Borende X

Jeg opfatter den ret negativt. Det er som en kræmmer, der står på et gadehjørne og råber, at han har en bedre skosværte end skotøjsbutikken overfor.

Hov! Glemte du ikke SIO?

Ja, det er jo spørgsmålet, om I ikke kan. Jeg har interesseret mig lidt for skånsk historie, og jeg er faldet over flere blogge, hvor emnet diskuteres ret hidsigt, ligesom flere foreninger er skudt op inden for de sidste årtier. Muligvis står skåninge og vest-danskere langt fra hinanden, men det gjorde de såmænd allerede før 1658. Jeg har ikke tal på alle de oprør, som de har lavet, da landsdelen var dansk. Du har helt ret i, at skåningene kigger mere mod København end mod Stockholm. Sidstnævnte har altid været ret fjern i den skånske bevidsthed, og det er kun blevet accentueret med åbningen af Øresundsbroen. Men I skal være hjertelig velkomne tilbage til Riget

Jeg står også over i denne omgang. Hun er ikke særligt sexet.

Nu ved jeg ikke, hvor i landet du søger, men for at blive lidt mere konkret end de foregående indlæg: I København burde du kunne få en times oliemassage samt en svensker for 600 kr.

Nej, og her ligger et af problemerne. TV er jo et utroligt slagkraftigt medie. Kigger man DR's ugeprogram igennem er der næppe en aften, hvor der ikke er en eller flere engelsksprogede udsendelser. Samtidig er der i ugens løb næppe en udsendelse på f.eks norsk eller svensk. Det er også undtagelser, hvis der er nyhedsstof fra de to lande. Der er altså indbygget en asymmetri i programvalget, som i øvrigt også gælder de europæiske sprog, som man ellers normalt er i berøring med i uddannelsessystemet. Norsk TV har derimod en del danske udsendelser. Det er f.eks de meget roste danske krimier, Bonderøven og Brdr. Price, ligesom der ikke sjældent er nyhedsindslag om Danmark. Ved at satse så ensidigt på engelsksprogede udsendelser bliver vi kulturelt en hel del fattigere, og vort udblik indsnævres. Men jeg kan forstå, at man ikke helt deler den opfattelse i Århus?

Hvor en skaber lidt lys, kommer der ofte en lyseslukker :sad:

Jeg kunne slet ikke få mig selv til at brænde et så stort beløb af på så kort tid. Men jeg ville jo nok besøge en enkelt pige, og bagefter gå ud og købe et par nye gardiner.

Selvom jeg ikke har besøgt nogen af Jer tre, vil jeg alligevel – så til hele standen – gerne sige: TAK i lige måde

Aha, det forklarer, hvorfor du kan storme hele 8 bordeller på 5 dage :D

Det, jeg har været efter, er i sin kerne to ting: 1) Uforståelige engelske forkortelser 2) Ganske banale sprogkonstruktioner, som akkurat lige så godt kunne være skrevet på dansk, men af en dansksproget serveres på engelsk. Altså rent sprogsnobberi. Selvom det er et dansk site, har jeg ikke (haft) noget imod, at folk har skrevet på engelsk, hvis de vitterligt ikke kan dansk - f.eks teledamen fra Hørdumsgade. På samme måde med svenskere og nordmænd. De forventes ikke at kunne skrive på dansk, men i min optik kan de gøre sig så forståelige på deres eget sprog - undtagen for Århuselskeren - at det vil være urimeligt at bede dem skrive på engelsk.

Hvis ikke det var fordi, jeg sad i Ungibungistan, ville jeg tilbyde flux at komme over, så du kunne øve resten af lageret på mig :D .

Jeg synes altså, at det ser smart ud. Nu er jeg godt klar over, at det er en reklamefilm, og her lykkes alting altid legende let. Men mon ikke mange førstegangsfumlende teenagere godt kunne tænkes at have nytte af disse? Er du sikker på, at det ikke bare er et spørgsmål om lidt øvelse? Mange gange prøver man jo blot en ny ting en enkelt gang, ser ikke nogen fremtid i den og vender tilbage til det kendte.

Her er et stykke rigtigt guf, synes jeg. Men nu er jeg jo også til milfere: http://ekstrabladet.dk/side9/article4923889.ece

Svensk – især Bananas' :D – er ikke så svært at forstå endda. Det samme gælder norsk. Det tager mig ganske vist lidt længere tid at læse et indlæg som Tommyboys, men fuldt forståeligt er det og vidner om et kulturfællesskab, der – i hvert fald da – kan spores tilbage til vikingetiden. Derfor er det også forstemmende, når man oplever, at unge fra Danmark og Sverige er begyndt at tale engelsk indbyrdes. Jeg kan forstå det m.h.t. finsk og islandsk, men ikke når det drejer sig om svensk, norsk og dansk. Den største udfordring for nordmænd og svenskere i forhold til dansk er, at danskere sluger sidste halvdel af ordene og mumler. Jeg har f.eks ladet mig fortælle, at Århus Universitet lokalt udtales "Årsnitet". Her er udlændinge chanceløse. Anstrenger begge parter sig imidlertid med at tale tydeligt, går det som regel fint.

