Rejsenetværk 9337 Skrevet 6. November, 2020 (edited) På den ene side er jeg dybt lettet over, at jeg personligt til nu er forblevet i beskæftigelse, og økonomisk upåvirket af Covid 19 tragedien. Men jeg føler en enorm afmægtighed over de tragedier, og alt den ulykke der nu rammer mennesker Mennesker der mister deres livsværk, minkfarmere i Nordjylland, og medarbejdere i Københavns lufthavn med årelange ansættelser bag sig, der mister deres eksistensgrundlag. Hvordan har I det? Føler I at I befinder jer i en osteklokke af personligt held, og at I først og fremmest kan glæde jer over det. Eller går det jer på at følge med fra sidelinjen, og påvirker det jer at være vidne til alt denne ulykke, uden i praksis selv at kunne gøre hverken fra eller til. Venlig hilsen Rejsenetværk Redigeret 6. November, 2020 af Rejsenetværk 5 Del dette indlæg Link til indlæg
Knægten 320 Skrevet 6. November, 2020 jeg vil sige at jeg står nok i samme situation som dig er heldig ikke og være blevet fyret eller lignende, at kunne komme tilbage på arbejde efter 2 ugers ferie i starten af alt det er var/er fantastisk og samtidig synes jeg det for meget med de minkfarmere skide trist og dum regeringen vi har, som laver/tager nogen dumme og lidt uforklarlig beslutninger men de kan selvfølgelig godt sidde med noget som giver dem en viden til atgør det håber jeg meget på 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Kammerherre Skrevet 6. November, 2020 Jeg er ikke personligt ramt af covid 19 tragedien, men det påvirker mig meget det der sker lige nu , det er det der holder mig vågen lige nu og får mig til at skrive dette indlæg i en sen nattetime. Jeg kender folk der mister hele deres livsgrundlag og har brug for støtte, ikke kun økonomisk men også til at komme videre med deres liv. Desværre oplever jeg folk der lever i en osteklokke ikke har fattet alvoren og når de selv har deres på det tørre så kan fanden tage resten, og ikke et ord om politik. Del dette indlæg Link til indlæg
Harran 2409 Skrevet 6. November, 2020 (edited) Rejsenetværk skrev, for 3 timer siden: Føler I at I befinder jer i en osteklokke af personligt held, og at I først og fremmest kan glæde jer over det. I høj grad. Jeg føler mig heldig og velsignet og jeg har ingen i min umiddelbare nærhed, der har været ramt, hvilket nok skyldes at alle dem jeg kender følger syndhedsstyrelsens anbefalinger til punkt og prikke. Vores sociale boble er på 7 ( ekslusiv husstand). Det trækker tårer og er hårdt. Specielt for børnene. Men det må vi bare bære, hvis vores personlige held skal fortsætte. Knægten skrev, for 1 time siden: og samtidig synes jeg det for meget med de minkfarmere skide trist og dum regeringen vi har, som laver/tager nogen dumme og lidt uforklarlig beslutninger Jeg har ikke nok medicinfagligt indblik i at kritisere en regering der følger fagkundskabens anbefalinger, uanset om jeg bryder mig om den regering eller ej ( og nej, jeg har aldrig stemt på dem eller deres følgepartiere ). Personligt er jeg rimeligt godt tilfreds at vi har en regering der har været resolut og beslutningsdygtig, så vi i dag ikke står i samme krise som så mange andre lande i verden. Er det den perfekte løsning? Det kan jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har ikke nok viden. Jeg er bare tilfreds med at der bliver truffet hurtige beslutninger selvom det måske nok var dumt ( direkte tåbeligt ) at lukke op igen efter sommerferien. Jeg synes også at det er frygteligt at vores minkfarme har været ramt af den sygdom, så sundhedsmyndighederne har været nødt til at slagte en stor industri. Men shit happens. Life's a bitch. Jeg håber at hjælpepakkerne kan bløde lidt op for deres ulykke. Personligt har jeg den holdning at man hellere skal være lidt for hård og offensiv end senere opleve en eskalering af sygdommen igen. Hvis jeg en dag bliver ramt af hårdere restriktioner håber jeg ikke at jeg vil ændre mening men stadig have fokus på fællesskabets bedste Redigeret 6. November, 2020 af Harran 9 Del dette indlæg Link til indlæg
