Det er nu snart 4 uger siden jeg blev opereret i mit knæ, det går langsomt frem af men det går langsomt. Havde jeg regnet med andet ? Ja lidt, tror sgu lidt det kom som et chok for mig hvor omfattende det er at være sygemeldt i 3 måneder og hvordan en lang genoptræning egentlig er. Jeg har så fået nogle øvelser af min Fys jeg skal følge som jeg selvfølgelig gør for at skulle kunne strække og bøje mit ben helt.

nå men til sagens kerne, så føler jeg mig ærligt som den største bums, den 27 september dagen efter min operation bliver jeg midlertidigt opsagt på en sms fra mine chefer men med henblik på at blive ansat igen når mit knæ var mere stabilt og når jeg kunne gå ordentligt igen, men her i fredags så jeg at jeg var blevet smidt ud af vores arbejds gruppe, uden nogen som helst former for forklaring eller begrundelse, så for mig at se er det som om at jeg er blevet fyret for good og de ikke vil have mig tilbage efter min sygemelding Hvilket sgu gjorde ret ondt.

mine dage efter operationen er virkelig ensformet, jeg tager i fitness klokken 9 og træner i 2 timer og laver mine knæ øvelser og så bliver jeg nærmest i fitness indtil klokken bliver 15, og så kommer jeg hjem, og det eneste der modtager mig med åbne arme er mit vasketøj og huslige pligter, og sådan har mine dage været hele oktober måned.

 Da jeg havde mit arbejde tænkte jeg ikke over så mange ting som jeg gør nu, tankerne flyver rundt i mit hoved og det er sgu ikke de fedeste tanker. Tankerne som “er man god nok” eller “er jeg flot nok” eller “fundet jeg overhovedet en som gider mig” “finder jeg overhovedet et arbejde igen som jeg bliver glad for ?” Det er de mest lorte tanker for at være ærlig, og det er nogle tanker man normalt får når man ikke har en normal hverdag som jeg engang havde på mit arbejde, og hvis jeg skal være helt ærlig så æder det mig op.

Til december bliver jeg 30 år, jeg er stadig en ung mand lidt endnu der går op mig selv, jeg træner hver dag næsten og har fået rigtig fine resultater af min træning, jeg bliver klippet 2-3 gange om måneden, jeg er velsoigneret,  jeg går i pænt tøj til hverdag og respektfuld og høflig, og en ung gentleman hvis man kan sige det sådan. Men for tiden føler jeg mig som trådens overskrift siger så føler mig som jordens største taber og bums lige nu. Det står også stille af helvedes til på tinder fronten lige pt, jeg føler mig alt for desperat og det er noget jeg bare vil ud af, for jeg ved hvor uattraktivt det er, og da jeg havde mit arbejde svarede jeg damerne når jeg havde tid, og mulighed for det og ikke et sekund før, men nu har jeg alt alt for meget tid at gøre med og svare alt alt for hurtigt og man skulle tro jeg nærmest ikke har et liv og det har jeg dog, men man skulle ikke tro det for jeg har alt alt for meget tid at gøre med under min sygemelding.

Jeg havde så godt nok en med hjem fra Odense i lørdags, hun blev og overnattede til søndag, meeeen hun var den der hash ryger type og havde tager en joint med, og det skal siges jeg kom ud af et kokain misbrug for 3 år siden og skal aldrig ud i hverken at tage kokain, eller ryge hash igen men hvad fuck sker der så lige, jo der sker så det at jeg ryger i med begge ben og ryger en joint med hende og jeg kan love jer for jeg blev så ufatteligt skæv, jeg kunne mærke hver en tanke i mit hoved, jeg havde mere end 500 tankere flyvende i mit hoved imens jeg selv var flyvende, og det var som om jeg kunne mærke hver en centimeter af min krop (fordi jeg var så pisse skæv) det var ikke den fedeste følelse. Hun tog så hjem Igår, og da jeg vågnede kan jeg huske at jeg havde en mega depri følelse i min krop, og jeg havde ikke den fedeste følelse at havde slæbt sådan en type med hjem.

