skoleuniformer i danmark.

[Guest Tywin Lannister]

• 
• 
• 

Jeg tror det gik galt da ungdommen begyndte at skyde med det dersens nymodens bue og pil...

[Gæst]

Claire det tror jeg du har ret i, at børn og unge får for meget frihed og de får for meget at skulle have sagt,

ja vi ligger for meget individualitet og selvstændighed i børn og unge i dag.

Og ungerne tror de kan og må alt... dels fordi forældrene forkæler dem eller ikke opdrager dem.

 

Problemet er, at de unge forældre også var uopdragne møgunger da de var barn...  måske er vi inde i en ond cirkel... som er meget svært at komme ud af... hvis forældrene ikke opdrager deres børn hvem skal så ? Skolen har en vis indflydelse men hvis forældrene ikke bakke op så er det svært

 

 

Jeg kan godt forstå, at det er nærliggende at konkludere således, specielt hvis man ikke selv har børn.

 

Børn er faktisk rimelige hurtige til at opfatte, at der gælder forskellige regler i forskellige miljøer. I relation til mange folkeskoler, hvor man siger "Vi møder børnenes banehalvdel", og hvor man tager det rimeligt afslappet, om børnene sidder stille på deres stol, og ikke er støjende osv osv er det vel naturligt at ungernes optræden set fra sidelinien, virker som om, de ikke er udstyret med en god opdragelse hjemme fra. Faktum er nok snarere at deres opførsel er tilpasset skolens normer, regler og kultur eller mere korrekt sagt "Mangel på samme"

 

Jeg får lyst til at fortælle om et lidt sjovt forældre møde jeg deltog i, for en del år siden. Min mindste dreng gik i den lokale folkeskole, i et typisk middelklasse parcelhus kvarter.  Vi forældre til den klasse hvor min dreng gik, blev indkaldt til et kritisk forældremøde. Vi var vel 2 måneder inde i skoleåret, og knægten gik nu i første klasse, hvilket vil sige første nulde var et overstået kapitlet.

 

Nå, men der sker så det, at vi bliver budt velkommen at den ældre klasselærer og en ganske ung "hjælpe lærer" eller hvad det nu hed. Vi får at vide, at de ikke kan styre klassen. Alle ungerne larmer som ind i helvede, roder rundt nede på gulvet i stedet for at side på deres stole, kort sagt det er umuligt at gennemføre undervisningen.

 

Efter vel en time hvor specielt de kvindelige forældre havde ordet, blev det ende min tur til at spørge/stille et enkelt spørgsmål.

 

Jeg spurgte om der blot var tale om nogle enkelte børn, der saboterede hele undervisningen. Til det blev der svaret "Nej, det gælder faktisk alle". Jeg formulerede så i høflige vendinger "Hvis ingen børn har respekt for jer to som lærer, så er jeg faktisk lidt ked af at måtte fortælle jer, at i griber det helt forkert an." Hvorefter de to de ellers ufattelige stile og lidt generte lærer rimelige oprørte og meget røde i hovederne.  Nå men sagens kerne var jo, at de ikke turde tage de fornødne skridt til at skabe respekt, og vel sagtens fordi de var af den opfattelse, at faste regler og konsekvens ikke var anerkendte principper.

 

Det var faktisk lidt svært at få dem til at gøre ret meget, selv om flere og flere forældre stille og roligt bakkede op omkring, at de skulle gøre noget aktivt for at skabe respekten. De havde meget svært ved at forstå, at ungerne sagtens kunne have respekt for deres forældre og opfører sig ordentligt hjemme, men ikke i skolen.

 

Jeg og et par andre mænd, til nogle at de unger der tilsyneladende var med til at sætte standarten i klasseværelset, tilbød så, at vi da kunne tage fri på arbejde og tage med vores børn i skole. Det kunne jo selvfølgelig slet ikke komme på tale. Der kom en masse gode forklaringer på hvorfor, og fællesnævneren var blot "Præstationsangst".

