Om Utroskab

[Svendsenaalborg 918]

• 
• 
• 

Bananas skrev, for 4 minutter siden:

"jeres"...

Er dermed alle argumenter fra andre end dig udtømte?

Moral er svært og tenderer fra tid til anden at infiltrere og blande sig med det som faktiskt er lov.

Hver gang man gør moral til noget simpelt og almægtigt så har man simplificeret det hele.

Mener jeg,

Beklager. Mente de to, som begyndte at argumentere med de tidlige kristne osv. Det fremgik ikke tydeligt. 

Loven skulle jo egentlig gerne i vid udstrækning afspejle den moral, som der er rimelig konsensus om, men den vil altid halte lidt bagud. Det er en anden snak. 

[AB455 3118]

Mit dilemma

Elsker jeg min samlever: Ja.
Er jeg utro? Ja.
Lovede jeg hende monogami? Ja
Ville jeg selv blive ked af det, hvis jeg konstaterer at hun er mig utro? Ja
Svigter jeg min samlever når jeg nu, efter flere årtier, har valgt at besøge GP’ere eller massageklinikker med ”det ekstra” i ny og næ? Ja

Hvordan kan jeg dog leve med mig selv? 
Det er et helt fair spørgsmål at stille, men det pudsige er at jeg lever faktisk, om ikke fint, så i hvert fald ganske ok med mit dilemma.

@Aarhuselsker fandt en artikel frem der pludselig gad mig svar på ”hvorfor” i mit dilemma. Noget som jeg ikke rigtig kunne sætte ord på før. 

Blandt de syv kategorier af utroskab, så kunne jeg se mig selv i to af dem:
1: Den forpinte utroskab, der finder sted efter års manglende lydhørhed hos partneren.
2: Sidespringet, som egentlig ikke har noget med sex at gøre, men en inderlig længsel efter at blive bekræftet og berørt.

Min samlever og jeg matcher så fint sammen, vores livssyn, prioriteringer i tilværelsen, respekt for andre mennesker uanset baggrund eller udfordringer, politisk retning, ønsker til karriere (eller måske snarer samme manglende hungren efter at bestige karieretårnet). Vi er enige om økonomi, vi bryder os ikke om at skylde og synes da naboens Mercedes er fed, men fan’me om vi vil lægge den form for cash, for at blive ejer af en sådan. Vi elsker vores børn og resten af vores familie. Vi kan godt lide det vi beskæftiger os med professionelt, men vi er lige enige om at det ikke er jobbet der er det centrale vores liv – det er børnene, livet, hverdagen, oplevelserne – de små såvel som de store. Ja, og så vil jeg vove at påstå at vi elsker hinanden – jeg elsker i hvert fald hende og vil ikke bytte hende for nogen.

Vi giver plads til hinanden, at vi hver især har hver vores interesser, venner (altså ud over vores fælles venner). Vi giver hinanden plads til at udfolde det vi hver især ønsker og støtter hinanden ved at tage over eller en ekstra tørn, nå nu den anden ikke orker mere, eller bare lige ikke har overskuddet  på tidspunktet. Vi måler ikke hinandens indsats, men stoler på at den anden giver det den anden kan og orker.

Og det er så dette glansbillede af et samliv, som jeg så svigter, med mine besøg?

Ja, for seksuelt hat vi bare aldrig matchet. Ikke at det er dårligt når det ind imellem sker, men vi har aldrig formået at finde ind til hinanden. Vi er  rationelle, trofaste (mig=”var”), handlekraftige, arbejdsomme, stædige og derfor har vi besøgt psykologer, sexologer og parterapeuter, talt med gode venner og forsøgt og prøvet. Det hjælper da også lidt, i en periode. Men vi falder gang på gang til de samme mønstre for det nedbryder vores i øvrigt gode forhold. Derfor har det udviklet sig til at vi ikke rører for meget ved hinanden, fordi vi ved at det ikke gør godt i det lange løb. Når stemningen er der hos os begge, så kan vi godt elske i en periode, men det varer aldrig ved. Pauserne er ofte år.
Tilbage til de to kategorier som passede på mig. ”Den forpinte utroskab” og ”længslen efter at blive bekræftet og berørt”. Efter 20+ år med hud- og bekræftigelsesunderskud, så søger jeg primært bekræftelsen og berøringen, men også legen og det at udforske seksualitetens væsen. Derfor er det primært GFE jeg søger og så krydret med små afstikkere til ”noget andet” i ny og næ. Jeg besøger højest en GP om måneden. Faktisk var mit sidste besøg i november og det næste i morgen.
Er jeg utro mod vores kontrakt? Utvivlsomt! Og ville jeg være ked af det hvis jeg vidste hun gjorde det samme som jeg: Ja. Men hvis hun gør, så fred være med det – jeg vil bare helst ikke vide det, for sådan kan vi dele alt det gode vi har sammen.