Hele den her sygemelding har på en eller anden måde gjordt at jeg har glemt hvem jeg selv er, hvad jeg gerne vil med mit liv, og ikke mindst hvad jeg vil have i en partner, jeg har været den her situation igennem før og der skete det samme, men husker da sidste år da jeg mødte min eks, hun kom da jeg Aller Aller mindst søgte det, hun kom da jeg var startet til fodbold og gik virkelig meget op i det og  blev glad for fodbold (hun gik dog fra mig i februar i år)  så fik jeg min skade i marts og i maj igen, og det var et kæmpe stor hug i løgnene for jeg var blevet glad for fodbold, og efter min operation er jeg kommet frem til at fodbold karrieren er slut, for jeg gider ikke det her igennem igen og det er selvfølgelig hårdt at erkende for som nævnt betyder fodbold ligeså meget for mig som styrke træning i fitness gør, heldigvis har jeg planer om at købe en racer cykel og starte på at svømme  og de 2 ting vil jeg sætte igang når nit knæ tillader det og når jeg har fået et arbejde igen. Men den følelse af jeg ikke er noget værd, jeg føler mig som en kæmpe taber, før i tiden da jeg havde et arbejde og der havde jeg godt styr på mit liv, men det eneste jeg føler jeg har styr på lige for tiden er hvad jeg skal træne i morgen, jeg føler mit liv er gået fuldstændig i stå og hvad fanden meningen er med at jeg er her, jeg har følt mig som en byrde overfor min familie og mine venner, jeg føler mig desperat efter nærvær hvilket resulteret i at jeg for nogle uger siden gik til en gp for de sidste penge jeg havde blot fordi trængen til nærvær var stor og fordi det står stille på tinder fronten lige nu, og det skal jeg bare ikke ud i, mine gp besøg har været meget meget små fordi jeg ikke har følt jeg har haft brug for det fordi det kørte på tinder, jeg har ikke haft problemer med at få damer med hjem, men lige pt står det stille og jeg tænker det er helt 100 fordi jeg ikke har et arbejde lige nu af gode grunde og har alt for meget tid at gøre med. Så ja den følelse at føle sig som en taber og en bums, at føle man er til besvær er sgu ikke særlig rar overhovedet, og det er ikke noget jeg ønsker nogle skal gå  igennem.

Du stiller for store krav til dig selv.

Hvis du ikke er i gang, kunne det så være en idé at søge nyt arbejde? Det virker til at det ville have en god effekt, da du så får noget indhold i livet.

Derudover synes jeg du skal gå til egen læge med henblik på at blive udredt for en depression. Det er så meget mere at foretrække, at en læge står for en evt. behandling end at selvmedicinere sig med rusmidler.

Redigeret 28. Oktober, 2024 1 år af ErnstOle

Stærkt skriv om en tid i livet, hvor man er ramt af en af livets nedture…. Unge mand… tænk at jeg kan skrive det… men det siger tallet på min fødselsattest… liv går op og ned, men også op igen. Det vigtigste midt i afmagten og frustrationen over at være ramt af en af livets koldbøtter hvor intet rigtig går ens vej, er at være tålmodig og finde noget at tage sig til, som gør en glad i sig selv. Find dig selv… sansynligvis kommer du stærkere ud på den anden side… solen kommer til at skinne igen… tålmodighed er en dyd… prøv at finde tålmodigheden i dig selv, livet vender altid igen. 

W.C. Fields skrev, for 21 minutter siden:

Du stiller for store krav til dig selv.