 

Nå, men problemet blev afhjulpet i sådan en grad, at støjen, larmen m.v. blev sænkes til almindeligt folkeskole niveau, ved at vi så kunne lave en aftale om, at hvis en af vores unger havde opført sig forkert, så beskrev lærerne det i deres "kontakthæfte". Forældrene tog så snakken med deres unger, og tog efterfølgende en snak med læreren, meget tungt system, men det gav da hen af vejen nogle resultater.

 

Og det er så her, at jeg smiler når jeg ser på sportsverdenen i vores lokalområde. Min knægt gik jo også til fodbold, og det var så ikke altid at han tog træningen seriøst o.lign. Det skal så lige tilføjes at han spillede på første holdet for hans årgang. Hans træner satte ham på bænken til en kamp, og fortalte ham, at det var en konsekvens af hans manglende engagement. Det sjove var, at der ikke skulle mere til, før han havde opfattet at reglerne her var anderledes end i skolen.

 

Nå, men det blev lidt langt, men min pointe er "Mange lærer er simpelthen for dårlige til at skabe respekt omkring deres person, fordi de bevidst har fravalgt værktøjer der kan hjælpe dem der måske ikke naturligt indbyder til respekt"

[Borende X 25036]

1) ...... Nå, men der sker så det, at vi bliver budt velkommen at den ældre klasselærer og en ganske ung "hjælpe lærer" eller hvad det nu hed. Vi får at vide, at de ikke kan styre klassen. Alle ungerne larmer som ind i helvede, roder rundt nede på gulvet i stedet for at side på deres stole, kort sagt det er umuligt at gennemføre undervisningen.

 

2).... Jeg spurgte om der blot var tale om nogle enkelte børn, der saboterede hele undervisningen. Til det blev der svaret "Nej, det gælder faktisk alle". Jeg formulerede så i høflige vendinger "Hvis ingen børn har respekt for jer to som lærer, så er jeg faktisk lidt ked af at måtte fortælle jer, at i griber det helt forkert an."

 

3).... Nå, men det blev lidt langt, men min pointe er "Mange lærer er simpelthen for dårlige til at skabe respekt omkring deres person, fordi de bevidst har fravalgt værktøjer der kan hjælpe dem der måske ikke naturligt indbyder til respekt"

 

Hej Blåjakke.

 

Der ligger jo utroligt meget i det, du her skriver. Jeg tager det fra begyndelsen, sådan som det ser ud i min optik:

 

ad 1:

At lærerne ikke kan styre ungerne i en undervisningssituation, er altså ikke (altid) lærernes skyld.

Problemet er, som jeg i et andet indlæg har berørt, at der er sket et autoritetssammenbrud: Voksne har i børns øjne ikke samme respekt for "voksne" og myndighed som tidligere.

 

Da jeg var lille, kunne man da godt opleve en flok børn slås hjemme på vejen, og kom der så en voksen forbi og greb ind, ja så adlød man ham i bævende frygt, for han var jo en voksen. Man gik væk med bøjet hoved.

I dag ville selvsamme voksne, ja endda en politibetjent, have fået fingeren af ungerne ved en påtale af forholdet.

 

Problemet i skolen i dag er, at lærerne efterhånden er blevet berøvet alle magtmidler. Relevante som irrelevante. De er efterhånden blevet reduceret fra at være en faglig autoritet til en slags tjener for eleverne.

 

Tilskyndet af diverse undervisnngsministre har det åbnet for en klagekultur, hvor elever føler sig kaldet til at klage over hvad som helst. F.eks læreren, hvis han/hun, sat på spidsen, har formastet sig til at påtale, at en bestemt elev har en snottud, som bør pudses. Det er skam i barnets øjne et overgreb.

 

ad 2:

Nej, det behøver ikke være lærerne, der er noget galt med.