Plus det faktum, at politik i snart mange år har været præget af enkeltsager frem for en mere sammenhængende ideologisk tilgang. Ikke sjældent ser man heller, at politikerne er ved at falde over hinanden for at "gøre noget", når først en "sag" er blevet omtalt i fjernsynet. Det mest tydelige eksempel, jeg i skrivende stund kan komme i tanke om, er udvisningsssager. Flere af disse er blevet standset/stillet i bero grundet omtalen i fjernsynet. Men hvad med alle de helt paralelle tilfælde, som ikke er nået frem til skærmen?

Ja, det ved jeg så ikke, om det er. Det, der fik mig til at foreslå "ømme" versefødder, er den kendsgerning, at vi dagligt bliver bombarderet med reklamer for det ene eller det andet, enten vi vil det eller ej. Det bliver vi i aviserne, fjernsynet, i gadebilledet op på internettet. I sådan en "larm" gælder det om at få "ørenlyd", og det gør man bedst ved at være anderledes og tilsætte en god portion humor. Fraiser har da givet et ganske godt bud, selvom han ikke løste opgaven med at holde sig inden for ganske få ord.

Det er sjovt, som tilværelsen kan forme sig så forskelligt for folk. Helt fra jeg var omkring 10-12 år har jeg konstant været forelsket i en eller anden. I de delt unge år var det selvfølgelig afstandsforelskelser, men følelsen var den samme som den mere modne forelskelse. Så gik det ellers slag i slag i puberteten og op igennem ungdommen. Den ene forelskelse afløste den anden, og de fleste førte ikke til noget. Det er utrolige følelser og kræfter en sådan forelskelse kan indeholde. Nogle af mine var faktisk af wertherske dimensioner, så jeg har i min tid været hele følelsesskalaen igennem - helt fra den lille betagelse til det voldsomme crescendo. Forelskelse er sådan en dejlig og livskraftgivende følelse, der kalder kreativiteten frem - mærkværdigvis også selvom den er en ulykkelig.

Ja, her må jeg så melde lidt anderledes ud. Indledningen er fin, men et stykke nede opgav jeg at læse videre. Jeg løb simpelthen sur i systematikken. Anmelderen har haft de bedste intentioner om noget nyt, men for mig var det ganske som at stå i supermarkedet og afkode E-numrene bag på et glas jordbærmarmelade.

Mange tak for en herlig beretning. Overskriften skulle måske i stedet have været "Ud at køre med de skøre" :P. Det er da første gang, at nogen ligefrem har tilegnet mig noget. Tak for det. Men så meget arbejde har jeg nu heller ikke lagt i projektet, og så megen "sexpertise" har jeg da heller ikke. Eventyrpigerne gav jo næsten sig selv, da jeg fik Jeres rejserute og første mål at vide – og selv har jeg kun gode minder fra mine to besøg dér. Det glæder mig, at I også bemærkede kirken, og jeg kan forstå, at I undgik en næsten luthersk sjælekamp :D . I hvert fald trak bordellet det længste strå. Jeg synes også, jeg husker skiltet med "Nygifte". Det sidder på huset imellem præstegården og bordellet. Gad vide, om ejerne føler sig klemt imellem disse to yderpunkter i tilværelsen? . Nå, men det glæder mig, at I nåede helskindet tilbage til Jylland. Man ved jo ikke, hvad der kan vederfares eventyrlystne jyder herovre .

Jeg synes nu ikke, at adgangsvejen til SexyClub er helt så dårlig endda. Det er rigtigt, at man står 5 m oppe over jorden, men da jeg begyndte at komme på stedet i efteråret 2012, var der er afskærmning, hvor man kunne træde tilbage, således at man ikke blev set fra vejen. Rigtigt er det også, at afskærmningen efterhånden blev noget brøstfældig og ikke ydede megen beskyttelse for nyfigne blikke. Jeg har ikke været der siden jul og ved ikke, om der her er sket en forandring. Den lange adgangsvej har været værre. Jeg har ladet mig fortælle, at der i "gamle dage" ikke var noget hegn, så man nærmest skulle vade ind imellem autoværkstedets biler for at nå frem. Det har ikke været videre diskret. Selv har jeg været godt tilfreds med de høje hegn om den smalle sti. Det var nemt at smutte ind, og når man var inde, var der kun en vej: Fremad!

Det eneste kriterium, jeg har haft som fast og uforanderligt på "listen", er, at pigen skulle være ikke-ryger. Derudover skulle hun ikke have sod i gnistgabet. Ellers har der været nogenlunde frit spil med resten. Om hun var blond eller sort, høj eller lav spillede ingen rolle.

Er der god kemi med pigen, og kender man hende efterhånden, er det da helt fint med mig. Det opfatter jeg som en tillidserklæring eller en lyst til at lære mig nærmere at kende. Begge dele er noget, jeg sætter pris på. Jeg synes også, at det gør samværet mere utvungent og frit.

Hahaha, ja det skulle man tro. En god bekendt har fortalt mig, at eleverne ved en låst dør bare begynder og hamre og banke, indtil de bliver sluppet ind.

Det er de bl.a. her