Butch 5198 Skrevet 6. November, 2020 Jeg har selv haft virussen helt tæt på huden (som i under huden), og det kan ikke anbefales at prøve skal jeg lige hilse og sige. Jeg kom igennem det......andre har ikke været så heldige. Så jeg påvirkes af at høre om stigende smittetal, antal døde og de tragedier der følger med dette. Jeg påvirkes af at der er mennesker der mister deres pårørende, mennesker der mister deres arbejde, firmaer der må dreje nøglen om. Jeg påvirkes af det der nu sker i Nordjylland, hvor en hel landsdel nu er pålagt skrappe restriktioner og hvor et helt erhverv fjernes fra landkortet stort set fra den ene dag til den anden. Jeg påvirkes af at disse restriktioner også rammer mig personligt, selv om jeg ikke en gang bor i den landsdel. Men når jeg så lige fjerner kondensen fra glasset i min egen lille osteklokke, og ser på det lidt bredere perspektiv. Så kan jeg godt se at vi skal handle.....også selv om det er drastiske handlinger.....fordi vi skal undgå at vi bliver et nyt Wuhan bare fordi “vi lige så tiden an”. 7 Del dette indlæg Link til indlæg
Elprebsi 1633 Skrevet 6. November, 2020 Der er så mange tragedier i Danmark i forbindelse med coronaen, men når man kigger ud i verden, er der endnu flere og større tragedier, selv blandt vores europæiske venner. Vi har klaret det godt og gør det fortsat. Uden at dette skal blive til en forbudt politik diskussion, kan man i mine øjne sige, at det faktum er normaltilstandene med kritik og politisk drilleri på Borgen er tilbage, viser hvor godt vi har klaret det som nation og det skal vi være stolte af og fortsætte med. En virus kan man ikke forhandle med og vi skal fortsat slå hårdt ned på den, indtil vi når lyset i tunnellen lige om lidt i form af en vaccine. Men hold op hvor er det sørgeligt for de personer der rammes personligt af sygdom, død eller restriktioner. 4 Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Dkpeter Skrevet 6. November, 2020 Jeg har også den dybeste medfølelse for dem som mister job og personer som skal igennem svær sygdom. Jeg havde egentligt planlagt 30 min thaimassage i dag, men jeg er så meget i tvivl, om det er dumt, uforsvarligt, selvvisk osv. Tænker flere af jer har samme tanker? Del dette indlæg Link til indlæg
MickeyM 1146 Skrevet 6. November, 2020 Dkpeter skrev, for 35 minutter siden: Jeg havde egentligt planlagt 30 min thaimassage i dag, men jeg er så meget i tvivl, om det er dumt, uforsvarligt, selvvisk osv. Jeg kan lyde lidt rørstrømsk, og det er jeg måske også, men livet er for kort til at fravælge menneskelig kontakt. Tag jeres forholdsregler, pas på hinanden, men tag ud og mød og elsk et menneske, også selvom det blot er for 30 minutter.... 4 Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Dkpeter Skrevet 6. November, 2020 Tak for dit input. Hvor stor/lille smiiterisiko tænker I der er ved at besøge et massagested? Kun massage og intet andet. Del dette indlæg Link til indlæg
Randers_Borger 204 Skrevet 6. November, 2020 Det er i sandhed en sorgens dag. Jeg føler så meget med de stakkels minkavlere, der i flere generationer har viet deres liv til deres dyr og de medarbejdere der har kæmpet på sidelinien, ikke blot med den daglige fodring og drift, men også i pelsnings tiden, hvor alle arbejder ekstremt hårdt. Mine tanker går uvægerligt på, om der er helt rent spil, vi ved jo alle, at der i mange år har været kræfter der har forsøgt, at få nedlagt minkavlen i Danmark. Denne fløj er nu regeringens parlamentariske grundlag!! Jeg mener også, at man med lidt omtanke måske kunne have afskærmet farmene, i stedet for blot at slå dyrene ihjel. Mine tanker går til alle de folk der er ramt heraf og til Nordjyderne, hvis landsdel nu er lukket ned 2 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Den_glade_amatør 4180 Skrevet 6. November, 2020 Dkpeter skrev, for 1 time siden: Hvor stor/lille smiiterisiko tænker I der er ved at besøge et massagested? Det er vel nogenlunde på niveau med at gå til frisør, kiropraktor eller andre steder, hvor man kun er 2-3 personer sammen. Tror i øvrigt, at langt de fleste thaimassagesteder nu anvender mundbind (altså at pigen gør). 