Men bottom line: Jeg er det dumme svin der har valgt sidespringet og jeg lever med det i ensomhed herhjemme, for alternativet vil være at vi må skilles hvis jeg siger det eller hvis jeg ikke springer ved siden af. Det ønsker jeg ikke og jeg kan kun dele mit dilemma med jer… og min GP.

/AB455

[Den_glade_amatør 5566]

Meget fint indlæg, @AB455. Er meget på linje med dig i din situation, dine overvejelser og din konklusion.

[Guest Nannas Hjørne]

Som GP møder jeg som oftest 4 af de 7 kategorier:

● Den forpinte utroskab, der finder sted efter års manglende lydhørhed hos partneren.

● Utroskaben, der skyldes seksuelle præferencer, som partneren enten ikke kan eller vil opfylde.

● Sidespringet, som egentlig ikke har noget med sex at gøre, men en inderlig længsel efter at blive bekræftet og berørt.

● Købesex og utroskab.

Den sidste giver lidt sig selv. 

Jeg har lidt et blødt punkt for dem alle, for det er noget, jeg kan relatere til. Ikke til utroskaben per say, men til hvor, ja, pinefuldt det må være, at være nødt til at opgive disse ting for at kunne være i sit forhold. 

Jeg vil være helt ærlig og sige, at det kunne jeg ikke selv, medmindre det var noget forbipasserende, som nogle år med mindre intimitet pga. graviditet og små børn eller forbipasserende sygdom. 

Det jeg ser, i de punkter er, at flere af dem er noget man sammen kan arbejde med i forholdet. Lydhørhed, behovet for bekræftelse og berøring. Det virker som ting hvor begge parter har behov for at kigge indad og række ud til hinanden. Måske når man et punkt, som det @AB455 beskriver, hvor man har arbejdet med alt hvad der er at arbejde med, og nået frem til, at man vil hinanden og alle de gode ting man har sammen, selv hvis man er inkompatible på lige det område.

Jeg ville ønske at der (for flere) var et trin 2, hvor man fælles finder ud af hvilken konstellation man kan være i, som måske ikke er monogami, hvor begge parter kan få deres behov stillet, men stadig bevare trygheden og tilliden (jeg ville også ønske, at flere kastede sig ud i trin 1, at arbejde på det sammen, inden de hopper til utroskabs-delen).

Jeg har hørt mange tilgange fra mine veninder. For nogle er det utænkeligt at åbne forholdet. Andre har det ligesom mig, at de vil gøre rigtig meget for at få forholdet til at virke. Atter andre nyder svingerlivet til fulde, og der er også de få, som ville ønske  at deres partner stillede deres behov i det skjulte. 

Der er måske flest af de første, men jeg synes altid at det er ærgerligt, hvor mange der måske ikke opdager, at deres partner kan være en af de andre, fordi de er bange for snakken - og lige så ærgerligt, at partneren med det lavere behov ikke selv bringer det på bane, når de mærker ubalancen i forholdet. Man har et ansvar i sit eget liv, man er ikke et offer (i langt de fleste tilfælde hvor der ikke er tale om f.eks. voldige forhold). Det gælder både, at man ikke gør sig til offer, hvis ens partner er en utro, som artiklen fokuserer på men også, at man ikke gør sig selv til offer for ens partners manglende sexlyst eller manglende lydhørighed - forstået på den måde, at man selv vælger at være i relationen, som den er. Det er ikke noget nogen anden kan påtvinge en, men et valg man træffer. Det er måske ikke ens egen skyld, men alligevel er det ens eget ansvar, hvilket forhold man vælger at være i. Man vælger, at lade det fare uden at snakke om det, man vælger at undgå konfrontation og gråd, man vælger at være utro, man vælger at blive - modsat når ens partner er utro, som jo faktisk ikke er et valg, man selv træffer, men noget man udsættes for. Der handler det mere om ikke at være et offer i håndteringen efter og anerkendelsen af, hvad der ledte til utroskaben.

Redigeret 31. Januar, 2022 af Nannas Hjørne

[Svendsenaalborg 918]

Gode indlæg her til sidst. 