Det kan du i det store hele have ret i. Men forstå mig ret, man får nogle tanker når man går og har så meget tid på hånden

etspil5moden skrev, for 32 minutter siden:

nå men til sagens kerne, så føler jeg mig ærligt som den største bums, den 27 september dagen efter min operation bliver jeg midlertidigt opsagt på en sms fra mine chefer men med henblik på at blive ansat igen når mit knæ var mere stabilt og når jeg kunne gå ordentligt igen, men her i fredags så jeg at jeg var blevet smidt ud af vores arbejds gruppe, uden nogen som helst former for forklaring eller begrundelse, så for mig at se er det som om at jeg er blevet fyret for good og de ikke vil have mig tilbage efter min sygemelding Hvilket sgu gjorde ret ondt.

Du bliver/er bestemt ikke en bums, fordi du er blevet tarvelig behandlet af din (tidligere) arbejdsgiver. Op med "gå på modet" og begynd at bruge noget af din tid på at søge efter et nyt job, som du mener vil være det rigtige dig. Du vil helt sikkert kunne finde en bedre arbejdsgiver.

Når dét med jobbet er kommet på plads, så vil alting se lysere ud igen

Venlig hilsen

Heliot

ErnstOle skrev, for 21 minutter siden:

Hvis du ikke er i gang, kunne det så være en idé at søge nyt arbejde? Det virker til at det ville have en god effekt, da du så får noget indhold i livet

Jeg er igang, jeg er ved at tænke over hvad skal arbejde med, har overvejer at blive maler igen da jeg er udlært malersvend, men problemet er der at jeg skal sidde meget på knæ og det tror jeg ikke er det bedste lige når jeg er kommet ud af sygemeldingen.

 

ErnstOle skrev, for 23 minutter siden:

Det er så meget mere at foretrække, at en læge står for en evt. behandling end at selvmedicinere sig med ruslidler.

Du har helt ret, det var ikke det smarteste at ryge hash, og jeg har bestemt også tænkt mig at kontakte lægen. Skal faktisk snakke med en online psykolog i morgen.

@etspil5moden nu har vi to rigtig meget til fælles, som vi også har skrevet om før sammen. Og lad mig give dig et citat som jeg vitterligt lever efter.

"Accepter det, der er

Giv slip på det, der var

Hav tillid til det, der kommer"

For at vise dig tingene ikke er så slemme, og for at give dig et smil på læben forhåbentlig...Så lad mig lige opsummere noget, meget kort dog. 

For lidt over 2 år siden gik jeg i døgnbehandling efter 10 år i misbrug for kokain, hash og alkohol som du ved. På daværende tidspunkt, så jeg ingen fremtid og havde ingen drømme. Og efter 10 måneder i behandling og nu efter +2 års clean, er jeg begyndt på min drømme uddannelse og læser psykologi, jeg har et godt arbejde ved siden af, og skal til at flytte ind i en ny lejlighed.

Alt dette turde jeg slet ikke drømme om for de 2 år siden, men ved du hvad...nu er jeg fandme nået så langt, på så ufattelig kort tid og intet kan stoppe mig. Min pointe er at du skal nok komme op på hesten igen, man må bare ikke give slip, lige meget hvor lort ens liv så virker til at være.

Redigeret 28. Oktober, 2024 1 år af Crabman

Hey slap af!

Livet giver sgu nogen stød en gang imellem - nogen gange mere hårdt end andre - sådan er det bare!

Fuck tinder - og sæt dig nogle mål at gå efter. Du er jo allerede godt på vej:

etspil5moden skrev, for 50 minutter siden:

heldigvis har jeg planer om at købe en racer cykel og starte på at svømme  og de 2 ting vil jeg sætte igang når nit knæ tillader det og når jeg har fået et arbejde igen.

@W.C. Fields har ret - du stiller for store krav til dig selv - start i det små - og bliv bedre til det. Fejr de små sejre du får når du mærker fremskridt.

Som du selv skriver - så kommer kærligheden ALTID når man mindst venter det - så fokuser på det der gør DIG glad - lige nu.

Tro mig - der andre der har haft det 1000 gange værre end dig! Og her taler jeg af egen erfaring.

