siddharta

Vi tænker vist meget ens.

Minervas ugle flyver kun i skumringen.

Det er mig en gåde, hvad der er at opnå ved at svine andre til. Det er klart, at man kan føle sig hævet over dem, man prøver at trampe under fode, men i bund og grund er det jo blændværk og indbildning, og alle kan kritiseres for enten det ene eller det andet, men idéen med dette forum er, såvidt jeg har forstået, at være "en guide til sex, massage og escort", så de personlige angreb, berettigede og uberettigede, hører vel ikke til her? Eller også kunne de få deres eget lille rum under "andet"? En ting kan jeg dog personligt fastslå: Jeg er endog meget lang tid om at forfatte et skriv, jeg mener værdigt at offentliggøre i dette forum og skal tænke meget længe over ordene, og flere indlæg fra "Udvalget for videnskabelig uredelighed" og andre personlige hetzere har allerede nu afholdt mig fra at dele mine tanker og følelser, så jeg nu har tekster, jeg egentlig ville have delt med jer men nu gemmer. Det er sq en skam, for de sidste par uger har der virkeligt været interessante og tankevækkende indlæg, der har sat de små grå i sving. Men det er måske det, der er formålet....

Jeg må finde en undskyldning for at tage til Odense, for her er da et sind, hvis krop jeg gerne vil møde. Eller er det omvendt?

BX, du er jo skarp som en ragekniv! Men hvad, er der andre steder at skære end ind til benet? Og tak for roserne.

Kære SEM og BX Tusind tak for jeres venlige ord. Det glæder mig meget, at I både kan lide det og finder det værd at kommentere. Puha! At sætte forståelige og dækkende ord på følelser er en kompliceret opgave, fordi vi alle har hver vores associationer til de enkelte ord, men i denne hemmelige verden har jeg valgt at udtrykke mig på min måde og med mine ord, og så må jeg jo uddybe, når noget er blevet så knudret udtrykt, at det bliver komplet uforståeligt. Betaget? Nej, begær! Forelskelse? Overhovedet ikke! Kærlighed? Ja, men det er jo til kurtisanen, ikke til personen. Og det er derfor uløseligt bundet til den periode (een time), hvor vores liv og kroppe er viklet ind i hinanden. Hvordan skulle jeg kunne elske personen? Jeg kender hende jo ikke som andet end min kurtisane. Hun har jo valgt rammerne for vores samvær, og så længe jeg ikke overskrider deres grænser, kan jeg vel boltre mig i, som jeg lyster. Så hvad skulle der dog være galt i at elske hende med hud og hår i den time? Det er jo netop ikke hverdagen for mig, men et helt særligt ”drivhus”, hvor jeg/vi kan fremelske forunderlige blomster, der måske aldrig ville kunne overleve udenfor. Jamen for fanden da: Det kan jo være, at hun er en af de kvinder, der efterlader toiletbrættet nede!!! Det afgørende for mig er fraværet af savn, når jeg har forladt hende. Hvis jeg savnede hende i det daglige, ville jeg blive alvorligt bekymret, men det gør jeg ikke. Jeg er fuldstændigt bevidst om, at hun hvert øjeblik kan stoppe og for altid være ude af mit liv, og det samme kan jeg. Så på den plads i hjertet, hvor savnet kunne have været, har jeg skønne minder om kys og kærtegn, sex og samvær. Jeg håber virkeligt, at det her gav mening for jer.

Nu er jeg jo en novice og kastede mig først ud i et første besøg for et halvt år siden, men som tingene ser ud nu, er jeg på en rejse, hvor jeg udforsker mig selv, hvad mit nick også burde antyde. Mine drifter er vævet tæt sammen med mine følelser, så tæt at en undertrykkelse af drifterne har en klar indvirkning på mine følelser og omvendt for den sags skyld. Den sammenhæng havde jeg simpelthen ikke fattet før mit første besøg. Der har altid været en ”baggrundsstråling” i sexen i almindelige forhold og one-night-stands, hvor historisk ”slam” fra skænderier, gensidige følelser i ubalance, utilfredshed og den slags, har forurenet i en grad, så jeg til tider ligeså godt kunne have lettet trykket alene. Den ”baggrundsstråling” er der ikke sammen med gudinden, for hun er tydeligvis fuldstændigt afklaret med sin gerning og skaber et lille univers, hvor kun vi to eksisterer. Når vi er alene i vores eget lille univers, hvor det eneste, det handler om, er lyst, begær, nærvær og samspil, kan jeg forlade verden og leve mig ind i nuet og bare være. I drifternes hav har jeg muligheden for at flyde med strømmen af følelser/drifter og lade mig overskylle med bølger af lyst. Sammen med den skønne er der en ”samtale” bag ved ordene, en intuitiv dialog, som rusker op i mine dybeste følelser. Det har intet med forelskelse at gøre, men masser med kærlighed at gøre, ligesom den kærlighed jeg har til alt godt i mit liv, såsom solskin, solsortesang, græs mellem tæerne, sushi, øl og ja, fortsæt selv....Drifternes sprog styrer dialogen, som gør mig glad helt ind i marven, og når den skønne så også siger, at hun bliver glad, kan jeg bare ikke blive mere lykkelig. Jeg er stadig ikke god nok til at forlade verdenen udenfor, når jeg træder ind i hendes univers, men jeg har det helt fint med at øve mig mere

Jeg hørte for en del år siden en udsendelse på P1, hvor nogen højtuddannede (jeg tror det var psykologer, psykiatere, filosoffer osv.) diskuterede mentale forskelle på mænd og kvinder. Jeg husker desværre ikke anledningen, men slutreplikken glemmer jeg aldrig: "Vi kan vel koge det ned til, at mænd spreder sæd og kvinder samler sæd." Og så var udsendelsen slut!