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er utroskaben et valg, som berører begge parter dybt. 
Og det er et valg, som den utro tager uden at inddrage sin partner. Det er der, kæden hopper af for mig; når folk begynder at rationalisere og komme med dårlige undskyldninger og søforklaringer. 
Man vil gerne blæse og have mel i munden; både have alt det trygge og dejlige ved forholdet og have det andet, om det så er nærhed eller hård anal. 

Det er og bliver en egoistisk handling, som er bedrag overfor partneren. Så kan man diskutere for og imod ift moral. Et moralkodeks, hvor det er acceptabelt at lyve overfor og bedrage en, man påstår at elske, ja, det kan jeg personligt ikke følge. 

Fint nok, at nogle lever godt med det. Jeg har bare ondt af den person, som bliver bedraget. 

[AB455 3118]

Svendsenaalborg skrev, 1 time siden:

Det er og bliver en egoistisk handling, som er bedrag overfor partneren. Så kan man diskutere for og imod ift moral. Et moralkodeks, hvor det er acceptabelt at lyve overfor og bedrage en, man påstår at elske, ja, det kan jeg personligt ikke følge. 

Egoistisk? Ja, det er det. Acceptabelt at lyve? Nej det er det ikke.

Jeg gør vold på min egen moral når jeg besøger en GP. Jeg lyver ikke med glæde og der bliver ikke sat hak ved "trofæerne".

Svendsenaalborg skrev, 1 time siden:

Fint nok, at nogle lever godt med det. Jeg har bare ondt af den person, som bliver bedraget. 

Det har jeg også, altså ondt af min samlever og det jeg ikke kan være for hende og det vi ikke kan sammen. Jeg ville ønske at det var anderledes.

Redigeret 31. Januar, 2022 af AB455

[Møffe 2224]

AB455 skrev, for 2 minutter siden:

Egoistisk? Ja, det er det. Acceptabelt at lyve? Nej det er det ikke.

Jeg gør vold på min egen moral når jeg besøger en GP. Jeg lyver ikke med glæde og der bliver ikke sat hak ved "trofæerne".

Det har jeg også, altså ondt af min samlever og det jeg ikke kan være for hende og det vi ikke kan sammen. Jeg ville ønske at det var anderledes.

-Har hun det på samme måde med dig? og ønsker hun også det var anderledes?? Du skrev tidligere at i har forsøgt hjælp -så på en eller anden måde har i vel begge erkendt der er et problem i mellem jer?

[AB455 3118]

Møffe skrev, for 22 minutter siden:

-Har hun det på samme måde med dig? og ønsker hun også det var anderledes?? Du skrev tidligere at i har forsøgt hjælp -så på en eller anden måde har i vel begge erkendt der er et problem i mellem jer?

Vi har arbejdet meget med det. Meget.

Mit mål var dog ikke at søge mere hjælp herinde, men at give et billede fra min side og indsigt i hvad der også kan røre sig i en bedrager.

[Den_glade_amatør 5566]

Svendsenaalborg skrev, for 2 timer siden:

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er utroskaben et valg, som berører begge parter dybt. 
Og det er et valg, som den utro tager uden at inddrage sin partner.

Korrekt. I nogle tilfælde opstår det efter en længere periode, hvor den ene part har valgt den anden fra seksuelt. Det er jo i de fleste tilfælde også et valg, som førstnævnte har foretaget uden at inddrage sin partner, der i stedet bliver bare “lukket af” og må erkende, at det er slut med hyrdetimerne på hjemmefronten. Jeg er med på, at det ikke vil blive kategoriseret som utroskab, og at der ikke er nogen tredjepart og jalousi involveret, men der kunne godt argumenteres for, at den handling i virkeligheden er lige så egoistisk, som utroskabet er.

[Guest Den lille frøken]

Det er jo ikke utroskaben der i sig selv er ødelæggende. Det er den løgn som utroskaben er.  Det er jo den løgn som partneren helt uvidende lever på. At h*n eksempelvis går rundt og tror at h*n har en partner der er træt og vil sove fordi h*n har hovedpine og  ikke er klar over at trætheden i virkeligheden skyldes at h*n har dyrket sex med en anden. 

Eller at man tror at ens partner er ude med vennerne og når h*n så kommer hjem fortæller glad om samværet med dem istedet for at sige sandheden at h*n i virkeligheden har hygget sig med en sexdate. 

Det er den systematiserede løgn der er det virkelige bekymrende og der hvor svigtet er størst. At man som offer for en utro partner faktisk lever sit liv på en løgn og tror at partneren er en anden person end h*n i virkeligheden er og udgiver sig for at være. Ja i virkeligheden er den utro vel en form for svindler. 