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Kammerherre Skrevet 6. November, 2020 Ja det er en sorgens dag når et helt erhverv lægges i graven, det har sikkert gjort det nemmere at træffe beslutningen når der i forvejen i visse kredse var modstand imod minkavl. Det er kendt at coronavirus muterer ligesom alm. influenza og tiden vil vise om det er den rigtige beslutning.. Der er ikke noget nyt i at dyr kan få corona, det var tidligere en velkendt sygdom hos kvæg, også kaldet vinterdysenteri, det er der udviklet en vaccine mod, men den virker ikke på mennesker. Del dette indlæg Link til indlæg
MickeyM 1146 Skrevet 6. November, 2020 (edited) Dkpeter skrev, for 4 timer siden: Tak for dit input. Hvor stor/lille smiiterisiko tænker I der er ved at besøge et massagested? Hvis vi ikke kan være sammen som mennesker, så er alt tabt... Tag dine forholdsregler, sprit af, vask hænder, gør hvad du kan gøres, og lad så to mennesker mødes... Redigeret 6. November, 2020 af MickeyM 2 Del dette indlæg Link til indlæg
Bear 8055 Skrevet 6. November, 2020 (edited) Rejsenetværk skrev, for 12 timer siden: På den ene side er jeg dybt lettet over, at jeg personligt til nu er forblevet i beskæftigelse, og økonomisk upåvirket af Covid 19 tragedien. Men jeg føler en enorm afmægtighed over de tragedier, og alt den ulykke der nu rammer mennesker Mennesker der mister deres livsværk, minkfarmere i Nordjylland, og medarbejdere i Københavns lufthavn med årelange ansættelser bag sig, der mister deres eksistensgrundlag. Hvordan har I det? Føler I at I befinder jer i en osteklokke af personligt held, og at I først og fremmest kan glæde jer over det. Eller går det jer på at følge med fra sidelinjen, og påvirker det jer at være vidne til alt denne ulykke, uden i praksis selv at kunne gøre hverken fra eller til. Venlig hilsen Rejsenetværk Jeg føler mig super heldig at jeg er i et erhverv der om noget er blevet styrket under Covid-19. Samtidig føler jeg at jeg er en del af et fællesskab der sammen skal igennem det her, og at jeg kan bidrage (ud over det rent faglige) ved at skrue op for mit forbrug af restaurant besøg og Take-Away, støtte forretninger der er under pres, og helt generelt lade pengene "flyde" lidt mere end jeg normalt ville gøre. Derudover gør jeg en stor indsats for overholde sundstyrelsens og regeringens anvisninger, og generelt opføre mig ansvarligt. Jeg er fyldt af medfølelse med de stakler der har mistet jobs, livsværk og som står i en megakritisk situation. Jeg vil være mere end villig til at acceptere at skatterne bliver sat op for at hjælpe til med at dække for de efterhånden meget store udgifter der kommer pga af de mange hjælpepakker som der er blevet betalt med offentlige midler. Redigeret 6. November, 2020 af Bear 1 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Nannas Hjørne Skrevet 6. November, 2020 Jeg snakker med mange som går og bekymrer sig og oplever usikkerhed og angst omkring situationen. Det er frustrerende at sidde som frivillig og ikke kunne gøre andet end at lytte og førsøge at berolige om noget, som man for så vidt ikke har nogen svar omkring. Der er så mange som bliver både direkte og indirekte påvirkede af situationen, særligt de ængstelige og sårbare som har brug for støtte, men ikke tør nærme sig nogen (rent fysisk). Udover de (for mig) uoverskuelige økonomiske konsekvenser for samfundet, er det en led sygdom som holder folk adskilte, når de har brug for hinanden. Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Rødovre Skrevet 6. November, 2020 Syntes det er vildt, det som foregår i nordjylland pga mink farmene. Det må ikke være rart for dem som har det som deres levebrød, men er desværre nødvendigt at de skal aflives alle sammen . Jeg personligt er sådan skruet sammen, at jeg ikke lader mig påvirke af det, var selv corona syg i marts måned ( ret voldsomt ) så tror jeg har nogle antistoffer mod det nu, da jeg føler mig sund og rask. Mht job har jeg stadig noget at lave hos mine kunder, selvom det ikke er guld tider økonomisk, så går det nok alt sammen Del dette indlæg Link til indlæg
