Alting skrevet af Eva Nadine
-
DKwebcam
Jeg har brug for lidt hjælp fra jer drenge... og piger Jeg overvejer om jeg skal tilbyde VIP's telefonsex eller camsex fra telefonen. Det vil være via WhatsApp og ikke Skype til en start. Indtil jeg finder ud af at skype fra min telefon på en anden profil end den jeg bruger på arbejde Forudbetaling via mobilepay til mit personlige Eva Nadine nummer. Jeg ønsker på ingen måde at reklamere med det. Hverken herinde, på annoncelight eller min hjemmeside. Det vil blive til dem jeg kender i forvejen eller dem der skriver en gang om ugen "Kommer du snart til Aalborg" eller lign. Altså særligt udvalgte. Og det er IKKE dig! Forespørgsler i indbakken vil ikke blive besvaret. Jeg har slet ikke besluttet mig for om jeg gør det endnu. Jeg har bare brug for at få lidt feedback på min indtil videre strøtanke. Jeg har en timepris på 1.700 kr. for den første time i Storkøbenhavn escort eller med timelejet værelse. Jeg gider ganske enkelt overhovedet ikke at bruge tid på at flytte rundt på ting, tage maske på og gøre klar for mindre end 500kr. Så minutpris fra start til slut duer ikke rigtigt. Vil det være helt ude i hampen at have en "taxameter" ordning med en fast startpris inkl. de første 5 minutter og så kan man "forlænge turen" med 5 minutter mere til en lavere pris og så derudaf? Altså noget i retning af: Startpris inkl. 5 minutter: 500 +5 minutter 100 +5 minutter 100 osv. osv. Det vil blive til 700 kr for et kvarter og 1000 kr for en halv time. En hel time kan der selvfølgelig være rabat på så det ender med 1.700 for en time fuldstændigt ligesom hvis det var en aftale ude i virkeligheden. Jeg kan også selv styre "rabatter" i form af ekstra tid hvis jeg har tid og lyst eller det er tid til en tur på husets regning Jeg er med på at I sikkert synes det er for dyrt i det hele taget. Men jeg kan ikke se idéen i at "chat-bolle eller telefon-bolle" i stedet for at bolle i virkeligheden. Jeg har ikke rigtigt noget ud af det seksuelt. Det vil ene og alene være arbejdsglæden jeg har ved at levere en serviceydelse. Jeg tænder ganske enkelt ikke på det og nægter at fake liderlighed jeg ikke har. Jeg vil ikke vise ansigt, men bære en eller anden maske. Jeg ser vældigt gerne på at de gi'r den gas på cam, men jeg kommer ikke til at gøre det samme. Så det de får vil være "heppe på udløsning" og få lov at se mig nøgen fra livet og opefter. Med maske på ansigtet. Med lyd begge veje. Dette kan vel også have indflydelse på prisen? Lad mig høre hvad I tænker. Jeg skal også lige have talt med alle mine faste halv-kærester om det. Ingen af dem har dog erfaring med webcam sex og priser, eller også vil de ikke fortælle mig om det Derfor spørger jeg jer. Hvis jeg har brudt reglerne og (endnu en gang) bliver misfortolket som at jeg prøver at reklamere, så må I sgu slette det... ved bare ikke hvor jeg ellers skal spørge, og har med vilje undladt at starte en ny tråd med emnet, fordi der hurtigt går "Hokus Pokus Eva i Fokus" i den. Det er ikke min hensigt. Så har du indsigt eller feedback til mig, så hører jeg rigtigt gerne fra dig her i tråden. Indbakken til nød hvis du ikke har lyst til at "bjæffe" offentligt. Men ingen tilbud! På forhånd tak Kh. Eva
-
Bedste webcam side?
