Alting skrevet af Nikita Darling
-
dagens Asian nam nam Butch 1 speciel
Og alderen betyder åbenbart væg-til-væg tæpper! :D
-
En undskyldning fra hjertet !
Det sad jeg også og undrede mig over... For enten så har jeg misset hendes overtrædelse af reglerne i en debat, eller også må hun have brudt reglerne på pb. Men administrationen skylder vel egentlig ingen forklaringer... Men hvis de har lyst til at give en alligevel, så ville jeg da gerne have min undren neutraliseret. :)
-
Monogami - et romantisk ideal... eller..?
Kære Tywin, Jeg har stor respekt for din ærlighed og åbenhed! Det er beundringsværdigt. Jeg er som 100% heteroseksuel i et forhold med en mand, som måske ikke er 100% biseksuel... Men til en hvis grad, så er han. Så det kan jeg selvsagt godt. Men nu har jeg så også en teori om, at kvinder i min branche er en hel del mere frisindet end gennemsnittet. Om det er en fejl...? Kun hvis du fortsat vil praktisere forhold, hvor du ved, at du ender med at være utro, have dårlig samvittighed og såre dine partnere. Ja, det kræver mod. Men hvis du ikke tager chancen og konfronterer din angst for reaktionen, så fjerner du totalt chancen for at nå det mål, som du inderst inde ønsker og har fortjent. At blive accepteret og elsket som du er. :)
-
Monogami - et romantisk ideal... eller..?
Følgende skal forstås ud fra devisen, at mit arbejde lige præcis er et arbejde, og ikke har noget at gøre med utroskab eller ting i den dur. Monogami (romantisk eller ej) er et ideal, som jeg altid har stræbt efter, for det var jo nok sådan, det skulle være. Det er jeg meget konservativt blevet opdraget til at mene. Jeg har nu i en alder af 28 omsider erkendt og accepteret, at jeg ikke er monogam, og at det derfor ikke er et ideelt scenarie for mig. Jeg har indgået mine forhold med den helt sande overbevisning om, at jeg var monogam, og derfor aldrig kunne finde på eller føle trang til at være sammen med andre end min partner. Hvad jeg ikke vidste var, at jeg løj for mig selv - og derfor også for min modpart. Når (og ikke hvis) jeg så pludselig kunne se mig selv i en forbudt og skamfuld rus af lyst og længsler efter en anden person end min partner, var forvirringen for mig total. For jeg er ligeledes opdraget med, at når man befinder sig i den situation, er det et tegn på, at der er noget galt med det forhold, som man er i. Det har bare ikke altid været sandheden for mit vedkommende. Uanset hvor god en mand jeg har (og i dag har jeg den allerbedste, der overhovedet findes) så kan det nødvendigvis ikke afholde mig fra at have lyst til eller få følelser for andre. Jeg fik på et tidspunkt en kommentar fra en veninde... Det er bare lige indtil, at du møder den rette. Hun er så monogam. Jo, tak for kaffe... For så kunne jeg jo bruge resten af mit liv på at lede efter en mand... Der ikke findes! Jeg har tænkt, at der måtte være noget galt med mig. Hvorfor kunne jeg ikke være tro? Hvorfor var én person ikke nok for mig? Hvordan kunne jeg blive forelsket, når kærligheden til min partner er så stor? Istedet for at bekende kulør og erkende, hvem jeg er, har jeg hele mit voksne liv forsøgt at være noget, jeg ikke var. Så jeg havde altid kun to valg... Enten var jeg min partner utro - eller også var jeg mig selv utro! Selvom mennesket grundlæggende ikke er skabt til monogami, så tror jeg på, at der findes mennesker som virkelig er monogame. Og så findes der mennesker som mig, som er polyamorøse. Er det egoistisk? Det vil nogle nok mene. Jeg kan leve med at blive betegnet som en egoist - men ikke som en bedrager og løgner. Om ikke andet, så er jeg da i det mindste ærlig og tro mod mig selv. Jeg er i dag 100% tro. For i mit parforhold er det løgn, fortielser og bedrag, der betegnes som utroskab. Så nej, kære SEM... For mig er monogami ikke et ideal. For så går jeg enten på kompromis med, hvem jeg er, eller lover ting, som jeg ikke kan holde. "Når du lytter til din indre sandhed, vil du ofte erfare, at det kræver mod at følge den."
