Hej alle sammen.

Jeg er godt klar over, at mit opslag bliver meget langt, og at det måske kan virke uoverskueligt at læse det hele igennem. Der er bare rigtig mange ting, jeg har gået med længe, og som jeg har brug for at få ud, fordi jeg ikke rigtig har nogen, jeg kan være 100 % ærlig over for og tale åbent med om det hele.

Jeg håber derfor virkelig, at der er nogen herinde, som vil tage sig tid til at læse mit opslag helt igennem og komme med deres ærlige mening, råd eller egne erfaringer. Jeg forventer ikke, at alle er enige med mig, og jeg har heller ikke brug for, at nogen nødvendigvis giver mig ret i alt, hvad jeg skriver. Jeg vil bare gerne høre forskellige perspektiver og måske få øje på noget, jeg ikke selv kan se, fordi jeg står midt i det hele.

Jeg føler mig meget alene med det her, og det er efterhånden blevet så svært for mig at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Derfor betyder det virkelig meget, hvis nogen vil tage sig tid til at læse med og give mig et seriøst svar.

Jeg laver dette opslag, fordi jeg virkelig har brug for at høre andres meninger og erfaringer. Jeg ved ikke, om det er det rette sted at spørge om den slags, men jeg ved ærligt talt ikke, hvor jeg ellers skal gå hen. Jeg har gået med rigtig mange tanker og følelser i lang tid, og nu har jeg brug for at få dem ud og høre, hvad andre ville gøre, hvis de stod i min situation.

Lidt om mig og min kæreste

Jeg er sammen med en mand, som jeg elsker utrolig højt, og som jeg egentlig gerne vil dele resten af mit liv med. Problemet er bare, at vores forhold er blevet påvirket af rigtig mange ting, som jeg har svært ved at komme videre fra.

Jeg arbejder selv som escort, og min kæreste ved det. Han fungerer også som chauffør for mig og hjælper mig nogle gange med at lave aftaler med kunder. Men det, han også ved, er, at jeg ikke nyder at være escort. Jeg gør det for pengenes skyld, og det er ikke noget, jeg oprigtigt har lyst til eller finder glæde i.

Der er kunder, som har spurgt mig direkte, om jeg gør det for pengene, og når jeg har svaret ja, har jeg mistet kunder på grund af det. Min kæreste ved også, at nogle kunder har skrevet til ham efterfølgende og fortalt, at de kunne mærke, at jeg ikke nød det, eller at jeg ikke virkede til at have det godt med situationen.

Han ved altså godt, hvordan jeg har det med mit arbejde.

Min kærestes utroskab og hans forhold til købesex

Min kæreste har været mig utro adskillige gange. Han har efter det, jeg har fundet ud af, været sammen med over 30 escortpiger, og han har også mødt kvinder privat.

Derudover har han haft datingapps i den tid, vi har været sammen, og han har haft forskellige former for kontakt med andre kvinder, som jeg har oplevet som et svigt af vores forhold.

Han har også gemt videoer af seksuelle møder mellem ham selv og kunder samt billeder af nøgne kvinder. Det er noget, jeg aldrig selv har gjort, siden vi blev kærester.

Jeg ved godt, at jeg selv arbejder som escort, og jeg er ikke ude på at fremstille mig selv som fejlfri. Men jeg synes ikke, at mit arbejde automatisk betyder, at jeg skal acceptere, at han mødes med andre kvinder bag min ryg. Vi har aldrig haft en aftale om, at det var okay, at han gjorde det.

For mig er der forskel på at have sex med andre som en del af et arbejde og på at være i et forhold, hvor man forventer troskab og ærlighed. Jeg gør det for pengenes skyld, mens jeg oplever, at han opsøger det for sin egen seksuelle tilfredsstillelse.

Min kæreste har selv sagt, at han ved, at mange escortpiger gør det for pengenes skyld. Han kender mig også godt nok til at vide, at jeg ikke nyder det.

Alligevel har han flere gange sagt, at det ikke er fair, at jeg må arbejde som escort, mens han ikke må være sammen med andre. Han har derfor selv foreslået, at vi skulle have et åbent forhold.

Jeg sagde, at jeg godt kunne overveje det, men at jeg havde brug for, at vi var ærlige over for hinanden. Jeg ønskede, at han fortalte mig, hvor han tog hen, og hvornår han forventede at være hjemme, ligesom han ved, hvor jeg er, når jeg arbejder.