På forhånd tak for forståelsen hvis jeg får "jokket i spinaten" her. Selvfølgelig skal ejeren af DK webcam (og andre sider) have lov til at tjene penge på den indsats og det arbejde der ligger bag. Det er noget fis at bare fordi det er i denne branche, at så må folk ikke tjene penge. Der er MEGET stor forskel på det der blandt sexarbejdere defineres som alfonseri og det der ifølge loven gør det. Leverer en bordelmutter, en telefondame, en sikkerhedsvagt, et webhotel til en fræk hjemmeside, en escort chauffør, eller nogen som helst andet en vare som pigerne ønsker sig og er glade for at betale for, så skal der ikke sættes en kæp i hjulet for noget der kommer sexarbejderne til gode. Det koster selvfølgelig penge og tid at drive et bordel, et escort bureau, en chauffør service, en sekretærservice, en annonce side, en side med anmeldelser eller en hvilken som helst anden platform eller service ydelse hvor vi som sexarbejdere køber os til at "slippe for besværet" eller hvadsomhelst vi ikke selv kan/vil tage os af. Hvorfor FANDEN skal folk ikke have lov til at tjene penge på det? Jeg står af når der kommer "pink taxes" på ydelserne. Jeg nægter simpelthen at betale overpris eller åger til nogen som helst jeg samarbejder med. Det er mit valg. Det har en pris - synes jeg at priser eller betingelser er for høje eller forkerte eller latterligt opskruet pga. branchens karaktér, så finder jeg en anden løsning. Jeg aner ikke hvem Denice Klarskov er. Men hvis jeg har forstået det ret, så ejer eller driver hun en webcam side som er den mest populære i Danmark. Hun har sikkert præcis de samme udgifter til medarbejdere, programmører, designere, kundeservice sekretærer og alt muligt andet nøjagtigt ligesom de har hos Dantaxi eller Elgiganten. Har hun regnet sig frem til at 40% er det der skal til for at hun synes det er arbejdet værd, så er det 40%. Andre kan måske gøre det for mindre. Så må de jo gøre det. Det er lige så fjollet som at "huslejepriserne er for høje og Bordelmutter malker pigerne unødigt". Selvfølgelig skal den der er daglig leder af et bordel eller noget som helst andet i denne branche ikke arbejde gratis! Det er sgu ikke en velgørenheds forening. Det er ikke "synd for pigerne". Hvis cam piger synes det er 40% værd, så er de der. Synes de ikke, så finder de på noget andet. Stigmatisering af denne branche er lige så latterlig (i mine øjne) når det handler om at nogen ikke må tjene for meget som når de tjener for meget. Jeg handler i Irma. Der har de græsmælk som koster det 3-dobbelte af de billigste alternativer. Jeg springer andre varer over fordi f.eks. en dåse Pepsi Max koster det samme som i kiosken, og i alle andre supermarkeder kan jeg købe dem på tilbud i ny og næ. I netto er prisen fast på 25kr for en 6-pack. Varen er den samme. Hvis jeg kun kunne købe Pepsi Max til 10-12 kr. stykket, så lod jeg enten være eller fandt et andet mærke. Der er ikke monopol på markedet, ej heller i praksis. Hvis nogen vil bruge en anden side, så kan de gøre det hvis de lyster. Lige nu er DK Webcam og Denice Klarskov formentlig "græsmælk til 17,50 pr. liter" for pigerne - og for mændene måske også. Der findes helt sikkert alternativer til 6,25 kr. pr. liter andre steder. Irma har bare at blive ved med at holde åbent. Ellers er jeg nødt til at flytte på landet og få min egen ko i haven jeg kan malke. I denne forbindelse svarer det til at jeg "gør det selv" hvis jeg ønsker at sælge cyber ydelser. Jeg er en "egen malkeko i haven"-pige når det kommer til digital sex. Det har Denice Klarskov og DK Webcam det da temmelig sikkert fuldstændigt fint med. Skulle jeg en dag ønske at det var anderledes, så vil jeg sætte pris på at jeg nu ved at det er en kvinde der står bag DK Webcam! Fordi jeg er fordomsfuld når det kommer til denne branche. For mig ville det være en klækkelig mer-pris værd. Ligesom græsmælken i Irma. Sexarbejdere har frit valg på alle hylder. Vi er kvikke nok til at træffe beslutninger på vores egne vegne. Som altid i bedste mening, Eva PS: Jeg opdager først nu efter at have skrevet indlægget at det er en tussegammel tråd. Jeg har været inde at søge her på eroguide om webcam sex, priser osv. og derfor har jeg først læst tråden nu. Får jeg høvl for at have rørt op i andedammen, så beklager jeg. Jeg sværger at mine intentioner er reelle.
-
Bedste webcam side?
Hvorfor er det ikke bare så simpelt?
-
Anmeldelser af piger +/-
Jeg er fuldt og helt klar over at det ikke kommer til at ske. Selvfølgelig kan man ikke "bestille en dårlig falsk anmeldelse" ligesom man ikke må skrive en falsk anmeldelse hverken god eller dårlig i forvejen. Det var en idé og halvt i spøg. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Min pointe med at være villig til at vove pelsen er/var at jeg tror ikke det betyder ret meget eller noget som helst for en sexarbejders forretning om hun bliver anmeldt her. Men jeg aner det jo ikke, netop fordi jeg ikke har hverken gode eller dårlige anmeldelser herfra, og derfor kun har anden- eller tredjehånds erfaringer fra kolleger. Mit indtryk er bestemt at eroguide brugere er så lille en del af kundepotentialet i virkelighedens verden at det er uden betydning hvad I skriver. Måske tager jeg fejl. Det sker i ny og næ Kh. Eva
-
Webcam i corona tid
