Borende X

Det er nok mere et spørgsmål, om modtageren kan nære sig :D. Jeg ville ikke kunne

Det betyder egentligt ikke så meget for mig. Vigtigere er en varm og hjertelig velkomst. Faktisk har jeg for et par år siden også prøvet det modsatte: Mens Gina gjorde det sidste på sengen klar, tog jeg tøjet af. Da hun vendte sig om og så mig splitterfornøjet, blev hun ærgerlig. Den tjans ville hun gerne selv have haft. Jeg tilbød da at tage tøjet på igen og begynde forfra, men det appellerede selvfølgelig ikke rigtigt.

Serveret på et sølvfad. Glædelig jul til dig også. Du skal vel til at pakke "pakkerne" op :D

Jeg mener, hun tidligere på året flyttede fra Helsingør til Buddinge eller Bagsværd.

Det har været et strålende år . Fremtiden kender jo ingen

Nej Manica, det kan du have fuldstændig ret i

Jeg undrer mig imidlertid ikke over din undren over priserne. Nu er det jo ikke os alle, der ligger med kuglerammen og nidkært følger sekundviseren, når vi er på et glædesbesøg. Det ville jo være den snart berømte kineser med mobilen om igen. Men tilbage til din undren: Den afgørende forskel imellem os to er, at jeg (ved gentagne pigebesøg) har bestilt så megen tid, at der er plads til sludrepludren med pigen. Den kommunikation vil jeg nødigt undvære. Mit koncept er altså ro og kvalitet. Du foretrækker at drage sydpå med de germanske riddere, og jeg fornemmer, at du med FKK foretrækker kvantitet frem for kvalitet, idet det formeligt myldrer med afklædte piger. Din prioritet er selvfølgelig helt legitim. Men skulle jeg vælge imellem en overnattende pige til samme pris som en FKK-tur, ved jeg nok, hvad jeg ville vølge.

Jeg synes, det er fint, at du spørger glædespigen om, hvad hun kan lide. Hermed arbejder hun jo selv med i en proces, der skal gøre mødet positivt. Selv har jeg først her på falderebet spurgt min egen glædesformidler om, hvad hun kunne ønske sig i stedet for, hvad jeg forestillede mig, at hun kunne lide og følgeligt kom slæbende med. Hermed være dog ikke sagt, at alle mine betænksomheder har været rene fejlskud ;).

Jow Ludvig, der bliver da et tomrum efter et sådant forrygende og intenst bekendtskab, som jeg har fået lov til at nyde. Og måske kommer der da også en slags "tømmermænd". Jeg ved det ikke. Jeg fik efterhånden opbygget et solidt og tillidsfuldt bekendtskab med Nikita, som jeg jo har mødt med ret jævne mellemrum. Dette har, som du måske har fornemmet i andre strenge, passet perfekt til min livssituation, og tomrummet kan kun betegne som "positivt", idet jeg - trods den store aldersforskel - synes, at jeg nu går rigere ud af bekendtskabet. Andre "Nikitakendere" vil nok kunne følge min tankegang.

Jeg har nu ikke set Kowalskitor bruge dette begreb. Men pyt med det. Sportsidioter vil oversætte det til, at man eftertackler modspilleren i stedet for at gå efter bolden.

Det er sgu' godt formuleret, og jeg giver dig en cadeau for den. Jeg er trods min fremskredne alder nemlig heller ikke upåvirket af mødet med denne unge, eftertænksomme kvinde. Især hæfter jeg mig ved dit "blev". Det signaliserer forandring og/eller proces. Og er der nogen, der har ændret mit syn på "branchen" og pigerne, så er det Nikita.

Nej, det behøver nemlig ikke være dyre gaver. Men gavegivere kan derimod godt opvise lidt opfindsomhed som den med frugtposen – det er jeg så ikke selv den bedste til :oops: :oops: . Men jeg læste engang, at min (nu desværre fhv.) sexformidler fik et par strømper fra en gæst, som tilsyneladende havde særlige forbindelser i den branche, og hun skrev også for et par dage siden, at hun blandt mange andre ting havde fået noget i mine øjne så mystisk som rensdyrsfrikadeller. Mystisk eller ej, men ved eftertanke: Bare det, at en pige i en stigmatiseret branche mærker, at der er tænkt på hende inden besøget, må da være guld værd. Tænker jeg i hvert fald.