Det ville han dog ikke gå med til. Han sagde, at han aldrig ville kunne fortælle mig den slags, og at han ikke gad have det på den måde.

Det forvirrer mig, for hvordan skal et åbent forhold kunne fungere, hvis der ikke er åbenhed, ærlighed og fælles aftaler?

Vores skænderier og hvordan det påvirker vores forhold

Noget af det sværeste er, at vi faktisk godt kan have det rigtig godt sammen. Vi kan sidde og hygge os, grine og have en dejlig dag sammen, og så kan jeg pludselig komme i tanke om noget, han har gjort. Så bliver jeg ked af det, usikker eller vred, og jeg får behov for at tale om det.

Problemet er, at det ofte ender med et skænderi, som kan ødelægge resten af dagen for os begge. Vi kan gå fra at have det rigtig godt sammen til pludselig at være sure på hinanden, diskutere og slet ikke kunne finde tilbage til den gode stemning, vi havde før. Nogle gange føles det, som om hele dagen bliver ødelagt på få minutter på grund af noget, jeg kommer til at tænke på.

Han reagerer ofte ved at sige ting som: "Du er for meget", "Stop nu med det der", "Hvorfor skal du altid skabe problemer?", "Du bringer altid fortiden op" og "Jeg magter ikke det her mere".

Jeg kan godt forstå, at det må være hårdt for ham, at vi bliver ved med at vende tilbage til de samme ting. Jeg ville også ønske, at jeg kunne lægge det bag mig og bare nyde de gode stunder med ham uden hele tiden at blive mindet om det, der er sket.

Men det er svært, fordi jeg ikke selv vælger, hvornår tankerne dukker op. Vi kan sidde og have det fantastisk, og så bliver jeg pludselig ramt af tanken om alt det, han har gjort. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne skubbe det væk, men følelserne kommer tilbage, og jeg har svært ved at lade være med at reagere på dem.

Det gør mig ked af det, at vi mister så mange gode stunder på den måde. Jeg savner at kunne være sammen med ham uden at blive overvældet af usikkerhed og sorg. Jeg savner at kunne nyde vores forhold uden hele tiden at blive mindet om de ting, der har såret mig.

Samtidig føler jeg mig fanget i en ond cirkel. Jeg bliver ked af det over noget, han har gjort, jeg forsøger at tale med ham om det, vi ender med at skændes, og bagefter er vi begge frustrerede, og dagen er ødelagt. Så går jeg rundt med de samme følelser, uden at jeg føler, at vi egentlig har fået løst noget.

Jeg ved ikke, hvordan vi skal komme ud af det mønster. Jeg vil gerne videre, men jeg har også brug for at føle, at han forstår, hvor meget hans handlinger har påvirket mig. Jeg har svært ved bare at lægge fortiden bag mig, når jeg ikke føler, at vi har fået bearbejdet det, der er sket.

Jeg ville ønske, at vi kunne tale om det uden at ende i et skænderi, og at han kunne forstå, at jeg ikke bringer tingene op for at ødelægge vores dag eller skabe problemer. Jeg gør det, fordi jeg stadig er såret, og fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal finde ro i forholdet igen.

Men jeg kan også mærke, at det slider på os begge, at det bliver ved på den måde. Derfor ved jeg ikke længere, hvordan jeg skal håndtere mine følelser, eller hvordan vi skal kunne få et sundt forhold igen, hvis vi bliver ved med at havne i de samme skænderier.

Hvordan kommer man videre, når fortiden bliver ved med at påvirke nutiden, og hvordan lærer man at nyde de gode stunder igen uden at blive overvældet af alt det, der er sket?

Det, der har såret mig allermest

Jeg har for nylig fundet ud af, at min kæreste har haft en profil herinde på EroGuide, hvor han har skrevet anmeldelser af forskellige kvinder.

Han har skrevet meget positive ting om nogle af de kvinder, han har været sammen med. Samtidig har han skrevet anmeldelser af mig, hvor han har omtalt mig negativt og skrevet ting, som efter min oplevelse har været med til at skade min mulighed for at få kunder.

Han har blandt andet skrevet, at jeg ikke længere er lige så fit som tidligere, at man kan se, at jeg har født, og at han ikke ville vælge mig, når der er så mange andre kvinder at vælge imellem.