Hvordan gør du det i praksis? Jeg kunne vældigt godt bruge det til de faste og VIP's når jeg er væk pga. arbejde eller ferie eller fordi jeg bare skøjter rundt med ting der er højere på min prioritetsliste. Jeg tænker at måske en session via WhatsApp hvor jeg har sådan en "Pjerrot"-maske på. De faste gokker jo jævnligt til mine billeder i forvejen, og en del spørger om de kan ringe så de kan høre min stemme - bare lige få minutter imens de sprøjter. Indtil videre har jeg sagt nej. De prøver at lokke med 500kr for 5 minutter, og det vil jeg simpelthen ikke være bekendt! På den anden side kostede det jo som absolut minimum 700 kr. for et kvarter at besøge mig på Cassiopeia og Pussy Galores og A-gruppen og Pigekollektivet. Er cyber/telefonsex billigere? Jeg har hårdt brug for sparring her, da jeg er telefon/webcam/cybersex jomfru. I gamle dage på scor.dk gik jeg på cam med ansigt (som privat person) fordi jeg holdt mine frikvarter dér - og fjollede med de andre faste chattere. Når der var lidt for få kvinder på cam og de var lidt for kedelige, så rejste jeg mig op engang imellem og løftede op i blusen og lavede en "titty-twister" når det hele blev lidt for kedeligt. Sådan lidt som pausefisk på DR i gamle dage. Det er det tætteste jeg har været på cam-sex eller cybersex nogensinde. Og det var jo sådan nærmest bare lidt for cirkus-stemningens skyld. Det stoppede dog brat... da en af mine sønners kammerater lige fik set en af mine titty-twisters og ringede til min søn lettere traumatiseret. Jeg har kendt ham fra han var 8 år gammel og han blev helt utilpas. Her havde jeg lavet pølsehorn og saftevand og holdt børnefødselsdage næsten hele hans liv. Pludselig viser jeg patværket frem på hans computer lige så snart han fylder 18 og kan blive medlem. Til dato kigger han nervøst i min retning når vi ses til min søns fødselsdag. Det har jeg det faktisk ilde med, selvom min søn synes det er skideskægt - også 10 år efter! Møgunge! Ej nu gik der nostalgisk snik-snak i den for mig igen... back on track! Der er ingen grund til for mig at hoppe på en eller anden webcam side. Det bliver bare mere arbejde og besvær. Det vil (for mig) kun være et VIP-tilbud til dem jeg kender og som ved at alting kræver booking og at jeg er en skidedårlig skuespiller Jeg kan ikke levere varen hvis jeg skal fake det. Det ved jeg bare. Fa'n skulle da også stå i at jeg efter mere end 2 årtier pludselig skal til "bare at gøre det for pengenes skyld". Hjælp en halvgammel cyber-jomfru. Hvordan pokker skal jeg gribe det an rent teknologisk? Skype duer SLET ikke. Jeg får fågget det op med brugerprofilerne, og jeg bruger Skype til mit almindelige arbejde - hver dag og hele tiden. Og hvad koster sådan noget? Jeg ville nok køre med "startpris inkl. op til X antal minutter". Jeg gider satme ikke rydde op i baggrunden og skifte fra nattøj for 150 kr. Kh. Eva
-
Anmeldelser af piger +/-
Jeg er frisk på at nogen skriver en dårlig falsk anmeldelse af mig - hvis moderator giver lov Så kan jeg se om det får indflydelse på emails i indbakken eller på telefonen. Jeg melder mig frivilligt som "Crash Test Dummy" - men tvivler på at der er nogen andre end os piger der synes det vil være værd at bryde reglerne for dette. Men nu er jeg blevet nysgerrig!
-
udlejning til GP
Her er et eksempel på hvordan man nok ikke skal gøre det: https://annoncelight.dk/showad/225411
-
Anmeldelser af piger +/-
Har det virkelig nogen som helst betydning, tror du? Er det noget pigerne fortæller? Eller måske ligefrem efterspørger at få anmeldelser? For mit vedkommende er det cirka 3% af alle henvendelser der kommer via eroguide. Det er en af årsagerne til at jeg skriver hvad jeg har lyst til herinde, netop fordi det har absolut ingen indflydelse på min forretning. Lidt mere end halvdelen af de aftaler jeg har er mænd der enten kender mig fra gamle dage og finder mig igen, eller er gengangere der på den ene eller den anden måde ved hvad de kan forvente langt hen ad vejen, selvom jeg ikke er helt ens hver gang. Kun ganske ganske få er fra eroguide. Til gengæld fandt den allermest faste elsker jeg har mig her på eroguide for længe siden snart. De tæt på 50% "nye" kommer alle fra annoncelight første gang. Jeg annoncerer slet ikke her på eroguide længere, da det er penge ud af vinduet for mig. Jeg har kun betalingsprofil fordi det er nemmere end at jeg skal svare private beskeder her også. Det sparer tid Nu har jeg så (heldigvis) heller ingen anmeldelser herinde, formentlig fordi de få gange jeg er blevet spurgt har jeg sagt "Skriv endelig ikke for min skyld. Kun hvis du synes du skylder de andre drenge i klubben at fortælle om det. Jeg er faktisk helst fri, da jeg gerne vil starte på blankt papir første gang jeg møder nogen."... så jeg ved jo ikke om det ville gøre en forskel. Måske nogle af eroguide's faste piger kan byde ind her med lidt mere end gætværk? Betyder det noget for jeres forretning når I får en anmeldelse? Kh. Eva
-
Afvisninger af manden - og henvisninger til andre
