Borende X

Ja, hende kunne JP såmænd godt sakse og lægge ind på en af sine billedstrenge . Hun skriver jo direkte: "Jeg er her for at servicere dig og give dig hvad du har brug for som mand". Så mon ikke du kan få lidt udover det direkte anførte? Noget andet er, at det er nogle forbløffende lave priser.

Hvis man læser imellem linierne, er det helt tydeligt, at det ikke er de etablissementer, som i reglen efterspørges af folk herinde.

Sikken da en slem og korrupt dreng. Det er jo at tage imod bestikkelse, og gad vide, om ikke det også er magtmisbrug? I hvert fald alvorlige ting.

Jeg troede egentlig, at pigeplageren Finn Furnæse som en anden tempeluddrivende Jesus havde fået fordrevet de fleste piger fra Odense.

Min partners fortid i den henseende har jeg egentlig aldrig bekymret mig over. Den, synes jeg, hun må have lov til at beholde for sig selv. Du skriver, at hun har været ret "eksperimenterende". Hvorfor ikke vende hendes erfaringer til noget positivt? Du kunne måske lære noget her? At du føler "kortvarigt føle afsky ved hende og ubehag hvis hun rør mig", er et problem, som du bliver nødt til at arbejde med på den ene eller anden måde.

"Oplevelsen"? Der er jo intet subjektivt indtryk i den anmeldelse. Jeg siger også farvel og tak.

End ved "en almindelig anmeldelse"? Den "anmeldelse" kunne mange have skrevet uden at have besøgt stedet.

Arrrh, oplysningsværdien af indlægget er nu ret begrænset. Det er jo rene almindeligheder, der anføres.

Trådstarter havde formodentligt forestillet sig et lukket SD-forum

Hører denne ikke hjemme i annonceafdelingen?

Det lyder mest som noget, der foregår på fødeklinikken på Rigshospitalet.

Jeg er sandelig også kistestolt over at blive set sammen med Trine. Der er intet mærkværdigt i, at to almindelige menesker går sammen ned ad en gade. At de så har en hemmelighed sammen, er en helt anden sag

Æhh nej, det var rent praktisk begrundet. Vi bestilte plads på hvert sit tidspunkt. Jeg før Trine og kun en enkeltbillet begrundet i et transportbehov, mens hun bestilte en såkaldt "sviptur". Jeg tror heller ikke, at Trine ville have brudt sig om at nyde mit selskab uafbrudt uden muligheden for at kunne trække sig lidt tilbage for sig selv.

Tak for positiv respons. Ja, der er meget at se i Oslo, når man lukker øjnene op, og Vigelandsparken i velhaverkvarteret Majorstuen er et skønt sted. Særligt glad er jeg for statuen "vred dreng". Den er meget præcist ramt.

Haha, ja der har jeg bommet med hensyn til forum. Måske kan jeg få flyttet tråden? Jeg spørger moderator

