Tribal chief

Nå, goddag, Sherlock! Stadig i gang med at efterforske med næsen? Det blev lidt langt. Hold ud, Sherlock! Det her bliver mit sidste svar til dig. Ikke fordi jeg mangler argumenter, men fordi jeg foretrækker at diskutere med folk, der kan kende forskel på fakta og fantasi. Den disciplin har du vist endnu ikke helt mestret. Hold da op. Først var Pangram dit bevis, så blev det din næse, og nu skal neurale netværk og Markov-kæder åbenbart redde efterforskningen. Selv Pangram indrømmer, at det kan tage fejl, men din næse er åbenbart ufejlbarlig. Måske skulle de ansætte dig og spare pengene på alle de algoritmer! Haha! Og så ved du pludselig, at jeg er doven, bare kopierer og ikke aner, hvad jeg skriver om. Imponerende! Har Pangram også fået en funktion, der måler folks forståelse, eller har din næse overtaget den opgave? Det er egentlig ret komisk, at du mener at kunne vurdere min forståelse, når du ikke engang kan skelne mellem det, du tror, og det, du faktisk ved. Du har så travlt med at afsløre min påståede mangel på forståelse, at du helt overser, hvad dine egne konklusioner afslører om dig selv. Så måske skulle du være lidt mere forsigtig med at fortælle andre, hvad de ikke forstår. Indtil videre er det nemlig ikke min forståelse, du har afsløret noget om. Og din store demonstration med Duck.ai? Du har bevist, at AI kan omformulere tekst. Tillykke! Næste gang kan du måske demonstrere, at en lommeregner kan regne. Haha! Det fortæller stadig intet om, hvordan mit indlæg er skrevet. Du siger, at du selv bruger AI, bare ikke til at skrive på forummet. Fint nok. Jeg har fortalt, at jeg bruger AI i mit arbejde. Men hvordan du derfra er nået frem til, at du ved præcis, hvordan jeg skriver mine indlæg herinde, er lidt af et mysterium. Og at du ovenikøbet mener at vide, hvad jeg forstår og ikke forstår? Imponerende, Sherlock! Den evne burde du næsten tage patent på. Og nu bruger du endda mit navn som et udtryk. "En hurtig Tribal". Jeg må virkelig have gjort indtryk, når jeg allerede har fået en plads i dit ordforråd! Der er forresten også en sjov detalje. En spritny profil, og det allerførste, du gør, er at kaste dig over mit indlæg. Ud af alle emnerne herinde finder du selvfølgelig direkte hen til mig. Sikke en imponerende præcision! Man skulle næsten tro, at dit kendskab til forummet er lidt ældre end din profil. Men det er selvfølgelig bare en tanke. Og så meget opmærksomhed allerede fra første minut? Næsten rørende. Bare synd, at interessen ikke er gengældt. Din efterforskning halter måske lidt, men din evne til at finde mig fejler åbenbart ingenting! Og ja, du havde faktisk ret i én ting: Jeg ved godt, hvad jeg laver inden for IT. Skulle du en dag få brug for min hjælp, må jeg desværre skuffe dig. Den får du ikke. Heldigvis har du jo Pangram og din fantastiske næse, så du skal nok klare dig! Det mest imponerende er dog, at du allerede har besluttet, at alt, hvad jeg måtte skrive fremover, vil være "AI slop". Du behøver åbenbart hverken læse det eller vente på, at det bliver skrevet. Det er da noget af et talent! Hahaha! Du har masser af meninger, Sherlock, men stadig ingen dokumentation for dine påstande om, hvad jeg forstår, eller hvordan jeg har skrevet mit indlæg. Og jo mere skråsikkert du gentager dem, jo tydeligere bliver forskellen på selvtillid og indsigt. Jeg har ingen grund til at fortsætte en diskussion, hvor personlige beskyldninger skal gøre det ud for beviser. Du er selvfølgelig velkommen til at fortsætte i kommentarfeltet. Og hvis du stadig har brug for at komme af med din frustration og vrede, kan du jo skrive til de AI-detektorer, du er så glad for: "For fanden da! I har fået mig til at slide mig selv op, råbe og jamre i ren frustration! Kan I virkelig ikke fortælle mig med sikkerhed, hvordan ham, der skrev indlægget, har fået det skrevet?" Måske får du et svar. Bare husk at tjekke, om det er skrevet af AI! Og hvad du ellers måtte mene om mig, interesserer mig ærligt talt ikke det mindste. Jeg tillægger ikke dine meninger nogen som helst værdi. "Pangram & Gætterier" passer stadig perfekt til dit detektivbureau. Diplomet må vente, til du rent faktisk har løst en sag. God fornøjelse, Sherlock! @Fusker

Hold da op, en time på forummet, og vi har allerede fået vores egen Sherlock Holmes!😆 Du smider et link til Pangram, som om du lige har opklaret århundredets kriminalsag. Rolig nu, Sherlock. Selv Pangram kan ikke garantere 100 % sikkerhed. OpenAI droppede sin egen AI-detektor på grund af dårlig præcision, og undersøgelser fra Stanford har også vist, at den slags værktøjer kan tage fejl. ChatGPT, Gemini, Claude, Pangram, GPTZero... AI over det hele, men åbenbart stadig ingen, der har opfundet en detektor mod skråsikkerhed. Den kunne ellers godt få travlt her. Og det sjoveste er næsten, at du allerede har stemplet alle mine fremtidige indlæg som "AI slop". Du har ikke engang læst dem endnu! De fleste læser jo et indlæg, før de dømmer det. Men vores Sherlock springer åbenbart den kedelige del over og går direkte til konklusionen. En time på forummet, ét link og selvtillid nok til at åbne dit eget detektivbureau. "Pangram & Gætterier" ville da være et passende navn.😀 Velkommen til forummet. Husk nu at få hængt diplomet op!😏

