Løgnen der ikke fungerer!

[KnudSan 1834]

• 
• 
• 

Cage skrev, 1 time siden:

@KnudSan dejligt skriv. Vil dog sige, at selvom penge ikke kan redde dig fra rigtig mange ting, så er det i min optik lidt en skrøne, at de ikke kan gøre dig lykkeligere. I hvert fald hvis din lykke er tæt forbundet med en trang til frihed, og at gøre som du har lyst.

Men hvis pengene bliver "din bedste ven", så er vi helt enig, så er man virkelig fattig.

Helt klart @Cage penge er med til, at gøre meget lettere her i livet, enig, som du også skriver, der forbinder du det med frihed og jeg vil gætte på, at det er friheden som er det vigtigste men hvis penge prioteres højere end selve ens liv, så er friheden forsvundet, i hvert fald i dette liv 

Så nyd friheden og brug nogle kontanter på de dejlige GP  Nå nej ikke dig Cage men nyd din frihed

[Gæst]

kanonkongen skrev, for 1 time siden:

Hej @Cage

Har tænkt meget over denne tråd. Og om jeg skulle komme med et input i den. Og ja det gør jeg så nu. Vi fremmer vores/dine/mine sociale status gennem løgn og selvbedrag. Tror ikke nogen kan sige sig fra, at have fortalt en løgn. Man/vi bruger jo et helt liv på at positionere os i fællesskaber. Det ses også her på EG. Og opdager man en løgn ja så mister man jo tilliden til dem man omgås eller mødes med. Og det er jo ikke en rar følelse. 

Selvbedrag er forsøg på at skjule ubehagelige sandheder for en selv, og kun en selv. Og man er kun sig selv nærmest til, at erkende det selvbedrag og løgn. Ja Rejsenetværk beskriver det jo glimrende i hans indlæg.Og overtaler vi ikke os sig selv til at tro noget,vi inderst inde ved ikke stemmer. Det karakteristiske ved selvbedrag og løgn er, jo at Vi kender til det, der, forsøges at skjule for os sig selv. Vi/dem/os lyver for sig selv med vilje. Og nå vi så erkender dette ja så rammer det os som en boomerang. Og det har vi jo set meget klare eksempler på gennem tiderne. Men en tung byrde letter sig fra vores sind, Og vi kan så begynde at rette op på alle de ting man har fået lavet. Men igen først når erkendelsen er der. 

Et spørgsmål jeg kunne stille ville være.Hvordan kan en menneske bestemme sig til ikke at vide noget han/hun ved ? Ja skulle jeg svare på det så må det blive i retning af, at. selvbedraget er som et projekt, som man ikke vil tager ansvaret for, og ikke vil stå inde for. Ja  Man ved hvad man gør, men vil ikke tage ansvaret for handlingen. Selvom at som udgangspunkt altid er en konsekvens for den handling man gør. Man ved jo godt inderst inde man kan, såre mennesker ved det ihvertfald sig selv. Og man kan blive noget så selvdestruktiv ved, at lyve, bedrage sig selv og andre. Ja det kan have meget store konsekvenser. selvbedraget kan også i mine øjne ses som en fortrængning proces. fordi en bevidst erkendelse af det at lyve ville medføre skyldfølelse og angst. Og i den sidste ende er det jo fordi de er uforenelige med det selvbillede. man har. Eller omverden har af en.  Men man må jo også tage ansvar for de handlinger man gør, hvis man bevidst bedrager eller lyver, overfor andre. Ja og en dag må man så modtage dommen.

Ja et langt skriv Men det var bare lidt af de tanker der lige skulle ud. 

Ha en god dag

KK
 

Hold k... en godt og eftertænksomt input KK (husk aldrig tre af dem ). Selvbedraget er vel i bund og grund det som hoved oplægget også omhandler i denne tråd. Og nok noget vi alle kan nikke genkendende til fra en eller anden periode og situation i vores liv.

På eksempelvis EG er der nok en del unøjagtigheder, det er vel en del af at beskytte sin identitet. Og som gp'ere naturligvis må sætte i system.

Men når det et sagt, så rammer du jo hovedet på sømmet, når du spørger til om et menneske kan beslutte sig til ikke at kende sandheden inde i sig selv. Hold op det er et interessant spørgsmål. Jeg hælder til at nogle mennesker i hvert fald kan undertrykke den 'indre' stemme et stykke tid - og flere indlæg i tråden synes da også at indikere dette. Men det et jo ikke til at vide, i hvert fald ikke hvis vi taler om mennesker inden for normal spekteret (lidt skidt ordvalg).

Kunne være spændende at høre fra andre, hvad de tænker?

Mange fyrer floskler af om ikke at lyve for sig selv, og allerede der burde der jo være klokker, der ringer, for der er næppe mange, der ikke i en vis udstrækning har prøvet det, du beskriver. 