Nu er det her godt nok ikke en musiktråd, men vil tillade mig at citere Dire Straits:

Why worry
There should be laughter after pain
There should be sunshine after rain
These things have always been the same
So why worry now

Redigeret 28. Oktober, 2024 1 år af Needy

Heliot skrev, for 10 minutter siden:

Du bliver/er bestemt ikke en bums, fordi du er blevet tarvelig behandlet af din (tidligere) arbejdsgiver. Op med "gå på modet

Tak for din besked, det var opmuntrende, og det skal du have er oprigtigt stort tak for. Det er bare en følelse jeg går med lige nu og her, det skal vel nok ændre sig når jeg kommer tilbage på arbejdes markedet igen. Selvom jeg går med de tanker jeg gør, så er der også noget i mig der siger at det her er lige nu og her, men på et tidspunkt skal jeg nok finde min vej i livet, et arbejde der gør mig Lykke og en partner der gør mig lykkelig, måske ikke nu, men på et tidspunkt.

Needy skrev, for 7 minutter siden:

har ret - du stiller for store krav til dig selv - start i det små - og bliv bedre til det. Fejr de små sejre du får når du mærker fremskridt.

Som du selv skriver- så kommer kærligheden ALTID når man mindst venter det - så fokuser på det der gør DIG glad - lige nu.

Du og @W.C. Fields har ret jeg vil ikke modsige det, jeg tænker bare det er nogle tanker man får når man står i den her situation som jeg gør lige nu. 
 

men ja jeg burde vel følge mit eget og dit råd, fejre de små glæder og sejre og starte i de små det er noget jeg vil følge.

tak for dit indspark og dine gode råd, det er taget til følge

Crabman skrev, for 14 minutter siden:

nu har vi to rigtig meget til fælles, som vi også har skrevet om før sammen. Og lad mig give dig et citat som jeg vitterligt lever efter.

 

Tak for dit indspark det er værdsat kan du tro ! Og ja vi har ret så meget tilfældes det må man sige. Og endnu engang skal du have tak for at bidrage til min tråd.

Du gav mig et smil på læben med dit indspark det skal jeg gerne være ærligt og sige, og det citat var fandme heller ikke dårligt. Jeg har taget dine ord til følge og skrevet dem bag øret !

Og så er jeg i øvrigt oprigtigt glad på dine vegne at det går dig godt !!!

Blue man skrev, for 31 minutter siden:

Stærkt skriv om en tid i livet, hvor man er ramt af en af livets nedture…. Unge mand… tænk at jeg kan skrive det… men det siger tallet på min fødselsattest… liv går op og ned, men også op igen. Det vigtigste midt i afmagten og frustrationen over at være ramt af en af livets koldbøtter hvor intet rigtig går ens vej, er at være tålmodig og finde noget at tage sig til, som gør en glad i sig selv. Find dig selv… sansynligvis kommer du stærkere ud på den anden side… solen kommer til at skinne igen… tålmodighed er en dyd… prøv at finde tålmodigheden i dig selv, livet vender altid igen. 

Du skal have tak for dit indspark ! Og du har ret i hvad du siger, faktisk i det hele så vil sgu gerne sige tak for dit indspark det mener jeg oprigtigt !

Først vil jeg kontakte min fagforening og se om det er en lovlig opsigelse, eller om der ligger en sag for dem. Dernæst vil jeg begynde at finde ud af hvad jeg vil på kursus i, som ledig har du ret til 6 ugers kursus, et bus eller stort kørekort tager 6 uger. Et vagt kursus tager vist  3 uger, men snak med jobcentret om dine muligheder. Tag en snak med din fagforening, det kan være de har tilknyttet socialrådgiver og måske en psykolog, for det kunne godt være du skulle vende dine tanker med en professionel behandler.

sådan som DK ser ud lige nu så er det ikke nye job der er det sværeste at finde, og måske du skulle overveje et skifte, eller måske en helt ny uddannelse. 
Det er så let at sige op på hesten igen, men bare det at du ved hvad problemet er og kan sætte ord på det, så er du mere end halvvejs i mål, så jeg er ikke så bekymret for sig, og det skal du heller ikke selv være.

