Hop til indhold

Borende X

Medlem
  • Oprettet

Alting skrevet af Borende X

  1. Jeg forstår ikke rigtigt, hvor du vil hen - udover atter at ville designe et indlæg, der er skabt til at skabe ballade. Hvis du læser mit indlæg en gang til, vil du se, at der er flere modaliteter.
  2. Jeg tror, at du har misforstået mit indlæg. Det, jeg rent faktisk skriver, er, at det er nytteløst at sende noget til frk. Harm. Det ændrer intet. Er det det, du er uenig i?
  3. Er det den Ploy, der i sin tid var på Grundtvigsvej? Så forstår jeg godt, at du booker hende.
  4. Det sker faktisk tit, og det er i reglen efter en kritisk anmeldelse eller en anmeldelse, der går (for) tæt på.
  5. Enig. Men det kan nok blive svært at forkynde hende budskabet. Jeg tror, at det var Århuselskeren, som for en rum tid siden prøvede at skrive på hendes blog. Der gik dog ikke lang tid, før hans indlæg var fjernet. Husker jeg ret. Skulle det imidlertid lykkes at få afleveret budskabet, ændrer det sikkert ikke stort. Frk. Harm har een gang for alle bestemt, hvordan verden skal se ud, så "nye oplysninger" vil ganske givet ikke trænge igennem.
  6. Nikita, nu har jeg lige slukket for "Goldfinger". Har du prøvet med lidt nervegas mod "Fort Admin"? :D
  7. Som beskeden amatør siger jeg tak for de pæne ord. Jeg tror nu nok, at de fleste har hørt om Auschwitz, men det er nok ikke alle, der er klar over, hvor stor en byrde Sovjet bar under krigen.
  8. Tak for uddybningen. Her er vi helt enige, og nu vil jeg - a propos finanser - sætte mig hen og se "Goldfinger" med Sean Connery og Gert Froebe i hovedrollerne.
  9. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Jeg tror, at vi er i samme branche . Jeg genkender meget
  10. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Jow, kære Nyder Livet. Man vælger jo sin fremtidige løbebane efter interesse. Og da jeg forlod skolen valgte jeg en branche, som interesserede mig, men som desværre med årene har ændret sig. Jeg er dog glad for, at jeg ikke valgte smedefaget med speciale i kyskhedsbælter, for så havde jeg da været død af sult i mindst 400 år
  11. Ja, jeg er meget enig, men alligevel ægger din sidste linie til en reaktion. Når "kommunismen" har et bedre rygte, er det fordi, den var med til at besejre nazismen. Og sejrherrerne skriver som bekendt altid historien. Ser vi imidlertid på DKP her i Danmark - jeg går ud fra, at du med "kommunisterne" mener DKP - er det en for partiet ret trist historie. Uagtet den påstand, at fattigdom skaber kommunisme, fik DKP selv under krisen i 30'erne kun ganske få mandater. I 1945 fik partiet imidlertid ved valget 18 mandater, men det var en korttidsvirkende faktor, der må tilskrives den kendsgerning, at kommunister var kernen i modstandsbevægelsen og dermed nød stor anseelse lige efter befrielsen. Allerede ved valget i 1947 går glansen af Skt. Gertrud, idet partiet reduceredes til en "mere normal" størrelse. At påstå, at "mange danskerei" er skabskommunister, er efter min mening helt hen i vejret. DKP er jo udslettet fra det politiske landkort som selvstændig faktor, og hvor mange danskere er det lige, der elsker den tidligere KGB-agent Putin? Nej, at stemme SF eller EL har intet med klassisk kommunisme at gøre.
  12. Jeg skrev nu også mere principielt. Men jeg forstår ikke helt din sidste bemærkning om "institutioner, der hviler på et demokratisk grundlag". Efter min erfaring tager banker hverken demokratiske- eller samfundsmæssige hensyn i deres forretningsgang. Kun aktionærerne tæller, hvilket både finanskrisen og de efterfølgende år tydeligt har vist. Eller har jeg misforstået dig?
  13. Jeg skylder nok her at oplyse, at nævnte episode fandt sted i 1998 - ti år før at finanskrisen var opfundet.
  14. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Det er, som tidligere meldt, den optimale kombination. Gid dette var muligt i min egen branche :)
  15. Det er faktisk ret almindeligt. Banker ligger ikke nødvendigvis inde med større beløb. I en arvesag for nogle år siden kom jeg ind i en bankfilial med fuldmagt, skifteretsattest samt hele svineriet og ville hæve et beløb på 30.000. Tænk, det havde de ikke. De blev ret sure og bebrejdede mig, at jeg ikke på forhånd havde bestilt "et så stort" beløb på forhånd. Banker er vist ikke helt så "rige", som vi går rundt og tror ;)
  16. Det er et anliggende, som banken ikke bør blade sig i. Særligt ikke, hvis man er fast kontohaver, og hvis ikke det involverer "millioner". Jeg er netop kommet hjem fra en længere tjenesterejse, og heldigvis var der ingen problemer her, selvom jeg bestilte og brugte et større kontantbeløb i gangbar $. Men jeg har da for år tilbage privat oplevet at stå i Miami og forsøge at købe en flybillet til Nassau på Bahamaøerne. Det var uventet vanskeligt. Jeg havde rigeligt med kontante $ med hjemmefra og ville gerne af med nogle af dem, så jeg lagde et passende antal af "de grønne" på desken. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre: Man ville kun vide af kreditkort! Om det skyldtes frygten for lokalt kasserøveri eller andre overvejelser, tør jeg ikke sige. En utrolig vending. For ikke så forfærdelig mange år siden var man skeptisk over for kort og turde dårligt modtage dem. Nu er det omvendt, og vi må vel nok se i øjnene, at denne "afkontantisering" fortsætter. Men til dit aktuelle problem: Hæv/køb ad flere omgange, hvis du vil undgå ubehagelige spørgsmål. Det koster måske et gebyr mere, men her må man overveje. Alternativt kan du hæve kontanter i en automat i Berlin, hvilket koster i omegnen af ca. 30 kr. i gebyr.
