Nikita Darling

Joh, det lyder da også meget sødt... ;)

Nårh ja, altså om sugarbaben tager penge for sex, eller om jeg gør, går ud på ét. Kun prisen er forskellig. Men det er stadig sex for penge. Det var bare fordi vi sådan kom til at diskutere noget helt andet ordkløveri... Undskyld Det håber jeg da. Alle de købepiger som du har hygget dig med, har vel alle været forskellige, eller? :)

Ikke af mig, så det behøver du da ikke. :)

Nej! Og det er jo heller ikke det, som jeg påstår! Jeg bruger hele mig selv, når jeg sælger sex. Men hvordan bliver det, at jeg bruger min krop, til at jeg sælger den? Jeg prøver lige igen... Jeg har en sportsskadeterapeut. Hun "rager" (masserer) løs på det meste af min krop. Hun bruger næsten alle muskler (altså næsten hele hendes krop) i denne proces. Hun bruger også sin personlighed, og den kan jeg virkelig godt kan lide, og det er et vigtigt element for mig i forhold til sådanne behandlinger. Du ville formentlig aldrig stædigt holde på, at hun sælger sin krop, eller? Så dét der, for dig, udgør forskellen på at sælge en serviceydelse og sælge sin krop er udelukkende diller i punani? Så salget af min krop sidder i min punani??? Mig ikke forstå?! Jeg kan ikke forklare det tydeligere nu, og jeg holder såmænd ikke noget ondt imod dig, hvis du partout vil mene, at jeg ikke sælger sex men i stedet sælger min krop. Du ved alligevel nok bedst, hvad jeg gør... Ps: Troll? Hvor, hvad hvem? :D

Jeg sælger sex! Jeg bruger mine hænder, fødder, ja hele min krop samt hele min personlighed, min empati og omsorg i den proces. Frisøren der sælger en klipning eller en hårfarvning, bruger sine hænder, saks, kam og føntørrer i den proces. Hun sælger ikke sine hænder, vel? Ingen købepiger sælger det samme, uanset om vi står på gaden eller sidder inde i varmen. For vi har alle forskellige personligheder. :)

Jaja, godt forsøgt I realiteten er det bare ordkløveri, og du kan kalde det lige præcis, hvad du har lyst til. At jeg skulle sælge min krop skurrer bare altid så forkert i mine ører i forhold til min opfattelse af, hvad det er jeg sælger. :)

Hihi... Same? Den vil jeg gerne se dig udlægge, når du efter at have lejet en lejlighed fortæller udlejeren, at lejemålet nu er dit! Eller at forden du har lejet hos Europcar, altså ligesom ikke behøver at blive leveret tilbage! :p

Det er ikke dig, der er fucked! Jeg havde en svensk kollega på et tidspunkt... Når hun pludrede løs på svensk med hendes lyse stemme, så sad jeg bare dér og stirrede på hende med et fjoget grin. Hun var bare så sød at høre på! At jeg så overhovedet ikke hørte, hvad hun sagde, er en helt anden sag. :D

Ih, dååhmme! Pas du nu bare på... Måske jeg også husker den kommentar, hvis vi ses igen! :p

Been there, done that! (Og nu ved jeg godt, at du laver lidt fis i det afsnit ) Men da jeg var 25, stod jeg overfor en herre, der havde booket tid... Han kiggede på mig med overraskede og skuffede øjne og sagde: "Jeg troede, at du var ældre!?" Jeg kiggede lige så overrasket tilbage og sagde: "Ældre end hva'...hvem?" Han svarede: "Ja, ældre end de 25, som der stod?!" Aha! Jamen du må da virkelig undskylde, at jeg ikke løj om det, når du sådan helt naturligt gik ud fra, at jeg gjorde! Det var godt nok strengt af mig! :D

Hej Agent, Der er jo netop ingen forskel. Det er da også tit set, at en pige er blevet dømt "ikke værd at besøge" og kaldt diverse knap så flatterende ting, når en mand har berettet om en negativ oplevelse. Og i de tilfælde er det en piges forretning, vi taler om, og ikke et anonymt brugernavn på nettet. Jeg valgte at fortælle om mine egne erfaringer og råd, vedrørende oplevelser som den MajaLærke beskriver, fordi jeg ved, hvordan det føles. For at være sikker på, at du ikke tror noget andet, så var mit forrige indlæg ikke ment som et forsvar af personlige udfald mod manden, men udelukkende en forklaring på min egen reaktion og deltagelse i denne tråd. Jeg vil ikke tage parti i "krigen". For det er ikke min krig, jeg var der ikke, og jeg er bare et blomsterbarn, der går ind for fred og fordragelighed (flasher lige freds-tegnet) Peace out :)