De er uden tvivl kvalificeret fagligt set, men i skolen i dag er det et problem at fange elevernes opmærksomhed. Der er en uovervindelig konkurrence udefra.

 

En lærer kan ikke – og er ikke uddannet til – at matche diverse oprivende tjubang-spil på nettet. Elever i vore dage forveksler simpelthen "undervisning" med "underholdning". Og i dét spil vil i min optik læreren/undervisningen altid tabe.

 

ad 3:

Nej, det er ikke lærerne, der bevidst har fravalgt redskaber ........

Det er lovgivningsmagten, der fra skrivebordsperspektivet har sat rammerne og dermed frarøvet lærerne det nødvendige værktøj til at skabe ro og dermed respekt om undervisningen.

Det begyndte vistnok med afskaffelse af spanskrøret i 1965, og derefter er det gået slag i slag.

 

Jeg hørte fra en bekendt, at studentereksamensvejledningen (engang under Vestager?) havde en uendelig lang indledning med anvisning på klageprocedurer over lærerovergreb og andre urimeligheder – og først derefter kom vejledningen med det egentligt faglige indhold. Er det sandt, er det meget sigende.

 

For god ordens skyld skal jeg skynde mig at sige, at jeg ikke er i folkeskolen, men jeg har nære bekendte, der er. Det her beskrevne passer også meget godt på ungdomsuddannelserne, hvor jeg også har gode kontakter.

Redigeret 19. September, 2014 af Borende X

[kanonkongen 34395]

Men alt andet lige, at skulle indrette hele klassen efter de svage elever, er ikke særlig godt for de stærke elever. Igen - så typisk for Danmark - indretter vi alt efter laveste fællesnævner. 

 

 

Hey tvr.

 

Nej mener bestemt ikke vi skal rette alting ind efter de svage elever. Ingen tvivl om ALLE skal have den undervisning de har krav på. Men kan se mange fordele i, at de stærke elever som du kalder dem. Hjælper de såkaldte svage elever. Generelt når når jeg som pædagog er med i klassen til undervisningen. Med de to ADHD drenge. Ser jeg utroligt mange positive tegn. Når det er en af deres kammerater der hjælper dem. Begge parter for en succes oplevelse. ren win win. I mine øjne. Skulle vi bare sige til de svage elever vi kan ikke hjælpe jer. For de stærkes forældre vil ha læren for dem selv. (ironisk og sarkastisk)

 

Jeg håber med den nye skolereform vi kommer langt væk fra. 00'ernes bitre sammenkog af overvågning, test og mistillid til lærerne/pædagogerne. Nu mener jeg bestemt om, at det, handler om indhold i undervisningen og om at skabe en varieret hverdag, Til glæde for alle. Forældre, elever og de ansatte. Hvor eleverne, både bliver stimuleret til faglig fordybelse og til kreativ udfoldelse.

 

Se et anden udfordring er jo også i min verden, at lærerne/pædagogen. Skal bruge mere tid på deres kernekompetence. Lærerne undervisning af eleverne. Pædagogen til at støtte op om lærernes undervisning. og hvis lærerne skal bruge flere timer på undervisning, skal de naturligvis bruge færre timer på andre opgaver. Såsom, snakke med sure forældre kl 19 om aftenen, Så må forældrene, jo skrive evt på skole intra som langt de fleste skole har.  Vi bruger masser af tid, på opgaver der går fra eleverne.

 

Hvis ikke vi alle i fællesskab er i stand til at finde vejen frem til heldagsskolen, Som den er efter 1 aug. står vi alle til at tabe, i min terminologi  det gælder ikke kun eleverne, som vi skal bygge samfundet op på., men også lærerne, forældrene, og alle os der arbejde i skolen. 