Det har ramt mig utrolig hårdt.

Jeg ved godt, at min krop har ændret sig, og at jeg har født. Det er helt naturligt, men når det kommer fra den mand, jeg elsker, og som allerede har gjort mig usikker gennem gentagne svigt, gør det virkelig ondt.

Jeg føler, at han har været med til at ødelægge min selvtillid. Jeg sammenligner mig med andre kvinder og tænker over, hvad de har, som jeg ikke har. Jeg føler mig ikke længere tilstrækkelig, og nogle gange kan jeg næsten ikke kende mig selv i den usikkerhed, jeg har fået.

Det gør ekstra ondt, at han har kunnet skrive så pæne ting om andre kvinder, samtidig med at han har skrevet nedladende ting om mig.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man vil behandle sin egen kæreste på den måde, hvis man elsker hende.

Hans egen beskrivelse af sit problem med købesex

Min kæreste har også selv lavet et opslag herinde, hvor han har skrevet, at han har et problem med køb af sex, og at han har brug for råd til at komme ud af det, fordi det ødelægger hans forhold.

Han har selv fortalt mig, at han har svært ved at stoppe, og han har sagt, at han nok skal ændre sig, når jeg selv er stoppet med at arbejde som escort.

Jeg synes oprigtigt, at det er synd for ham, hvis han føler, at han har mistet kontrollen over sit forbrug af købesex. Jeg vil gerne hjælpe ham, og han har også sagt til mig, at jeg skal hjælpe ham. Men samtidig føler jeg ikke, at han reelt lader mig gøre det.

Jeg har nok lidt den der personlighed, hvor jeg tænker, at jeg kan hjælpe eller redde en mand, hvis jeg bare elsker ham nok og støtter ham nok. Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre et andet menneske, hvis personen ikke selv er klar til det, men jeg har virkelig svært ved at give slip på tanken om, at jeg måske kan hjælpe ham.

Nogle gange tænker jeg også, at han måske har en form for sexafhængighed, fordi han har opsøgt escortpiger gennem flere år, selv siger, at han er afhængig af købesex, og beskriver, at det ødelægger hans forhold.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er en egentlig afhængighed, men jeg tager det alvorligt, når han selv siger, at han har et problem.

Samtidig bliver jeg usikker på, om jeg bare leder efter forklaringer på hans handlinger, fordi jeg så gerne vil have, at vores forhold skal fungere.

Han har sagt, at han nok skal stoppe med at mødes med escortpiger, når jeg selv er stoppet med at arbejde som escort. Men jeg har svært ved at stole på det, når han har gjort det gennem så lang tid og samtidig har haft datingapps og kontakt med andre kvinder under vores forhold.

Jeg er bange for, at jeg stopper med escort i håbet om, at det vil ændre vores forhold, og at jeg bagefter finder ud af, at intet har ændret sig.

For mig er det også svært at forstå, hvorfor hans forandring skal afhænge af, at jeg først stopper med escort. Hvis han selv oplever, at han har et problem, burde han så ikke have lyst til at gøre noget ved det allerede nu?

Kan man overhovedet genopbygge tilliden?

Det er nok noget af det, jeg tænker allermest over.

Jeg elsker ham stadig, men jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil kunne stole på ham igen efter alt det, der er sket.

Selv hvis han stoppede med at købe sex og ikke længere var mig utro, ville jeg så kunne finde ro i forholdet? Eller ville jeg altid være bange for, at det skete igen?

Jeg ved ikke, hvordan man genopbygger tillid, når den er blevet brudt så mange gange. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal kunne tro på hans løfter, når han tidligere har sagt, at tingene ville ændre sig, men alligevel er fortsat med at gøre ting, der har såret mig.

Jeg tænker nogle gange på, om det overhovedet er muligt at komme videre fra så mange svigt, eller om der kommer et tidspunkt, hvor man har fået så mange dårlige oplevelser med et menneske, at kærligheden ikke længere er nok.

Kan man lære at føle sig tryg med en person igen, når man gentagne gange har oplevet, at personen har skjult ting for en og været en utro?

Og hvordan ved man, om man faktisk er ved at komme videre, eller om man bare prøver at overbevise sig selv om, at alt nok skal blive godt igen?

