan ufatteligt stor betydning hvem der tilfredsstiller lige præcis dette ene behov? 

 

[Francis 98]

Jeg har qua mit lange liv, oplevet en del polyamorøse forhold. I de glade 60'ere var det jo det nye sort. Jeg havde og har det lidt ambivalent med de forhold. Jeg synes ofte jeg har oplevet, at det kan fungere i begyndelsen af et forhold. Jeg synes også at have oplevet ret ofte, at det kun er den ene part, der er polyamorøs, mens den anden bare er meget forelsket, og lever med partnerens udskejelser, på trods af, de helst var fri. Det var så sjovt nok altid manden, der var polyamorøs

En anden ting jeg reflekterer over er, hvorfor det oftest, i dette fora, ses som saliggørende at være polyamorøs ? Jeg er helt enig i Bluejackets betragtninger.

Jeg synes det virker meget selvisk at bekende sig til denne livsfilosofi. Det er jo en meget kompromisløs måde at leve sit liv på. Og hvis seksuelle lyster skal styre ens liv og gerninger, er det måske i virkeligheden, fordi man ikke er egnet til at være i et forhold ? Jeg mener, et parforhold er jo bygget på masser af grundsten. Sex er en af dem, men andre er jo holdninger til opdragelse, at dele en vennekreds, at have fælles interesser osv. Hvis man var ligeså kompromisløs på alle mulige andre måder i sit forhold er jeg sikker på, de fleste herinde ville råde folk til at gå fra hinanden.

Omvendt ved jeg også, at virkelig mange mennesker er utro eller besøger glædespiger. Jeg har også været der i mit, desværre forliste ægteskab. Men i mit nuværende forhold håber jeg, at kunne holde mig fra begge dele. Jeg har på grund af mine erfaringer, fortalt min nye samlever, at jeg ikke tolererer utroskab og at jeg heller ikke vil praktisere det. Jeg har også sagt, at skulle hun falde i en enkelt gang, så skal hun holde bøtte og holde det helt skjult for mig og alle andre.

Det vil jeg hellere acceptere end den hudløse ærlighed, mange af jer herinde ønsker. Jeg ville aldrig kunne forlige mig med tanken og ville altid tænke over hvorfor, hvem, hvordan osv. På samme måde ville min samlever heller ikke finde sig i, hvis jeg lod min lyst til kasinobesøg og gambling kamme over. Hun kan leve med at jeg spiller et par gange om året og risikerer at tabe ret mange penge. Men lod jeg denne lyst løbe løbsk ville jeg jo risikere, at mine handlinger begrænsede vores forhold. Vi skulle så undvære ferier eller andre ting, der gjorde vores samliv hyggeligt og rart. Et godt forhold handler for mig om, at finde fælles interesser, der kan få forholdet til at blomstre og bestå, og så lade disse være fundamentet for et udviklende og helstøbt liv.

Jeg tror ikke på polyamori er vejen i ret mange forhold. Tværtimod tror jeg, at de stimuli man søger og henter udenfor tosomheden, på sigt vil få forholdet til at sygne hen. Jeg husker en tråd, hvor Sisse endte med at nå til den overbevisning, at åbne forhold alligevel ikke kunne holde i længden. Så vil jeg hellere acceptere et sidespring og forsøge at reparere forholdet og komme frem til, hvorfor det blev et behov. Jeg tror nemlig at utroskaben eller behovet for sex med en anden, skyldes at der er noget i parforholdet, der ikke fungerer.

Forhold for mig handler om tosomhed og respekt for hinandens ønsker og om evnen til at indgå kompromiser, der gavner forholdet og begge parter på den lange bane Men fuld respekt og beundring til jer, der kan trives i polyamorøse forhold :-)

[Nikita Darling 11504]

Og hvis seksuelle lyster skal styre ens liv og gerninger, er det måske i virkeligheden, fordi man ikke er egnet til at være i et forhold ?

Nu er det ikke altid kun seksuelle lyster, der styrer det hele - og egoistisk eller ej - så ville det være rart, hvis du kunne finde bare en minimal forståelse for, at andre end dig kan få det til at fungere, og ikke bliver dømt uegnet af dig.

Tværtimod tror jeg, at de stimuli man søger og henter udenfor tosomheden, på sigt vil få forholdet til at sygne hen.

Din sandhed er din, og gælder kun for dig... Igen... Find bare et gran af forståelse for, at ikke alle menneske ville sygne - men tværtimod blomstre.

Jeg tror nemlig at utroskaben eller behovet for sex med en anden, skyldes at der er noget i parforholdet, der ikke fungerer.

Igen... Det ville det måske kun kunne skyldes, hvis det var dig! Forstår du nu? Halleluja for at vi alle er forskellige.

Jeg sidder jo heller ikke og påstår, at du ligeså godt kan kontakte skilsmisse-advokaten, fordi du forsøger at være monogam samtidig med at du er herinde vel? Det ville jo også være at gå over stregen.

Men fuld respekt for at du kan trives i et 100% monogamt forhold. Det er i mine øjne en næsten endnu større bedrift. :)