😉 Så er vi faktisk tilbage ved præcis den pointe, jeg kom med i mit allerførste indlæg. Jeg skrev jo netop, at der er stor forskel på rigtige mennesker, der bruger AI som hjælpemiddel, og AI-profiler, der udgiver sig for at være mennesker. Så på det punkt har vi faktisk været enige hele tiden. Men jeg må indrømme, at det tog os en interessant omvej omkring, hvad man har mellem ørerne og mellem benene, før vi nåede frem til den erkendelse. Godt, vi fandt tilbage til emnet igen.

Jeg er helt enig med dig. Det er vigtigt at være kritisk, men også at give nye brugere mulighed for at advare andre i tide.

Jeg er enig i, at AI kan begå fejl, især når det gælder faktuelle oplysninger. Men det kan mennesker også. Inden for teknologi, programmering og problemløsning kan AI være et værdifuldt redskab, så længe man bruger sin kritiske sans og kontrollerer resultaterne. Og jeg må indrømme, at det er imponerende, hvor godt du husker mine tidligere indlæg. Især når du tilsyneladende synes, at jeg formulerer dine egne synspunkter bedre, end du selv gør. Det tager jeg naturligvis som et kompliment. Men jeg savner stadig et klart svar på mit spørgsmål. Når du siger, at du vælger AI fra, især ved informationssøgning, betyder det så, at du slet ikke bruger det, eller blot at du er selektiv? Du var jo selv ret nysgerrig efter at høre om min erfaring. Og så til din sidste bemærkning om sex med AI. Du har selvfølgelig ret. Men min bil, min computer og min telefon har heller aldrig kunnet tilbyde mig sex, og alligevel har jeg aldrig overvejet at skille mig af med dem. Jeg må dog indrømme, at du har et særligt talent for at få en diskussion om kunstig intelligens til at ende under bæltestedet. Du nævnte tidligere forskellen på, hvad man har mellem ørerne, og hvad man har mellem benene. Jeg troede egentlig, at vi diskuterede, hvordan man bedst bruger det første. Men du virker nu temmelig opsat på at få det sidste med i enhver vurdering. Måske er det netop forskellen på vores tilgang til teknologi: Jeg interesserer mig for, hvad den kan gøre for vores evne til at tænke og løse problemer. Du virker mere optaget af, hvad den kan gøre, når vi holder op med at tænke.😏 Men det er selvfølgelig også en måde at prioritere på.

Jeg må indrømme, at denne diskussion efterhånden har taget en ret interessant drejning. Ud af de 10 kommentarer i tråden er det tilsyneladende min formulering, der har fanget din særlige opmærksomhed. Ikke så meget mine argumenter, men det faktum, at jeg tillod mig at anerkende nogle synspunkter, før jeg kom med mine egne. Det er egentlig lidt fascinerende, at vi diskuterer, hvordan AI kan komme til at efterligne mennesker, samtidig med at vi begynder at mistænke mennesker for at være AI, fordi de formulerer sig på en bestemt måde. Jeg skrev netop i mit første svar, at vi bør passe på, at frygten for AI ikke gør os mistænksomme over for almindelige brugere. Og nu har vi næsten fået demonstreret min pointe i praksis. Det gik faktisk hurtigere, end jeg havde forventet. Jeg bemærkede også din tidligere kommentar om, at man selvfølgelig selv skal stå inde for det, man skriver med hjælp fra AI. Det er jeg sådan set enig i. Men jeg synes, der er et interessant spring fra at diskutere ansvar for indholdet til at antyde, at brugen af AI siger noget om, hvad et menneske har mellem ørerne. For mig er det vigtigere, om et menneske kan tænke selvstændigt, tage ansvar for sine holdninger og argumentere for dem, end hvilke hjælpemidler vedkommende eventuelt benytter. Hvis vi når dertil, hvor høflighed, struktur og respekt for andres synspunkter bliver mistænkeligt, må vi næsten håbe, at folk ikke begynder at skrive dårligere bare for at bevise, at de er mennesker. Men så kunne man jo også stille et lidt interessant spørgsmål: Hvis høflighed, respekt og saglig argumentation efterhånden bliver betragtet som tegn på AI, skal vi så forstå det sådan, at uhøflighed, respektløshed og usaglige kommentarer er det, der gør os til mennesker? Og din bemærkning om, at jeg er svær at være uenig med, tager jeg naturligvis som et kompliment. Men jeg vil faktisk meget gerne høre, hvilke af mine argumenter du er uenig i. For indtil videre har du været mere optaget af, hvordan jeg skriver, end af hvad jeg egentlig skriver. Og det er måske den mest interessante del af hele denne diskussion: Vi begyndte med at tale om, hvordan AI kan komme til at ligne mennesker. Nu diskuterer vi, om mennesker mon er for velformulerede til at være mennesker. Det er da en ganske imponerende udvikling. Ja, selvfølgelig bruger jeg AI. Jeg arbejder inden for teknologi, programmering og IT, så det er et naturligt værktøj for mig. Og nu hvor du spørger, kunne jeg jo passende stille dig det samme spørgsmål: Bruger du selv AI, og hvilke erfaringer har du med det?