Jeg vil så gerne kunne se på ham uden hele tiden at tænke på de andre kvinder, anmeldelserne og alt det, han har gjort. Jeg vil gerne kunne nyde vores forhold uden at være ked af det eller føle mig usikker.

Men jeg kan ikke bare bestemme mig for at stole på ham igen. Jeg føler, at det kræver noget fra ham, men jeg ved ikke, hvad jeg konkret skal forvente af ham, eller hvor lang tid jeg skal give det.

Hvorfor går jeg ikke bare fra ham?

Det er nok det spørgsmål, nogle af jer vil stille.

Sandheden er, at jeg elsker ham. Jeg vil gerne være sammen med ham for altid, og når vi har det godt, kan jeg stadig se den fremtid med ham, som jeg drømmer om.

Jeg ønsker ikke, at vores forhold skal slutte. Jeg ønsker, at vi skal få det godt sammen, at jeg kan føle mig tryg med ham, og at jeg kan stole på ham igen.

Jeg ville ønske, at hans problem med købesex ikke fandtes, for jeg elsker ham og ser så mange gode sider af ham. Jeg ville ønske, at vi kunne få det liv sammen, som jeg forestiller mig, uden at skulle kæmpe med alt det her.

Men jeg er også begyndt at spørge mig selv, om jeg elsker ham så højt, at jeg overser ting, jeg egentlig ikke burde acceptere.

Om jeg holder fast i hans potentiale og i den mand, jeg håber, han kan blive, frem for at se på, hvordan han faktisk behandler mig lige nu.

Jeg er bange for at give slip på ham og senere fortryde det. Men jeg er også bange for at blive i forholdet og bruge flere år på at vente på en forandring, der måske aldrig kommer.

Jeg ved ikke, om jeg skal give ham en sidste chance, eller om jeg allerede har givet ham så mange chancer, at jeg burde indse, at det ikke bliver anderledes.

Jeg er også bange for, at jeg en dag vil se tilbage og fortryde, at jeg blev så længe i et forhold, hvor jeg havde det så dårligt. Samtidig er jeg bange for at gå fra ham og bagefter tænke på, om vi kunne have fået det til at fungere, hvis jeg bare havde givet det lidt mere tid.

Hvad ville I gøre i min situation?

Jeg vil virkelig gerne høre jeres ærlige mening om følgende:

1. Ville I blive i forholdet og give ham en chance for at ændre sig, eller ville I gå fra ham, hvis I stod i min situation?

2. Tror I, at han reelt vil ændre sig, når jeg stopper med escort, eller er der en risiko for, at han bare fortsætter med at opsøge andre kvinder, fordi problemet ikke nødvendigvis handler om mit arbejde?

3. Hvis han selv mener, at han er afhængig af købesex, er det så realistisk at forvente, at han kan stoppe alene ved at love mig det? Burde han søge professionel hjælp?

4. Kan man genopbygge tilliden efter så mange gange med utroskab, eller vil der altid være en del af en, som tvivler på sin partner?

5. Hvad skal der konkret til, for at man kan begynde at stole på sin partner igen? Er det nok, at han stopper med det, han har gjort, eller kræver det meget mere end det?

6. Hvordan finder man ud af, om ens partner oprigtigt ønsker at ændre sig, eller om han bare siger det, fordi han er bange for at miste en?

7. Er jeg naiv, fordi jeg stadig tror på, at jeg kan hjælpe ham og få vores forhold til at fungere? Eller er det muligt at genopbygge et forhold efter så meget utroskab, hvis begge oprigtigt vil arbejde for det?

8. Hvordan ville I håndtere det, hvis jeres partner havde skrevet offentlige anmeldelser, hvor han roste andre kvinder, men samtidig skrev nedladende ting om jer og jeres krop?

9. Ville I stole på en partner igen, hvis han havde været utro med så mange forskellige kvinder gennem flere år? Eller ville I altid være bange for, at det skete igen?

10. Hvor går grænsen mellem at kæmpe for et forhold, fordi man elsker hinanden, og at blive i noget, der langsomt ødelægger ens selvtillid og psykiske velbefindende?

Jeg ved godt, at jeg selv arbejder som escort, og jeg forventer ikke, at alle skal forstå mine valg. Jeg ved også, at nogle vil mene, at jeg ikke kan tillade mig at stille krav til min kæreste, når jeg selv har sex med andre.

