siddharta

Jeg kan nu godt forstå, at du både kan have dejlige oplevelser og alligevel savne en kæreste, for det er jo et helt særligt, begrænset rum, samværet foregår i, med ret nagelfaste aftaler og regler og i den grad afgrænset i tid, og jeg vil tro, at de fleste mennesker egentlig gerne vil have et fællesskab ubegrænset især i tid, hvor man kan være sig selv fuldt og helt, accepteret og respekteret for den man er. Jeg synes dog ikke, at oplevelserne er overfladiske og forfløjne, jeg finder dem vildt intense følelsesmæssigt og nyder godt af dønningerne i lang tid efter. Til gengæld er der en enorm frihed i at kunne forlade glædespigen uden gæld og forpligtelser men glad og afslappet med fornyet mod på hverdagen og dens udfordringer. Og det kan da godt være, at synes, at det er nemt, men der stilles da i høj grad krav til dig også. For det første skal du betale! For det andet skal du behandle pigen ordentligt og overholde jeres aftaler. Og at du finder det nemt, fortæller vel mest, at du er en ordentlig person, der viser hensyn til andre, for som f.eks. tråden, hvor pigerne skriver om blacklisten, viser, så er det åbenbart ikke alle, der er sådan.

Det har du selvølgelig ret i, men det vil udelukke nogen fra deltagelse, ligesom det ikke er alle, der har/burde have kørekort.

Ved nærmere eftertanke må jeg give Jasmin ret her, for den enkelte burde da netop i et sådant forum kunne udtrykke sig med det sprog, man finder mest præcist for det budskab, man har. Desuden synes jeg personligt, at det er superinteressant, hvordan de enkelte formulerer sig. En ting er i hvert fald blevet helt klart for mig; flertallet af de lyserøde, der skriver her, har hoveder, der afslører dem som endog meget ressourcestærke. Ikke at jeg havde en fordom, men jeg var i hvert fald uvidende.

Hvad er problemet ved citater, hvor man skal tænke over. hvad der menes? Jeg er forstående overfor uviljen til fremmedord og fremmede sprog, men tænkning burde alle vel kunne klare.

Tusind tak for de pæne ord og de interessante personlige svar. Der er flere svar, jeg lige skal tænke over, før jeg svarer, men mht. "kurtisane", så er det med henvisning til Hermann Hesse's roman "Siddharta", hvor hovedpersonen møder kurtisanen Kamala, der indvier ham i elskovens lyksaligheder.

Så lad du hellere være med det. Jeg fandt det bare nærliggende, at Odins spyd blev transporteret på en dansk mc.

Jeg kan godt se en provokation i, at sådan en nybegynder som jeg begynder at analysere, hvad der foregår i denne særlige verden, men så længe, jeg bruger mig selv som udgangspunkt, kan jeg vel slippe af sted med mine rablende konklusioner, når nu de i det mindste er baseret på masser af overvejelser. Som jeg allerede har fortalt, kastede jeg mig hovedkulds og monumentalt uvidende ind i denne verden for at få sex og endte så med at finde oplevelser, der berørte mit indre i en grad, jeg ikke troede mulig, og jeg vil nu prøve at fortælle om en af de implikationer, det har skabt i mit liv. Jeg bliver drevet af lyst, og som mand har jeg lyst til........tadaa KVINDER! De er bare så dejlige og attråværdige, at jeg nu som midaldrende ærgrer mig over, at jeg, da jeg fik min første knallert, ikke bare jagtede tøser i mine teenageår i stedet, for energien er ikke mere, hvad den har været, men det er sq så nemt at være bagklog. Heldigvis kan jeg i denne uglesete verden blive modtaget med den dybeste empati og en i mine øjne oprigtig interesse i mine lyster og tilfredsstillelse, så der på den måde er et glimrende grundlag for succes. Det viste sig bare, at da jeg efter første gang forlod kurtisanen (og nu holder I jeres kæft, for det er MIN historie!!! Og jeg kalder hende, hvad JEG vil!) var fyldt af en glæde, der med mine øjne ligner lykke. Så succesen overgik mangefold det forventede, og hvad gør man så? Jeg bookede endnu en tid for at finde ud af, hvad/hvem det var, jeg havde mødt, der kunne bringe mig så meget ud af fatning. Og hvad skete der? Jeg forlod hende endnu mere lykkelig end sidst og fløj på en sky i dagevis og kunne håndtere konflikter med et fuldstændigt roligt sind (jeg er normalt en fandens hidsigprop) og følte mig, om man så må sige, seksuelt mættet. Ikke at jeg ikke havde lyst til sex, men jeg kiggede (for en gangs skyld) ikke efter alt med skørter (mænd ved, hvad jeg mener). Min konklusion er ret klar: Sexarbejdere/kurtisaner/glædespiger er i stand til at bringe en (mand) en lykkefølelse, der er helt fantastisk, og er det egentlig ikke det vi søger? Som Jernsvinet skriver: ”Så er det man smiler og nyder hele hjemturen, selvom det øsregner ”. Så I, hvad der skete her? Jeg fik koblet købesex til en lykkefølelse! Er det ikke skønt? Nu har jeg en begrundelse for at besøge gudinderne, for hvem i alverden er ikke interesseret i egen lykke? Men hold fast, for nu bliver det for alvor langhåret!!! WHO's definition på sundhed er: Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære – ikke kun fravær af sygdom. Kan I se det? Købesex kan være fremmende for ens sundhed, for kan I forestille jer noget, der er mere fremmende for fysisk, mental og social velvære end lykkefølelsen?