[Guest Kamilla K]

 jeg er forvirret - forvirret fordi tråden har delt sig i utal af grene med kommentarerer og jeg må erkende at mit svar nok vil være præget af min forvirring over alle de input . så jeg beklager på forhånd for forvirringen 

 ja, jeg har sex for pengenes skyld - ellers ville jeg have oprettet en profil på scort.dk - så det er jo selvsagt ! Men jeg gør det ikke kun for pengenes skyld. De styrer mig ikke , hvilket også gør, at det for nogen kan være pænt svært - andre umuligt -  at få en tid med mig ,da jeg ikke tager hvem som helst af kunder bare fordi de vifter med penge og pikken.

Dette kan for nogen måske lyde som en arrogant diva-holdning at have - og jeg forstår fint dem der måske tænker "Nå er mine penge , måske ikke gode nok til dig" ?

 Dertil må jeg svare :" ikke nødvendigvis "

Jeg tænder ganske enkelt ikke på stoddere , ensrettet personligheder og andre smålige væsner - Det er der ingen med respekt for sig selv der gør, så der er jeg ikke anderledes end alle andre. 

Jeg ville lyve for mig selv , hvis jeg fakede en orgasme eller hvis jeg forsøgte at bilde nogen noget ind, som de for mig at se, IKKE er. 

Derfor roser jeg aldrig nogen  hvis jeg ikke mener det - og det er ligemeget om jeg er på job eller ej.

Man betaler mig for sex - ikke for at styrke den selvtillid man ikke har - Punktum!.

Det  "flow " med, at man nu også skal være uærlig og snakke folk efter munden - det har intet med købesex at gøre. Selvom mange mener anderledes og nogle  bruger måske også dette som "salgstrick" for at lokke endnu flere kunder til.

Men det "flow" nægter jeg at følge - for man betaler mig ikke for at lyve og være uærlig. 

Dem der mener andet, kan jo prøve at slå begrebet : " prostitution " op og se hvad det egentlig omfatter.  

Hvis jeg fortæller en kunde , at det er virkelig dejlig sex og at jeg hygger mig i hans selskab - så kan den kunde være 100% sikker på, at jeg mener det

- ikke fordi han har betalt mig - for det er sexen han betaler for , ikke min mening.

Min mening er ikke til salg og jeg bruger ikke løgn og smålige uærlige kommentar for at mine kunder skal føle sig styrket eller for at lokke flere kunder til - det ville jeg måske gøre, hvis jeg var i branchen KUN for pengenes skyld - for ærlighed er ikke just det mest brugte "salgstrick " man benytter sig af - hverken i denne branche eller nogen anden salgsbranche.

Men kvantitet må ikke forveksles med kvalitet - der er milevidt i mellem de to begreber.

Ikke engang i mit privatliv siger jeg "tak for sidst , det var rigtigt hyggeligt"  , hvis jeg ikke synes det var hyggeligt.

Jeg klapper ikke mine hænder til blods,i takt med alle andre - hvis jeg ikke synes, at der er noget at klappe af. 

Mine veninder der har født , har aldrig fået af vide af mig ,at det er en smuk baby - Men alle ved , at selvom jeg synes at nyfødte babyer er tudegrimme og lugter grimt , så er jeg ikke mindre glad på deres vegne , end de veninder der slår hænderne sammen og udbryder : " Hvor er det dog en smuk en baby " 

Folk i mit privatliv ved hvor de har mig - fordi jeg netop ikke står og råber i kor på sidelinjen med de andre døde fisk om, hvor "smukke klæder, den nøgne sandhed har på" 

Jeg er ikke anderledes omend jeg er på job som GP´er eller om jeg begår mig med folk i mit privat liv.

Jeg har sagt til nogle kunder der selv mente at de var guds gave til alle kvinder, at de for mig at se ikke ejede skyggen af "kvindetække "

Andre kunder har jeg fortalt sandheden , at deres pik var standartstørrelse og ikke en gigantisk kleppert ,selvom de selv gik og bildte sig noget andet ind.

Mister jeg af og til kunder for min ærlighed ? Naturligvis .

Bekymrer det mig ?

Nej.

Hvorfor ikke ?

Fordi penge og antallet af kunder for mig , ikke er drivkraften i det jeg laver - Drivkraften der får mig på arbejde som GPèr/escortpige , omfatter mange flere ting , end kun penge.

Hvis jeg fik en krone for hver ven jeg havde , ville jeg så begynde at samle på venner ?

Nej ! 

Hvorfor ikke ?

Fordi det ikke er antallet af venner der er afgørende for mig , men kvaliteten af de venskaber jeg har - alt andet er for mig ikke andet , end kvantitet.

Ligeledes er samme årsag gældende for mig, når det handler om mine kunder. Jeg ville aldrig være andet end kvantitet for nogen - heller ikke engang mig selv - hvis jeg omgik folk en fjeder af uærlighed under mit hovedet der gjorde, at jeg kun kunne formå at nikke i takt til alt og alle

- uanset om det er på jobbet som GPér /escortpige , eller i mit privatliv. 