-
Ondt i maven?:-)
Nej, sammen? Det har man ikke... Når jeg har en aftale om bondage-lege, så fikserer jeg bare manden, giver ham bind for øjnene, og så stiller jeg mig hen i hjørnet og kigger på, mens han pirrer sig selv... Det plejer at virke helt fortrinligt. Eller også så klarer jeg helt selv både pirringen samt responsen på selv samme, og så er manden helt fri for at være sammen med mig om foretagendet. Det er nemlig så hyggeligt! :p
-
Er det blevet surt for de kære Courtisaner?
Det kender jeg godt! Jeg kender til en tre stykker af mine faste gæster, som alle sammen tog en kold tyrker fra deres vanlige besøg hos mig inden for de samme to måneder! Jeg er helt sikker på, at de har konfereret med hinanden, og at det er en sammensværgelse mod mig, for en tilfældighed kan det da på ingen måder være! Maaaajet underligt, altså... :D
-
Note til dig selv... "Husk hvem jeg har booket tid hos!"
Jeg fik en mail forleden... Det er hermed beviseligt, at man kan spilde sin tid og så dog samtidig blive kosteligt underholdt! Dingding, you've got mail! Overskrift: ung gut! "Goddag!!! Jeg er en ung gut som virkelig godt kunne tænkte mig at lære hvordan man sådan giver oralsex rigtig godt. Hvis du er op for den opgave så svar venligst!!! Jeg kan fredage eller lørdage hvis det er en mulighed for dig. Og hvis du får pirret mig nok, kunne det jo være det udviklede sig til lidt mere end oralsex Håber jeg hører fra dig!!!" ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Selvfølgelig hører han da fra mig... Gnæg! "Jamen goddag!!! Jeg er en semi-ung kvinde, som sagtens kan lære mænd, hvordan man giver oralsex rigtig godt ud fra min personlige mening om denne akt. Hvis du er op for den opgave så svar venligst!!! Jeg kan mandage eller torsdage afhængig af, hvor i landet du befinder dig. Jeg skal dog lige bruge lidt tid til at greje, hvordan jeg skal pirre dig med kun oralsex til mig på programmet, for jeg vil da for guds skyld ikke gå glip af, hvad det ellers kunne udvikle sig til. Håber jeg hører fra dig!!!" ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Jaja, jeg ved godt, at jeg er plat, (og måske lidt led?) men lidt sjov skal jeg sgu have ud af min indbakke. Jeg forstår ikke, at jeg ikke har fået svar endnu?! Fnis... :)
-
Er det blevet surt for de kære Courtisaner?
Kære Havnebums, Jeg tvivler på, at mine planer har noget som helst at gøre med andre end mig selv. Jeg er næsten fristet til at sige, at gid jeg følte, at mit job var surt... For så var det jo ikke så svært at sige farvel Nu er jeg lidt i tvivl om, om det virkelig er mig, der her bliver talt om... Men det er muligt, at nogle ville betegne mig som en østrogen bombe, men jeg er altså ikke gravid, nå! :)
-
Hvorfor er jeg ikke værd at elske
Hahaha! Hvorfor er der ingen, der har informeret mig om det noget før!? :D
-
Hvorfor er jeg ikke værd at elske
Sisse, man kan blive ramt af mangt og meget i denne branche. Jeg kunne nogen gange godt tænke mig, at være sådan et menneske, som bare var bedøvende ligeglad med, hvad andre tænkte og mente om mig... Sikke mange frustrationer man kunne undgå. Men det er jeg ikke, så jeg forstår egentlig godt dit indlæg. Lad være med at bruge for meget tid og energi på at undre dig over folks manglende forståelse. Det må erkendes, at der ikke findes millioner af mennesker, der kunne trives med, at deres partner havde sex med andre (penge eller ej), så du vil aldrig blive fri for de reaktioner. Det vigtigste er hvad du mener og føler omkring dit job. Kun du kender din egen sandhed. Så hold du fast i den og ryst i stedet lidt på hovedet. :)
-
Generaliseringer - om at bryde reaktionsmønstre.