Men når det er sagt så er der i mine øjne grader af utroskab / løgn. Jeg mener at det at have et enkelt sidespring eller to i et svagt øjeblik hvor man befinder sig i en dårlig fase i sit liv er så meget nemmere at forstå og tilgive end den langvarige og systematiske løgn(utroskab) hvor man har valgt at leve et dobbeltliv uden at indvie sin partner i at man i virkeligheden lever et parrallelt liv ved siden af det man har med sin livspartner. 

Og det fører mig hen imod motivet til at være utro/lyve

Hvad er årsagen/ motivet? 

Er det at ens partner ikke giver en det man har brug for rent seksuelt? - enten fordi h*n er syg eller ikke har de samme behov? 

Eller er det fordi man kan? Og bare gerne vil have det hele og ikke vil ofre noget? Vil have det hele i sit liv og ikke gå glip af noget? Og så kan det være ligemeget at man snyder og bedrager sin partner. 

Jeg ved godt hvem jeg vil have nemmest ved at tilgive. 

Og nu vi er ved tilgivelse. 

Så er det noget af det smukkeste man kan give sig selv og den der har gjort en uret. For selvom utroskab er en form for svindel. Ja så er det jo også et symptom på at noget er galt. For har man brug for at gå ud og knalde med andre uden at sige det til ens livspartner og lyve om det så er der jo noget galt. Enten i ens parforhold eller med en selv. Og det, at der er noget galt bærer begge jo et ansvar for. Jeg mener at når man har valgt hinanden og har en stiltiende aftale om at være ærlige overfor hinanden, ja så burde man egentlig  også bruge energi på at tilgive hinanden. Især hvis kærligheden stadig er der. Jeg har tilgivet utroskab fra min eksmands side. Han er far til mine børn. Vi er idag bedste venner selvom vi ikke længere er gift og hver for sig har en ny partner. Der gik noget tid. Men jeg tilgav og forstod. Og vi holder utrolig meget af hinanden. Den utroskab der var dengang skal ikke have lov at overskygge alt det gode vi også havde sammen. Den historie vi har sammen skal ikke overskygges af den mørke fase når der nu var så mange lyse faser også 

Så selvom man lover hinanden troskab og ærlighed, så må man på en eller anden måde også erkende, at vi alle er fejlbarlige mennesker som kan træde forkert og komme til at såre hinanden selvom det ikke var meningen. Og derfor skal vi også love hinanden at vi vil gøre vores for at tilgive hinanden - hvis og når vi fejler. 

Er min mening 

 

 

 

 

 

 

 

Redigeret 31. Januar, 2022 af Den lille frøken

[sneræven 2554]

Den_glade_amatør skrev, for 24 minutter siden:

Korrekt. I nogle tilfælde opstår det efter en længere periode, hvor den ene part har valgt den anden fra seksuelt. Det er jo i de fleste tilfælde også et valg, som førstnævnte har foretaget uden at inddrage sin partner, der i stedet bliver bare “lukket af” og må erkende, at det er slut med hyrdetimerne på hjemmefronten. Jeg er med på, at det ikke vil blive kategoriseret som utroskab, og at der ikke er nogen tredjepart og jalousi involveret, men der kunne godt argumenteres for, at den handling i virkeligheden er lige så egoistisk, som utroskabet er.

Nu har jeg ikke den store erfaring, jeg har godt nok været i forhold, men det var - for nu at sige det på den måde - ikke præget af den store gensidighed og kommunikation ... 

Men set lidt fra sidelinien, synes jeg godt man kan se nogle forfærdelige dilemmaer - jvfr indlægget ovenfor.
For hvad pokker gør man, hvis alt andet fungerer super fint med partneren, man kan snakke sig til rette om alt, og arbejder fint sammen - men det eneste, der på ingen måder står til diskussion, er kravet om seksuel monogami.
Og den ene part så helt mister interessen for sex?
Tænker man står med valget mellem at blive hængt (være utro og lyve) eller blive brændt (enten at leve uden sex, eller lade sig skille fra en virkelig god livskammerat)

Den lille frøken skrev, for 18 minutter siden:

Det er den systematiserede løgn der er det virlelige bekymrende og der hvor svigtet er størst. At man som offer for en utro partner faktisk lever sit liv på en løgn og tror at partneren er en anden person end h*n i virkeligheden er og udgiver sig for at være. Ja i virkeligheden er den utro vel en form for svindler

Det er så den anden side af sagen, der gør diskussion om utroskab og ikke-monogami så utrolig svær.
Nogle mennesker har personlighedstræk, der gør at de er hensynsløse, manipulerende og dominerende ... 
Utroskab er netop eet af kendetegnene, så det får alle røde lamper til at blinke, ofte først hos familie og venner, som derfor vil beskytte den part der er udsat for utroskab.
Som det også beskrives i artiklen.