Sådan tror jeg de fleste GPér/escortpiger har det ? Jeg kender ingen piger der er i branchen mere

og som selvstændig GPèr , er det de færreste piger jeg kender i denne branche , så jeg kan naturligvis kun tale for mig selv . 

Lyver jeg for mig selv ?nej ikke mere.

Jeg er fuldt bevidst om , at jeg spiser alt for usundt og jeg ved godt, at jeg hader grønne ærter fordi jeg ikke vil erkende,at de gør mig irriteret fordi de er umulige for mig at balancere med på gaflen, fordi jeg er klodset og ikke besidder egenskaben "finmotorik" og min mangel på finmotorik er det der plager mig mest  , det er bare nemmere og mindre nedværdigende over for mig selv at påstå, at jeg ikke spiser grønne ærter fordi jeg ikke kan lide dem.  

Jeg er også bevidst om, at jeg bestemt ikke er en bedre bilist eller menneske end alle andre, grundet min tendens til fart - men jeg lyver ikke om, at jeg er afhængig af fart - for jeg ved det godt selv. 

Samtidigt er jeg knap så social som privatperson. jeg nyder mit eget selskab i fulde drag og jeg kan med stolthed sige, at jeg er min egen bedste ven, fordi jeg er så afklaret og velafbalanceret med mig selv som jeg er. Men det betyder ikke at jeg ikke gider mine bekendte og mine nærmeste. Tvært imod! 

Har jeg løjet for mig selv ? ja! Big time !

Om hvad ?  Om at jeg ikke havde mistet grebet og mit fodfæste omkring hele mit væsen og mit liv. Jeg løj for mig selv om, at jeg ikke kunne magte det  pres og den opgave jeg pådrog mig selv, fordi jeg forsøgte at holde sammen på en dysfunktionel familie der ødelagde mig mere end godt er. Jeg bildte mig selv ind , at jeg var stærk nok til at kunne holde sammen på den familie jeg er født ind i og at det var min opgave at få den til at fungere. For den opgave har været mig pålagt fra barnsben, længe  før jeg begyndte i skole. 

(jeg kommer fra brodne kar og kummerlige familierelationer hvor "en mor" er definition på noget man passer og hjælper fordi hendes empati og intellekt ikke rækker til andet end hendes egne behov og hvor søskende i bund og grund betyder: " noget man fodrer ulvene med, for ikke selv at blive spist "  )

Sådan en familie kan man ikke holde sammen  på helt alene,  uanset hvor stærk man er som menneske -  jeg løj for mig selv i mange år. Indtil en filosofilærer jeg havde på en af mine uddannelsessteder fik mig til at tænke selv. Jeg talte ofte med ham når jeg ikke havde timer. Han fik mig til at indse, at det stærkeste menneske, er det menneske der erkender sine svagheder og sine fejl og som er bevidst om, at man ikke ved alting. Jeg satte mig en dag ned og skrev uden at tænke (brainstorming ) - Mit  emne var "den røde tråd i mit væsen og min eksistens " og jeg fandt ud af , at jeg led af den største svaghed af alle : mangel på selverkendelse  Det førte  til en årevis lang process for mig af selvransagelse og andre pinefulde erkendelser - og jeg havde ikke kontakt med min familie igennem min  "process" ( i 6 år)

Mine brødre har den dag i dag børn jeg endnu ikke har mødt eller set, fordi jeg først er begyndt at tale med noget af mine familie igen for ganske kort tid siden. 

Livet i sig selv er en lang process - vi vil altid være i udvikling , enten med os selv og vores erkendelse af hvad, hvordan og hvem vi er - eller med andre - fordi intet står stille. Alting udvikler sig og forandrer sig, Noget mere end andet - nogle mere end andre . Men alt i alt er den helhed af process vi alle gennemgår hele tiden -det samme som det vi kalder " livet" 

jeg tror, at vi alle har løjet for os selv på et eller andet tidspunkt - uanset hvad løgnen har bestået af, så er det vel ikke omfanget eller indholdet af løgnen, men løgnen i sig selv der er det afgørende for, om man har løjet for sig selv eller ej .

Måske lyver jeg stadig for mig selv på nogle punkter . Jeg er stadig i live , ergo stadig i udvikling/ i en process - så det kan jeg ikke gøre mig klog på i nuets øjeblik - men jeg tror ikke, at jeg lyver for mig selv mere.  

Jeg gør i hvert fald alt hvad jeg kan , for ikke at lyve - hverken for mig selv, eller nogen anden.

Vigtigheden for mig, er at bibevare mig selv som det menneske jeg har udviklet mig til indtil nu  , hvilket jeg ifølge min egen overbevisning(og erfaring) ikke kan,

hvis jeg lyver for mig selv og heller ikke, hvis jeg benægter mig selv,  ved at lyve andre tilfreds . 