 

Og igen kan nu heller ikke lade være med, at komme med en lille bredside imod forældrene. (og inden jeg, bliver skudt i foden, at jeg ingen børn har. Må jeg sige. Har erfaret igennem de 21 år i denne branche, at der er sket et skred)

 

Har forældrene slet intet ansvar? Tydeligvis ikke. Jeg undre mig over til tider forældre ikke er mere interesseret i, hvad der sker. I den klasse hvor jeg arbejder er der 22 elever. Vi skal snart ha et forældremøde. Ja 6 forældre er tilmeldte fra vores klasse. Det da mærkeligt i mine øjne. Og da vi havde valg til skolebestyrelsen var der ingen der ville stille op. undskyldningerne var der mange af.

 

Jeg synes det er for dårligt, at forældre brokker og brokker over at deres børn er for dårlige i skolen pga. dårlig undervisning. Eller andre elever tager lærernes tid Men forældrene,  kan jo bare blande sig noget mere, Forældrene må jo også forlange noget, af deres børn. Kan det virkeligt passe, at forældre tror vi skal opdrage deres børn. Så de er fri for det?

 

kk

[siddharta 599]

Hej Blåjakke.

 

Der ligger jo utroligt meget i det, du her skriver. Jeg tager det fra begyndelsen, sådan som det ser ud i min optik:

 

ad 1:

At lærerne ikke kan styre ungerne i en undervisningssituation, er altså ikke (altid) lærernes skyld.

Problemet er, som jeg i et andet indlæg har berørt, at der er sket et autoritetssammenbrud: Voksne har i børns øjne ikke samme respekt for "voksne" og myndighed som tidligere.

 

Da jeg var lille, kunne man da godt opleve en flok børn slås hjemme på vejen, og kom der så en voksen forbi og greb ind, ja så adlød man ham i bævende frygt, for han var jo en voksen. Man gik væk med bøjet hoved.

I dag ville selvsamme voksne, ja endda en politibetjent, have fået fingeren af ungerne ved en påtale af forholdet.

 

Problemet i skolen i dag er, at lærerne efterhånden er blevet berøvet alle magtmidler. Relevante som irrelevante. De er efterhånden blevet reduceret fra at være en faglig autoritet til en slags tjener for eleverne.

 

Tilskyndet af diverse undervisnngsministre har det åbnet for en klagekultur, hvor elever føler sig kaldet til at klage over hvad som helst. F.eks læreren, hvis han/hun, sat på spidsen, har formastet sig til at påtale, at en bestemt elev har en snottud, som bør pudses. Det er skam i barnets øjne et overgreb.

 

ad 2:

Nej, det behøver ikke være lærerne, der er noget galt med.

De er uden tvivl kvalificeret fagligt set, men i skolen i dag er det et problem at fange elevernes opmærksomhed. Der er en uovervindelig konkurrence udefra.

 

En lærer kan ikke – og er ikke uddannet til – at matche diverse oprivende tjubang-spil på nettet. Elever i vore dage forveksler simpelthen "undervisning" med "underholdning". Og i dét spil vil i min optik læreren/undervisningen altid tabe.

 

ad 3:

Nej, det er ikke lærerne, der bevidst har fravalgt redskaber ........

Det er lovgivningsmagten, der fra skrivebordsperspektivet har sat rammerne og dermed frarøvet lærerne det nødvendige værktøj til at skabe ro og dermed respekt om undervisningen.

Det begyndte vistnok med afskaffelse af spanskrøret i 1965, og derefter er det gået slag i slag.

 

Jeg hørte fra en bekendt, at studentereksamensvejledningen (engang under Vestager?) havde en uendelig lang indledning med anvisning på klageprocedurer over lærerovergreb og andre urimeligheder – og først derefter kom vejledningen med det egentligt faglige indhold. Er det sandt, er det meget sigende.

 

For god ordens skyld skal jeg skynde mig at sige, at jeg ikke er i folkeskolen, men jeg har nære bekendte, der er. Det her beskrevne passer også meget godt på ungdomsuddannelserne, hvor jeg også har gode kontakter.

