Borende X

Du lyder helt som Roland og er dermed ikke værd at spilde gode ord på. Men svaret på dit spørgsmål finder du altså ved at lede lidt højere oppe.

Så er det, fordi du ikke kan læse – hverken bogstaveligt eller indenad. FOF har gode kurser i den slags og kan måske hjælpe dig, for jeg kan ikke.

Det har du jo allerede fået flere gange, så det kan jo kun være for at blive noteret for flere indlæg i statistikken, at du bliver ved..

Og hvordan vil du så måle under en koncert, hvem der "har stået og nydt musikken"? Det vil jeg gerne have et svar på. Jeg vil omvendt sige, at de 490 er "medskyldige" grundet deres passivtet, da de ikke formåede at bidrage til en (gen)oprettelse af et klima, som kunstneren kunne arbejde videre under.

Det er din konklusion. Det er måske snarere dit spørgsmål – som jeg i mellemtiden har glemt – der er noget i vejen med?

Jamen, hvem siger, at du har krav på svar? Det kan jo være, at spørgsmålene er for dumme til, at der kan gives et fornuftigt svar. Men én gang til for Prins Knud: Jeg har flere gange skrevet, at kunstneren har ret til at afbryde en forestilling, hvis publikum generer ham i hans udøvelse. Det er min holdning, og den holder jeg fast ved.

Jeg forstår stadig ikke, hvad det er for svar du fisker efter. Jeg har tydeligt givet udtryk for min holdning, men den kan du tilsyneladende ikke aflæse.

OK, så prøv at læse mine indlæg én gang til – hvis du da ikke har mistet din staveplade. Finder du stadig ikke i dem min holdning, kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Tilføjelse: Atter læser du galt. Jeg søger ikke støtte hos andre. Jeg påpeger kun, at jeg ikke står alene med mit synspunkt, og det er en ganske anden snak end det, du prøver at skyde mig i skoene.

Når du ikke kan sondre imellem fakta om noget og holdning til noget, er det unægteligt svært at føre en debat med dig. Så bliver det dén med pærer og bananer. Din ihærdige vedholdenhed minder i øvrigt meget om en vis Roland, der excellerede i netop denne debatform. Men m.h.t. din holdning: Det er da ikke anderledes her end i mange andre af livets forhold – det er altid de få, der ødelægger det for de mange, og jeg kan se i tråden, at jeg ikke står alene med mit synspunkt.

Er du ikke lidt pyldret? Et barberblad! Jeg kunne forstå, hvis det var en gammeldags ragekniv

Nu er det vel ikke uvæsentligt, hvor i landet du søger.

Nu vrøvler du igen i al din ønsketænkning. Det er jo ikke et spørgsmål om at tage fejl, det er derimod et spørgsmål om holdning, og det er altså to vidt forskellige ting. Jeg har aldeles ikke givet mig: Min holdning – og den kan du ikke ændre – er stadig, at kunstneren er i sin fulde ret til at afbryde sin forestilling, hvis publikum opfører sig umuligt.

Altså: At tage fejl har noget med fakta eller non-fakta at gøre. Det, vi diskuterer, falder ind under holdninger, og jeg har som ovenfor anført den holdning, at kunstneren er i sin fulde ret til at afbryde forestillingen, men jeg kan se, at synspunktet falder dig svært at se, så kommer vi vist ikke videre her.

Det vil nok føre for vidt her at åbne en diskussion om, hvad kunst er.

Hvem siger, ud over dig, at jeg ikke har ret? Jeg tænkte jo nok, at du ikke rigtigt forstod mit indlæg.

Altså, når publikum forhindrer kunstneren i at fremføre sin kunst, så er det selvforskyldt. Ganske, som da en lærer i min gymnasieklasse med rette forlod lokalet, da vi ikke gav ham ro til at undervise.

Og det var selvforskyldt.

Jeg synes, det er lidt problematisk, for man har da før hørt om tilfælde, hvor pigen har indladt sig med en fyr, men bagefter fortrudt.

Nej, her har man for få år siden kriminaliseret kunden

Ja, en ulykke kommer sjældent alene. Men jeg gad nu godt vide, om hun havde spurgt kæresten, hvordan han havde fået "stadset". Sådan noget opstår jo ikke ud af den blå luft.

Nu var mit indlæg ironisk ment. Til den pris, du betalte, kan man vel godt tåle en smutter.

Det er vi så uenige om. Men fred være med det.

Det er efterhånden meget vanskeligt i en jeg-kultur, der er blevet mainstream.

Hvorfor det? Det er publikum, der har forspildt chancen, ikke kunstneren.

I udgangspunktet er jeg ikke interesseret. Jeg har i tidens løb altid selv taget telefonisk eller skriftlig kontakt. Jeg savner dog Nikita Darlings hjemmeside/blok, som hun sløjfede, da hun midlertidigt forlod branchen. Var man klog, når man gik ind på den, var man klogere, når man gik ud af den igen.