  17. Nej, det kan det faktisk ikke, omend resultatet i et vist omfang er det samme. Gulag er, såvidt jeg er orienteret, rene opbevaringsanstalter, hvor fangerne - både politiske, kriminelle og etniske - uden skånsel blev sat på hårdt arbejde. Millioner døde på grund af denne "politik". Koncentrationslejre i almindelighed er en engelsk (!) opfindelse fra Boerkrigen. Auschwitz er derimod et planlagt og industrielt udført folkemord. Ud over sin afskyelighed et iøvrigt vanvittigt foretagende: Midt under en krig afsatte man store ressourcer i form af mandskab og materiel til en "ligegyldig" udryddelseskampagne, mens tropperne ved fronten manglede selv de mest basale fornødenheder.
  18. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Jow, men ærlig talt: I 1887 var Otto von Bismarck endnu Kanzler i Tyskland, og kulturelt set befandt Europa sig i den sorteste Victoriatid. Er vi ikke kommet videre siden da? Tilgiv mig min dårlige hukommelse, men var der ikke noget med en sexuel frigørelse i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne? Det kan godt være, at den er blevet rullet noget tilbage, da de topløse (desværre) er forsvundet fra strandene, men den er da en uomtvistelig kendsgerning. Så dit formål med at bringe en nærmest gammeltestamentelig tekst?
  19. Ja, hvis du med "venstreorienteret" mener Socialdemokratiet, så er vi i amerikanske øjne ganske rigtigt ret vensterorienterede. Det er også en "forståelig" frygt i et samfund, hvor der kun er to partier af betydning: Republikanerne og Demokraterne. Begge befinder sig imidlertid ude på højrefløjen og er vel nærmest at sammenigne med Venstre og Konservative her i Danmark (?). Derfor synes i amerikanske øjne selv Det kongelige danske Socialdemokrati nærmest at være kommunistisk. "Ekstremistiske liberale" i Danmark tør jeg derimod ikke byde mere konkret på. De mest liberale, vi i nyere tid har haft, er vel i grunden Glistrups Fremskridtsparti. Det byggede på en ortodoks Manchesterliberalisme, hvor enhver klarede sig selv, og hvor staten ideelt set skulle afskaffes. Om denne samfundsmodel så er bedre end den "kommunistiske", kan selvfølgelig diskuteres.
  20. Øhh, Babsemand, her er jeg altså helt hægtet af. Forklar venligst nærmere for en sølle stakkel, der befinder sig i centrum af dansk politik og hylder det danske demokrati: Hvor er DF ikke demokratisk? Partiet er da lovligt opstillet og lovligt valgt. Eller har jeg misforstået noget? Fra min studietid på universitetet har jeg derimod ret dårlige erfaringer med "demokratiopfattelsen" hos visse af de grupperinger, der nu indgår i Enhedslisten, f.eks KFML, der senere blev til KAP, samt det stalinistiske DKP, som vist nok også indgår (?) i Enhedslisten og dengang på venstrefløjen blev betragtet som noget meget reaktionært. Anyway, som det hedder på nydansk, så tolererede man her ikke anderledes meninger. Var man ikke enig, var man en dekadent kapitalistlakaj, mens kommunismens værste ekscesser, bl.a. "Det store spring fremad" i Kina med dets millioner af ofre samt folkemordet i Cambodia, blev bagateliseret og fornægtet. Alt i en "større sags" tjeneste. Deja vu? Jeg har i hvert fald fået nok af tolalitære og unuancerede retninger. Det være sig både politiske og religiøse.
  21. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Derfor er det også vigtigt at erkende, at branchen er stærkt segmenteret, hvorfor man ikke kan skære alle over een kam med påstande, der udelukkende handler om elendighed.
  22. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Nej, ærlig talt.
  23. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Hvad har "mine gerninger" at gøre med den notoriske segmentering af branchen?
  24. Borende X skrev et svar til warmgun's tråd i Generel debat
    Din sidste linie er en udokumenteret påstand. Jeg har aldrig nægtet, at "din" type piger eksisterer. De findes bl.a. i gaderne omkring Hovedbanen i København. Det er helt åbenlyst, og det er formentlig dem, der betegnes som værende i "gråzoneprostitutionen". Jeg har tidligere skrevet, at "branchen" er uhyre sammensat. Den spænder nemlig lige fra den handlede pige i Skelbækgade til den succesrige forretningskvinde, der søger eventyr/tilfredsstillelse uden forpligtelser. Jeg er helt bevidst om dette spektrum og er klar over, at ikke alt i branchen er idyl. Selv har jeg kun bevæget mig i den øverste del af spektret. Men jeg har det svært med, at andre debattører ikke kan anerkende, at alt andet end elendighed fra f.eks gadeprostitutionen er bluff og selvbedrag.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.