Tak fordi du giver et bidrag fra den anden ende af skalaen. Det er præcis det jeg gerne vil undgå. Når jeg afviser - uanset hvor rimelig og nødvendig grunden er - så er det præcis dét du beskriver jeg ikke har lyst til at bidrage til. Jeg ved ikke hvem du skriver til som tager imod herrer på 35-50 der er af skandinavisk afstamning, idet du ikke nævner hendes navn. Vi vælger dog alle selv hvem vi ønsker at tilbyde vores ydelser til og hvem vi foretrækker frem for andre. Det kan også handle om at man ikke ønsker at møde sin søns venner, sin datters nye stedfar, sin onkel eller arbejdsgiver eller alt muligt andet. Personligt har jeg kun en enkelt faktor som smider folk på porten uanset hvem de i øvrigt er. Hvis de bor i et bestemt postnummer, hvor jeg er vokset op, så har jeg den aftale med min mor at jeg ikke kører escort til private adresser eller hoteller i netop denne provinsby. Jeg prøver at sige at det kan være af personlige årsager og ikke seksuelle preferencer at nogen bliver valgt fra. Det er ikke altid let at gennemskue. Hos mig kan man komme til hvis man er myndig og indtil man er iført livets sidste skjorte, og uanset hvor man stammer fra genetisk eller hvor mange kilo man har for lidt eller for meget på lige vilkår med alle andre. Jeg er skidenem hvad det angår - jeg har bare ikke tid til ret mange, og jeg tilbyder hverken fodfetish, smækkersex, bestemmersex, manuskriptsex, eller i det hele taget andet end hvad jeg har lyst til på selve dagen med det menneske jeg møder. Derfor afviser jeg mange, og kan ikke skrive mig ud af det. Tusind tak for dit indlæg og din ærlighed. Mangfoldighed er vigtigt når man mangler input. Pleaser-pleaser-pleaser-Eva. Men jeg mener det faktisk! Kh. Eva
-
Afvisninger af manden - og henvisninger til andre
@TheVoice En skrappedulle! Det er en dulle der er skrap. En rappenskralde er noget lidt andet og sådan en er jeg ikke Du har fuldstændigt ret i det med pleaser genet. Jeg er ualmindeligt veltrænet i at vende det hvide ud af øjnene indvendigt og smile sødt og småforelsket samtidigt. Det er bare sjældent mht. sex-delen det er nødvendigt. Det er mere når samtlige ekskærester, koner, kolleger, naboer osv. får een over nakken fordi nu er der en sød og varm kvinde der lytter, nikker og er tavs og tilsyneladende samtykkende... og som synes alle ens vittigheder er sjove. DER er jeg professionel på den knap så fantastiske måde. For selvfølgelig er alle andre dumme! Også i næste uge/måned når vi ses igen og der er tid til overs efter vi har knaldet Oh yes... jeg synes jo at alle fortjener et godt knald, og gerne med mig! Det er spot on. Det er da derfor jeg søger sparring her Jeg kan ikke rigtigt spørge mine venner og bekendte. Selvom de fleste ved hvad jeg laver, så fatter de ikke rigtigt problemet. Det gør I. Tak for det Kh. Eva
-
udlejning til GP
I så fald kan du købe en lejlighed hvor du er sikker på at du kan udleje den gennem airbnb. Oprette en annonce på annoncelight og sende link til din airbnb annonce. Det vil løse de fleste udfordringer. Jeg er ret sikker på at der er rigtigt mange der ville synes det var et hit med en fast elskovsrede lejet på dagsbasis. For mig selv er det dog sjældent aktuelt med mere end 1-5 timer ad gangen, da jeg max har een fræk aftale i døgnet, og langt fra hver dag. Derfor kan jeg ikke benytte mig af døgn-leje. Som @TheVoice skrev er det en god langtidsinvestering. Og er du villig til at leje den ud til prostituerede, og markedsfører den specifikt til denne målgruppe, så tror jeg faktisk der er mange der bruger "privat/diskret" klinikker som hellere vil leje en privat lejlighed. Prisen for dagleje skal dog kunne konkurrere med "privat/diskret" klinikker og hotelværelser. Ellers er du ligevidt og konkurrerer med alle de andre airbnb lejligheder og hotelværelser. Kast dig ud i det - betragt dem som almindelige daglejere, giv rabatordninger på "fast ugedag" eller lign. og du kan spille på flere heste da det almindelige marked for døgnleje sikkert også er interesserede i at leje via airbnb. Juridisk set er der ingen der kan klandre dig for om folk knalder i en lejet lejlighed. Det er ej heller din pligt at gå ind og løfte dyner og spørge om de knalder med eller uden betaling. De sager jeg har hørt om har der været andre faktorer i spil. Men kontakt en advokat med erfaring i erhvervsret og boligret. De hjælper mange airbnb udlejere som investerer i boliger til formålet. Der kan også være udfordringer mht. bopælspligt i øvrigt. Kh. Eva
-
udlejning til GP
Det er IKKE lovligt. Det er helt og aldeles U-lovligt med kryds og slange. Et alternativ er at oprette en airbnb profil og sætte hver dag som "booket til anden side". Det vil give problemer med airbnb i længden, dog. De ønsker at tjene penge. Men det er en mulighed for at cvr-registrerede piger kan trække udgiften fra i regnskabet, og har også den fordel at det bliver sværere for naboerne at anmelde dig for bordeldrift eller rufferi. Der er mange overvejelser i dette. Du løber en risiko. Det gør sexarbejderen også. Tænk dig grundigt om. De klinikker der lejer ud har en pris på 2-300 kr. i timen. Det inkluderer i nogle tilfælde sikkerhed i form af telefondame. Og det er inkluderet oprydning, lån af håndklæder, adgang til badeværelset osv. Privat/diskret stederne har ikke denne sikkerhed og man skal selv rydde op. Hvis det skal være en fordel for pigen, skal daglejen være lavere end et hotelværelse. Ønsker du at leje ud på timebasis, så konkurrerer du med massageklinikkerne. Der kan ikke spindes ret meget guld her uden indsats. Griber det om sig vil vi se en stigning i fælder lagt af bagmænd som afpresser udlejere. Det er en meget meget mørk gråzone at bevæge sig i. Kh. Eva