Held og lykke fremover, og tag det som en mulighed for at finde noget bedrer, hver gang jeg har skiftet job, tvunget eller frivillig, har det ALTID blevet til noget bedrer.   

etspil5moden skrev, for 1 time siden:

Det er nu snart 4 uger siden jeg blev opereret i mit knæ, det går langsomt frem af men det går langsomt. Havde jeg regnet med andet ? Ja lidt, tror sgu lidt det kom som et chok for mig hvor omfattende det er at være sygemeldt i 3 måneder og hvordan en lang genoptræning egentlig er. Jeg har så fået nogle øvelser af min Fys jeg skal følge som jeg selvfølgelig gør for at skulle kunne strække og bøje mit ben helt.

nå men til sagens kerne, så føler jeg mig ærligt som den største bums, den 27 september dagen efter min operation bliver jeg midlertidigt opsagt på en sms fra mine chefer men med henblik på at blive ansat igen når mit knæ var mere stabilt og når jeg kunne gå ordentligt igen, men her i fredags så jeg at jeg var blevet smidt ud af vores arbejds gruppe, uden nogen som helst former for forklaring eller begrundelse, så for mig at se er det som om at jeg er blevet fyret for good og de ikke vil have mig tilbage efter min sygemelding Hvilket sgu gjorde ret ondt.

mine dage efter operationen er virkelig ensformet, jeg tager i fitness klokken 9 og træner i 2 timer og laver mine knæ øvelser og så bliver jeg nærmest i fitness indtil klokken bliver 15, og så kommer jeg hjem, og det eneste der modtager mig med åbne arme er mit vasketøj og huslige pligter, og sådan har mine dage været hele oktober måned.

 Da jeg havde mit arbejde tænkte jeg ikke over så mange ting som jeg gør nu, tankerne flyver rundt i mit hoved og det er sgu ikke de fedeste tanker. Tankerne som “er man god nok” eller “er jeg flot nok” eller “fundet jeg overhovedet en som gider mig” “finder jeg overhovedet et arbejde igen som jeg bliver glad for ?” Det er de mest lorte tanker for at være ærlig, og det er nogle tanker man normalt får når man ikke har en normal hverdag som jeg engang havde på mit arbejde, og hvis jeg skal være helt ærlig så æder det mig op.

Til december bliver jeg 30 år, jeg er stadig en ung mand lidt endnu der går op mig selv, jeg træner hver dag næsten og har fået rigtig fine resultater af min træning, jeg bliver klippet 2-3 gange om måneden, jeg er velsoigneret,  jeg går i pænt tøj til hverdag og respektfuld og høflig, og en ung gentleman hvis man kan sige det sådan. Men for tiden føler jeg mig som trådens overskrift siger så føler mig som jordens største taber og bums lige nu. Det står også stille af helvedes til på tinder fronten lige pt, jeg føler mig alt for desperat og det er noget jeg bare vil ud af, for jeg ved hvor uattraktivt det er, og da jeg havde mit arbejde svarede jeg damerne når jeg havde tid, og mulighed for det og ikke et sekund før, men nu har jeg alt alt for meget tid at gøre med og svare alt alt for hurtigt og man skulle tro jeg nærmest ikke har et liv og det har jeg dog, men man skulle ikke tro det for jeg har alt alt for meget tid at gøre med under min sygemelding.

Jeg havde så godt nok en med hjem fra Odense i lørdags, hun blev og overnattede til søndag, meeeen hun var den der hash ryger type og havde tager en joint med, og det skal siges jeg kom ud af et kokain misbrug for 3 år siden og skal aldrig ud i hverken at tage kokain, eller ryge hash igen men hvad fuck sker der så lige, jo der sker så det at jeg ryger i med begge ben og ryger en joint med hende og jeg kan love jer for jeg blev så ufatteligt skæv, jeg kunne mærke hver en tanke i mit hoved, jeg havde mere end 500 tankere flyvende i mit hoved imens jeg selv var flyvende, og det var som om jeg kunne mærke hver en centimeter af min krop (fordi jeg var så pisse skæv) det var ikke den fedeste følelse. Hun tog så hjem Igår, og da jeg vågnede kan jeg huske at jeg havde en mega depri følelse i min krop, og jeg havde ikke den fedeste følelse at havde slæbt sådan en type med hjem.