Hej Liderligfyr, Jeg forstår din pointe. Ingen andre en MajaLærke og hendes gæst ved præcist, hvad der er hændt imellem dem bag lukkede døre. Men næste gang en pige beretter om en ubehagelig oplevelse herinde, vil jeg reagere på samme måde. Og det vil jeg gøre hver eneste gang. Der er ikke én eneste af os piger, der ikke kan genkende den beskrevne situation, som én man på et eller andet tidspunkt selv har stået i på den ene eller den anden måde. Alene af den årsag vil jeg til enhver tid komme med støttende, opbakkende og trøstende ord samt min opfattelse af gode råd til at undgå det i fremtiden. Og så er jeg egentlig ligeglad med, hvorvidt MajaLærkes gæst har en anden version. Når en mand herinde beretter om en dårlig oplevelse hos en pige, så er de fleste af jer jo også nogle guttermænd og kommer med trøstende og opbakkende ord som "op på hesten igen, der findes et landfuld af søde piger"... Eller kommer med gode råd til at undgå det fremadrettet som f.eks: "husk at tjekke om billederne er fake" og "hvis pigen ser sur og træt ud - så la'da vær". Så jeg har fortsat tænkt mig at forsøge at være en gutterkvinde, når jeg kan. :)

Hej Liderligfyr, Det er der da ingen, der påstår. Ellers er alle debatter, som vi har haft om forventninger og den berømte kemi da ikke smuttet ind under håret på alle. Faktisk så har næsten enhver af os piger herinde (inklusiv mig selv) prøvet at få en mindre positiv bemærkning med på vejen i forhold til anmeldelser, så det er faktisk ikke korrekt, når du skriver, at der ligefrem skulle være er problem. Og du må selv rode med at finde frem til dem, for det vil jeg alligevel ikke sidde og udbasunere. Det er jeg sikker på, at du forstår. Én ting er, at du mener at anmeldelserne af piger der er aktive herinde er meget positive, udelukkende fordi vi deltager herinde... Den må stå på egen regning. Men lad os bare antage, at der var noget om snakken, så ville det da netop aldrig gøre en forskel at udelukke os fra at kommentere på anmeldelser. For hvis det virkelig hænger sådan sammen, som du anfører, så er "problemet" jo ikke, at vi har adgang til anmeldelser... Men udelukkende pga at vi rent faktisk bare er her! Det konkluderer jeg ud fra, hvor lidt mudderkastning at pigerne reelt har stået for i anmeldelserne. Jeg har faktisk aldrig givet en prut for den "undskyldning" eller argument, eller hvad man vil kalde det... Jeg mener det her, for det er hvad jeg selv står for... Hvis jeg har så meget en off dag, at mine gæster ville få en ringe behandling, så tager jeg altså ingen steder! Det hedder professionel stolthed. Hvis en mand skrev, at jeg ikke var tilfredstillende, så er det hvad det er. Det er øv, både for mig og for ham. End of story for mit vedkommende. At komme med kommentaren "jamen jeg havde altså en off dag"... Eller... "Hun må jo have haft en off dag"... Så skulle man være blevet hjemme! Det er enten det, eller også må man acceptere det, som der kommer på den regning. :)

Hej MajaLærke, Som Cherie så rigtigt skriver, så findes der mænd, der har gjort det til en sport at udvise denne grænseoverskridende adfærd. Jeg har heldigvis kun oplevet det på egen krop meget få gange, og det endte også i afbrudte møder. Jeg er faktisk de fleste gange gået kold allerede, hvis jeg skal sige fra over for den samme ubehagelighed 2 gange... For signalværdien i det er jo... "Jeg ved godt, at du ikke finder det her rart (for det har du lige gjort klart) men det er jeg faktisk pænt ligeglad med, så jeg fortsætter bare"... Så føler jeg mig simpelthen så trådt på og så lidt respekteret, at jeg mister al lyst og vilje til at forsøge at "få det bedste" ud af det. Rent ud sagt... Du skal overhovedet ikke finde dig i sådan noget. Det gør mig ondt at høre, at du skulle opleve sådan en omgang, men hvis du kan bruge det til noget som helst, så kan du vende den om og sige til dig selv, at af skade bliver du klog. Næste gang kan du genkende typen, før du overhovedet indlader dig på noget og dermed skåne dig selv for en gentagelse. :)

Lige præcis! Det kan - for mig - næsten føles som små sejrsmomenter, når jeg bliver lukket lidt ind...og så lidt mere ind...og så lige en tand mere. Det er da en bekræftende og skøn udvikling. :)