-
Digitale seksuelle ydelser som under-kategori til Anmeldelser og Efterlysninger
Ja, det kan jeg godt forstå! Jeg undrede mig også. Måske har de travlt. Vi ved det ikke. Mit forslag er jo så også ret anderledes, idet det handler om det set fra brugernes side på forumet der allerede findes og er ikke det samme som om man må annoncere med det. Det har de jo sådan set sagt nej til allerede - ved at undlade at svare dig. Eroguide kan sagtens lave et under-forum lynbørge hurtigt men bevare reglerne om at pigerne herinde ikke må annoncere med det. Det ene udelukker ikke det andet. Jeg er interesseret i at vide hvordan du har gjort det - så jeg skriver en pb til dig da jeg er totalt jomfru hvad cybersex angår, og har indtil videre haft den holdning at det er for upersonligt for mig. Håber det er ok med pb. Hvis ikke, så på forhånd tak for forståelsen
-
udlejning til GP
@århusc Sørg for at få et nøgle-depositum. Sæt en ekstra lås på din hoveddør som KUN du har nøgle til. Den kan du låse hvis du ikke ønsker hun skal have "fri adgang året rundt". Hun skal have et DANSK mobilnummer hos et almindeligt teleselskab. som kan være hemmeligt, men ikke taletidskort (Lebara osv.) If the shit hits the fan, og du ender med at politianmelde kan de få fat i hende i en evt. efterforskning, samtidigt med at hun beholder sin anonymitet mht. adresse og andre ting. Få hendes borgerlige navn - men lad være med at bede om hendes personnummer og private adresse. Hun skal være godt dum hvis hun udleverer det til nogen som helst. Hav HELT klare aftaler - og hav dem på skrift i en email eller en slags "kontrakt" der måske ikke gælder i retten, men kan være god at have i en evt. strid efterfølgende. Undlad helt og aldeles at få betaling i naturalier. Ønsker du at bolle med hende kan du lave en aftale som enhver anden kunde/gæst. Om du så bruger huslejepengene på hende eller en anden er sagen uvedkommende. Der er ingen piger der har lyst til at betale i naturalier hvis de ikke sparer noget. Og det skal dælendulleme være en høj husleje hvis det kan betale sig for hende. Det bliver alfons-agtigt for laaaaangt de fleste piger hvis du skal ha' ydelser for at få lov at bolle med andre mænd. Bevar den professionelle distance. Hav en personlig samtale med hende udenfor dit hjem første gang - et kemimøde med mulighed for at se værelset efterfølgende. Brug din intuition. Er der noget der virker lorent - så ER der noget der er lorent. Hvis du gør det af andre årsager end økonomisk gevinst, så bør du (efter min MENING og ikke viden!) genoverveje hvad du har gang i, og om du måske bare skal springe ud i det, gå planken ud og blive alfons i stedet I bedste mening - selvom kløerne var fremme - som altid. Kh. Eva
-
Afvisninger af manden - og henvisninger til andre
Til det første: Jamen så forstærker jeg det jeg prøver at undgå. Nemlig "Duer ikke - VÆK!"-prinsesse nøkkerne fra Klodshans. Det kan jeg simpelthen ikke gøre 10-30 gange om dagen uden at det ender med at forandre mig så jeg ender med at blive til prinsessen. Jeg har jo prøvet! Det funker ikke. Det er for langt fra hvem jeg er. Sandheden er jo at hvis jeg kunne og havde tid (og fysisk formåen til det) så ville jeg knalde og kysse dem alle sammen! Tænk på hvor mange gode skrald jeg går glip af fordi jeg smider 90% på porten uden overhovedet at have test-knaldet dem først Til det næste: Jeg hører dig højt og tydeligt... det er en dårlig idé det jeg gør nu. Du har ret. Tak for sparring Jeg tænker dog at det må komme an på en prøve med henvisningerne. Jeg kan relativt upersonligt blot skrive links til de andre sexarbejdere på min hjemmeside (når den bliver færdig) og så kan folk jo klikke eller lade være. Det kan jo være formuleret som "her er nogle kolleger jeg har hørt godt om" eller noget. Så vil det ikke blive en personlig afvisning med "jeg er for fin til dig - de her kvinder lever af mine rester"-agtigt, netop fordi det står på hjemmesiden og ikke er et svar pr. email eller over telefonen fra min sekretær. Du rammer en achilleshæl i kulissen i branchen. For det er/det var et større problem i gamle dage på klinik-vagter når der er to piger på vagt, og er det sikkert stadig. Der er ingen kvinder der har lyst til at leve af overskuds-lageret fra andre sexarbejdere eller kolleger. Det sætter sig - hos de fleste - i selvværdet og selvtilliden som bananfluer i en frugtsalat. "It's a black fly in your Chardonnay" som Alanis Morisette synger det i "Ironic". Tak! /Eva
-
Digitale seksuelle ydelser som under-kategori til Anmeldelser og Efterlysninger
Selvom tråden er mindre generel end mit forslag og handler om midlertidig løsning, er den fra 17. december. Holder I stadig juleferie eller hvad? Er det annoncelight der er "the cash cow" og eroguide venter bag i køen? Det mangler virkelig, og rent forretningsmæssigt vil det formentlig også over tid tiltrække nye brugere til siden her, som vil give flere banner-klik osv. Det må kunne betale sig økonomisk som en kortere langtidsinvestering. Alt andet lige er det en funktion som I allerede har, og der kan ikke være de helt store udfordringer i at oprette et nyt underforum på ganske kort tid. Kom nu... I vil jo gerne! Gi' en under-kategori... vi ved I har!