Haha, nej da, det tror jeg ikke. Jeg ankommer nemlig altid på cykel ledsaget af min sorte stresscontainer. Måske var det Knallert, der var på mission? :lol: :lol:

Som gog ville jeg da frygteligt gerne have taget imod dette tilbud. Hvis jeg havde fået det. Men min kone ville næppe have forstået, hvorfor denne hende helt ukendte pige partout skulle hænge over sengegærdet :mrgreen:, og min chef ville nok også have gloet en kvart, hvis jeg havde hængt det op på mit kontor :ugeek:. Så dette billede bliver jeg nok, desværre kun, nødt til at gemme i hjertet og lagre på hornhinden.

Tak Titman. Det med tekststørrelsen er en fejl fra min side. Normalt sidder jeg og skriver direkte på forum med de rettelser, det altid medfører, men i dag havde jeg valgt først at skrive på et dokument samt kopiere og klistre. Jeg har ikke selv opdaget forholdet. Men generer det, kan folk jo ændre på skærmstørrelsen :D.

Så nåede vi så langt. Jeg er nemlig lige kommet tilbage fra et dejligt besøg hos min faste sexformidler, som jo tager imod i dag for sidste gang . Nogle har kaldt det et "afdansningsbal", men det er vel mere korrekt at kalde det et "afknirkningsbal", al den stund hovedaktiviteten jo foregår i dobbeltsengen . Jeg havde kendt datoen før de fleste andre og havde således haft en rum tid til at blive fortrolig med tanken om, at Nikita en dag stoppede. Desuden kendte jeg til hendes private planer for fremtiden, og de tilsagde et stop i branchen inden for en overskuelig tid . Den, der kommer for sent, bliver jo straffet af historien, så jeg havde derfor længe haft en sidste aftale i hus . Det viste sig at være en klog disposition, for der fornemmedes en vis opstået travlhed her på falderebet. Sidste år på SexyClub blev jeg ved et tilfælde Nikitas allersidste gæst som klinikpige, så det kunne jo være pudsigt, om jeg også kunne opnå æren som hendes allersidste gæst i branchen overhovedet. Jeg havde dog ikke tænkt så langt, at dette nødvendigvis måtte henlægges til om aftenen , så af hjemlige hensyn måtte jeg desværre opgive den symbolske ide og i stedet lægge besøget inden for den almindelige arbejdstid. Dette var imidlertid heller ikke helt lige til, men det lykkedes mig dog at få flexet nogle timer sidst på formiddagen ­­– ja, min chef skulle da bare lige vide, hvad hans velvilje gik til … . Hvorom alting er, ringede jeg på præcis kl. 10.00 og blev sluppet op til Nikitas hyggelige rede. Meyer med kosten så jeg ikke noget til denne gang . Vel oppe, hvor man plejer at lukke sig selv ind, blev jeg som sædvanlig ude fra køkkenet mødt af Nikitas perlerække og det altid karakteristiske “haaaaarj” efterfulgt af mit kælenavn, mens hun skænkede kaffen op. Skoene røg af og overtøjet kom op på knagen. Jeg fik nu vandflyweren inden for krammevidde i en hed omfavnelse, og halvanden times gensidigt bombardement af sanser og krop kunne nu begynde . Som det er fremgået af tidligere anmeldelser, har jeg gerne haft lidt flydende med, og dagen i dag var ingen undtagelse. Jeg havde ud over en beskeden julegave taget Nikitas yndlingsdråber med til fælles fornøjelse. Jeg havde derimod ikke tænkt på figurdrejede jødekager, så hun måtte tage til takke med den ægte vare, da vi nåede så langt. Imidlertid stod der på kommoden i skæret af et par stearinlys et sirligt arrangeret chokoladefad . Vi bænkede os indledningsvis, og over de gode dråber med udsigt til det kæmpestore billede på væggen – som jeg i den grad vil komme til at savne – af Nikita med den hjerteformede som absolut højeste punkt, fik vi hul på den vanlige gensynshyggesnak. På et tidspunkt nåede vi også naturligt frem til den kødelige hygge og diverse duskeruskerier. De ting skal jeg ikke gå i enkeltheder med . Jeg kan dog ikke dy mig for at nævne et uforglemmeligt syn undervejs: Vi havde lagt os lidt skråt på sengen, og Nikita sad på mig med ryggen til. Jeg havde således udsigt til førnævnte billede på væggen, hvor en smilende Nikita på knæ kigger en direkte ind i øjnene med hendes hjerteformede vandflywer som højeste punkt. Jeg kunne således nyde Nikita både for fra og bag fra på samme tid . Et spejl kunne ikke have haft større virkning. Det kunne nok have været en omvendt selfie værd. Alt godt får en ende. Det sidste, som Findus så af Nikita forleden, var hendes baglygter i mørket. Det sidste, jeg så, var hendes forlygter. Samt hendes blå, blanke øjne, inden døren sagte gled i. Jeg skal ikke nægte, at Nikita efterlader sig et tomrum, for hun nåede at blive et fast og skattet indslag i min tilværelse i over to år . Jeg begræder ikke i klassisk forstand Nikitas beslutning, for jeg har hele tiden vidst, at dette kun var en fase i hendes tilværelse, og at hun på et tidspunkt ville nå frem til en ny. Jeg vil derimod glæde mig over den tid, der er gået godt, for den kommer som bekendt ikke skidt igen, og jeg vil derfor ønske Nikita al mulig held og lykke på den vej frem, som hun nu har valgt at slå ind på . Kys og kram fra en X’et gæst. :wub:

Tjah, selvom der sexuelt er lidt tørt herhjemme, kunne jeg da ikke drømme om at lade mig skille. Et ægteskab indeholder nemlig så mange andre elementer, som man kan og bør skatte højt. Jeg var mange år alene og ønsker mig bestemt ikke tilbage til den tilstand. Uden anden familie kunne f.eks højtider og ferier være udfordringer at komme igennem, og som enlig blev man dengang ofte af omgivelserne betragtet som lidt af en særling for ikke at tale om, at man ved selskabelige lejligheder i vennekredsen ofte var det "ulige nummer" ved bordet.

Ja, der er mange måder at løse det stigende affaldsproblem på :D . At leje en anhænger og cykle til genbrug er lidt besværligt , så hvorfor ikke tilkalde en escortpige og lade hende klare problemerne?

Det er ikke så længe siden, at man har fundet ud af, at ældre faktisk også har et sexliv. Her på plejehjemmet er begrebet "oldesex" slet ikke ukendt

Det kunne jo være, fordi de var forrygende , og så kunne det jo være nærliggende at ønske sig tilbage til de gode gamle dage

Ja, "Fyrsten" er uden tvivl et fejlskud. Modtageren ville nok have sat større pris på "Masters & Johnson" eller lignende genkendeligt.

Hun kan jo være taget af plakaten. Annoncen er også fjernet på min skærm.

Som du siger: Sjovt så forskelligt vi ser på det. Du kommer, som jeg læser dit indlæg, for at få et fysisk festfyrværkeri, og det kan man velsagtens klare inden for de 30 minutter. Selv er jeg mere den, der går i dybden under et besøg. Det involverer bl.a. den gode samtale, og den slags tager tid.

Når jeg er på togt, plejer det ikke at være under 1,5 time. Det bliver 2.700 velanbragte kr.

En god pointe. Lærer man imidlertid pigen nærmere at kende, pejler man sig også så nogenlunde ind på hendes smag. Selv er jeg ikke så opfindsom med gaver, men et beskedent gavekort til f.eks Matas eller en anerkendt tøjbutik slår ikke fejl.