Jeg er 100 % enig med dig! Mila er en utrolig smuk og dejlig kvinde, og hendes smil er simpelthen uimodståeligt. Hver eneste gang jeg ser et opslag om hende eller læser en anmeldelse, selv hvis det bare er et enkelt ord, kommer jeg til at tænke på den time, jeg tilbragte sammen med hende, og de ord, hun sagde til mig. Det hele har brændt sig fast i min hukommelse og er noget, jeg aldrig glemmer. Hun er virkelig et utroligt sødt og dejligt menneske. Men det havde været bedre, hvis du havde skrevet lidt mere om din oplevelse med pigen i stedet for blot et par ord. Det behøver ikke være en lang beskrivelse, men bare nogle få detaljer og dine personlige indtryk, som kunne være nyttige for andre og give dem et bedre indblik. Når alt kommer til alt, handler det om at dele erfaringer og hjælpe hinanden, så alle kan få glæde af det. Tak endnu en gang for dit bidrag.

Jeg synes, du har nogle rigtig gode pointer, og jeg er faktisk enig i meget af det, du skriver. Det er bestemt en reel bekymring, at AI kan oprette indlæg, deltage i diskussioner og endda udgive sig for at være almindelige brugere, uden at vi opdager det. Især hvis flere AI-profiler begynder at diskutere med hinanden og dermed skaber et falsk billede af, hvad folk egentlig mener. Men jeg synes også, det er vigtigt at skelne mellem to ting. Bare fordi nogen bruger AI til at skrive et indlæg, betyder det ikke, at personen eller vedkommendes holdninger er falske. Vi har jo også her på forummet brugere, som flere gange har fortalt, at de har svært ved det danske sprog. Andre kan have svært ved at strukturere deres tanker. For dem kan AI være en fantastisk hjælp til at udtrykke deres egne meninger mere klart. Personligt synes jeg, vi skal passe på, at frygten for AI ikke ender med at gøre os mistænksomme over for helt almindelige mennesker. Vi skal ikke begynde at tvivle på ægte brugere, bare fordi deres indlæg er velformulerede eller virker anderledes end tidligere. Jeg tror også, AI kommer til at fylde mere på YouTube, men ikke nødvendigvis overtage det hele. Mange vil stadig gerne høre fra rigtige mennesker med ægte erfaringer. For mig er problemet derfor ikke, at AI bliver brugt, men når AI udgiver sig for at være et menneske, uden at andre ved det. AI kan både hjælpe rigtige mennesker med at få en tydeligere stemme og bruges til at skabe falske stemmer. Og netop den forskel synes jeg er vigtig.

Jeg kan godt følge det, du skriver. Mit opslag handlede dog ikke om at dele en konkret anmeldelse her, men mere om selve oplevelsen af at læse den type ord og om, hvad de kan sætte i gang hos læseren. Det, jeg især bed mærke i ved dit svar, var det første, du skrev, nemlig at du faktisk kan danne dig et billede af kvinden ud fra måden, hun bliver beskrevet på. Det er egentlig præcis den del, jeg synes er interessant. Det giver faktisk meget mere mening nu. Det er netop den del, jeg synes er interessant: at selve måden noget bliver skrevet på, kan gøre en anmeldelse spændende at læse. Når du skriver, at nogle anmeldelser næsten kan have samme effekt som erotiske historier, viser det jo meget godt, hvor meget stemning og ordvalg kan gøre. Det kan jeg godt forstå, at du tænker. Men der findes faktisk også helt ægte anmeldelser, der bliver skrevet på den måde. Nogle mennesker lægger bare mere mærke til stemningen, kemien og følelsen omkring mødet end til en detaljeret beskrivelse af, hvad der konkret skete. Jeg synes egentlig, det er interessant, at den samme type anmeldelse kan virke meget ægte og nærværende for én person, men næsten for sukkersød eller utroværdig for en anden. Tak for jeres svar. Det er faktisk interessant at se, hvor forskelligt den samme type anmeldelse kan blive oplevet.

Dit svar har faktisk så lidt med mit opslag at gøre, at jeg blev nødt til at læse det to gange for at forstå, hvad du overhovedet svarede på. Jeg spørger om kvinders reaktion på en varm, respektfuld og følelsesladet anmeldelse. Du svarer med vold, løgne, ydmygelse, psykisk skade og selvmord. Det er alvorlige emner, ja. Men de bliver ikke mere relevante for mit opslag, bare fordi de bliver skrevet med stor alvor. Og når du så spørger mig, om jeg “overhovedet har tænkt på” alt det, du nævner, bliver det næsten lidt komisk i sammenhængen. For jeg kunne jo lige så godt spørge dig, om du overhovedet har tænkt på at læse det opslag, du svarer på, før du begynder at stille mig moralske spørgsmål om et helt andet emne. Det svarer lidt til, at jeg spørger om kaffe, og du vil have mig til at tage stilling til verdenssituationen. Man må selvfølgelig gerne tage en anden debat op, men så er det måske mere passende at lave sit eget opslag i stedet for at lægge en helt anden problemstilling ind over mit.