Jeg stod og trippede lidt utålmodigt i den strålende formiddagssol på Vippetangen i Oslo. Det var hen ved 9.30-tiden, og ”DFDS Pearl” gled langsomt ind i sit leje efter 17 timers sejlads fra København. Inden længe ville hundredevis af passagerer blive sluppet løs ad landgangsbroen og søge videre ind i Oslo centrum. Jeg var selv kommet tidligt ind med toget fra Tønsberg for at møde én af dem, og pludseligt fik jeg i menneskemylderet øje på hende. Vi mødtes derefter i en stor gensynskrammer ...... Det hele begyndte egentlig ugen før, hvor jeg spiste frokost med Trine Tease i mit nærområde. Under frokosten spurgte hun, om vi kunne sejle en tur på Sundet i den efterfølgende uge, hvor hun havde en fridag. Jeg måtte med beklagelse melde, at jeg med mit arbejde skulle til en konference i Tønsberg. Der var ikke råd til at lægge den i Oslo. Trine sukkede da over, at hun ikke havde været i Norge i ret lang tid. Vi skiltes efter frokosten, men jeg grublede lidt over tingene og fik en ide: Hvis jeg nu saksede lidt af konferencens sidste formiddag, særligt morgenmaden, og Trine nu tog Oslobåden op på en DFDS-sviptur, kunne vi rent faktisk mødes i Oslo og have en hyggelig dag dér og følges hjem igen med samme båd senere på eftermiddagen. For at være på forkant bestilte jeg straks, før Trine havde givet endeligt tilsagn, en enkeltbillet hjem fra Oslo med DFDS. Der var ellers fra konferencens side sørget for fly til København fra lufthavnen i Sandefjord, men jeg påtog mig gerne den ekstraudgift uden at kende resultatet af Trines overvejelser. En sørejse er nemlig altid tiden/prisen værd. Heldigvis var Trine med på ideen, og ved at skære lidt hæl og kappe en tå i sit program kunne det faktisk godt lade sig gøre. Og nu stod vi så der i en stor velkomstkrammer på Vippetangen, hvor jeg nærmest følte mig som en slags vært på Norges- og kong Haralds vegne. Selvom Oslo ved et første møde ned ad Carl Johan virker lidt landsbyagtig og synes at slutte ved kongeslottet, gemmer byen alligevel på mange flere gode oplevelser, som man kan ikke nå på en enkelt eftermiddag. Jeg havde således med mit kendskab til Oslo udvalgt nogle ting, vi skulle se. Jeg havde således lovet Trine at vise hende rundt på Akershus, men ak, da vi nåede derop, viste det sig, at slottet var lukket grundet renovering. Vi fik dog, inden vi gik ned igen, set et tankevækkende, beskedent mindesmærke for besættelsen 1940-45: Lige under indgangen til Akershus findes henrettelsespladsen for ”norske patrioter” – altså Norges Ryvangen. Et helt enkelt mindesmærke, og min erfaring er, at jo enklere et mindesmærke er, jo stærkere virker det. Vi fandt efter det lukkede Akershus imidlertid med båd fra Rådhusplassen ud til Bygdøy, hvor man finder Sjøfartsmuseet, Vikingeskibsmuseet med både Gokstads- og Osebergskibet samt andre søfartsrelaterede seværdigheder som f.eks Kontikimuseet. Som sejlsportsmand og tidligere udstationeret på Grønland fandt jeg selvfølgelig Fram-museet spændende. Jeg ved ikke helt, hvor meget Trine, hvis nærmeste bekendtskab med de polare egne nok er en Eskimo-is, var inde i tingene, men hun gav faktisk indtryk at være ”med” hele vejen. Selv har jeg ikke besøgt Fram-museet i lang tid, og her er der sket en fornyelse, bl.a. i form af lyde: Bevæger man sig rundt på Fram, der jo frøs inde i polarisen og var tre år om at nå igennem Nordvestpassagen, slipper man nu ikke for lyden af hylende polarstorme, mens man står i Nansens kahyt. Meget illustrerende og effektfuldt. Trine er levende interesseret i ting, man viser hende, og jeg fornemmede et klart ”bingo”, da hun her sagde, at hun godt kunne tænke sig at være med på en polarekspedition. I vor tid altså. Det var ved at være mere end over spisetid, og ved tilbagekomsten med båden til Rådhusplassen foreslog jeg, at vi drog op til mit gamle favoritsted bag kongeslottet: Lorry. Det er en restaurant, der minder meget om både ”Skt. Petersborg” og ”Det lille Apotek” i København. På sidstnævnte restauranter har jeg faktisk spist flere frokoster med Trine, så jeg regnede med, at stedet faldt i hendes smag. Det blev et rent pletskud. Tiden nærmede sig efterhånden, hvor vi skulle begive os tilbage mod Vippetangen og båden tilbage til København. Vi gik således ned ad en smuk sensommersolbeskinnet Carl Johan. Jeg følte mig som en stolt alfahan, eftersom jeg gamle mand til misundelige blikke lod mig iagttage i selskab med en væsentlig yngre og smuk model i korte bukser. Vi tjekkede ind på Oslobåden, og da vi havde hver vor kahyt, skildtes vi med aftalen om at mødes senere på restaurant ”Little Italy” på dæk 8 kl. 21. Vi havde således lejlighed til både at bade og hvile lidt ud, før vi mødte hinanden igen. Middagen var hyggelig med stenovnsbagt pizza og rødvin. Trine er utrolig god til at konversere, og navnlig når man har samme interesser, glider samtalen her let og utvungent. Efter middagen skulle vi se, hvad liv der ellers rørte sig ombord på båden. Vi var klar over, at der ikke her midt på ugen var alverdens passagerer, men vi begav os alligevel hen til ”Columbus Nightclub”. Her skete der faktisk ikke så meget, og efter en Pina Colada fandt vi ud af, at vi sagtens kunne underholde os selv andetsteds. Desuden havde vi et høreproblem i natklubbens høje musik, så det var vanskeligt at snakke sammen. Vi begav os derfor ned i min kahyt, som jeg her midt på ugen havde fået helt for mig selv. Trine delte derimod sin med andre, og det var derfor, vi havnede hos mig. Her ordnede Trine og jeg verdenssituationen over ”en god flaske”, som jeg havde købt. Trine er ikke så meget for alkohol, så det var nok mest mig, der nød de gyldne dråber. Trine og jeg sad her i min kahyt ret tæt på hinanden, og ja, så lod vi os da friste af Fanden. Det blev derfor lidt ud på de små timer, da Trine sneg sig tilbage til sin egen kahyt. Vi havde dog aftalt at mødes til bådens overdådige morgenbord kl. 7.30, og det klarede vi begge relativt veloplagte. Det blev også en god oplevelse på en anden måde, idet vi (undtagelsesvis) i høj sol gled ned igennem Sundet med Kronborg om styrbord og senere Hven om bagbord. Vi anduvede DFDS’s terminal ved 9.30-tiden. Passagererne myldrede frem og var ved at falde over hinanden for at komme ud. På falderebet gav Trine mig et stort saftigt kys samt et ”mange tak for en god tur”, og så forsvandt hun ellers ud i verden imellem de udmyldrende. Jeg er dog sikker på at se Trine igen. Inden ret længe. Der var dog flere ting i Oslo, jeg gerne ville have vist hende. Først og fremmest det nyindrettede Munch-museum, og så den pragtfulde opera, som vi jo helt klart skulle have haft i København i stedet for den kedelige Kasket-Karl-bygning, som Hr. Møller egenmægtigt anlagde over for Amalienborg. Nå, men der opstår muligvis en ny chance for en Oslotur i november.

Jeg kan forstå, at du langtfra er exhibitionist

Øhhh, hvad i alverden er det? Sex i en pels? Forklar nærmere

Det har alle – altså siddet på det forkerte toilet

Ja, og hvis de, der ønsker at drive forretning her, ikke lærer denne del af den danske mentalitet at kende, finder de på et tidspunkt nok ud af, at kunderne – som trådstarter – siver væk eller udebliver.

Den uovertrufne roman er "Fanny Hill" (med forord af Rifbjerg), der i Danmark var forbudt til op omkring 1970

I visse thaiklinikker er det mere relevant at spørge, hvornår tiden slutter

Det er bananen for blød til

Du er da også så nem igen

Ja, Linda er hende i midten. De to andre er kommet flere thaipigegenerationer efter, at jeg var hos hende sidst. Og det var i Gentofte.