Redigeret 31. Januar, 2022 af sneræven

[Guest Nannas Hjørne]

Den_glade_amatør skrev, for 39 minutter siden:

Korrekt. I nogle tilfælde opstår det efter en længere periode, hvor den ene part har valgt den anden fra seksuelt. Det er jo i de fleste tilfælde også et valg, som førstnævnte har foretaget uden at inddrage sin partner, der i stedet bliver bare “lukket af” og må erkende, at det er slut med hyrdetimerne på hjemmefronten. Jeg er med på, at det ikke vil blive kategoriseret som utroskab, og at der ikke er nogen tredjepart og jalousi involveret, men der kunne godt argumenteres for, at den handling i virkeligheden er lige så egoistisk, som utroskabet er.

De historier jeg hører er rigtig ofte, at den ene har mistet sexlysten og har lukket af for den seksuelle del af det intime, men ikke vil snakke om det. Det virker heller ikke sundt, at "lukke af" for sin partner, og synes også at være noget, man burde drøfte sammen og finde en vej igennem. Jeg ved ikke om det er egoistisk, men det er i hvert fald for mig en underlig ting, at man tænker, at det er okay og uproblematisk at udfase det seksuelle aspekt af ens forhold, uden at tale med den anden om, hvordan denne har det med den beslutning. Udover det seksuelle aspekt kan jeg heller ikke forestille mig, at det er særlig rart gang på gang at blive afvist, det kan også gøre noget ved et menneske. Særligt, når det er den man elsker som afviser en. Det retfærdigør bare ikke rigtig bedrag, gør det? 

For lige at slutte af med et par klichéer: 

"Der skal to til tango" men "two wrongs don't make a right."

[Guest N10Ah]

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad andres holdning om utroskab er. Jeg har mødt kvinder der mener at det at kigge på en anden kvinde imens man er i et forhold er utroskab, nogle mener ikke at kysse et andet menneske er utroskab men det have samleje med et andet menneske er utroskab. Jeg har selv haft tanken om at have sex med en anden imens jeg var i et forhold fordi jeg ærligt og trælst som det er at indrømme ikke fik en skid sex, vi prøvede parterapi og hjalp det ? Næh ikke det fjerneste og det gjorde det ikke fordi mig og min partner simpelhent bare gled fra hinanden og vores forhold smuldret fuldstændig . Var jeg så også utro fordi jeg havde tanken om sex med en anden? , Det ved jeg ikke men jeg vil næsten gerne tro at min daværende kæreste også havde tanken om at have sex med  en anden . Jeg kunne ikke finde på at være min næste kæreste utro, det ligger ikke til mig. Men når det så er sagt, så er der nogle ting der gør at forholdet på den anden eller anden måde ikke fungere, eller at der sker nogle ting i forholdet der gør at man søger nærheden, intimiteten og opmærksomheden et andet sted, og jeg dømmer ikke dem som  er i et forhold/ægteskab men søger nærheden og alt det et andet sted, jeg forstår det på en eller anden måde godt, og jeg vil ikke dømme dem der gør det eller sige hvor kynisk og kujon agtigt jeg synes det er for jeg kan på mange Måder godt forstå det. Der er massere af grunde til hvorfor man gør det, og dette er blot min mening, jeg synes ikke man skal dømme andre, for dømmer man andre så kan 20 dømmende fingre pege mod en selv. jeg tror godt man er klar over at det ikke er den bedste løsning, men af den ene eller den anden grund har følt sig nødsaget til at gøre det, og vi er blot mennesker og mennesker vil altid begå fejl, og man skal tænke på hvis man selv begår en fejl så skal man huske det når man dømmer andre.

[AB455 3118]

Nannas Hjørne skrev, 1 time siden:

Jeg ved ikke om det er egoistisk, men det er i hvert fald for mig en underlig ting, at man tænker, at det er okay og uproblematisk at udfase det seksuelle aspekt af ens forhold, uden at tale med den anden om, hvordan denne har det med den beslutning.

Jeg tror ikke at det er en bevidst beslutning. I hvert fald ikke som det typiske. Men en ting der vokser i løbet af årene. Ikke at det var det for os, for det har det ikke rigtig fungeret bortset fra de stormfulde første måneder, men en hændelse og bivirkninger fra p-piller ødelagde det fra start. 