Men for mig handler det ikke om, at jeg mener, at jeg må alt, mens han ikke må noget. Det handler om ærlighed, respekt, tillid og de aftaler, man har med hinanden i et forhold.

Jeg er ikke perfekt, og det påstår jeg heller ikke, at jeg er. Jeg prøver bare at forklare, hvordan jeg oplever situationen, og hvorfor jeg er så ked af det.

Jeg har lige nu kun én person, jeg til en vis grad kan tale med om det her, men jeg føler ikke, at jeg kan være fuldstændig ærlig om alt. Derfor skriver jeg her, hvor jeg forhåbentlig kan få nogle forskellige perspektiver fra folk, der måske har oplevet noget lignende.

Jeg ønsker ikke kun at høre, at jeg skal gå fra ham, eller at jeg skal blive hos ham. Jeg vil gerne forstå, hvordan andre ser på situationen, og om der er noget, jeg selv overser.

Jeg elsker ham stadig, men jeg ved ikke længere, om kærlighed er nok.

Skal jeg vente og se, om han ændrer sig, når jeg stopper med escort? Skal jeg give ham en chance mere og håbe på, at vi kan genopbygge tilliden? Eller risikerer jeg at blive ved med at vente på en mand, som jeg håber, han bliver, men som han måske aldrig bliver?

Jeg vil virkelig gerne høre fra folk, der har stået i lignende situationer, eller som har erfaringer med at genopbygge tillid efter gentagen utroskab.

Helt ærligt: Kan man komme videre fra så meget, og ville I selv blive og kæmpe for forholdet, hvis I stadig elskede personen så højt?

Jeg håber, at I vil svare seriøst. Jeg har gået med de her tanker længe, og jeg har virkelig brug for at høre andres ærlige holdninger.

Tusind tak til jer, der har taget jer tid til at læse mit lange opslag. ❤️ Jeg håber virkelig, at nogle af jer vil dele jeres ærlige meninger og råd med mig. Det betyder meget, da jeg virkelig har brug for at høre andres perspektiver på min situation.

Lyder som dig og din kæreste er i et rigtigt toxic forhold.

Og så lyder hele den her historie lidt for godt til at være sand. Men et held og lykke, det skal du da have med på vejen, så held og lykke.

Jeg er godt klar over, at vores forhold er usundt, men det er svært at give slip på en, man elsker. Desværre er historien god nok, selvom jeg også ville ønske, den ikke var. Og tak for ønsket om held og lykke 😊

SPAM!

The wolf is back.

Don't feed him.

Redigeret for 41 minutter siden41 minutter af lille_peter

lille_peter skrev, for 7 minutter siden:

SPAM!

The wolf is back.

Don't feed him.

Redigeret for 37 minutter siden37 minutter af Escortgirlyoung

lille_peter skrev, for 9 minutter siden:

SPAM!

The wolf is back.

Don't feed him.

Det er altså ikke spam. Jeg havde bare brug for at komme ud med det, jeg har på hjertet, og dele mine tanker og følelser. Man skal også have lov til at sætte ord på det, man går og føler, uden at det bliver stemplet som spam. Jeg prøvede ikke at provokere nogen eller skabe drama – jeg havde bare brug for at få det ud. ❤️

Escortgirlyoung skrev, for 48 minutter siden:

Hvad ville I gøre i min situation?

Jeg har læst hele dit opslag fra begyndelsen til slutningen, og jeg håber virkelig, at du også vil læse mit svar helt igennem og give mine ord lidt plads. Jeg skriver ikke for at dømme dig eller fortælle dig, hvad du absolut skal gøre. Jeg skriver, fordi man tydeligt kan mærke, hvor meget du elsker ham, hvor meget du har prøvet at forstå ham, og hvor meget alt det her har påvirket dig.

Det gjorde faktisk lidt ondt at læse, fordi man kan mærke, at du ikke bare prøver at holde fast i et forhold. Du prøver også at holde fast i håbet om den person, du elsker, samtidig med at du langsomt mister noget af din egen ro og tryghed.

Først og fremmest synes jeg, du skal vide, at dine følelser giver mening. Du er ikke for meget, fordi du stadig bliver ked af det. Du er ikke besværlig, fordi fortiden dukker op igen. Når man er blevet svigtet mange gange af den person, man burde kunne føle sig allermest tryg ved, så forsvinder smerten ikke bare, fordi der også findes gode dage imellem.