Rejsenetværk 9337 Skrevet 7. November, 2020 Hvis du er chef, og kan beslutte at bruge penge på denne gode måde, eller hvis du som medarbejder kan opfordre din arbejdsgiver til at gøre det. Så vil jeg gerne videregive denne opfordring, fra en inspirerende artikel på Berlingske.dk: Pernille Rosendahl har spillet til virtuelle fredagsbarer. Nu opfordrer hun flere virksomheder til at følge efter Under coronakrisen har sangerinden optrådt for hjemsendte medarbejdere i Nordea, Salling og Novo Nordisk. »Det er noget, vi kunstnere kan. Vi er dygtige til at skabe sammenhængskraft,« siger hun. "Hendes erfaring er, at nogle af de store ledende virksomheder ser det som deres pligt at gøre noget for deres medarbejdere og at hjælpe kunstnerne gennem denne tid." https://www.berlingske.dk/aok/pernille-rosendahl-har-spillet-til-virtuelle-fredagsbarer-nu-opfordrer-hun Venlig hilsen Rejsenetværk Del dette indlæg Link til indlæg
Nikita Darling 11507 Skrevet 7. November, 2020 (edited) Rejsenetværk skrev, den 6.11.2020 at 02:30: Hvordan har I det? Føler I at I befinder jer i en osteklokke af personligt held, og at I først og fremmest kan glæde jer over det. Eller går det jer på at følge med fra sidelinjen, og påvirker det jer at være vidne til alt denne ulykke, uden i praksis selv at kunne gøre hverken fra eller til. Jeg bliver påvirket... Jeg synes det er så ufatteligt trist, hvad mange mennesker er nødt til at give afkald på, og jeg kender mennesker, der er blevet seriøst syge af den lortevirus. Men jeg er samtidig én af de heldige. Jeg har studeret hjemmefra siden før Corona (seriøs god timing) så det gør ingen forskel for min hverdag. Andet end i foråret da barnet var hjemme på en lang “ferie”. Men det er altsammen logistiske udfordringer, som man burde kunne klare sig igennem. Men ikke alle er lige heldige, og det påvirker mig. Jeg bliver sgu trist og lidt ængstelig i forhold til vores allesammens fremtid. Nu bor jeg så i én af de 7 lukkede kommuner, så jeg kommer ikke så meget rundt de næste 4 uger, og julen med familien er lidt i fare. men det er et offer jeg gerne gør. For det offer er så uendelig lille i forhold til, hvad andre har måttet ofre. Pas på jer selv Redigeret 7. November, 2020 af Nikita Darling 10 Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Aarhuselsker Skrevet 7. November, 2020 Det påvirket i høj grad hvad der sker i Nordjylland. Jeg har en barndom hvor mink var en stor del at områdets levegrundlag. Jeg ved hvor sårbar den industri er, og hvor mange mennesker der påvirkes. Samtidig er jeg idag, i min høje alder, en succesrig iværksætter, og føler virkelig med de mange familier hvis eksistensgrundlag nu, med et socialdemokratisk nonchalant pennestrøg, udraderes. Personligt har jeg paradoksalt kunnet fordoble min omsætning, da folk i højere grad kan disponere deres fritid. Men min glæde over succesen gøres bitter over bevidstheden om at rigtig mange mennesker lider. Jeg kender mennesker som trækkes med senfølger i en grad der er ødelæggende for deres eget, og deres families liv. Mennesker der er døde af CV19, under store lidelser, så det er en meget blandet følelse der rumsterer i mig i denne tid. Del dette indlæg Link til indlæg
slip 1022 Skrevet 8. November, 2020 Rejsenetværk skrev, den 6.11.2020 at 02:30: Føler I at I befinder jer i en osteklokke af personligt held, og at I først og fremmest kan glæde jer over det. Det korte og præcise svar er ja. Mit arbejde er stort set upåvirket, og jeg har i forvejen et meget, meget begrænset behov for sociale aktiviteter. Det er nærmest surrealistisk så lidt mit liv har været og er påvirket, i forhold til hvad der sker for så mange. 