Til de skønne kvinder her på forumet, jer med sans for de små detaljer og for det, der gemmer sig mellem ordene. Dette spørgsmål er især rettet til jer kvinder, men selvfølgelig med al respekt og velkomst til forumets mandlige medlemmer også. Jeg har gået med et spørgsmål i noget tid, og jeg synes egentlig, det er mest interessant, hvis svaret kommer spontant og ærligt, før man når at analysere det alt for meget. Forestil dig, at du læser en anmeldelse skrevet af en mand efter, at han har haft sex med en kvinde, og du opdager, at hans ord ikke bare handler om selve sexen. Han skriver om den lyst, han mærkede sammen med hende. Om hendes blik, før han kom tættere på. Om hendes berøringer, kys, varmen fra hendes krop, hendes nærhed, hendes reaktioner på ham og den kemi, der gjorde mødet anderledes, intenst og intimt på samme tid. Og når man har læst det hele, er det ikke nødvendigvis beskrivelsen af hendes krop, der fylder mest i hans anmeldelse. Det er det aftryk, hun efterlod i ham. Han skriver måske om hendes smil efter et intimt øjeblik. Om måden hun kom tættere på ham på. Om følelsen, da hun holdt om ham. Om hendes stemme, når hun var helt tæt på. Om øjeblikke under sex, hvor han følte, at hun ikke bare “gjorde noget”, men faktisk var til stede sammen med ham med hele sit nærvær. Når du læser noget skrevet på den måde, hvad sker der så inde i dig? Bliver du nysgerrig efter at vide, hvem hun er? Er der bestemte sætninger, du stopper op ved? Kan du finde på at læse en sætning igen, fordi der var mere følelse i den, end du havde forventet? Kan en seksuel anmeldelse i dine øjne faktisk blive smuk, hvis den ikke er grov, men i stedet rummer varme, lyst, tiltrækning og en form for ømhed? Når du mærker, at manden ikke bare siger: “Jeg nød at være sammen med hende.” Men nærmere, uden direkte at skrive det: “Den her kvinde fik mig til at føle noget.” Kan du så få en tanke som: “Det må være en smuk følelse at blive husket af et andet menneske på den måde.” Ikke kun fordi mødet var seksuelt, men fordi der bag sexen også var et blik, en berøring, en følelse, en kemi og måske nogle små øjeblikke, han slet ikke havde regnet med ville blive hos ham bagefter. Og nogle gange tænker jeg… Kan stærke og smukke ord få dig til at forestille dig stemningen omkring mødet? Hvordan tiltrækningen mellem dem var. Hvordan de kom tættere på hinanden. Hvordan han mon havde det sammen med hende. Og hvilket øjeblik der gjorde, at han bagefter satte sig ned og skrev alt det om hende. Kan anmeldelsen gøre hende mere levende i dit hoved, allerede før du har set hendes annonce? Ikke kun hendes udseende, men hendes nærvær, femininitet, energi og lidt af hendes personlighed. Og hvis du virkelig godt kan lide anmeldelsen, kunne du så finde på at give den et like eller skrive en lille kommentar som: “Smukt skrevet.” “Man kan tydeligt mærke, at hun gjorde indtryk.” “Der er virkelig følelse i den anmeldelse.” Eller læser du bare videre i stilhed og beholder din reaktion for dig selv? Til sidst er der især én ting, jeg er nysgerrig på: Efter en anmeldelse med så meget nærhed, sex, varme og følelse, hvad er det så egentlig, der bliver tilbage inde i dig? Billedet af mødet? Billedet af hende? Måden manden beskrev hende på? Eller bare en lille følelse, som ordene efterlader, uden at du helt kan forklare hvorfor? Jeg er mest nysgerrig på det første, spontane svar, før du begynder at analysere det. Hvad gør det ved dig at læse ord fra en mand, som har afsluttet sit møde med en kvinde, men som ud fra sin anmeldelse virker til at have taget en lille del af hendes nærvær med sig bagefter? Selv hvis dit svar kun er ét enkelt ord, vil jeg meget gerne læse det.

Hej, dette er en anmeldelse af pigen, som blev nævnt i den første annonce. Du kan tage et kig på den. https://www.eroguide.dk/forum/topic/219560-mariana-viby-%C3%A5rhus-nu-vejle/

Helt fint. Det var kun et forslag. Så må du jo finde andre hjemmesider, der passer bedre til det, du søger. @TheJVest

Hej 😊 Du skal bare oprette en konto på VK.com, og derefter kan du begynde at uploade videoerne. Siden er meget sikker, og jeg har selv brugt den i omkring syv år. Man kan uploade videoer i meget høj kvalitet, helt op til 4K. Jeg har personligt tusindvis af videoer derinde, og siden fungerer rigtig godt og meget problemfrit for mig. Faktisk har jeg også i noget tid overvejet selv at dele videoer, fordi jeg har set nogle opslag fra venner, hvor der er en del interesse for den slags videoer. Så måske gør jeg det også på et senere tidspunkt. Jeg tænker stadig lidt over det. Når du uploader videoerne, kan du også vælge at gøre dem private. Du kan nemt låse videoen, så den ikke er offentlig. Derefter kan du lægge linket op i forummet, og kun de personer, der har linket, kan se videoen. På den måde er videoerne ikke synlige for alle.