 

 

 

 

Redigeret 13. August, 2016 af Kamilla K

[Gæst]

@Kamilla K for dælen altså. Respekt for din ligefremme ærlighed. Jeg måtte simpelthen læse det 2 gange for at fange alle detaljer, og det har jeg helt sikkert ikke gjort endnu.

Som du skriver KamillaK - er præcis som jeg har lært dig at kende. Du er den ægte "Vare" (undskyld det grimme ordvalg) i en branche af bedrag og selvbedrag - ingen nævnt ingen glemt. Ift. trådens emne er det en befriende beretning, som har samme kvalitet i sin ærlighed som den vi fik af bl.a. @Rejsenetvaerk.

De gange vi to har brugt tid sammen, er jeg altid gået rigere ud på viden og indsigt i en verden, jeg ikke kendte meget til før jeg mødte dig.

At give sig selv på den måde, at være ærlig i alt man gør - uden bagtanke og bedrag, er det nok de færreste af os, der kan hævde at gøre. Men fedt at nogen kan - og du sætter sgu baren højt for os andre.

[KnudSan 1834]

@Kamilla K Fantastisk skrevet og det går lige ind.

Jeg synes godt om den humor du har med fra start og om ærterne, der griner jeg lidt, forstår godt hvad du skriver, men derefter PuHa der kan jeg mærke dig, hold da op hvor det godt skrevet.

Hvis jeg på et tidspunkt møder dig, så vil jeg helt klart give dig et kæmpe kram, et kram fordi du virkelig har turdet gøre noget for dit liv og jeg kan ikke lade være med, at tænke på den filosofilærer som der fik dig til at tænke selv, det er vildt hvor stor betydning en enkelt person kan have for vores liv og livs ændringer. Fantastisk.

Håber jeg skal give dig det kram en dag 

[Rejsenetværk 9232]

@Kamilla K

Skelner du ikke mellem at være ærlig på jobbet som GP, og som privat person?

Det jeg mener er, at hvis mænd selv spørger, så er de også selv ude om det svar de får, og koster svaret så en kunde, får det være derved - fuld respekt for det, han kunne have ladet være med at spørge.

Men hvis nu mændene lader være med at spørge, fortæller du dem så alligevel din uforlignelige mening om dem?

Hvis du gør, vil jeg måske nok mene at det er er at overdrive ærligheden en kende, i købesex sammenhæng  

Da jeg som ca 47 + årig spurgte min unge frisør, om jeg nu havde de der få hvide hår, som jeg syntes der var begyndt at komme.

Hvortil hun svarede, ja det havde jeg, og så pegede hun grundigt i spejlet på hvor de nu sad, de der første hvide hår.

Se den kunne jeg jo have undgået, alt denne ærlighed, hvis jeg havde ladet være med at spørge, men alligevel tak for en ærlig frisør.

Jeg kommer stadig i salonen, godt håndværk og ærlighed fortjener loyale kunder  

Desværre blev jeg nok under en tidligere indehaver af salonen, lidt misforstået.

Havde i lang tid den samme ikke helt unge frisør, kunne en dag ikke få en tid hos hende, men fik tid hos hende den nye unge chikke, og skiftede herefter til hende.

Det uheldige er at den første frisør nok troede at det skyldtes at jeg skiftede til en yngre model, men rent faktisk skyldtes det en særlig klippe teknik med saks uden maskine, som den unge mestrede og som jeg tilfældigvis syntes godt om - men hvem tror på det, og ingen af os rettede nogensinde den misforståelse.

Nu er der kommet en ny ejer og nyt personale.

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Redigeret 14. August, 2016 af Rejsenetvaerk

[Guest Kamilla K]

Rejsenetvaerk skrev, for 7 timer siden:

@Kamilla K

Skelner du ikke mellem at være ærlig på jobbet som GP, og som privat person?

Det jeg mener er, at hvis mænd selv spørger, så er de også selv ude om det svar de får, og koster svaret så en kunde, får det være derved - fuld respekt for det, han kunne have ladet være med at spørge.

Men hvis nu mændene lader være med at spørge, fortæller du dem så alligevel din uforlignelige mening om dem?

Hvis du gør, vil jeg måske nok mene at det er er at overdrive ærligheden en kende, i købesex sammenhæng  

Da jeg som ca 47 + årig spurgte min unge frisør, om jeg nu havde de der få hvide hår, som jeg syntes der var begyndt at komme.

Hvortil hun svarede, ja det havde jeg, og så pegede hun grundigt i spejlet på hvor de nu sad, de der første hvide hår.

Se den kunne jeg jo have undgået, alt denne ærlighed, hvis jeg havde ladet være med at spørge, men alligevel tak for en ærlig frisør.