Om det, er vi helt enige. Hvis nogle skulle have fået den opfattelse, at jeg er konfliktsky eller imod debat og uenigheder, så har jeg ikke udtrykt mig klart nok. Debat går jo ud på at have forskellige meninger om ting, og jeg har da selv prøvet at have én mening, for så at få en aha-oplevelse ved at læse et godt skrevet indlæg om en anden holdning end min egen. Det er tit en vinkel, som jeg ikke selv havde opdaget og som derfor får mig til at tænke over tingene. Og refleksion er altid en god ting. Måske det er dumt af mig, at kalde nogen for intolerant og generaliserende, når de har skrevet noget intolerant og generaliserende. Men jeg synes også, at jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg så gør det, og jeg har simpelthen svært ved at lade være, især hvis jeg selv bliver ramt af intolerancen. Selvom jeg ikke personligt bliver ramt, når jeg f.eks oplever folk herinde tale på en ung købepiges vegne og kloge sig på, hvad der er godt og ikke godt for hende, så må jeg sidde på mine hænder for ikke at komme til at minde folk om, at man ikke burde pådutte andre mennesker sin egne holdninger og følelser. Der er - i min verden - stor forskel på om man pointerer, at man i hvert fald ikke selv var i stand til at sælge sex (gangbangs eller ej) da man var 18, og så på at påstå, at den unge kvinde under alle omstændigheder - uagtet hendes egne følelser - ikke er gammel nok til at tage vare på sig selv. Jeg har f.eks intet imod at debattere med en kvinde, som aldrig selv ville kunne finde på at sælge sex og finder det afskyeligt - slet ikke. Men dér hvor jeg har svært ved at være med, er når vi går fra at være uenige, til at jeg skal påduttes hendes mening om, at det er afskyeligt. Når jeg så i den situation dømmer intolerance, så må man godt synes, at det er et dumt træk af mig - det kan jeg sagtens leve med. :)
-
Nå da da, hvad sagde jeg?
Imponerende alligevel... Blys generalisering vedrørende folks lyster til at knalde andre end deres partner bliver kommenteret... Og vupti, så er hun et offer for pøblens kølle!? Hvis i tror, at det for mit vedkommende er et spørgsmål om at være enige, så har i i hvert fald misforstået mit indlæg. Det handlede om Blys manglende tolerance netop overfor andres liv og anskuelser end hendes. :)
-
Generaliseringer - om at bryde reaktionsmønstre.