Tak for anmeldelsen, super flot! Jeg så hendes annonce for et par dage siden, da hun var i Randers, og ja, hun ser virkelig meget smuk ud, præcis som du sagde. Jeg skrev til hende, men desværre fik jeg ikke noget svar. Jeg håber, hun er i nærheden denne gang, for jeg overvejer faktisk at prøve at få fat i hende og fange hende 🫣. Helt ærligt, hun ser virkelig flot ud på billederne. Tak igen! @VeryCurious

Jeg tror faktisk, der er en vigtig forskel, som mange måske ikke tænker over. Det kommer meget an på, om man skriver direkte med en selvstændig pige, med en pige der arbejder gennem en bagmand, eller med en pige hvor bookingen går gennem et bureau. Med en selvstændig pige taler I direkte sammen og aftaler selv tidspunkt, adresse, rammer og eventuelle ønsker. Derfor er risikoen for misforståelser som regel mindre, fordi der ikke er andre personer imellem jer, som skal give information videre. Når der er en bagmand, et bureau eller andre mellemled involveret, kan misforståelser derimod handle om meget mere end bare tidspunktet. Jeg har selv oplevet, at noget jeg havde aftalt på forhånd, slet ikke var blevet fortalt videre til pigen. Hun kan derfor blive lige så overrasket som dig, når I mødes. Det samme gælder forskellige ønsker, man måske allerede har nævnt under bookingen. Hvis informationen ikke er blevet givet videre korrekt, kan pigen naturligvis have en helt anden forståelse af aftalen. Så taler man selvfølgelig om det direkte, og hvis der er noget, hun ikke ønsker eller ikke er komfortabel med, respekterer man naturligvis det. Det betyder ikke, at bureauer eller andre løsninger nødvendigvis er dårlige. Der er bare flere led i kommunikationen, og derfor kan information lettere gå tabt eller blive misforstået undervejs. Med en selvstændig pige er kommunikationen ofte mere enkel, fordi begge parter har hørt og accepteret den samme aftale direkte. Når det gælder selve bookingen, synes jeg heller ikke nødvendigvis, at du har gjort noget forkert. Jeg ville bare anbefale at bekræfte aftalen på en venlig måde samme dag eller nogle timer før, især hvis man har et stykke vej at køre. Så nej, jeg synes ikke nødvendigvis, at du har misforstået gamet. Jeg ville bare fremover altid få en kort bekræftelse samme dag og igen, inden jeg kørte hjemmefra. Det er nok den sikreste og mest afslappede måde at gøre det på.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har naturlige bryster stadig en særlig charme for mig. Der er noget ved det naturlige, formen, bevægelsen og den måde kroppen bare hænger sammen på, som er svært at efterligne fuldstændigt. Men jeg synes også, man gør emnet unødigt sort-hvidt, hvis man bare siger, at naturligt er godt og silikone er dårligt. For sådan fungerer tiltrækning jo ikke. Nogle implantater kan se forkerte ud, føles unaturlige eller tage for meget opmærksomhed, men andre kan være lavet så godt og passe så flot til kvinden, at de faktisk løfter hendes samlede udtryk i stedet for at tage noget fra det. For mig handler det langt mere om proportioner, smag og helheden. En kvinde er jo ikke et par bryster. Hun er ansigtet, blikket, smilet, kroppen, bevægelserne, selvtilliden, energien og den måde, hun fylder et rum på. Nogle kvinder kan have små naturlige bryster og være ekstremt attraktive. Andre kan have implantater og stadig fremstå både feminine, elegante og meget sexede, fordi det passer perfekt til dem. Det er nok også dér, jeg synes forskellen ligger: Når man lægger mærke til implantaterne før kvinden, er det ikke altid et godt tegn. Men når man lægger mærke til kvinden først, og brysterne bare passer smukt og naturligt ind i helheden, så kan resultatet være virkelig attraktivt. Så ja, hvis alt andet var ens, ville jeg nok stadig vælge naturlige bryster. Men hvis jeg stod over for en virkelig smuk og attraktiv kvinde, hvor implantaterne var lavet flot og passede perfekt til hendes krop, ville det bestemt ikke få mig til at vælge hende fra. Tværtimod. Hvis helheden fungerer, og resultatet klæder hende, ville jeg uden tvivl stadig vælge hende. For mig er det derfor ikke afgørende, om brysterne er naturlige eller ej. Det afgørende er, om de passer til hende, om hun ser harmonisk ud, og om hendes udstråling og hele hendes fremtoning rammer noget. Når det hele spiller sammen, betyder det langt mere end selve spørgsmålet om silikone.

Tusind tak for din anmeldelse og for den virkelig fine og detaljerede beskrivelse. Jeg synes, det er dejligt, at du både kommer ind på de små detaljer og de større ting, for det giver et meget bedre indtryk af hele oplevelsen. Det lyder virkelig, som om du har haft en rigtig god oplevelse. Tak endnu en gang for at dele den. @Pappa-Oscar

Jeg synes, at både Selsings klumme og dit opslag rammer noget vigtigt: Samtykke er afgørende, men det er ikke nødvendigvis det eneste spørgsmål, der er værd at stille, når vi taler om sex og intimitet. Jeg kan godt følge tanken om, at gentagne seksuelle erfaringer uden følelsesmæssig dybde kan sætte spor og påvirke den måde, man ser sig selv og andre på. Men der er forskel på at sige, at noget kan påvirke et menneske, og at det nødvendigvis gør et menneske mindre i stand til at elske eller knytte sig til andre. Netop derfor synes jeg, at det stærkeste i dit opslag er spørgsmålet og refleksionen, ikke at nå frem til en fast konklusion på forhånd. For nogle kan den slags erfaringer føles frigørende, for andre tomme eller kolde, og for andre igen kan betydningen ændre sig med tiden. Så ja, samtykke afslutter ikke nødvendigvis hele den moralske samtale. Men jeg synes også, at vi skal være forsigtige med at gøre én bestemt erfaring eller én bestemt måde at forstå intimitet på til et svar, der skal gælde for alle. Måske er det vigtigste spørgsmål derfor ikke kun: “Var det frivilligt?” men også: “Hvad gør det her ved mig og ved den måde, jeg ser andre mennesker på?”