Jeg kommer stadig i salonen, godt håndværk og ærlighed fortjener loyale kunder  

Desværre blev jeg nok under en tidligere indehaver af salonen, lidt misforstået.

Havde i lang tid den samme ikke helt unge frisør, kunne en dag ikke få en tid hos hende, men fik tid hos hende den nye unge chikke, og skiftede herefter til hende.

Det uheldige er at den første frisør nok troede at det skyldtes at jeg skiftede til en yngre model, men rent faktisk skyldtes det en særlig klippe teknik med saks uden maskine, som den unge mestrede og som jeg tilfældigvis syntes godt om - men hvem tror på det, og ingen af os rettede nogensinde den misforståelse.

Nu er der kommet en ny ejer og nyt personale.

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Nej @Rejsenetvaerk - jeg skelner IKKE mellem min ærlighed på jobbet og privat. 

 

Jeg er ligedan privat .

Nej jeg siger sjældent noget , hvis jeg ikke bliver spurgt direkte .

Jeg forstår udmærket din tvivl omkring hvordan jeg begår mig med min ærlighed, for det tror jeg faktisk heller ikke at jeg har nævnt . 

Jeg kan godt finde på at ytre min ærlighed hvis situationen er oplagt til det - uden at blive spurgt - alt efter hvad det drejer sig om. Både privat og på job.

Altså jeg har jo empati og forstår mig ganske fint på at begå mig og på hvornår og hvordan man opfører sig hvordan , uden at blive til et destruerende monster der tonser og tromler alt og alle ned - for sådan er jeg langt fra , selvom det måske godt kan virke sådan. 

Hvis en mand tager et langt større kondom end han har brug for, så siger jeg ikke : Arrrrg SÅ stor en pik har du altså heller ikke . jeg ser om det passer og hvis ikke , så tager jeg et andet kondom og sætter på - men mest fordi kondomets funktion er ret gældende for om det passer som det skal, 

For at tage før brugte eksempel i min tidligere kommentar , så siger jeg for eksempel bare "tak for sidst " hvis jeg ikke synes det var hyggeligt. Jeg roser aldrig noget jeg ikke synes fortjener ros .Men hvis jeg virkelig synes det har været hyggeligt , så siger jeg "tak for sidst . Hold op hvor jeg hyggede mig .Jeg var i det skønneste humør langt tid efter jeg gik hjem, det var virkelig dejligt at I gad at se mig, tusinde tak fordi I inviterede mig med "
 

 Some tider vælger jeg også (både i privatliv og på job ) at lade mange ting "passere" uden at kommentere dem .

jeg er jo ikke smålig og jeg hænger mig langt fra i små ting.

for SÅ langt er livet jo heller ikke  

jeg viser af og til folk, hvor min klitoris sidder og hvordan de skal gøre for at få mig i "bedre humør" og det fortrækker jeg bestemt også at folk gør ved mig- for mænd er ligesom kvinder : vidt forskellige uanset om de har samme køn. 

 

Det er mest hvis nogen spørger mig direkte, eller siger direkte til mig at de selv synes noget ,som er helt hen i vejret .

Det med "kvindetækket "  var ikke et direkte spørgsmål, men en mand der ikke sagde eller gjorde noget som helst i 45 minutter , andet end at ligge på ryggen med armene ud til siden og påstå at han lige nøjagtigt ved "hvordan en kvinde skal håndteres  "

come on !

 Det kan jeg hverken nænne at lade manden tro på selv, eller lade passere uden at fortælle og rådgive ham i hvordan han får sig selv lidt nærmere den påstand.

Det er jo ikke mig han skal gøre et godt indtryk på. Men hvis han møder en kvinde han virkelig gerne vil have et forhold til, så synes jeg ikke at jeg kan være bekendt at lade den påstand passere , uden at hjælpe ham lidt på vej. 

Det ville jeg også gøre i mit privatliv. uanset om det var en der mente han havde kvindetække , eller andet.  

 

Hvis folk i min omgangskreds mener , at de har opskriften på at de har hjulpet mig, hvor de faktisk kun gør tingene værre, så siger jeg : Tanken er sød og jeg sætter virkelig pris på jeres hjælpsomhed, men hvis I virkelig vil hjælpe, så ville det hjælpe mig meget mere hvis..."

omvendt så gør jeg heller aldrig et forsøg på at hjælpe folk, uden at spørge folk direkte hvordan de mener at jeg ville hjælpe dem bedst. 