Jeg gætter på Nimbus....

Sisse kom mig til dels i forkøbet. Ikke med årsagerne, men derimod med konklusionen: Jeg er bare et menneske. Jeg arbejder hver dag på at blive bedre end, jeg var dagen før, og jeg søger glæden i det enkle. Jeg elsker, at folk omkring mig er glade, og gør, hvad jeg kan, for at dele min egen glæde ved livet, og hvad det indeholder. Men det virker ikke altid, og ofte møder jeg mennesker, hvis livsvilkår ikke bringer dem glæde, og når jeg ikke kan hjælpe dem, indser jeg, at jeg langt fra er god nok. Så min konklusion er helt klar: Jeg er som, jeg er, og der er plads til forbedringer.

Når nu Jernsvinet er så venlig at bringe lidt historisk tyngde ind i debatten, vil jeg lige tilføje, at begrebet "glædespige" har været brugt på dansk siden 1700-tallet, mens prostitueret i samme betydning næppe er 100 år gammelt. Personligt finder jeg også ordet "prostitueret" problematisk pga. den moraliseren, der følger med.

"Er jeg den eneste i EG universet der er pisse træt af folks citater og latin? Støder sgu tit på det i trådene. Skulle det gøre ens udsagn bedre? En forfatter skrev for 100 år siden et citat, yeaahhh riiiggt og so what? det var i en hel anden sammenhæng. For mig gør det ikke det du/i skriver mere troværdig, ja nogle gange bliver det nærmest noget vrøvl fordi det skal passe til citatet. Latin. Anno 2014 har vi noget der hedder Google. Alle og jeg mener alle kan slå et Latinsk ordsprog op på google. Vi lever sgu ikke i 1600 tallet, hvor præster og deslige var nogle helvedes Karle fordi de kunne prædike i timevis uden folk fattede en brik. Idag kalder vi det vist bare elendig kommunikation." Det er vist heller ikke noget problem at være nedladende på Tysklands Odde, hva? Sorry, jeg ved godt, at jeg nu trak debatten længere ned.

Fornemt udtrykt. Simpelthen et pletskud. PS. Er det dig, der bruger str. 44?

Jeg er sq oprigtigt ked af, at jeg tog emnet alvorligt. Det skal ikke ske igen.

"Whenever you find yourself on the side of the majority, it is time to pause and reflect." Mark Twain

Se lige her er der åbenbart forskel på folk, for jeg stritter folk ud af min butik, hvis jeg ikke kan lide dem eller deres opførsel, dog plejer ordene at være mere i retning af: "Jeg er bange for, at jeg ikke kan levere den service, du er interesseret i, så jeg synes, at du skal handle et andet sted." Jeg har mit drømmejob, og pengene er en nødvendig, men egentlig negativ "bivirkning". Drivkraften for mig er at tilfredsstille kundernes behov optimalt, og den bedste respons, jeg kender, er, når kunder kommer forbi bare for at fortælle, hvor glade og tilfredse de er. Jeg bliver aldrig rig på penge og er egentlig også ligeglad, men til gengæld kender jeg mange mennesker, der vil mig det godt og vice versa. Man kan være rig på mange måder.

Det giver supergod mening for mig, Prince. Det er lige så stille ved at gå op for mig, at jeg også har det sådan, så jeg vil helt sikkert prøve at finde de piger, jeg vil besøge, blandt dem, der skriver herinde, fordi jeg så har en idé om, hvad det er for en personlighed, jeg kan møde.

Det er logisk og til at forstå med hovedet, men alligevel........ Hold kæft, hvor må jeg egentlig være kuet i mit forhold til kvinder.

Jeg ville ikke lyve overfor en pige i dette univers, for hvordan skulle det så være muligt for hende at forstå mig og mine ønsker? Til gengæld forstår jeg nervøsiteten til fulde, og for mit eget vedkommende handler det meget om at være og føle mig "god nok". Det er lykkedes indtil videre.... Jeg besøger jo jer piger, fordi der "mangler" noget i mit liv, ikke sandt?

Kampsport. Har 30 års jubilæum i år.

Takker! Bundstokkens "...har den tanke strejfet mig at flere i admin-holdet selv er forsmåede kvindehadere..." er det eneste sted jeg kan finde, hvor admin (næsten) kaldes "kvindehadere". Een fjer bliver nemt til fem høns.

Jep,og hvor i den streng kaldes admin for "kvindehadere"?

Jeg kan ikke finde et sted, hvor admin kaldes "kvindehadere". Er der nogen, der kan hjælpe?

Tak, fordi du orker, Jasmin.

Hun tror nok på numerologi eller astrologi.

Var det sjovt?