Mange tak. Nu må I altså ikke have for høje forventninger, tak, for det er faktisk 5 måneders reflektioner kogt ned til det, jeg fandt væsentligt at dele med jer. Og Ceylon: Det lyder som noget af en fornøjelig opgave! Men hvor mange skal der til før forskelligheden er tilstrækkeligt afdækket? Og er der virksomheder der tilbyder sponsorater?

Kære eroguide, debattører og glædespiger. (hvis nogen føler sig udeladt nu, er det min fejl) Tak! Jeg kan pensle taksigelserne ud til ulidelighed uden at skamme mig, men det er mig meget magtpåliggende ikke at skræmme jer væk, for mit budskab SKAL I bare have! Så bare én gang til: Tak for at agere fødselshjælpere! Jeg har fulgt jer i flere år, og jeg har med stor interesse læst og genlæst indlæg, fulgt links, fulgt prostitutionsdebatten, nydt billeder og fantaseret om at møde en glædespige. Alle de indlæg, jeg har læst, har medvirket til min fødsel, dog har enkelte i nogen grad modarbejdet den, men størstedelen har fremmet den, og enkelte har faktisk givet mig decideret mere lyst til et besøg. I min naivitet går jeg ud fra, at I alle er ærlige i jeres skrevne ord, (I er jo i dette forum tæt på at være anonyme, så hvorfor lyve?) så jeg må specielt rose jer for jeres ihærdighed. Udefra set er det imponerende med den variation i beretninger og debatter, og man skal tydeligvis være temmelig massiv i kraniet eller ualmindeligt uvidende, hvis man vil komme med en sort/hvid holdning til prostitution. Alligevel føler jeg, at min oplevelse er værd at fortælle, fordi jeg, trods alle de anmeldelser og artikler osv. jeg havde læst, åbenbart var fuldstændigt uforberedt på, hvad jeg mødte og lærte. Jeg er i bund og grund røvkedelig og har ikke lyst til avancerede sexlege, men jeg elsker kvinder, og jeg begærer kvinder, og at kærtegne, udforske og indtage en kvindekrop, der nyder det, er noget af det dejligste jeg ved. Jeg anser mig selv for at være et åndeligt og tænkende menneske, men af og til er drifterne bare det stærkeste i mig, og hvis de ikke tilfredsstilles, overskygger de næsten al tænkning. Så en dag, hvor drifterne og begæret var til at føle, tog jeg mig sammen og fik lavet en aftale, og ikke så snart var aftalen i hus, før tankerne pludselig overtog. Mange af de negative oplevelser, jeg havde læst om, drønede som en lysavis for mit indre øje, og jo nærmere vi kom på dagen, jo mere nervøs blev jeg. De sidste to nætter vågnede jeg flere gange pludseligt og kunne ikke falde i søvn igen, før tankerne var faldet til ro. Så da jeg endelig stod ansigt til ansigt med den skønne, foregik al tankevirksomhed allerede som en hvivelstrøm af brudstykker, som der til gengæld var rigtigt mange af. Og samtidig gik det så op for Sherlock her, at bag denne lækre sag, der stod foran mig smilende, sød og imødekommende, var der et menneske! Et rigtigt levende menneske, som jeg nu havde aftalt at være ultimativt intim med! Kaos! Alt hvirvlede rundt indeni! Men alle tankerne viste sig at have været fuldstændigt unyttige, for som var det det naturligste i verden (hvad det jo egentlig også er), blev jeg nu gelejdet ind i en verden, jeg ikke kunne have tænkt mig til. Som en gammel flaske med solidt bundfald blev jeg løftet op og rystet så eftertrykkeligt, at da bundfaldet endelig lagde sig igen, ville jeg aldrig mere være den samme. Jeg er for altid ændret. Heldigvis til det bedre. Samværet med kurtisanen er på en eller anden måde så fantastisk befriende frit for skjulte dagsordner, fordi vi begge er enige om, hvad det er vi skal, og der er ingen mål at nå. Der er (næsten) ikke andet end at give sig drifterne i vold og lade sig rive med. Så på en måde er det nærmest religiøst, for tænk, at man kan få en så fuldstændig komplet følelse af lykke ved at gøre noget så basalt som at prøve at formere sig. Egentlig ikke underligt, at religioner ofte finder det syndigt, for kan man finde en åndelig tilfredsstillelse på denne måde, bliver religion pludselig overflødig. Det er meget svært at beskrive den lykkefølelse, der fylder mig efter et besøg hos gudinden, men det er som en altgennemtrængende tilfredshed, der i dagevis gennemsyrer mit liv. En fred breder sig i mit sind og alskens bekymringer og problemer virker i lang tid små og ligegyldige. Så, siden I ikke har advaret om den gennemgribende omvæltning, der kan ske i mødet med en kurtisane, er der hermed en advarsel til alle, der overvejer at træde ind i denne verden: Jeg skulle bare begære og have lettet trykket, og så blev der vendt fuldstændigt op og ned på mit indre og jeg oplevede en lykke, jeg ikke kendte. PAS PÅ! Det kan være vanedannende! Så tak til EG for at skabe dette forum, tak til skribenterne for at dele deres oplevelser og tanker, og sidst men absolut ikke mindst tak til pigerne for jeres fantastiske indsats; I er uvurderlige!