For mig betyder det faktisk ikke så meget, om håret ser præcis ud som på billederne. Jeg synes tværtimod, at det kan være virkelig charmerende, når en pige tør lege lidt med sit udseende og prøve forskellige frisurer, længder eller farver. Så længe valget passer til hende, hendes ansigt og hendes stil, kan det efter min mening kun gøre hende endnu mere attraktiv. Nogle gange kan den rigtige hårfarve eller frisure virkelig fremhæve øjnene, ansigtstrækkene og hele hendes udstråling på en helt anden måde. Jeg synes faktisk, at det giver lidt ekstra personlighed, når man ikke altid ser helt ens ud. Det vigtigste for mig er bare, at billederne stadig giver et nogenlunde ærligt indtryk af personen. Men om håret er lidt kortere, længere, mørkere eller i en ny flot farve, ville bestemt ikke være noget negativt for mig – tværtimod kan forandringen gøre hende endnu mere spændende og smuk.😘

Tror du seriøst, at folk herinde er så dumme, at de ikke kan gennemskue det her? Din bruger er oprettet for 20–30 minutter siden, og med det samme begynder du at reklamere for en “pige”, som tilsyneladende slet ikke findes i Danmark, og hvor billederne i virkeligheden tilhører en pornoskuespiller. Hvis du vil narre folk, må du i det mindste gøre det lidt mere troværdigt. Det her er jo så åbenlyst, at det næsten er pinligt. Billederne er af den russiske pornostjerne Chelsea Star. https://www.escort-side.dk/New-Rebeca-Incall-Outcall?ad-id=40685

Jeg synes egentlig, dit opslag beskriver meget godt den balance, man kan ende med at stå i, når man stadig har lyst til at prøve noget nyt, men samtidig er blevet mere forsigtig på grund af tidligere oplevelser. Når man flere gange har oplevet, at billederne ikke stemmer med virkeligheden, at den aftalte tid bliver kortere, eller at hele oplevelsen føles anderledes end det, man blev stillet i udsigt, så er det helt naturligt, at man begynder at vælge mere med omtanke. Og så giver det god mening, at man vender tilbage til de samme 4 til 6 kvinder. Ikke fordi man nødvendigvis har mistet lysten til at prøve nye, men fordi man allerede ved, hvad man går ind til, og fordi tillid begynder at fylde mere, når man først har haft nogle dårlige oplevelser. Samtidig synes jeg også, man skal passe på med at lade de dårlige oplevelser definere hele branchen. Det er jo ikke alle, der arbejder på samme måde, og nogle gange kan det netop være ved at tage chancen med en ny pige, at man får en virkelig god oplevelse. Man kan møde en, hvor kemien er god, kommunikationen fungerer, servicen er ordentlig, og hele oplevelsen faktisk bliver bedre, end man havde forventet. Så for mig handler det ikke om, at man skal undgå det nye. Det handler mere om, at man efter nogle dårlige oplevelser bliver mere selektiv og måske skal bruge lidt mere mod på at prøve igen. Historien om de 1800 kr. og 45 minutters kørsel viser meget godt, hvorfor man bliver mere forsigtig. Det handler ikke kun om pengene. Det handler også om tiden, turen, forventningen og hele den oplevelse, man havde set frem til. Hvis man så går derfra efter kort tid med følelsen af, at den anden person egentlig helst ville have været et andet sted, så er det selvfølgelig noget, man tager med sig næste gang, man overvejer at prøve en ny. Det samme gælder billeder og tid. Hvis man booker ud fra bestemte billeder og betaler for 30 eller 45 minutter, så synes jeg også, det er rimeligt at forvente, at billederne nogenlunde afspejler virkeligheden, og at den aftalte tid bliver respekteret. Når det gælder de ting, der bliver aftalt på forhånd gennem beskeder, synes jeg også, at ærlighed er helt afgørende. Hvis bestemte ting bliver bekræftet på forhånd, og de er en del af grunden til, at kunden vælger at booke, kører afsted og betaler, så bør de oplysninger selvfølgelig være reelle på det tidspunkt, hvor aftalen bliver lavet. Ingen skal presses til noget seksuelt, de ikke ønsker. Men hvis man allerede inden mødet ved, at noget, der tidligere er blevet bekræftet, ikke længere tilbydes, så synes jeg også, det er rimeligt, at kunden får det at vide inden besøget. Så kan han selv tage stilling til, om han stadig ønsker at komme. Det er for mig forskellen mellem at respektere personlige grænser og samtidig respektere den anden persons tid, penge og forventninger. For mig handler det derfor ikke om, at en betaling giver ret til et andet menneskes krop. Det handler om, at det, man kommunikerer og aftaler med hinanden, skal være så ærligt og tydeligt som muligt fra begge sider. Når den tillid først er blevet brudt nogle gange, forstår jeg godt, at man bliver mere forsigtig og ender med at holde sig til de mennesker, man allerede har haft gode og trygge oplevelser med. Men jeg synes heller ikke, man skal glemme, at en ny pige sagtens kan ende med at blive en af dem, man senere vender tilbage til igen og igen. Nogle gange kommer de bedste oplevelser netop dér, hvor man turde prøve noget nyt. Det er egentlig lidt ærgerligt, hvis nogle dårlige oplevelser får én til at se hele branchen på samme måde, for jeg tror, der findes mange seriøse og ordentlige mennesker, som faktisk gør sig umage med at give en god og respektfuld oplevelse. For mig burde det ideelle være ret enkelt: ærlige billeder, klare aftaler, respekt for den tid og pris, der er aftalt, tydelig kommunikation hvis noget ændrer sig, og samtidig fuld respekt for personlige og seksuelle grænser. Når begge sider møder hinanden med den form for ærlighed og respekt, er chancen også langt større for, at begge går derfra med en god oplevelse. @Wade