Nogle gange bliver man hård ved sig selv og tænker: “Hvorfor kan jeg ikke bare komme videre?” Men måske er spørgsmålet ikke kun, hvorfor du ikke kan komme videre. Måske er spørgsmålet også, om der overhovedet er blevet skabt de betingelser, der gør det muligt for dig at komme videre.

Tillid bliver ikke genopbygget ved, at den sårede part lærer at tie stille om det, der gør ondt. Den bliver genopbygget ved, at den anden person bliver så ærlig, ansvarlig og stabil, at man langsomt begynder at tro på, at det ikke sker igen.

Og det er dét, jeg synes er vigtigt i din historie.

Det handler ikke kun om, at han har været sammen med andre kvinder. Det handler om gentagelsen, hemmelighederne, datingapps, kontakten til andre kvinder, anmeldelserne og de nedladende kommentarer om dig og din krop. Alt det tilsammen kan få et menneske til ikke kun at tvivle på sin partner, men også på sig selv.

Jeg kan godt forstå, at det ramte dig utrolig hårdt at opdage, at han kunne skrive pæne ting om andre kvinder, samtidig med at han skrev noget nedladende om dig. Især når du er den person, han siger, han elsker.

Ingen fortjener at få sin selvtillid langsomt pillet fra hinanden af den person, der burde passe på den.

Og bare fordi du arbejder som escort, betyder det ikke, at dine følelser er mindre gyldige, eller at du ikke må have grænser i dit forhold. Et forhold handler om de aftaler, man har med hinanden. Hvis I ikke har aftalt, at han frit kan være sammen med andre, så er det stadig et svigt af den tillid og de grænser, der var mellem jer.

Jeg kan også godt forstå, hvorfor du oplever dit arbejde og hans handlinger som to forskellige ting. Du beskriver dit arbejde som noget, du gør for pengenes skyld, og som han kender rammerne omkring. Han har derimod opsøgt andre kvinder for sin egen seksuelle tilfredsstillelse og skjult dele af det. Det er ikke mærkeligt, at det føles anderledes for dig.

Når det gælder hans forslag om et åbent forhold, så synes jeg faktisk, du selv rammer noget vigtigt. Et åbent forhold kræver netop åbenhed. Det kræver klare aftaler, ærlighed, respekt og tryghed hos begge. Hvis han gerne vil have friheden, men ikke vil acceptere åbenheden og ansvaret, så er det svært at se, hvordan det skulle gøre jeres forhold sundere.

Jeg hæfter mig også meget ved, at han siger, at han nok skal stoppe, når du stopper med at arbejde som escort.

Hvis han selv mener, at han har et problem med købesex, så er det hans ansvar at tage alvorligt. Han må gerne fortælle dig, hvis dit arbejde påvirker ham, men han kan ikke gøre sin egen adfærd til dit ansvar.

Hvis han oprigtigt føler, at han har mistet kontrollen over det, så burde der komme handling bag ordene. Professionel hjælp, ærlighed omkring problemet, vilje til at forstå hvorfor han gør det, og et reelt arbejde med at ændre sit mønster.

Ikke kun: “Jeg stopper, når du stopper.”

For ellers risikerer du at ændre hele dit liv i håbet om, at det vil ændre ham, og så stå med den samme smerte bagefter, hvis problemet viser sig at ligge dybere end dit arbejde.

Du kan støtte et menneske i at forandre sig. Du kan elske et menneske gennem noget svært. Du kan lytte, forstå og stå ved siden af.

Men du kan ikke gøre arbejdet for ham.

Du kan ikke elske ham nok til, at han automatisk bliver ærlig. Du kan ikke kontrollere ham nok til, at han bliver trofast. Og du kan ikke redde ham fra et problem, han ikke selv er villig til at tage fuldt ansvar for.

Det betyder ikke, at han er et håbløst menneske. Mennesker kan ændre sig. Mennesker kan tage ansvar, søge hjælp og bryde destruktive mønstre.

Men reel forandring skal kunne ses i handlinger over tid.

Ikke kun i løfter, undskyldninger eller ord, når han er bange for at miste dig.

Hvis han virkelig vil redde forholdet, så handler det ikke kun om at stoppe med at være utro. Han skal også være villig til at reparere noget af det, hans handlinger har gjort ved dig og jeres forhold.