 

Jeg er i store træk enig her, BX, men jeg synes du overser/forbigår den underminering af lærergerningen, der har været herskende i det politiske system siden 80'erne og Bertel Haarders første periode som undervisningsminister, som kulminerede med Anders Fogh Rasmussens "rundkredspædagogik"-retorik i start-00'erne, hvis selvfølgelige resultat blev, at alle de ressourcestærke, fagligt dygtige og idealistiske studerende fravalgte lærerstudiet og -gerningen.

Folkeskolen står nu i den triste situation, at de ikke kan få kvalificerede lærere men er nødt til at ansætte dem, der har eksamensbeviset, ligegyldigt om de er kvalificerede endsige deres opgave voksne.

 

Det sammenholdt med den udbredte klagekultur er en giftig blanding, især når skolerne af sparehensyn sammenlægges til "super"-skoler med heldagsaktiviteter (jvf. supersygehuse), hvor også inklusion pludselig skal indføres, for det eneste forældrene nu kan reagere på er børnenes trivsel, som de næsten ikke mere har indflydelse på, idet de ser dem i så få timer i døgnet. Forældrene har ikke nok samvær med børnene til at opdrage, skolen har ikke ressourcer til det, men forældrene kan klage, når børnene ikke trives: Konflikten er sikret!

 

[siddharta 599]

Hey tvr.

 

Nej mener bestemt ikke vi skal rette alting ind efter de svage elever. Ingen tvivl om ALLE skal have den undervisning de har krav på. Men kan se mange fordele i, at de stærke elever som du kalder dem. Hjælper de såkaldte svage elever. Generelt når når jeg som pædagog er med i klassen til undervisningen. Med de to ADHD drenge. Ser jeg utroligt mange positive tegn. Når det er en af deres kammerater der hjælper dem. Begge parter for en succes oplevelse. ren win win. I mine øjne. Skulle vi bare sige til de svage elever vi kan ikke hjælpe jer. For de stærkes forældre vil ha læren for dem selv. (ironisk og sarkastisk)

 

Jeg håber med den nye skolereform vi kommer langt væk fra. 00'ernes bitre sammenkog af overvågning, test og mistillid til lærerne/pædagogerne. Nu mener jeg bestemt om, at det, handler om indhold i undervisningen og om at skabe en varieret hverdag, Til glæde for alle. Forældre, elever og de ansatte. Hvor eleverne, både bliver stimuleret til faglig fordybelse og til kreativ udfoldelse.

 

Se et anden udfordring er jo også i min verden, at lærerne/pædagogen. Skal bruge mere tid på deres kernekompetence. Lærerne undervisning af eleverne. Pædagogen til at støtte op om lærernes undervisning. og hvis lærerne skal bruge flere timer på undervisning, skal de naturligvis bruge færre timer på andre opgaver. Såsom, snakke med sure forældre kl 19 om aftenen, Så må forældrene, jo skrive evt på skole intra som langt de fleste skole har.  Vi bruger masser af tid, på opgaver der går fra eleverne.

 

Hvis ikke vi alle i fællesskab er i stand til at finde vejen frem til heldagsskolen, Som den er efter 1 aug. står vi alle til at tabe, i min terminologi  det gælder ikke kun eleverne, som vi skal bygge samfundet op på., men også lærerne, forældrene, og alle os der arbejde i skolen. 

 

Og igen kan nu heller ikke lade være med, at komme med en lille bredside imod forældrene. (og inden jeg, bliver skudt i foden, at jeg ingen børn har. Må jeg sige. Har erfaret igennem de 21 år i denne branche, at der er sket et skred)

 

Har forældrene slet intet ansvar? Tydeligvis ikke. Jeg undre mig over til tider forældre ikke er mere interesseret i, hvad der sker. I den klasse hvor jeg arbejder er der 22 elever. Vi skal snart ha et forældremøde. Ja 6 forældre er tilmeldte fra vores klasse. Det da mærkeligt i mine øjne. Og da vi havde valg til skolebestyrelsen var der ingen der ville stille op. undskyldningerne var der mange af.