[Guest Aarhuselsker]

Nannas Hjørne skrev, for 1 time siden:

at man tænker, at det er okay og uproblematisk at udfase det seksuelle aspekt af ens forhold, uden at tale med den anden om, hvordan denne har det med den beslutnin

Ofte er det nok ikke en bevist beslutning. Det er noget der sker og den ene erotikløse uge afløser den anden, uden at man lægger særligt mærke til det. Pludselig er situationen den at kan virke akavet at skulle igang med sexen igen. Lykkepiller, som jo blev uddelt som karameller på sidste skoledag, engang fratog sexlysten. Det tager som regel år at få udfaset bla disse piller, og når året er gået ja så ligger der noget tilbage som ikke kan genoplives. 

 

 

Nannas Hjørne skrev, for 1 time siden:

Udover det seksuelle aspekt kan jeg heller ikke forestille mig, at det er særlig rart gang på gang at blive afvist, det kan også gøre noget ved et menneske.

Ja meget. Man holder op med at gøre "kur" for i 90% af tilfældene kender man resultatet på forhånd. 

 

 

Nannas Hjørne skrev, for 1 time siden:

Det retfærdigør bare ikke rigtig bedrag, gør det

Intet retfærdiggør bedrag, men jeg vil heller ikke kalde det bedrag i disse tilfælde. 

[Guest Den flittige]

Svendsenaalborg skrev, for 5 timer siden:

Jeg har bare ondt af den person, som bliver bedraget.

Men det kan være at den person, har det bedst med ikke og vide det.

[Svendsenaalborg 918]

Aarhuselsker skrev, for 3 timer siden:

Intet retfærdiggør bedrag, men jeg vil heller ikke kalde det bedrag i disse tilfælde. 

Uanset hvor megen forståelse, man kan have for det, så kan jeg ikke rigtig se, hvad man ellers kan kalde det? 

[Svendsenaalborg 918]

Den flittige skrev, for 2 timer siden:

Men det kan være at den person, har det bedst med ikke og vide det.

Det er jo sådan et spørgsmål, som går i ring. Vil du have det bedst med ikke at vide, at jeg bedrager dig?…

Og hvis du bruger det som undskyldning (for ikke at fortælle det, altså, selve utroskaben er noget andet), så tager du en kæmpe beslutning på den andens vegne; det er da i den grad at fratage din livspartner et ret afgørende valg. 
Så kommer vi tilbage til det store spørgsmål: er det rimeligt, at din partner skal leve på en løgn, fordi du vurderer, at det er bedst (udover at du allerede har vurderet, at du skulle knalde med en anden…)? 
Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere nedværdigende for et menneske end at blive holdt for nar på den måde 
Derfor forstår jeg oprigtigt ikke, at man kan byde en person, som jeg formoder, at man elsker, sådan noget.

Al respekt og forståelse for hvor forfærdeligt afsavnet af nærhed eller andet kan være, men at man så ikke har den respekt at gøre sin partner opmærksom på, at det afsavn altså er så stort, at man må reagere på det? 

Uanset motivet, så mener jeg, at det er en moralsk brist at tænke sådan. Sådan nogle har vi alle! Men vi er nødt til at være ærlige omkring, at det netop er en brist; at det er forkert. Ellers kan vi heller ikke rigtig forvente tilgivelse og forståelse i mine øjne. Det er også det, som jeg forstår det, som @AB455 beskriver så fint tidligere; det gjorde helt ondt at læse. 
 

Hvis man læser artiklen som et decideret forsvar for utroskab, og ikke som en opfordring til blot at se mere nuanceret og mindre fordømmende på det, så læser man den vist med et på forhånd valgt formål. 
 

[Bananas 17752]

Utroskab er - og vil være så længe vi har relationer som afkræver os løfter som mere eller mindre garanterer hvordan vi skal føle og opføre os i fremtiden. I virkeligheden prøver vi os frem efter bedste evne, gør fejltagelser og bliver udsat for andres fejltagelser.

Jeg kan ikke se at utroskab er noget godt og efterstræbelseværdigt, men desværre ofte uundgåeligt. Uden andre sammenligninger så er det lidt som hastighedsbegrænsninger; vi får vores kørekort og lærer hvordan vi skal køre for at det skal fungere. Men alligevel så kan vi ikke lade være med at bryde loven, grundet omstændigheder vi selve mener har lov at påvirke det vi gør: "Jeg skal altså nå der i tid", "Jeg kører bedre end andre, så det er ikke farligt", etc etc.