Tak for anmeldelsen. Jeg så faktisk hendes annonce i går aftes, og hun ser virkelig godt ud, så jeg blev lidt nysgerrig. Jeg går ret meget op i de små detaljer, så jeg ville lige høre, om hun også ser ud som på billederne i virkeligheden? Hvordan var hendes engelsk, og var det nemt at snakke med hende? Og hvordan var hun som person, sød, afslappet og nem at være sammen med? Jeg ved godt, du holder nogle detaljer for dig selv, og det er helt fair. Jeg er bare typen, der gerne vil vide lidt mere om de små ting, før jeg beslutter mig. Jeg tænker også, at den slags detaljer kan være nyttige for os alle herinde på forumet. Tak igen.😋 @Aalborgmanden87

Velkommen til forumet, og tak fordi du deler din oplevelse med os andre. Også mange tak for advarslen. Det er meget hjælpsomt at dele sådanne oplevelser, så andre kan være mere opmærksomme og undgå at ende i samme situation. Jeg håber, at dine næste oplevelser bliver langt bedre, og at du fortsat vil dele både gode og mindre gode erfaringer herinde. @Thomas2765

Jeg har læst hele dit opslag fra begyndelsen til slutningen, og jeg håber virkelig, at du også vil læse mit svar helt igennem og give mine ord lidt plads. Jeg skriver ikke for at dømme dig eller fortælle dig, hvad du absolut skal gøre. Jeg skriver, fordi man tydeligt kan mærke, hvor meget du elsker ham, hvor meget du har prøvet at forstå ham, og hvor meget alt det her har påvirket dig. Det gjorde faktisk lidt ondt at læse, fordi man kan mærke, at du ikke bare prøver at holde fast i et forhold. Du prøver også at holde fast i håbet om den person, du elsker, samtidig med at du langsomt mister noget af din egen ro og tryghed. Først og fremmest synes jeg, du skal vide, at dine følelser giver mening. Du er ikke for meget, fordi du stadig bliver ked af det. Du er ikke besværlig, fordi fortiden dukker op igen. Når man er blevet svigtet mange gange af den person, man burde kunne føle sig allermest tryg ved, så forsvinder smerten ikke bare, fordi der også findes gode dage imellem. Nogle gange bliver man hård ved sig selv og tænker: “Hvorfor kan jeg ikke bare komme videre?” Men måske er spørgsmålet ikke kun, hvorfor du ikke kan komme videre. Måske er spørgsmålet også, om der overhovedet er blevet skabt de betingelser, der gør det muligt for dig at komme videre. Tillid bliver ikke genopbygget ved, at den sårede part lærer at tie stille om det, der gør ondt. Den bliver genopbygget ved, at den anden person bliver så ærlig, ansvarlig og stabil, at man langsomt begynder at tro på, at det ikke sker igen. Og det er dét, jeg synes er vigtigt i din historie. Det handler ikke kun om, at han har været sammen med andre kvinder. Det handler om gentagelsen, hemmelighederne, datingapps, kontakten til andre kvinder, anmeldelserne og de nedladende kommentarer om dig og din krop. Alt det tilsammen kan få et menneske til ikke kun at tvivle på sin partner, men også på sig selv. Jeg kan godt forstå, at det ramte dig utrolig hårdt at opdage, at han kunne skrive pæne ting om andre kvinder, samtidig med at han skrev noget nedladende om dig. Især når du er den person, han siger, han elsker. Ingen fortjener at få sin selvtillid langsomt pillet fra hinanden af den person, der burde passe på den. Og bare fordi du arbejder som escort, betyder det ikke, at dine følelser er mindre gyldige, eller at du ikke må have grænser i dit forhold. Et forhold handler om de aftaler, man har med hinanden. Hvis I ikke har aftalt, at han frit kan være sammen med andre, så er det stadig et svigt af den tillid og de grænser, der var mellem jer. Jeg kan også godt forstå, hvorfor du oplever dit arbejde og hans handlinger som to forskellige ting. Du beskriver dit arbejde som noget, du gør for pengenes skyld, og som han kender rammerne omkring. Han har derimod opsøgt andre kvinder for sin egen seksuelle tilfredsstillelse og skjult dele af det. Det er ikke mærkeligt, at det føles anderledes for dig. Når det gælder hans forslag om et åbent forhold, så synes jeg faktisk, du selv rammer noget vigtigt. Et åbent forhold kræver netop åbenhed. Det kræver klare aftaler, ærlighed, respekt og tryghed hos begge. Hvis han gerne vil have friheden, men ikke vil acceptere åbenheden og ansvaret, så er det svært at se, hvordan det skulle gøre jeres forhold sundere. Jeg hæfter mig også meget ved, at han siger, at han nok skal stoppe, når du stopper med at arbejde som escort. Hvis han selv mener, at han har et problem med købesex, så er det hans ansvar at tage alvorligt. Han må gerne fortælle dig, hvis dit arbejde påvirker ham, men han kan ikke gøre sin egen adfærd til dit ansvar. Hvis han oprigtigt føler, at han har mistet kontrollen over det, så burde der komme handling bag ordene. Professionel hjælp, ærlighed omkring problemet, vilje til at forstå hvorfor han gør det, og et reelt arbejde med at ændre sit mønster. Ikke kun: “Jeg stopper, når du stopper.” For ellers risikerer du at ændre hele dit liv i håbet om, at det vil ændre ham, og