Borende X

Mit indlæg har du ikke forstået så meget af, kan jeg se. Jeg har intet sagt om, at man kun kan producere TV med smukke mennesker, og mine eksempler er jo netop ikke fiktion, men almindelige virkemidler i en produktion: Der har siddet en instruktør og foretaget nogle bevidste valg for at få folk til at sympatisere på en bestemt måde, og der har siddet en forfatter og udstyret sine personer med bestemte egenskaber for at forme læserens sym- og antipatier. Så enkelt er det. Hvis du mener, du har brugt tid nok på dette, så fred være med det.

.... og hvis man er stiv og strunk, er det vel også galt

Det kan godt være, at du bliver træt, men det er ikke desto mindre en mekanisme, der virker. Og det har den for så vidt altid gjort. F.eks har forfattere i flere hundrede år bevidst skabt sympati/antipati for deres personer via beskrivelserne af dem. Jeg skal her blot til illustration henvise til diverse personer i Thomas Manns tidlige noveller. Der er rene grotesker imellem som både pukkelryggede og grippelignende. For ikke at tale om den pædofile og homosexuelle Aschenbach i "Døden i Venedig". Det samme gælder i maler- og filmkunst, TV ej at forglemme: Skal beskueren have et positivt indtryk at en person, ja så vælger instruktøren en særlig smuk skuespiller til den rolle. Og omvendt. Det skaber nemlig identifikation! Kunne du f.eks have forestillet dig, at Julia Roberts i "Pretty Woman" havde været udskiftet med Brigitte Mira og Richard Gere med Telly Savalas? Nu har instruktøren i stedet valgt de smukke skuespillere Roberts og Gere, fordi vi pr. definition SKAL have sympati for dem og for historien. Det samme sker i din udsendelse: Når du vælger at vise nogle til overdådighed overtatoverede piger med ringe, der har haft problemer med deres tid som prostituerede, så skabes der via udseendet et negativt billede af prostitution. Bemærk, jeg anfægter ikke dit valg af medvirkende i afsnit 1. Overhovedet ikke. Jeg anholder alene dit synspunkt om, at udseende i din verden tilsyneladende ikke har nogen betydning for modtagerens (seerens) opfattelse/sym- antipatier. Intet kunne være mere forkert.

.... men kan sagtens – og mere til – måle sig med en dansk massør

...... mon så ikke stemmerne herinde for at få nedlagt postvæsenet vil forstumme?

Aha! Du har opfundet en ny betegnelse: Sexomdeler

En diskussion i et panel om at ulovliggøre prostitution, er altså noget helt andet end at begynde at blande fascisme ind i billedet.

Så er det altså dig, der er Tornerose?

Hvorfor er du så kategorisk med, at du ikke vil gå op på en time? Du har jo tjekket netop dén pige ud i længere tid under flere besøg, og denne gang havde du virkelig sat dig op til, at nu skulle det være. Du havde hævet "rigeligt" med penge og havde oven i købet pakket en lille "rejsetaske". Og så bliver det bare til nul og niks. Havde det været mig, der efterhånden over længere tid havde opbygget en sådan – ja nærmest – besættelse, havde jeg ikke jeg ikke helmet, før jeg havde nået mit mål, og jeg havde da slet ikke kunnet bære at gå hjem med uforrettet sag. Jeg ville i det mindste have fået udlevet en drøm og fået konstateret, om virkeligheden levede op til drømmen, men du? Ja, du sidder velsagtens nu hjemme i din toværelses på tredie og ærgrer dig. Jeg forstår dig faktisk ikke.

..... og paverækken bagfra?

Nej, men hvem begyndte med at blande politik ind i tråden?

Jeg køber tid, vi kan tilbringe sammen. På den ene eller anden måde ......

Der kan lige så vel være noget kommunistisk i det ......

Tjah, man taler f.eks om kreditformidling, hvor man overfører penge fra en kapitalhaver til en låntager, så hvorfor ikke sexformidler?

Trænger Hor-sens ikke til en ny attraktion? Så vidt, jeg ved, kan byen kun byde på Vitus Berings fødehjem

Jeg kan derimod ikke døje ordet "sexarbejder". Det giver mig konnationer af industrisamfundets arbejder i kedeldragt, der ved samlebåndet udfører det samme igen og igen. Jeg taler derfor hellere om min "sexformidler".

Det kommer da an på, hvem "vi" er. Er det os, der jævnligt færdes i branchen, så er der intet overaskende. Men er den bredere befolkning, som ikke har/har haft berøringsflader med branchen, så kan der vel godt være noget at hente?

Det er vist en tanketorsk, der ikke har noget med intelligens at gøre. Professorer yndes jo fremstillet som distræte

Ja, folk som Furnæse i Odense stikker gerne sin næse dybt ned i branchen.

Der har i mange år været et sted med japanske piger i Gormsgade på Nørrebro. Anmeldelserne har været lidt blandede, spændende fra vild begejstring til det modsatte.

Hun har vist også huseret i 2860 Søborg, hvor hun fik pæne ord med på vejen.

Men ikke en "folderøv". I hvert fald ikke som jeg husker den

Her er vi nok flere, der med bøjet nakke må melde, at vi ikke slår til.

Tjah, sådan kan der jo være flere præferencer. Jeg kender en glædespige, som ikke har været bange for at fortælle, hvem hun er m.m., og det har jeg det rigtigt godt med. Vi kan også tilfældigt mødes på gaden og udveksle knus. Det har jeg det også rigtigt godt med. Jeg tror ikke, at der i relation til mig er noget, hun savner. Ellers havde hun spurgt.

Jow, men jeg tror nu nok, at en husmorafløser var af en lidt anderledes kaliber end vore dages sosu'er. For det første havde hun langt bedre tid. Hun dukkede op og estimerede på stedet, hvad der var behov for. I mit tilfælde var det umiddelbart morgenmad til os små, inden vi blev sendt i skole. Det klarede husmorafløseren, og derefter begyndte hun automatis og af egen drift at vaske op (det var før opvaskemaskinnens tidsalder). For det andet havde hun fuld frihed til (hvilket straks vil tiltale visse elementer herinde) at tilrettelægge arbejdet. Trængtes der til opvask, sørgede hun for det, trængtes der til tøjvask, ordnede hun det, selvom møntvaskeriet lå langt væk fra matriklen. Hvis den overhovedet var opfund Jeg er således den af flere herinde forkætrede offentlige virksomhed, her i skikkelse af "Kommunen", dybt taknemlig for, hvad den gjorde dengang for vor familie. Den slags umiddelbar og empatisk hjælp findes ikke længere. Nu er regneark, arbejdsplaner, evalueringer m.m. langt vigtigere. Skide være med, om borgeren føler nærhed og tilfredshed – bare fluebenet er sat i det rigtige felt. Kommunens regneark er Gud.