Jeg læser ikke teksten som TS linker til som at utroskab er okej. Jeg læser den ikke som at den afproblematiserer utroskab. Jeg læser den som at vi selve har noget at sige omkring hvor rammende og omstyrtende oplevelsen har lov til at være i vores liv. 

Jeg husker back in the days, når feministbevægelsen i USA udviklede nogen form for catfight mellem dem som mente at voldtægt er det absolut værste du kan blive udsat for og siden er du ødelagt, og dem som mente at det bedste man kunne gøre efter en voldtægt er at afdramatisere den og gå videre - en erfaring rigere. 
Debatten gik også i Sverige hvor der fandtes grupper som tog sig af voldtægtsoffer med hensigt at stærke dem, imens andre prøvede at gøre dem til stakler; de største ofrene for patriarkatet. På den måden så blev ofrene også politiske instrumenter i kampen mod patriarkatet. Fuldt forståeligt, men måske ikke altid det bedste for den enkelte kvinde?

Ingen af fløjene fratog den som blev voldtaget hendes frygtelige oplevelse, men man så forskelligt på ofrenes instrumenter at kommer videre i livet.

Vores mentale evner er uhyre mangfoldige, og vi har ofte selve et valg omkring hvordan vi skal opleve det som har sket, hvad vi gører af det, hvordan vi kommer videre. Også vedrørende utroskab. Desværre bliver vi påvirkede af omgivelsen, af samfundsnormer, av venner - så vores frie valg er ikke altid så nemt at finde i kakofonien af stemmer og synspunkter.

 

NB Hvis nu nogen læser det som at jeg ikke mener at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, så kan i enten ikke tolke en tekst, eller så kan jeg ikke formulere mig særligt godt.
 

[Svendsenaalborg 918]

Bananas skrev, for 16 minutter siden:

Utroskab er - og vil være så længe vi har relationer som afkræver os løfter som mere eller mindre garanterer hvordan vi skal føle og opføre os i fremtiden. I virkeligheden prøver vi os frem efter bedste evne, gør fejltagelser og bliver udsat for andres fejltagelser.

Jeg kan ikke se at utroskab er noget godt og efterstræbelseværdigt, men desværre ofte uundgåeligt. Uden andre sammenligninger så er det lidt som hastighedsbegrænsninger; vi får vores kørekort og lærer hvordan vi skal køre for at det skal fungere. Men alligevel så kan vi ikke lade være med at bryde loven, grundet omstændigheder vi selve mener har lov at påvirke det vi gør: "Jeg skal altså nå der i tid", "Jeg kører bedre end andre, så det er ikke farligt", etc etc.

Jeg læser ikke teksten som TS linker til som at utroskab er okej. Jeg læser den ikke som at den afproblematiserer utroskab. Jeg læser den som at vi selve har noget at sige omkring hvor rammende og omstyrtende oplevelsen har lov til at være i vores liv. 

Jeg husker back in the days, når feministbevægelsen i USA udviklede nogen form for catfight mellem dem som mente at voldtægt er det absolut værste du kan blive udsat for og siden er du ødelagt, og dem som mente at det bedste man kunne gøre efter en voldtægt er at afdramatisere den og gå videre - en erfaring rigere. 
Debatten gik også i Sverige hvor der fandtes grupper som tog sig af voldtægtsoffer med hensigt at stærke dem, imens andre prøvede at gøre dem til stakler; de største ofrene for patriarkatet. På den måden så blev ofrene også politiske instrumenter i kampen mod patriarkatet. Fuldt forståeligt, men måske ikke altid det bedste for den enkelte kvinde?

Ingen af fløjene fratog den som blev voldtaget hendes frygtelige oplevelse, men man så forskelligt på ofrenes instrumenter at kommer videre i livet.

Vores mentale evner er uhyre mangfoldige, og vi har ofte selve et valg omkring hvordan vi skal opleve det som har sket, hvad vi gører af det, hvordan vi kommer videre. Også vedrørende utroskab. Desværre bliver vi påvirkede af omgivelsen, af samfundsnormer, av venner - så vores frie valg er ikke altid så nemt at finde i kakofonien af stemmer og synspunkter.

 

NB Hvis nu nogen læser det som at jeg ikke mener at voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, så kan i enten ikke tolke en tekst, eller så kan jeg ikke formulere mig særligt godt.
 