Sådan har jeg dog ikke altid været . Men livet er en lang process og for mig at se, udvikler man sig kun til det bedre, hvis man konstant er en del af den process. Ellers går man måske istå og bliver et forstokket menneske, der hverken vil "høre" eller "se" noget som helst

Jeg har  haft en frisør der ikke sagde et ord om, hvad hun synes - selvom jeg spurgte hende direkte angående en frisure jeg var i tvivl om. Jeg fik bare et svar jeg ikke kunne bruge til noget : "HVis du vil have den frisure og den farve hår, så gør vi det "  jeg var tilflytter til den by og derfor havde jeg aldrig været hos frisøren før, men jeg  kunne se i spejlet foran mig,at hun stod og rullede med øjenene af mig og det kommenterede jeg med "Det kan godt være du har glemt det, men jeg kan altså se dig i spejlet "! Det endte med at hun faktisk gav mig en pænt god rådgivning og at hun efter igennem en skøn snak fortalte, at  hun alt for ofte havde dårlig erfaring med kunder der blev utilfredse hvis hun forsøgte at hjælpe dem (selvom de selv spurgte hende ) og derfor var hun bare begyndt at give give folk det som de ville have det , fordi hun ikke længere magtede konfrontationener fra kunder . Hun er stadig min frisør her 5 år senere . 

jeg foretrækker altid at få et ærligt svar , hvis jeg spørger nogen om noget. Og hvis folk spørger mig , så skal de også selv forvente at få et ærligt svar - jeg har aldrig fattet pointen med at spørge om noget, hvis man ikke vil høre folks mening - selv bliver jeg skidesur , hvis jeg spørger om noget uden at få et ærligt svar igen 

Nogen betragter desværre ikke altid folks svar som værende konstruktive - og er helt enig med dig i, at så må man lade være med at spørge hvis man ikke ønsker et ærligt svar.

For mig at se, kan man jo bare sige hvis man vil have medhold og bekræftelse i stedet for at spørge om noget man kun ønsker at få medhold i 

- følelser og behov er for mig at se ikke pinlige at give udtryk for, vi er jo ikke robotter nogen af os og jeg er genreelt et rummeligt og fordomsfrit menneske,  så der skal virkelig meget til , før jeg synes at noget er ynkeligt eller mærkeligt

hvis jeg vil ynkes hvis jeg for eksempel er syg, så ringer jeg til min venner eller veninder  og siger : "jeg er syg! Ynk mig"  !  

Mest for sjov

 Men når de så siger: ejh hvor er det da forfærdeligt , din lille stakkel - åh hvor er det synd for dig osv " Så er det alligevel for meget ynk for mig og så siger jeg "tak , tak! Det er nok! Nå men hvad laver du så ellers i dag, ud over at ynke mig ? "

Hvis ikke de ynker mig,  så bliver jeg ved : "hallo ! ynk mig ! kom nu ! bare lidt ! "

men jeg kan sjældent lade være med at grine når jeg siger det , for jeg kan jo godt selv høre hvor ynkelig jeg er  

Derfor ender det oftest ud i en masse fnidderfnadder og latter imellem os

Og latter er for mig  den bedste medicin af mod alt, så det er kun rart. 

Ja det er lidt en skam, at du ikke fik rettet misforståelsen ud med din tidligere frisør , men det kan selvfølgelig være svært, hvis situationen ikke har været til at man får sig forklaret. 

[Guest Kamilla K]

Cage skrev, for 19 timer siden:

@Kamilla K for dælen altså. Respekt for din ligefremme ærlighed. Jeg måtte simpelthen læse det 2 gange for at fange alle detaljer, og det har jeg helt sikkert ikke gjort endnu.

Som du skriver KamillaK - er præcis som jeg har lært dig at kende. Du er den ægte "Vare" (undskyld det grimme ordvalg) i en branche af bedrag og selvbedrag - ingen nævnt ingen glemt. Ift. trådens emne er det en befriende beretning, som har samme kvalitet i sin ærlighed som den vi fik af bl.a. @Rejsenetvaerk.

De gange vi to har brugt tid sammen, er jeg altid gået rigere ud på viden og indsigt i en verden, jeg ikke kendte meget til før jeg mødte dig.

At give sig selv på den måde, at være ærlig i alt man gør - uden bagtanke og bedrag, er det nok de færreste af os, der kan hævde at gøre. Men fedt at nogen kan - og du sætter sgu baren højt for os andre.

 

 

Ehmmm...    

mellem os sagt (altså kun mellem os to @Cage ) 

så ville jeg gerne have skrevet  noget kækt og flabet  lige nu

men det kan jeg slet ikke, grundet al min forlegenhed,

for jeg bliver sgu helt genert at alt det ros  

 

 

[Guest Kamilla K]

KnudSan skrev, for 17 timer siden:

@Kamilla K Fantastisk skrevet og det går lige ind.

Jeg synes godt om den humor du har med fra start og om ærterne, der griner jeg lidt, forstår godt hvad du skriver, men derefter PuHa der kan jeg mærke dig, hold da op hvor det godt skrevet.