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Rejsenetværk 9337 Skrevet 8. November, 2020 (edited) Midt i en tilstand af undergang og menneskelig tragedie, føler jeg at jeg har navigeret igennem samme, som tilskuer fra sidelinjen. Hvor jeg ikke har lidt mange andre afsavn, end at en ny indkøbt komplet garderobe under januar udsalget, til nu er endt med at hænge ubrugt på bøjler i skabet. Herunder nye Sand Habitter og Hugo Boss overtøj mm. En garderobe der skulle have været brugt til besøg i Operaen, Afternoon Tea på D'Angleterre sammen med Trine Tease, og så meget andet vi havde talt om og glædet os til. Og ikke mindst det bord, som jeg og en kammerat havde bestilt på Kong Hans lige inden første bølge indtraf, og som vi afbestilte da det skete. Det alt sammen er sat på hold, men det er ikke opgivet, om så der går halve og hele år, uden at vi kan gennemføre vores planer. Kong Hans er for stor en udgift for mig med Corona restriktioner, og lukketider kl 22. Men jeg og min kammerat er langsomt begyndt at tilpasse os de nye tider, vi går ud igen, og bruger penge under overholdelse af alle de begrænsninger som nu gælder. Jeg indrømmer at jeg kun vanskeligt accepterer det, men livet skal gå videre, penge skal forbruges, og aktiviteter opretholdes. Vi må alle gøre vores, og bidrage det vi kan, på måder vi kan. Men hjælpe en Minkfarmer i Nordjylland, og følge industrier til samme, det kan jeg ikke Her er jeg helt på linje med Bear! Vi bør nu gå skridtet videre fra samfundssind til økonomisk patriotisme. Jeg vil sige som Bear, også gør, det er ikke for at diskutere politik, men jeg mener også at tiden er inde til, at vi der kan betale mere i skat, vi også skal betale mere. Gerne her og nu til landets fortabte mink avlere, der ikke hverken kan servere med mundbind, eller lukke kl 22! For dem er det slut, og herfor må vi andre betale! Venlig hilsen Rejsenetværk Redigeret 8. November, 2020 af Rejsenetværk 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Sebmus 3087 Skrevet 8. November, 2020 Rejsenetværk skrev, for 2 timer siden: Jeg vil sige som Bear, også gør, det er ikke for at diskutere politik, men jeg mener også at tiden er inde til, at vi der kan betale mere i skat, vi også skal betale mere. Respekt for jeres tankegange bege to I har en mindst en mere i deres selskab, lille mig Da jeg kom til Danmark for 22 år siden på arbejds kontrakt på 2 år vist jeg ikke at det vil blive forevig, men efter jeg har lært om Danmarks traditioner og skikke var jeg forelsket i dansk modul, det er mange ting som i skal bliver stolt af, men en ting er meget unikke, ja det er fællesskab, I er så stærk selvom er Danmark lille land Jeg selv er ikke rammet af corona økonomisk krisen ud over at jeg arbejder meget ekstra for sammen løn, i aftalen med min chef jeg vil bidrager til samfundet i disse krisetider , min arbejde er ellers af humanitær karakter og jeg er glad for at hjælpe andre når de har brug for hjælp, nu føler jeg at vores samfund har brug for hjælp og gerne giver ekstra, brugt massa penge og støtter dansk økonomi, hvis det skal betale ekstra skat så betaler jeg gerne helt fra hjertet, jeg er bare kommet her og fik alt hvad har I kæmpet for i årstiderne, gratis sygehuse, uddannelse, osv, så vil jeg giver alt hvad jeg kan at Danmark kører videre Vi har stærkest våben til bekæmper den fucking virussen, selvfølge fællesskab Og for nylig har læst i avisen at vi har en mere våben, unik våben HYGGE, og danskerne er mestrene til det, vi kan og skal hygge os med venner og familie, vi kan går i dejligt dansk natur, vi kan og skal tage ansvar for vores samfund, specielt nu hvor er det brug for det Godt helbred og passe på hinanden Venlig hilsen Sebmus 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Æ´Synderjyde 809 Skrevet 8. November, 2020 Jeg og min virksomhed er hårdt ramt af Covid-19. Jeg har kontorer eller agenter i stort set alle lande minus USA. Jeg har mistet 11 medarbejdere eller nær relateret til min virksomhed, til Corona. 