Han skal kunne lytte, når du er såret, uden straks at gøre dig til problemet. Han skal kunne forstå, hvorfor du har svært ved at stole på ham, og acceptere, at det tager tid at genopbygge noget, der er blevet brudt mange gange.

Det betyder ikke, at I skal tale om fortiden hver eneste dag resten af livet. Men i en periode er han nødt til at kunne rumme, at den stadig gør ondt.

Det er svært at hele et sår, hvis man samtidig får at vide, at man ikke må tale om smerten.

Jeg tror godt, at nogle par kan komme videre efter utroskab, også efter alvorlig utroskab. Men det kræver normalt, at begge mennesker virkelig arbejder for det, og at den, der har svigtet, tager et stort ansvar for at skabe tryghed igen.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg personligt have meget svært ved at blive ved med at tro på ord alene efter så mange svigt. Jeg ville have brug for at se en reel ændring i hans måde at handle på, før jeg overhovedet kunne begynde at tro på, at forholdet kunne blive trygt igen.

Hvis jeg skulle give dig ét råd, ville det være at se mindre på hans løfter og mere på hans handlinger.

Tager han ansvar uden at give dig skylden?

Søger han hjælp til det problem, han selv siger, han har?

Er han ærlig, også når sandheden er ubehagelig?

Accepterer han, at din tillid ikke kommer tilbage fra den ene dag til den anden?

Holder han op med at tale ned til dig og om din krop?

Forsøger han aktivt at gøre dig tryg igen?

Og vigtigst: Er hans forandring stabil over tid, også når der ikke er et skænderi eller en risiko for, at du forlader ham?

Det er dér, du får dit svar.

Du er heller ikke naiv, fordi du stadig håber. Når man elsker nogen, ser man ikke kun deres fejl. Man ser også deres gode sider, deres sårbarhed, de gode stunder og den fremtid, man havde forestillet sig sammen.

Det gør dig ikke dum. Det gør dig menneskelig.

Men der er forskel på at håbe på et menneske og på at vente uendeligt på den version af mennesket, man håber en dag dukker op.

På et tidspunkt er man nødt til at spørge sig selv: Hvis intet ændrede sig fra i dag, kunne jeg så leve sådan her om et år? Om tre år? Om fem år?

Ikke: “Hvad hvis han bliver den mand, jeg håber?”

Men: “Kan jeg være lykkelig med den mand, han viser mig, at han er lige nu?”

Det er måske et af de vigtigste spørgsmål i hele dit opslag.

Kærlighed kan være meget stærk. Men kærlighed kan ikke alene skabe respekt, ærlighed og tryghed.

Et forhold skal ikke kun være noget, man kæmper for. Det skal også være et sted, hvor man kan finde ro og føle sig hjemme.

Du spørger, hvor grænsen går mellem at kæmpe for kærligheden og at blive i noget, der langsomt ødelægger en.

For mig går grænsen dér, hvor kampen for forholdet begynder at koste dig mere af dig selv, end forholdet giver tilbage.

Når du ikke længere kun kæmper for kærligheden, men også kæmper for at bevare din selvfølelse, din værdighed, din ro og troen på, at du er god nok.

Hvis du vælger at blive, så synes jeg ikke, det skal være på grund af endnu et løfte eller håbet om, hvem han måske bliver en dag. Det skal være, fordi du allerede begynder at kunne se en reel forandring i den måde, han handler på.

Og hvis den forandring ikke kommer, så synes jeg, du skal tage alvorligt, hvad forholdet gør ved dig.

Hvis du en dag vælger at gå, betyder det ikke, at du ikke elskede ham nok.

Nogle gange kan man elske et menneske meget dybt og stadig være nødt til at erkende, at kærligheden ikke gør forholdet godt for én.

Og hvis du vælger at blive og give ham en sidste chance, så synes jeg, den chance skal være bygget på konkrete handlinger og klare grænser, ikke bare på endnu et håb om, at det denne gang bliver anderledes.

Du behøver heller ikke beslutte resten af dit liv i dag.

Men du må gerne begynde at se på, om den kærlighed, du giver ham, også bliver mødt af ansvar, respekt, ærlighed og omsorg den anden vej.

For du fortjener ikke bare at høre, at du er elsket.

Du fortjener også at kunne mærke det i den måde, du bliver behandlet på.