Hvis jeg på et tidspunkt møder dig, så vil jeg helt klart give dig et kæmpe kram, et kram fordi du virkelig har turdet gøre noget for dit liv og jeg kan ikke lade være med, at tænke på den filosofilærer som der fik dig til at tænke selv, det er vildt hvor stor betydning en enkelt person kan have for vores liv og livs ændringer. Fantastisk.

Håber jeg skal give dig det kram en dag 

 

Filosofi drejer sig jo netop om at fundere over tingene og tænke selv (vi kender vel alle historien om Sokrates der fik dødstraf og skulle drikke gift, fordi han fik folk til at tænke selv, ved at stille dem spørgsmål omkring deres eksistens og livets generelle spørgsmål ) 

Min filosofilærer var min sokrates og samtidig hudløs ærlig,  når jeg spurgte ham om noget som jeg havde brug for ærlighed omkring ,uden at have skyggen af "diktator "over sig,  hvilket jeg havde god erfaring med . 

jeg var en flittig elev og jeg har ligesom alle andre mennesker,  stadig frygteligt meget at lære , for det holder man jo aldrig op med at have. 

Ja , det er ret vildt hvordan nogle mennesker kan have så stort omfang af effekt på en , imens andre passerer,  uden at man næsten opdager det.

Selvom sidstnævnte mennesker måske har været i ens liv længere tid,

så er det nok mere effekten af hver enkelte man bemærker

- ikke tidsrummet for kendskabet af de forskellige. 

 

 

[Butch 5195]

Cage skrev, den 8. august 2016 at 14:59:

Det siges, at man ikke kan lyve for sig selv. Inderst inde kender vi jo altid sandheden, og den indre stemme vil altid sladre.

1. Hvad er jeres erfaringer - hvor længe har I været i stand til at opretholde selvopfattelse eller fortælling om jer selv, som I inderst inde vidste var en løgn? Hvis I altså overhovedet har prøvet en sådan tilstand!

Som du selv er inde på, så kan man ikke lyve over for sig selv.

1. Selvopfattelse, er det en løgn over for sig selv, eller omgivelserne? En fortælling om en selv, er vel ikke en løgn over for sig selv, men nærmere en løgn, eller historie, omkring en selv over for andre personer. Det kan være for at gøre sig selv mere interessant eller spændende over for den man fortæller historien. Nogle siger de har mange penge (men kontoen går i minus hver måned), andre siger de har mærketøj hængende i klædeskabet ( hvor der i virkeligheden hænger stangvarer fra H&M ), eller at bilen er en engelsk sportsvogn, men i virkeligheden er det en halvgammel øse af asiatisk afstamning  

 

Nikita Darling skrev, den 9. august 2016 at 13:41:

2. Jeg ved jo ikke, hvad de korrespondancer har handlet om, men jeg har da altid haft en håndfuld eller to af mine gæster, som jeg kendte/kender godt, som jeg har kommunikeret med udover selve det at få en aftale i stand. Jeg kommunikerer endda stadig med nogle stykker den dag i dag (omend der kan være lange svartider fra min side). Jeg ved meget om dem og omvendt, og vi pludrer lidt om hvordan det går og sådan... Men jeg giver ikke udtryk for, at der er amoriner i luften eller noget i den stil.

3. Hvis man gør det som pige, så vil jeg vove at påstå, at man enten ville gå efter manden, eller også er det spil for galleriet for at holde manden til ilden med tanke på indtjening. Det sidste er effektivt omend ikke særlig hensigtsmæssigt, og kan efterlade mange sårede følelser. 

 

2. Dén der kan jeg godt genkende. Har også haft/har stadig korrespondancer med et par piger som jeg har besøgt. Men det har aldrig været med bagtanke om at der skulle udvikles et forhold, hvor der kunne knaldes uden at der var penge involveret. Korrespondancen så jeg som en videreudvikling af den pillowtalk jeg havde med pigerne, og så også via den vej lige dele en sjov historie der var relateret til noget vi havde talt om. 

 

3. Fint hvis pigen går efter manden, men hvis det kun er for at holde på ham som kunde, at der gives udtryk for at der er amoriner i luften, så går det galt. Så er pigen ligeglad med manden, og tænker kun på at "malke" ham i mere end en forstand. Her er det så op til manden at se sig selv i spejlet, og vågne op. Lyver manden over for sig selv hvis han bliver udsat for det?.....næh, men han bliver godtnok taget ved røven, og det gør selvfølgelig ondt når realiteterne klasker ned lige dér midt mellem de nystrøgede underbukser og de matchende sokker

[Gæst]

Butch skrev, for 1 time siden:

Som du selv er inde på, så kan man ikke lyve over for sig selv.