-
Digitale seksuelle ydelser som under-kategori til Anmeldelser og Efterlysninger
Jeg er fuld af gode idéer Jeg har en skummel fortid som projekt- og produktudvikler. Jeg tjener langt flere penge på mine gode idéer end jeg gør på den frække ende Tak for støtten
-
Digitale seksuelle ydelser som under-kategori til Anmeldelser og Efterlysninger
Hej Eroguide. Jeg har et luksusproblem som for de pågældende sexkøbere er et reelt problem. Jeg tror at I kan være med til at løse det - mest for sexkøberne i virkeligheden. Jeg undrer mig lidt over at der ikke er en underkategori til digitale sexarbejdere og sexkøbere. Jeg tilbyder det ikke selv, men får rigtigt mange henvendelser i diverse indbakker om dette. Det er vist et voksende marked - måske især her under nedlukningerne er det vel vokset? Jeg får forespørgsler på det og det er ikke ualmindeligt med tilbud om 100kr i minuttet og forudbetaling på mobilepay hvor det eneste de ønsker er at høre min stemme imens de gokker til mine billeder. Det er jo helt ude i hampen - sådan rent prismæssigt (synes jeg). 100 kr. i minuttet svarer til en timepris på 6.000 kr. uden jeg behøver at vise ansigt eller gøre andet end at heppe på udløsningen. Jeg har ingen idé om hvor pokker jeg skal sende dem hen eller hvad prisniveauerne er. Men det er så højt oppe at jeg tænker at der må være frustrationer og måske desperationer der også ligger bag de vilde tilbud (som jeg indtil videre har sagt nej tak til). Kunne I lave et under-forum for digital sex med anmeldelser og efterlysninger for at følge med et marked i rivende udvikling? Behovet er der tydeligvis. Så kunne jeg linke til dét i det mindste. På forhånd tak God arbejdslyst! Kh. Eva
-
Afvisninger af manden - og henvisninger til andre
Til første del: Tak for tippet Jeg har en sekretær som sorterer i de blandede bolsjer og min annonce tekst er omfangsrig. De får at vide i telefonen at jeg kun har tid og lyst til een aftale om dagen. Jeg gør egentlig allerede det du foreslår. Til anden del: Jeg rammer nok en niche i branchen både aldersmæssigt og typemæssigt, så konkurrencen er sikkert ikke så stor for mig som for yngre piger. Vil jeg tro. Der er ikke så mange "på min hylde" i bollebutikken at vælge imellem. Og så er jeg formentlig også bedre til at markedsføre mig skriftligt end flertallet efter mange års erfaring. Jeg forstår vist ikke rigtigt hvad du mener med "når du kun tilbyder så lidt..." Men det behøver vi ikke at gå ind i... det er formentlig uinteressant for de fleste andre end mig. Jeg har bare aldrig opfanget at folk synes mit menukort er for kort Kh. Eva
-
Afvisninger af manden - og henvisninger til andre
Ja, det er jo det jeg fornemmer engang imellem. Gør jeg i virkeligheden ondt værre ved at være forklar-mig-røv-agtig, tænker jeg sommetider. Det sjove er at jeg er ret skrappedulle-agtig og har ultra kort lunte hvis det er sådan "må jeg sprøjte dig i røven for 200 kroner ekstra"-agtigt eller de vil mødes på en skummel P-plads eller "kan vi ikke lige spare chaufføren". Det er jo nemt. Der er svaret "Nej tak. Held og lykke med jagten go god fornøjelse" hver gang... eller bare "Nix" hvis jeg har travlt eller kortere lunte end normalt. Jeg bestod ikke eksamen i Flinkeskolen, for at sige det mildt. Kolleger fra branchen i hobetal kan bekræfte dette Der hvor det falder mig svært er dem hvor jeg udmærket er klar over at det ene og alene handler om at jeg er så møghamrende forkælet at jeg kan tillade mig at opføre mig som prinsessen i eventyret om Klodshans, uden overhovedet at blinke. Det falder mig unaturligt, og alligevel er jeg nødt til at gøre det. Jeg er blevet lidt mere afklaret - tak for det! Til alle mænd der læser med: Er det i virkeligheden sådan (købesex bruger eller ej) at mænd er så vant til at blive seksuelt og/eller romantisk set afvist af kvinder fra en ung alder at I egentlig bare er så hårdhudede at de fleste tænker "ok... videre frem i bussen. Jeg må ta' en spiller og tilbage og starte forfra med at bladre annoncerne igennem" eller lign? Er I "som flok" og super generaliseret set, egentlig bare så vant til at "nøjes med hende der sagde ja på værtshuset" selvom hun var nr. 8 på ønskelisten, at jeg dårligt behøver være civiliseret i mine afvisninger, fordi det sker så ofte? Kh. Eva
-
Pensions alder for pigerne?