Hele den her sygemelding har på en eller anden måde gjordt at jeg har glemt hvem jeg selv er, hvad jeg gerne vil med mit liv, og ikke mindst hvad jeg vil have i en partner, jeg har været den her situation igennem før og der skete det samme, men husker da sidste år da jeg mødte min eks, hun kom da jeg Aller Aller mindst søgte det, hun kom da jeg var startet til fodbold og gik virkelig meget op i det og  blev glad for fodbold (hun gik dog fra mig i februar i år)  så fik jeg min skade i marts og i maj igen, og det var et kæmpe stor hug i løgnene for jeg var blevet glad for fodbold, og efter min operation er jeg kommet frem til at fodbold karrieren er slut, for jeg gider ikke det her igennem igen og det er selvfølgelig hårdt at erkende for som nævnt betyder fodbold ligeså meget for mig som styrke træning i fitness gør, heldigvis har jeg planer om at købe en racer cykel og starte på at svømme  og de 2 ting vil jeg sætte igang når nit knæ tillader det og når jeg har fået et arbejde igen. Men den følelse af jeg ikke er noget værd, jeg føler mig som en kæmpe taber, før i tiden da jeg havde et arbejde og der havde jeg godt styr på mit liv, men det eneste jeg føler jeg har styr på lige for tiden er hvad jeg skal træne i morgen, jeg føler mit liv er gået fuldstændig i stå og hvad fanden meningen er med at jeg er her, jeg har følt mig som en byrde overfor min familie og mine venner, jeg føler mig desperat efter nærvær hvilket resulteret i at jeg for nogle uger siden gik til en gp for de sidste penge jeg havde blot fordi trængen til nærvær var stor og fordi det står stille på tinder fronten lige nu, og det skal jeg bare ikke ud i, mine gp besøg har været meget meget små fordi jeg ikke har følt jeg har haft brug for det fordi det kørte på tinder, jeg har ikke haft problemer med at få damer med hjem, men lige pt står det stille og jeg tænker det er helt 100 fordi jeg ikke har et arbejde lige nu af gode grunde og har alt for meget tid at gøre med. Så ja den følelse at føle sig som en taber og en bums, at føle man er til besvær er sgu ikke særlig rar overhovedet, og det er ikke noget jeg ønsker nogle skal gå  igennem.

Kort og godt.
Søg hjælp ved din læge, husk at fortælle hele sandheden så kommer du frisk og ud som ny på den anden side.
Hvis man som arbejdsgiver ik har mere format, så skal du omgående da bare omgående finde andet arbejde, for sådan en arbejdsgiver fortjener jo ikke god arbejdskraft.
Pøj pøj, og videre i livet.

 

@etspil5moden jeg har sendt dig en PB.

etspil5moden skrev, 1 time siden:

Det kan du i det store hele have ret i. Men forstå mig ret, man får nogle tanker når man går og har så meget tid på hånden

Nok mere passende at kalde mig for taber og bums. Jeg fik førtidspension pga. psykiske lidelser og autismeforstyrrelse i 1997, og har haft alverdens tid til at tænke over min situation og ikke mindst status.

Jeg vil anbefale, at du betragter din sygemelding som en ferie og prøver at slappe lidt af og nyde livet. Inden du ser dig om, er det forbi. 

Og jeg må indrømme, at det jeg følte var vigtigt da jeg var 30 år, trækker jeg nærmest på smilebåndet af i dag 30 år senere.