så stå med den samme smerte bagefter, hvis problemet viser sig at ligge dybere end dit arbejde. Du kan støtte et menneske i at forandre sig. Du kan elske et menneske gennem noget svært. Du kan lytte, forstå og stå ved siden af. Men du kan ikke gøre arbejdet for ham. Du kan ikke elske ham nok til, at han automatisk bliver ærlig. Du kan ikke kontrollere ham nok til, at han bliver trofast. Og du kan ikke redde ham fra et problem, han ikke selv er villig til at tage fuldt ansvar for. Det betyder ikke, at han er et håbløst menneske. Mennesker kan ændre sig. Mennesker kan tage ansvar, søge hjælp og bryde destruktive mønstre. Men reel forandring skal kunne ses i handlinger over tid. Ikke kun i løfter, undskyldninger eller ord, når han er bange for at miste dig. Hvis han virkelig vil redde forholdet, så handler det ikke kun om at stoppe med at være utro. Han skal også være villig til at reparere noget af det, hans handlinger har gjort ved dig og jeres forhold. Han skal kunne lytte, når du er såret, uden straks at gøre dig til problemet. Han skal kunne forstå, hvorfor du har svært ved at stole på ham, og acceptere, at det tager tid at genopbygge noget, der er blevet brudt mange gange. Det betyder ikke, at I skal tale om fortiden hver eneste dag resten af livet. Men i en periode er han nødt til at kunne rumme, at den stadig gør ondt. Det er svært at hele et sår, hvis man samtidig får at vide, at man ikke må tale om smerten. Jeg tror godt, at nogle par kan komme videre efter utroskab, også efter alvorlig utroskab. Men det kræver normalt, at begge mennesker virkelig arbejder for det, og at den, der har svigtet, tager et stort ansvar for at skabe tryghed igen. Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg personligt have meget svært ved at blive ved med at tro på ord alene efter så mange svigt. Jeg ville have brug for at se en reel ændring i hans måde at handle på, før jeg overhovedet kunne begynde at tro på, at forholdet kunne blive trygt igen. Hvis jeg skulle give dig ét råd, ville det være at se mindre på hans løfter og mere på hans handlinger. Tager han ansvar uden at give dig skylden? Søger han hjælp til det problem, han selv siger, han har? Er han ærlig, også når sandheden er ubehagelig? Accepterer han, at din tillid ikke kommer tilbage fra den ene dag til den anden? Holder han op med at tale ned til dig og om din krop? Forsøger han aktivt at gøre dig tryg igen? Og vigtigst: Er hans forandring stabil over tid, også når der ikke er et skænderi eller en risiko for, at du forlader ham? Det er dér, du får dit svar. Du er heller ikke naiv, fordi du stadig håber. Når man elsker nogen, ser man ikke kun deres fejl. Man ser også deres gode sider, deres sårbarhed, de gode stunder og den fremtid, man havde forestillet sig sammen. Det gør dig ikke dum. Det gør dig menneskelig. Men der er forskel på at håbe på et menneske og på at vente uendeligt på den version af mennesket, man håber en dag dukker op. På et tidspunkt er man nødt til at spørge sig selv: Hvis intet ændrede sig fra i dag, kunne jeg så leve sådan her om et år? Om tre år? Om fem år? Ikke: “Hvad hvis han bliver den mand, jeg håber?” Men: “Kan jeg være lykkelig med den mand, han viser mig, at han er lige nu?” Det er måske et af de vigtigste spørgsmål i hele dit opslag. Kærlighed kan være meget stærk. Men kærlighed kan ikke alene skabe respekt, ærlighed og tryghed. Et forhold skal ikke kun være noget, man kæmper for. Det skal også være et sted, hvor man kan finde ro og føle sig hjemme. Du spørger, hvor grænsen går mellem at kæmpe for kærligheden og at blive i noget, der langsomt ødelægger en. For mig går grænsen dér, hvor kampen for forholdet begynder at koste dig mere af dig selv, end forholdet giver tilbage. Når du ikke længere kun kæmper for kærligheden, men også kæmper for at bevare din selvfølelse, din værdighed, din ro og troen på, at du er god nok. Hvis du vælger at blive, så synes jeg ikke, det skal være på grund af endnu et løfte eller håbet om, hvem han måske bliver en dag. Det skal være, fordi du allerede begynder at kunne se en reel forandring i den måde, han handler på. Og hvis den forandring ikke kommer, så synes jeg, du skal tage alvorligt, hvad forholdet gør ved dig. Hvis du en dag vælger at gå, betyder det ikke, at du ikke elskede ham nok. Nogle gange kan man elske et menneske meget dybt og stadig være nødt til at erkende, at kærligheden ikke gør forholdet godt for én. Og hvis du vælger at blive og give ham en sidste chance, så synes jeg, den chance skal være bygget på konkrete handlinger og klare grænser, ikke bare på endnu et håb om, at det denne gang bliver anderledes. Du behøver heller ikke beslutte resten af dit liv i dag. Men du må gerne begynde at se på, om den kærlighed, du giver ham, også bliver mødt af ansvar, respekt, ærlighed og omsorg den anden vej. For du fortjener ikke bare at høre, at du er elsket. Du fortjener også at kunne mærke det i den måde, du bliver behandlet på.