7 i første omgang og 4 i denne igangværende omgang. Havde selv Corona i juni måned, og døjer stadig med eftervirkninger af virussen. Har problemer med koncentrationen, søvnproblemer og ret meget hovedpine. Min virksomhed har under 30% af den budgetterede omsætning. Har et produktionsapparat i Tyskland, som næsten står stille. Indtil videre har vi ikke afskediget nogle, men har taget imod de hjælpepakker fra de forskellige regeringer vi har kunnet. Men dette har jo også affødt et kæmpearbejde i ansøgninger, dokumentation og efterrapporteringer mv. De midler vi havde afsat til forskning og videreudvikling af vores produkter, dem tærer vi på ligenu. Hvornår vi igen kan forske og udvikle, ja det er svært at spå om. Men mit bedste bud vil ikke være de første 5 år. Desuden har jeg en meget nær ven, som er meget værre stillet end jeg. Han er minkavler og tredje generation på minkfarmen. Hele hans fremtid er lagt i ruiner. Han ved ikke hvad fremtiden skal bringe, hvad han skal tage sig til. Hans to børn var med i driften og et generationsskifte var planlagt og påbegyndt. De to familier rammes ligeså hårdt. Jeg er stadig nervøs for, at de måske helt opgiver livet, især min gode ven, han har aldrig lavet andet end at være minkavler. Jeg kan se at livslysten totalt er forsvundet. Hvordan vi kommer på den anden side og får normaliseret vores liv, det er svært for mig at se. Jeg vil undlade, at kommenterer på de beslutninger vores regering har truffet og dem de givet vis træffer, det vil der ikke komme noget godt ud af. Men blot sige, at jeg tror på, at havde de ministre der træffer disse beslutninger og de valg vi ser, have haft en erhvervsaktiv fortid, så tror jeg næppe, at de så let som med et pennestrøg, foretog disse beslutninger, regler og forordninger vi ser nu. 3 Del dette indlæg Link til indlæg
Udenlandsdansker 155 Skrevet 9. November, 2020 Efter et kort ophold tilbage i Danmark, føler jeg mig ret privilegeret over og være tilbage i Kina hvor Corona situationen længe har være under kontrol. Herude er tilstandene tæt på de normale. Det er udelukkende færden i metroen som kræver maske påbud. Den industri som betaler min løn har nærmest kun aktiviteter på disse kanter. I resten af den vestlige verden har alt været lukket ned siden Marts, og en ret stor del af tidligere kollegaer har mistet jobbet med triste og dystre fremtidsudsigter. Jeg har stor forståelse for at politikerne har måttet træffe vanskelige beslutninger uden nogen form for erfaringer med en pandemi. Det der bekymrer mig lidt er at den form for jernnæve som de asiatiske lande har benyttet, har vist sig og være effektiv uden at den vestlige verden har villet tage ved lære. Jeg ved godt at sammenlignings grundlaget er svær, da kulturen, økonomien og den individuelle disciplin er meget anderledes på disse kanter. Et lille eksempel er dog brugen af mundbind. Hvordan kan højtuddannede forskere fra hele verden ha' så forskelligt syn på noget der i mine øjne burde være simpelt? Herude vankede der bøder fra øverste hylde hvis du blev spotter uden, hvorimod Europæerne fik oplyst at mundbind var uden virkning. Jeg håber at denne forfærdelige situation vil få os til at rykke sammen i bussen, og måske ha' lidt mindre focus på egne og egocentriske behov. Behøver jeg nævne min forargelse over de overforkælede unge som i weekenden måtte have politiets indblanding for at stoppe en fest på Københavnsk stripklub Det afspejler lige præcis den mentalitet og disciplin forskel, som jeg på tætteste hold har oplevet gennem de seneste 8 måneder. 1 Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Kammerherre Skrevet 9. November, 2020 Man kan ikke undgå at blive påvirket af alle de tragedier covid 19 har medført. Som menigmand kan man ikke gøre andet end håbe på de såkaldte eksperter har det faglige grundlag i orden over for de råd de giver politikerne der i sidste ende skal træffe beslutningerne. Det har vist sig ikke altid at være tilfældet, nyheden om at minkmutationen havde bredt sig til Sjælland viste sig at være en laboratorie fejl og nogle forskere mener minkmutationen allerede er forsvundet igen. Når minkmassakren er overstået bliver det næste måske alt fjerkræ skal udryddes, der er fundet en død vandrefalk med fugleinfluenza og det har fået Fødevarestyrelsen i højeste alarm beredskab. Svine pesten truer sydfra, Køerne der ellers har været her altid belaster klimaet, det ender nok med alt levende skal slås ihjel. Der kunne jo oprettes en Noas Ark til et par eksemplarer af hver art til bevarelse for eftertiden. Del dette indlæg Link til indlæg