Helt enig. Men dine kloge ord handler jo om, hvordan den, som er blevet bedraget, kommer videre. Det er vel netop den persons “problem”, og det fratager ikke bedrageren et ansvar. Hvordan den bedragede reagerer, om vedkommende går ned psykisk eller kommer ud stærkere, rager i de fleste tilfælde ikke bedrageren overhovedet; vedkommende har vist som regel blandet sig rigeligt i den andens liv…

Det, der sker efter bedraget, er vel uden betydning for, om bedraget er ok eller forståeligt?

Andre indlæg handler om, hvorfor det er forståeligt og undskyldeligt at begå utroskab.

Jeg mangler, i mange disse indlæg, en erkendelse af, at som den, der bedrager, gør man noget forkert mod et andet menneske; endda din partner. Det fremstår rigtig meget som selvretfærdiggørelse. 

[Guest Aarhuselsker]

Svendsenaalborg skrev, for 57 minutter siden:

Uanset hvor megen forståelse, man kan have for det, så kan jeg ikke rigtig se, hvad man ellers kan kalde det? 

Det ved jeg egentlig heller ikke. Behøver vi absolut at sætte en etiket på den situation? 
Jeg tror egentlig man skal have stået i den situation , hvor på den ene side kærligheden er intakt, men intimiteten er væk. 

[Svendsenaalborg 918]

Aarhuselsker skrev, for 11 minutter siden:

Det ved jeg egentlig heller ikke. Behøver vi absolut at sætte en etiket på den situation? 
Jeg tror egentlig man skal have stået i den situation , hvor på den ene side kærligheden er intakt, men intimiteten er væk. 

Det kan man godt sige. Det må være svært. 
På samme måde som hvis man står i den situation, at kærligheden er intakt, men tilliden er væk; fx pga utroskab. 

[Guest Aarhuselsker]

Svendsenaalborg skrev, for 6 minutter siden:

På samme måde som hvis man står i den situation, at kærligheden er intakt, men tilliden er væk; fx pga utroskab. 

Som nævnt før, så tror jeg man skal have stået i situationen for at forstå. Det er meget kompliceret. 

[Bananas 17752]

Svendsenaalborg skrev, for 41 minutter siden:

 

Andre indlæg handler om, hvorfor det er forståeligt og undskyldeligt at begå utroskab.

Jeg mangler, i mange disse indlæg, en erkendelse af, at som den, der bedrager, gør man noget forkert mod et andet menneske; endda din partner. Det fremstår rigtig meget som selvretfærdiggørelse. 

Ked af det, men hvis et bedrag er forståeligt eller ikke, intresserer mig ikke særligt. Orker heller ikke læse de indlæggene. Jeg kan umuligt sætte mig ind i det enkelte forhold og læser jo kun den ene partens oplevelse alligevel. Vi kan stille op 1000 forskellige scenarier og så stemme om dem - men jeg deltager ikke. 

Derimod tror jeg at den relation som ikke kører med autopilotreaktioner, har bedre muligheder at komme videre fra en svær oplevelse. Uanset hvis man vælger at skilles eller ikke.

Min personlige erfaring af utroskab - begge veje - er at det pr definition er noget slags bedrag men at det ikke handler om et ønske at tilføje et andet menneske noget ondt. Jeg ønsker selvf at vi havde kunnet undgå det, men kan også sige at det var lærerigt. Det mærkelige i mit fald, var at hun aldrig fremstod som lige så attraktiv som før hun var utro. Det var ikke noget jeg havde evnen at gøre noget ved. Jeg hadede hende ikke, var ikke vred mere og vi levede sammen flere år efter - indtil jeg var hende utro. 

Jeg har tænkt meget over det og har nok ikke svaret endnu. Måske blændede hendes skønhed mig? Når hun så fremstod som mindre smuk, kunne jeg måske se hendes andre mindre charmante egenskaber tydeligere? Måske var bare vores utroskaber en måde at få stop på et forhold som burde være ophørt længe siden? Børn og børnebørn kan få folk at gå langt. Idag har vi et ok forhold, og vi er begge glade at ikke mere leve sammen. Så utroskaben havde en funktion. Mine egne erfaringer er således de eneste jeg kan forholde mig til, og ikke en gang med dem, kan jeg tilfredsstillende analysere hvad som var hvad. Men jeg bebrejder ikke nogen af os.

Men selvfølgelig ønsker jeg hvert eneste menneske et lykkeligt liv, uanset hvad slags relationer de lever i.
Livet har bare det med at udfordre indimellem, og jeg har aldrig været tilhænger af de simple svar.
 

[Randy 151]

mangler man seksuel tilfredsstillelse så fungerer man ikke. Kan man ikke få det hjemme må man få det ude. Købe sex er ikke en løsning, men kan være et plaster.