Indlægget om syfilis udviklede sig i en helt anden retning... Det sker jo tit herinde. Det affødte nogle tanker hos mig om generaliseringer og fordomme. Jeg tror på, at det udspringer fra de personlige holdninger og overbevisninger, man selv har til de forskellige ting i livet. Alt i livet - lige fra livretter til seksuelle præferencer. Det er en mekanisme, som nok egentlig er meget naturlig, men som jeg selv indædt prøver at undgå at forfalde til. For det er grobunden for alskens fordomme. Det sker hele tiden rundt om os. Ude i real life og herinde på EG. Jeg har et par eksempler på denne mekanisme... Det sker, når man støder på noget, som man aldrig selv kunne have lyst til eller forestille sig, og som man derfor ikke kan forstå, at andre skulle have og kan. For at blive i livretterne og seksuelle præferencer... Nogle mennesker elsker østers. Jeg har forsøgt at spise denne delikatesse flere gange, og deres konsistens aktiverer simpelthen min brækrefleks. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan nogle kan spise det blæwer og så sige mmmm, nammenam!? Istedet for så at tænke, at de nok i virkeligheden inderst inde har det ligesom mig, og at det der østers-pis er noget snobberi, så stopper jeg mig selv og minder mig om, at ikke alle er lige så sarte som mig, når det kommer til blæwer, og at det rent faktisk kunne være tilfældet, at de godt kunne lide den konsistens. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor få der rent faktisk elsker østers. Nogle piger elsker at blive gangbanget. Det har jeg godt nok ikke forsøgt mig på, da tanken ikke tiltaler mig, og fordi jeg ved, at det ville være langt over mine grænser og derfor usundt for mig. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan nogen kan synes, at det er fedt!? Istedet for at tænke, at de nok i virkeligheden slet ikke nyder det, og at det må være alskens andre skumle ting, der ligger bag det valg, så stopper jeg mig selv og minder mig om, at ikke alle kvinder har de samme seksuelle præferencer og grænser som mig, og at de faktisk derfor kan tænde på sådan et arrangement. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor få der rent faktisk elsker at blive gangbanget. Det var bare to små personlige eksempler fra min side, men min pointe er, at jeg synes at alle burde tænke over det og helhjertet prøve at ændre det automatiske tankemønster der opstår, når man støder på ting/lyster, som man ikke forstår. Der findes mennesker som ikke forstår, hvordan man kan elske hinanden højt og have det godt i et parforhold, men samtidig have lyst til og længsler efter andre. Jeg har mødt betalende mænd i min dobbeltseng, som ikke mente at min mand i virkeligheden elskede mig sådan rigtigt, siden han var helt afklaret med mit job. Det var enten dét, eller at han i virkeligheden ikke havde det godt med mit job. For sådan ville virkeligheden se ud for dem, hvis de var i samme situation. Istedet for at fokusere på, hvad man selv ville være i stand til at rumme rent følelsesmæssigt, så kunne man jo prøve at stoppe op og minde sig selv om, at andre mennesker ikke nødvendigvis sætter de samme betingelser for deres kærlighed. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor få der rent faktisk er i stand til at leve i et åbent forhold. Tænk hvilken forskel det kunne gøre for vores opdragede normer for, hvordan vi nødvendigvis skal leve i et parforhold, før det kan betegnes som sundt eller som troskab. Der findes folk der går helt op i limningen, når en 18-årig vælger at sælge sex. Og det er uanset om det er den for nyligt debatterede gangbang-debutant, eller om det er en debutant ud i de blide former. Det er nemlig set i begge tilfælde. Både mænd og kvinder kommer på banen... De sexsælgende kvinder der ikke kunne se dem selv være modne eller afklarede nok til at sælge sex som 18-årige, og mændene som sidder med angst malet i ansigterne, mens tankerne falder på deres teenagedøtre. Som sagt helt normalt reaktionsmønster, tror jeg. Men i stedet for at tænke, at det derfor er skadeligt for den "stakkels naive" unge kvinde, så kunne man jo prøve at stoppe op... Og minde sig selv om, at ikke alle unge kvinder på 18 er lige så umodne og naive, og at virkeligheden kan se anderledes ud, end den man ser fra éns egne briller. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor få der rent faktisk er i stand til at sælge sex som 18-årig. Tænk hvor mange ophedede debatter med den samme identiske problemstilling, vi kunne undgå herinde. Der findes mænd som udelukkende køber sex for sexens skyld. De gider ikke al det tjittjat og følepis. Det er der intet galt i. Der findes også mænd, som kun besøger pigerne én gang, fordi de er bevidste om, at dét er hvad de kan administrere rent følelsesmæssigt. Det er der heller intet galt i. Der findes mænd som finder én eller en håndfuld piger, som de kommer godt ud af det med, og besøger så kun den eller de piger. Heller ingen fejl på det. Problemet opstår, når disse forskelle på behov, ønsker og forventninger til køb af sex kommer til udtryk. Istedet for at tænke, at en stamgæst nødvendigvis må være uafklaret, forelsket og med ægteskabstanker og simpelthen har misforstået det hele, så kunne man jo stoppe op og minde sig selv om, at vi alle er forskellige, og at stamgæsten derfor sagtens kan været afklaret, og rent faktisk fungerer bedst ved det arrangement. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor få der rent faktisk har det bedst med at holde sig til én eller få købepiger. Der findes mange kvinder, der aldrig ville kunne drømme om at sælge sex. Når de forestiller sig det føler de lede og afsky. Derfor tænker de automatisk, at sådan må alle andre kvinder nødvendigvis også have det. Og derfra kommer nogle af fordommene om, at os kvinder der sælger sex i virkeligheden ikke har det godt med det, og hvad der ellers findes af teorier. Tænk en forskel det kunne være, hvis de kvinder istedet stoppede op og mindede dem selv om, at ikke alle kvinder har de samme grænser og seksuelle præferencer som dem, og derfor ikke føler den lede og afsky ved at sælge sex... Og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor få der rent faktisk har det godt med at sælge sex. Eksemplerne kunne jeg blive ved at kaste ud af ærmet i en lind strøm, men jeg vil alligevel holde her. Jeg ved godt, at det er en naiv tanke at håbe på så meget tolerance, men jeg synes alligevel, at det er værd at tænke over, når man næste gang bliver konfronteret med noget, som man ikke kan relatere til. Istedet for at hælde generaliseringer og fordomme, opstået fra éns egen holdning til emnet, ud over det hele, så stop op... Og mind jer selv om, at andre kan have andre lyster, følelser, grænser og præferencer end jeres egne. Én ting er nemlig uenighed... Jeg er nemlig ikke enig med østers-elskeren om, at de det blæwer-tingester bare er superlækre... En anden ting er tolerance... Jeg tror nemlig på, at østers-elskeren synes de er guffeliguf, og påstår ikke at personen må være fanget i selvbedrag. Håber i nyder de - formentlig - sidste sommerdage. :)
-
Nå da da, hvad sagde jeg?
Ja, og jeg synes jo egentlig også bare, at man burde holde sig fra diverse generaliseringer. Præcis ligesom man skal holde sig fra at postulere sin egen personlige overbevisning som den eneste "korrekte" sandhed. :)
-
Nå da da, hvad sagde jeg?
Uanset om man lever i et åbent forhold eller i et "os to og KUN os to for evigt" forhold, så er det nok ikke særlig hensigtsmæssigt at komme hjem med hverken syfilis eller andre kedelige sager. Det som jeg - og åbenbart også andre - fik galt i halsen, da jeg læste Blys udtalelser var, at det på hende lyder som om, at man ikke kan have et optimalt forhold, hvis man dyrker sex med andre end sin partner. Det er måske rigtigt i forhold til din, Bly, måde at anskue et forhold. Men der må du jo også være så åbensindet og erkende, at ikke alle er som dig. Jeg har en partner. Jeg dyrker sex med andre. Og lur mig, om jeg alligevel ikke har et skønt og velfungerende ægteskab. Hvad idyllisk så end dækker over, så har jeg eller min mand i hvert fald intet at klage over. Og der findes altså også andre mennesker, som lever i samme åbne forhold helt uden at bilde sig alt muligt ind. For lige at springe til en anden debat, som du deltog i, Bly... Jeg finder ikke gangbangs særlig idyllisk, men jeg påstår ikke, at du bilder dig alskens ting ind, fordi du trives med det, vel. :)
-
Taknemmelighed og godhed...