1. Selvopfattelse, er det en løgn over for sig selv, eller omgivelserne? En fortælling om en selv, er vel ikke en løgn over for sig selv, men nærmere en løgn, eller historie, omkring en selv over for andre personer. Det kan være for at gøre sig selv mere interessant eller spændende over for den man fortæller historien. Nogle siger de har mange penge (men kontoen går i minus hver måned), andre siger de har mærketøj hængende i klædeskabet ( hvor der i virkeligheden hænger stangvarer fra H&M ), eller at bilen er en engelsk sportsvogn, men i virkeligheden er det en halvgammel øse af asiatisk afstamning  

Tja tjo - hvis man tegner et givent billede af sig selv for omverdenen, enten virtuelt eller i virkeligheden, så er min pointe i trådoplægget jo netop, at man ikke kan lyve for sig selv. Det kan ikke betegnes som "selvopfattelse" - alene fordi den indre stemme fortæller dig sandheden. 

Inden jeg havde læst din kommentar til ende, troede jeg måske du ville bevæge dig ind på, hvordan vi altid selv er helten i vores fortællinger. For i det er der en ofte en høj grad af selvbedrag. Men selv ikke her kan man lyve for sig selv - hvis man ellers et nogenlunde normalt fungerende.

Ved nærlæsning kan jeg dog godt se, at du ville fortælle noget andet.

[Guest Frække Ida]

Kamilla K skrev, den 14/8/2016 at 16:22:

 

 

Ehmmm...    

mellem os sagt (altså kun mellem os to @Cage ) 

så ville jeg gerne have skrevet  noget kækt og flabet  lige nu

men det kan jeg slet ikke, grundet al min forlegenhed,

for jeg bliver sgu helt genert at alt det ros  

 

 

"Genert" @Kamilla K???  

[Gæst]

Butch skrev, for 6 timer siden:

3. Fint hvis pigen går efter manden, men hvis det kun er for at holde på ham som kunde, at der gives udtryk for at der er amoriner i luften, så går det galt. Så er pigen ligeglad med manden, og tænker kun på at "malke" ham i mere end en forstand. Her er det så op til manden at se sig selv i spejlet, og vågne op. Lyver manden over for sig selv hvis han bliver udsat for det?.....næh, men han bliver godtnok taget ved røven, og det gør selvfølgelig ondt når realiteterne klasker ned lige dér midt mellem de nystrøgede underbukser og de matchende sokker

Spot on - selv med den slet skjulte "morsomhed" er det præcis problemet. Nogle gp'ere går for langt for at fastholde gode kunder. Jeg vil ikke påstå, at der nødvendigvis er tale om bevidste handlinger eller skumle intentioner, gp'ere er selvfølgelig lige så menneskelige, som du og jeg, og kan lade sige rive med.

Lyver manden så for sig selv?? Denne mand gør det ikke længere  - hverken når han kører sin misundelsesværdige bil, har sit italienske jakkesæt, de håndsyede engelske sko og schweiziske ur på. Han lyver ikke engang for sig selv - når hylekoret kører hele konspirationstoget og de ynkelig beskyldninger frem i den virtuelle "virkelighed" - hvis du forstår sådan en lille subtilitet 

[Butch 5195]

Cage skrev, for 24 minutter siden:

Spot on - selv med den slet skjulte "morsomhed" er det præcis problemet. Nogle gp'ere går for langt for at fastholde gode kunder. Jeg vil ikke påstå, at der nødvendigvis er tale om bevidste handlinger eller skumle intentioner, gp'ere er selvfølgelig lige så menneskelige, som du og jeg, og kan lade sige rive med.

Lyver manden så for sig selv?? Denne mand gør det ikke længere  - hverken når han kører sin misundelsesværdige bil, har sit italienske jakkesæt, de håndsyede engelske sko og schweiziske ur på. Han lyver ikke engang for sig selv - når hylekoret kører hele konspirationstoget og de ynkelig beskyldninger frem i den virtuelle "virkelighed" - hvis du forstår sådan en lille subtilitet 

 

"Hvis du synes......" 

Jeg vil ikke afspore mere i denne tråd, men blot ønske dig god fornøjelse med at lege 007 ude i virkeligheden. 

[Gæst]

Butch skrev, for 4 timer siden:

 

"Hvis du synes......" 

Jeg vil ikke afspore mere i denne tråd, men blot ønske dig god fornøjelse med at lege 007 ude i virkeligheden. 

Så blev du lige helten i din egen historie. 

Din brug af "hvis du synes" er iøvrigt en slags 'citatfusk' - udsagnet anvendes kun, når bidragydere bryder god debatskik - hvor de går efter manden i stedet for bolden 

Det et iøvrigt ikke afsporing at diskutere konkrete eksempler i kontekst af trådens oplæg. 

[Guest Kamilla K]

Frække Ida skrev, den 16/8/2016 at 13:23:

"Genert" @Kamilla K???  

ja @Frække Ida 

jeg er faktisk lidt genert  

[Gæst]

Kamilla K skrev, den 22/8/2016 at 21:53:

ja @Frække Ida 

jeg er faktisk lidt genert  

Men @Frække Ida det er @Kamilla K på en en virkelig charmerende måde