 

Jeg synes det er for dårligt, at forældre brokker og brokker over at deres børn er for dårlige i skolen pga. dårlig undervisning. Eller andre elever tager lærernes tid Men forældrene,  kan jo bare blande sig noget mere, Forældrene må jo også forlange noget, af deres børn. Kan det virkeligt passe, at forældre tror vi skal opdrage deres børn. Så de er fri for det?

 

kk

Kære Kanonkonge

For lige at foregribe en mulig konflikt, vil jeg lige give udtryk for min dybeste respekt og tillid til alle landets lærere og pædagoger! Jeg synes, at det er prisværdigt, at I vil påtage jer den enorme opgave at forberede landets yngste på deres fremtid i samfundet.

Som Hanne Reintoft(?) en gang sagde, så burde alle pædagoger og lærere have en medalje for at påtage sig opgaven.

[kanonkongen 34395]

Kære Kanonkonge

For lige at foregribe en mulig konflikt, vil jeg lige give udtryk for min dybeste respekt og tillid til alle landets lærere og pædagoger! Jeg synes, at det er prisværdigt, at I vil påtage jer den enorme opgave at forberede landets yngste på deres fremtid i samfundet.

Som Hanne Reintoft(?) en gang sagde, så burde alle pædagoger og lærere have en medalje for at påtage sig opgaven.

Hey der kære Sidharta

 

Ingen konflikt herfra. Jeg takker for ordene. Det varmer da mit pædagoghjerte. 

Må i alle have en dejlig fredag. 

 

KK

[Borende X 25036]

Jeg er i store træk enig her, BX, men jeg synes du overser/forbigår den underminering af lærergerningen, der har været herskende i det politiske system siden 80'erne og Bertel Haarders første periode som undervisningsminister, som kulminerede med Anders Fogh Rasmussens "rundkredspædagogik"-retorik i start-00'erne, hvis selvfølgelige resultat blev, at alle de ressourcestærke, fagligt dygtige og idealistiske studerende fravalgte lærerstudiet og -gerningen.

 

Jamen, jeg er da helt enig med dig.

 

Nu har jeg ikke selv nogen aktie i folkeskolen, men lærerne her er da i den grad blevet tværet i det politiske system. De var for veluddannede og for løntunge til en konservativ statsminister, så derfor er de fra og med Haarder bevidst blevet miskrediteret, og det er da også lykkedes at plante det frø i befolkningen, at lærerne ikke laver en skid.

 

I min omgangskreds, som det desværre er tyndet lidt ud i, var lærere ved sammenkomster som konfirmation og runde dage altid jagtet vildt.

Det første, der som regel altid blev sagt ved festbordet, var bliktuden, som sagde: "Du har jo ferie i tide og utide, din drivert". Så var stilen lagt.

 

Jeg orker ikke at tage den diskussion her, men skal med min alligevel beskedne indsigt nøjes med underdanigst at anføre, at lærere på f.eks ungdomsuddannelserne skal nå det samme på 33 eller 34 uger, som det øvrige arbejdsmarked er nogle uger længere om. Derfor har en lærer på på dette niveau en arbejdstid på 42 timer om ugen.

 

Her opstår der imidlertid en forskel på 5 timer om ugen i forhold til det øvrige arbejdsmarked, og alle disse "ferier" er, som jeg nu har forstået det, for en stor del afspadsering af dette interval.

 

Jeg ved ikke ikke helt, hvordan regnskabet hænger sammen, men sådan har jeg altså fået det forklaret det.

Og ja: Jeg forstår godt, at lærerne flygter fra folkeskolen, og at færre søger ind på semirarierne.

Redigeret 19. September, 2014 af Borende X

[siddharta 599]

Jeg orker ikke at tage den diskussion her.......

 

Den bliver ikke med mig, for vi er tilsyneladende fuldstændigt enige.