Kære SEM, Du skal simpelthen ignorere det. Ignorer alle kynikere, tvivlere og negative reaktioner. For ingen form for reaktion kan ændre på, at de vil vise deres pessimistiske ansigter. Og det er uanset, hvor pænt du beder om det. Det er simpelthen en sær form for dynamik, som man ikke kan lave om på. Nu er det jo nemt at sige, at du bare skal ignorere det. For det kan jeg jo ikke engang selv finde ud af. Men jeg ønsker bare ikke, at du skal ende med at have de samme hovedpiner, skuffelser og sårede følelser. Så derfor beder jeg dig om at skåne dig selv så meget som muligt. Lad dem bare... De kan nemlig ikke lade være - men det kan du! :)
-
En stjerne forsvinder fra vort solsystem
Af hjertet tusind mange tak for alle de bekræftende, anerkendende og hjertevarme hilsner jeg har fået her, på min hjemmeside, min mail og på telefonen. Det betyder mere, end jeg kan beskrive! Jeg når lige præcis ikke 10-års jubilæet, men det har nu heller aldrig været et mål. Efter så lang tid så føles afdansningsballet meget nært, og jeg havde derfor brug for at læsse af på min blog... Og nej, jeg kommer ikke til at sætte dato på. Dem jeg kender, ved det. Jeg vil nemlig ikke ud i at blive bestormet i den allersidste tid, for der vil jeg gerne have tid til at se dem, som jeg kender. Ja, Fraiser... Jeg er et følsomt gemyt og er derfor tidligere blevet ramt, såret og ked af ting, der foregik herinde på EG, og har efterfølgende bandet dette site langt væk. Det har til tider været super hårdt med søvnløse nætter og tårer, når der gik børnehave i den bag gardinerne, eller da mine private oplysninger blev delt mellem brugere herinde. Jeg er så dukket op igen, når overskuddet og lysten til at deltage vendte tilbage. Så det må du da gerne holde imod mig. Jeg har altid været begejstret for mit job, og dette indlæg på min blog vedrørende mine følelser omkring at stoppe, er vist nok det første pip fra mig igennem snart 10 år om at stoppe. Så jeg ville sætte stor pris på, ikke at blive slået i hartkorn med de piger, som du omtaler. Udover det så vil jeg da nok stadig hænge ud herinde i ny og næ... Jeg har jo nogle gange joket med, at der trods alt var ét argument for at glæde sig til at være ex-glædespige... Så kan jeg nemlig endelig deltage med mine holdninger, uden at skulle have skudt i skoene, at det kun er med indtjening, økonomi og markedsføring for øje! Og dét vil jeg ikke gå glip af at prøve! Igen... Tusind mange tak for al jeres kærlighed!
-
Glædespige i Kbh. Nogen herinde fra?
Ingen tvivl om, at det er en troll, Nille... Det tror jeg egentlig de fleste af os er klar over. Men synes alligevel også, at der må være en ydre grænse for, hvor langt selv trollene går for at provokere. Sidst jeg tjekkede, så var voldtægt pænt ulovligt, og noget der kan smadre en kvindes liv! Så provokationen er syg, og joken svær at få øje på. Det er bare ikke noget man joker med i min verden. Provokation/troll eller ej... Det er simpelthen for sygt!
-
Har vi kunder / gæster et ansvar ?
Det vil jeg så ikke mene, søde Molly. Nogle er umodne når de er 18, og nogen er ikke. Det samme gælder for dem på 21. Du kan også finde nogle på 20, som er mere modne end andre på 25... Fortsæt selv listen. Jeg vil ikke gå ind i debatten om hverken den her gangbangguy ej heller pigens valg om at springe ud i et gangbang. Men jeg vil derimod lige tilføje sådan rent principielt, at spørgsmålet om, hvornår man er moden nok til at gå ind i sexbranchen i høj grad, er meget individuelt! Det er ingen af os herinde i stand til at sidde og bedømme og pege fingre af. Jeg selv var ikke meget ældre, da jeg sprang ud som glædespige, end hende den tråd her handler om. Dog valgte jeg ikke gangbang som debut... Ej senere hen... Eller nogensinde. Det er ikke pointen... Pointen er... Jeg var ikke et barn. Så man kan ikke skære alle over én kam og generalisere på den måde. :)
-
Oplever I jalousi/misundelse..?