W.C. Fields skrev, Lige nu:

Og jeg må indrømme, at det jeg følte var vigtigt da jeg var 30 år, trækker jeg nærmest på smilebåndet af i dag 30 år senere.

Ja gud fri mig vel! Det ik engang løgn! 

Var det ikke Kim Larsen der engang sagde:

"Hvis du synes du har store problemer  - så tag et kig ud i himmelrummet en stjerneklar nat - først der, vil du indse hvor små dine problemer i virkeligheden er".

W.C. Fields skrev, for 11 minutter siden:

Nok mere passende at kalde mig for taber og bums. Jeg fik førtidspension pga. psykiske lidelser og autismeforstyrrelse i 1997

Nu er jeg sådan indrettet at jeg ser ikke mennesker der er på førtidspension som bumser, der er en årsag og din årsag er psykiske lidelser og en autismeforstyrrelse så jeg ser dig ikke som en bums du har dine grunde og det ser jeg absolut ikke som at være en bums.

men du har endnu engang ret i hvad du siger. 

Wish skrev, for 43 minutter siden:

Kort og godt.
Søg hjælp ved din læge, husk at fortælle hele sandheden så kommer du frisk og ud som ny på den anden side.
Hvis man som arbejdsgiver ik har mere format, så skal du omgående da bare omgående finde andet arbejde, for sådan en arbejdsgiver fortjener jo ikke god arbejdskraft.
Pøj pøj, og videre i livet.

 

Tak for dit indspark, jeg bruger den næste stykke tid på at finde ud af hvad jeg lige skal når det er, og tak for dine opmuntrende ord, dem er jeg glad for !

Lovingthai skrev, for 52 minutter siden:

Det er så let at sige op på hesten igen, men bare det at du ved hvad problemet er og kan sætte ord på det, så er du mere end halvvejs i mål, så jeg er ikke så bekymret for sig, og det skal du heller ikke selv være.

Du skal have tak for dine konstruktive råd omkring kurser, dem vil jeg tage til følge ! Og det mener jeg faktisk. Du skrev nogle gode ting ligesom andre her i tråden og dine råd og ord betyder mere end du lige tror

etspil5moden skrev, for 1 time siden:

Nu er jeg sådan indrettet at jeg ser ikke mennesker der er på førtidspension som bumser, der er en årsag og din årsag er psykiske lidelser og en autismeforstyrrelse så jeg ser dig ikke som en bums du har dine grunde og det ser jeg absolut ikke som at være en bums.

men du har endnu engang ret i hvad du siger. 

Der er nok ingen tvivl om at jeg har tabt livet på gulvet på mange områder. Men på den anden side føler jeg mig ikke som en bums.

Redigeret 28. Oktober, 2024 1 år af W.C. Fields

Mit bedste råd er - drop GP til du er et bedre sted i dit liv. Det er lidt som junk og kommer ikke til at give dig andet end en dårligere privatøkonomi for et øjebliks tilfredsstillelse. Og lyder ikke til at økonomisk trængsel er noget du har brug for at tilføje til bunken af problemer lige nu.

GennemsnitligJoe skrev, for 44 minutter siden:

Mit bedste råd er - drop GP til du er et bedre sted i dit liv. Det er lidt som junk og kommer ikke til at give dig andet end en dårligere privatøkonomi for et øjebliks tilfredsstillelse. Og lyder ikke til at økonomisk trængsel er noget du har brug for at tilføje til bunken af problemer lige nu.

Jeg skal heller ikke besøge nogen og lige nu når det er sådan jeg har det lige nu, så tak for dit råd du har ret i det ikke noget jeg skal bevæge mig ud lige nu og her.

jeg tænker du skal kigge muligheder frem for hvad du tidligere har beskæftiget dig med, man kan sagtens sadle om her i livet ikke mindst når man stadig er ung som dig

og som flere skriver du skal ikke nedgøre dig selv sygdom kommer uventet uanset hvad det måtte være man bliver ramt af så op på hesten igen og finde nye græsgange

held og lykke