Du må få nogen til at konstruere en hofte-aflastnings-sexgynge eller noget. Hvor der er vilje er der vej. Der er nok ikke nogen perfekt løsning på problemet, men måske med hjælpemidler og alternativ tankegang, kan du tilpasse omgivelser og omstændigheder til dig og ikke omvendt? Det er så ærgerligt at nøjes med mindre hvis du stadig har arbejdsglæden. Hvis du mangler en produktudvikler med sexarbejder-erfaring så skriver du bare en privat besked. For sådan een kender jeg Eva
-
Afvisninger af manden - og henvisninger til andre
Hej rødder og elskerinder Jeg har fået en ny udfordring efter at have lavet om på "infrastrukturen" i den måde jeg nu arbejder på som glædespige og sexarbejder. Jeg arbejder ikke længere på klinikvagter og har max. een aftale om dagen som udgangspunkt. Jeg får ufatteligt mange emails fra seriøse, skønne mænd med forskellige ønsker. Jeg har hverken tid eller lyst til dem alle. Derfor afviser jeg enormt mange og bruger rigtigt meget tid på det. Jeg gør det fordi jeg med 20 års erfaring on/off i branchen næsten ikke kan bære det man (jeg) gør ved en mand når jeg afviser ham af den ene eller den anden årsag. Sker det ansigt til ansigt er det som at puste lyset ud i hans øjne, hvis jeg ikke formår at være så god en skuespiller at han ikke opdager at han bliver afvist. Problemet har jeg hidtil løst ved at lyve så det sprøjter. Jeg har et par "replikker" jeg kan lire af relativt overbevisende hvis jeg har ham ansigt til ansigt på en klinik vagt. Når jeg nu kun laver "efter aftale" aftaler, så er situationen en helt anden. Langt de fleste afvisninger foregår nu allerede i min indbakke pr. email. Jeg leder efter en håndfuld forskellige kvindelige sexarbejdere/kolleger som jeg kan henvise til. Jeg skriver/ringer og spørger om lov, og de tror jeg laver telefonfis. Det er så hvad det er. Jeg kommer nok bare til at gøre det med links når min hjemmeside er færdig. Jeg tænker at hvis jeg afviser med en henvisnings-liste til kvinder der på den ene eller den anden måde har noget til fælles med mig hvadenten det er fysisk fremtoning, ydelser, alder, pris, etnicitet eller alt muligt andet, så kan jeg på den blidest mulige måde afvise dem fordi jeg sender dem videre. Nogle vil stadig føle sig stødt, men nok færre hvis de har en ny kvinde i kikkerten de kan se sig lune på, forestiller jeg mig. Jeg tænker bestemt at en del af dem jeg afviser også bare tænker "hvem fanden tror hun at hun er den gamle afdankede møgkælling" (nogle få skriver det eller lign. som svar) og så leder de videre. Måske går frustrationen ud over den kvinde de finder som afløser. Jeg ved det jo ikke og måske maler jeg Fanden på væggen et stykke ad vejen i hvert fald. Men det må alt andet lige være den værst tænkelige afvisning af seksuel karaktér hvis en mand bliver afvist af en kvinde "der tager penge for det". De fleste må føle sig usle og trådt grundigt på, når en kvinde ikke engang vil knalde/kysse/sutte på ham selv hvis han betaler for det, forestiller jeg mig. I mit tilfælde er det "aldrig" pga. manglende hygiejne eller lign. Det kan være ubetydelige ting der gør at jeg ser mig nødsaget til at vælge en af de andre spejderdrenge i skoven end lige ham. Som oftest ganske enkelt fordi jeg ikke har flere ledige pladser på mit balkort. Men den går heller ikke altid, for så skriver de bare en uge senere og så starter jeg forfra. Mit spørgsmål er: Hvordan vil I helst afvises, kære mænd? Hvordan afviser I de kære mænd, kære kvinder/kolleger? Jeg håber på at høre personlige erfaringer såvel som gode idéer. Kærligst, Eva
-
Pensions alder for pigerne?