Hihihi.... Ja! Jeg har oplevet noget lignende! Jeg har gæster som udveksler tips med hinanden om, hvad jeg f.eks foretrækker at drikke og sådan noget. Så har jeg også to bekendtskaber (lad os kalde dem Peter og Jens) som har en helt særlig ting kørende... Når Peter kommer forbi får jeg et kys på kinden (eller et kærligt klap i måsen) med ordene: "Den er fra Jens"... Og omvendt! Armen er jeg ikke heldig, og er det ikke herligt!? :) :)
-
Sædafgang.......!
Følelser er sjældent rationelle og sjældent til at styre. Forelskelse er ikke en sygdom. Det er sket for de fleste af os, og vi lever stadig. Så i stedet for at overveje en psykolog, så tag en kold tyrker fra din favorit glædespige. :)
-
Hvorfor får i ikke en ordentlig øse???
Hehe... Vi har helt de samme lyster... Men det er lige indtil du kommer ud for at skulle glo på en kørelærer igen... Det tager det værste at trykket! :D
-
Hvorfor får i ikke en ordentlig øse???
Det er jo en prioriteringssag. Men jeg er enig med Tip toe i, at man kan købe sig fattig i reperationer på en gammel bil. Been there, done that! Nu kører jeg også en hel del flere km på månedsbasis end gennemsnittet, så jeg har brug for en bil, der starter hver gang (også når det er koldt) og som ikke ender i nødsporet i tide og utide. Det kan man selvfølgelig ikke gardere sig imod 100%, men odds'ne bliver trods alt noget bedre i en nyere bil med overholdte servicebesøg. Minibilerne duer heller ikke for mig, andet end hvis jeg kun skulle fedte rundt inde i en storby... Det er simpelthen for frustrerende, hvis man kører på motorvejen, og så ikke kan accelerere fra 100, fordi det går op ad bakke og der er modvind! De helt dyre øser med massevis af hestekræfter holder jeg mig fra pga hel simpel selverkendelse af min tunge højrefod! Men den vilde brølen fra en heftig motor kan jeg vel altid drømme om. ;)
-
Sædafgang.......!
Den reaktion tolker jeg som manglende erfaring... Jeg tager ikke de situationer så tungt, hvis jeg ved, at jeg har gjort det bedste jeg kunne. Der kan så også være mange andre årsager til fraværet af en udløsning end manglende tænding. Men jeg har for længst erfaret, at de der dillermænd som oftest lever deres eget liv, helt uden tanke på, hvad jer mænd vil have dem til. Det behøver dog ikke nødvendigvis at indikere et behov for psykolog. :)
-
Hvorfor ikke kys???
Jeg havde også en periode i mine helt grønne dage, hvor jeg ikke kunne finde på at kysse på nogen... For det var fyringsgrundlag på klinikken! Så kom jeg til det en dag alligevel, og jeg tiggede bagefter den overraskede herre om ikke at fortælle det til nogen! Gudskelov for at jeg i dag selv kan sætte mine grænser og præmisser for, hvad jeg synes der hører til i arbejdsøjemed, og hvad der ikke gør. Dog sker det altså, at jeg til tider er nødt til at lave den der kiksede hoved-undvige-finte... Af den grund kommer kys aldrig på menuen som noget, jeg ligger hovedet på blokken for. Men nej... Det undrer mig ikke, at en pige eventuelt sutter uden kondom og andre ting, men samtidig ikke vil kysse... Sådan er det jo bare med personlige grænser. :)