Der er alt for mange faktorer der er alt for forskellige fra den ene sexarbejder til den anden, til at man kan lave statistikker på det. Det vil være "if then else" i een uendelighed hvis man skulle analysere det. For mit eget vedkommende kan jeg sige at jeg gik på pension eller del-pension for både 15, 10 og 5 år siden. Jeg savner det for meget efter en stund, selvom jeg både har været "faldet i grøften" ved at gifte mig og alt muligt skørt. Og mere end een gang! Jeg har sågar levet i monogami i et helt år ad gangen i et ikke-åbent forhold. Tosserierne i min fortid kender ingen grænser! Nu har jeg efter mere end 20 år on/off langt om længe erkendt at jeg ikke kan undvære det ultimativt uforpligtende knald som det er eller kan være når der er penge mellem parterne. Alt andet er (for mig) at nøjes med mindre. Det uforpligtende, og intenst intime gælder (igen; for mig) både sexkøber og sexsælger. Uanset hvad vej pengene vender. Jeg er ganske enkelt holdt op med at bilde mig selv ind at der findes noget som helst der er bedre end en "All-you-can-eat Fuck Buffet" hvor jeg kan vælge og vrage som jeg vil, og få en klækkelig sum penge med når jeg forlader "restauranten". What's not to like? Jeg vil glæde mig til at når jeg som 108-årig sidder og hviler mig på min rollator eller 3-hjulede el-scooter, og en eller anden travl og uopdragen ungersvend råber: "MOVE! Fuck you old lady!" så råber jeg stadig tilbage: "Anytime, anywhere! You just bring the money, Honey" Olde-bolle-kolle er stadig et projekt jeg har i skuffen, hvis ingen gider betale for det længere Jeg har også kig på den tomme byggegrund på hjørnet lige dér hvor motorvejen starter for enden af Folehaven. Hvis jeg køber dén og bygger et cykelskur til rollatoren og den 3-hjulede elscoter, med adgang til bad og te-køkken og en lille ældrebolig ved siden af så er der sikkert nogle guttermænd der vil gi' 300kr for et tandløst blowjob med undertryk indtil jeg bliver hentet af den sidste taxa til det nærmeste luksus-hospice. Stick around... hold øje med annoncen om et par årtier eller tre! Eva
-
Anmeldelser af piger +/-
@Grydeskeen Selvfølgelig skal du skrive anmeldelser hvis du har noget at anmelde. Enhver anmeldelse er subjektiv. Det kan folk godt sortere fra, og kan de ikke, så er det ikke dit ansvar. Synes jeg. I gamle dage på Venuslogen havde jeg et væld af anmeldelser. Alle var positive... lige indtil en dag hvor en ny gæst skrev en anmeldelse som var lidt mere lunken og blandet. Han var utilfreds med at han måtte vente 20 minutter selvom han havde bestilt tid, og han syntes jeg lugtede af kaffe ud af munden, og af cigaretrøg i håret. Der blev en helvedes ballade. Folk der slet ikke kendte mig var inde at kritisere ham. Han fik en shitstorm før ordet blev moderne. Folk der kendte mig skældte manden ud og sagde det var løgn og anmeldelsen skulle slettes det måtte være en anden pige der havde ondt i røven og jeg ved ikke hvad. Jeg var lykkeligt uvidende om balladen, da jeg var på ferie. Jeg gik ind og kommenterede på anmeldelsen da jeg fik en email fra en kollega på min ferie. Ind på en netcafé i New York med mig for at standse lavinen før den stakkels mand blev digitalt lynchet. Jeg skrev cirka følgende: "[Brugernavn] besøgte mig på Cassiopeia for noget tid siden. Jeg drikker både kaffe og ryger cigaretter. Jeg bruger mundskyl og tyggegummi, men jeg vasker ikke håret hver gang jeg har røget i køkkenet mellem gæsterne. Sommetider er folk meget længe om at tage sko på og kysse farvel (læs: tidstrækkere), og jeg trænger måske tilmed til et længere bad for at få vasket efterladenskaber fra den forrige gæst helt ud af kavalérgangen før en ny skal kysse mine babser. Alt i alt lyder det som en sandfærdig beretning fra en mand som har læst 17 fantastiske fortællinger fra andre og selv synes at det var en middelmådig oplevelse af de bedre. Det er måske nogle af jer andre der har overdrevet lidt i kampen om at være den bedste anmelder i logen." Så løjede stormen af. Og jeg fik pissetravlt igen fordi ægthed og ærlighed i denne branche sælger rigtigt godt Eroguide er langt mere kødbørs-agtig end Venuslogen var. Det er der fordele og ulemper ved. Annoncørerne herinde har langt mindre magt end de havde i gamle dage. På godt og ondt. Der er mange mange mange flere forskellige sexarbejdere der bliver anmeldt nu end der var dengang. Der var helt sikkert en slags "elite-piger" på Venuslogen som blev anmeldt hele tiden, og nye piger havde svært ved at komme med i klubben så at sige. I dag er "biodiversiteten" større blandt de piger der bliver anmeldt og antallet af anmeldere også, så antallet af selve anmeldelserne er langt større og mere varierede/nuancerede. Mangfoldigheden længe leve! Hurra! Jo flere anmeldelser den samme pige får, jo mere præcis en gennemsnitsforventning kan de andre sexkøbere opnå før de trækker deres måske hårdt tjente penge op af lommen. Det er egentlig min pointe. Jeg synes faktisk at i de få anmeldelser jeg læser nutildags, at folk er gode til at kommentere og tilmed linke til andre anmeldelser af samme kvinde i deres indlæg. Sådan som oftest da. De sexarbejdere der frabeder sig anmeldelser, synes jeg man skal respektere og undlade at gøre det - medmindre de har givet så dårlig service og/eller varedeklaration at det er direkte vildledende, snyd eller humbug. Men det er skideligegyldigt hvad jeg synes. Folk gør jo heldigvis hvad de vil. Skriv løs... ud af busken. Ta' fri i en uge og få skrevet dem allesammen. Det er din tur til at gi' en omgang på stamværtshuset - i overført betydning Som altid i bedste mening og med kærlig hilsen, Eva
-
Coronapas
K-vitamin... er det kode for det der rimer på: Bim Bam Busse, gi'r du et slaw..."K-vitamin"? Eva