Hov, tøv lige en kende. Mit indlæg var faktisk ikke ment som én eller anden kollektiv bebrejdelse af mænd. Faktisk slet ikke en bebrejdelse overhovedet. Det var bare lige nogle tanker om emnet. Hvis jeg nu fortæller jer, at jeg i min spæde start som lagengymnast var så genert og hæmmet, at jeg ikke kunne kigge mine gæster i øjnene i mere end 2 sekunder af gangen, og at jeg oftest lavede søstjernen sammen med et forsigtigt fnis og "kom her" tegnet i håbet om, at manden ville tage initiativet, da jeg ikke vidste hvilket ben, jeg skulle stå på... Og hvis manden så var lige så genert, kunne vi være to i den båd... Var der nogen, der sagde akavet? Hvis jeg nu fortæller jer, at jeg skamplagede min kollega om at få lov at smugkigge på hende i aktion, fordi mit største tvivlsspørgsmål var... Jamen hvordan pokker kommer man i gang??!! Utroligt så lang vej, jeg egentlig er kommet, når jeg tænker tilbage på det... Så jeg forstår så fuldt ud, hvorfor det kan være svært i den vilde situation som det egentlig er, når man er fremmede for hinanden. :)

Stump, din lille humørspreder! Jeg går ud fra, at digtet som BX citerer, handler om livet generelt. Men hvis mit arbejde var vandet i en kande, så vil det være hullet som en si, når jeg stopper med det. Jeg skal nok finde noget polyfilla, men ikke desto mindre, så er det sandheden for mig.

Dette indlæg er affødt af en korrespondance, som jeg havde med SEM, som for første gang oplevede at være meget i tvivl, om hendes gæst egentlig var sådan helt tilfreds med samværet med hende. Både fordi det ikke gik fuldstændig glidende, og fordi den efterfølgende feedback var meget kort for hovedet. Åh, hvor jeg dog kender det! Når to mennesker - en kvinde og en mand - sådan skal mødes som vildt fremmede for hinanden med den helt klare agenda om at dyrke sex, så er det både (nerve)pirrende, spændende og for nogle direkte angstprovokerende, pulsforøgende og svedfremkaldende! Der er herinde skrevet meget om nervøsitet osv før sådan et møde, og måske dette skriv egentlig bare er en gentagelse af al det... Men pyt med det altså. Jeg vil gerne lidt ind på, hvordan man tackler disse følelser, og hvordan den efterfølgende interaktion så er påvirket af selv samme. Mine egne nerver tackler jeg ved dels at lege pauseklovn og fyre en masse fis af, så vi forhåbentligt kan grine lidt sammen, og er mit hoved tomt for komiske indfald, så kaster jeg mig over manden og overøser ham med "love" for ligesom at bryde isen, og for at forhindre eventuelle akavede øjeblikke! Men ingen mennesker er jo ens, og vi reagerer forskelligt. Én ting er nervøsitet, noget andet er hæmninger... Gæster som er meget nervøse, kan godt være gode til at smide hæmningerne og omvendt. Når en mand, på trods af galoperende hjerte og svedige, dirrende håndflader, bare kaster alle hæmninger ud til højre, nærmest æder mig med hud og hår og meget tydeligt viser sin begejstring og begær i ord, kropssprog og blik, så giver det mig bare den fedeste følelse og det fedeste rush! Det tror jeg, at de fleste kvinder herinde vil være enige med mig i - ellers må i rette mig. Af sådan en reaktion bliver jeg også helt tryg og får følelsen af at vide præcis, hvor jeg har ham, og det er dejligt, når man nu er fremmede for hinanden. Det varierer meget, hvor tilbageholdende de mænd jeg møder er med de her tydelige tilkendegivelser, og jeg er bevidst om, at det ikke falder alle lige let. Det allerførste møde med en ukendt mand er for mig som en ny bog. Den skal læses og forstås. Så jeg har alle følere og sanser ude, men hvis jeg afsøger den ene side efter den anden med kun meget begrænset tekst eller helt blanke sider, så sidder jeg bagefter tilbage med flere spørgsmål, end jeg havde forinden. Så sker det heldigvis tit at jeg efterfølgende får lidt positiv feedback over mail eller sms, hvor jeg bliver utrolig glad for, at manden i stedet umiskendeligt udtrykker sin glæde på skrift. Jeg kommer også til at tænke på en mand, som jeg har kendt i en årrække. Første gang jeg mødte ham, sad jeg efterfølgende og tænkte på, om han egentlig overhovedet syntes, at jeg var særlig fantastisk... Han er en rigtig sød mand, men han gav mig absolut ingen ledetråde! Ikke så meget som en lille prolog! Han havde mere eller mindre det samme udtryk i ansigtet hele vejen igennem, og han havde også glemt at slå mute knappen fra inden ankomst. Jeg hørte efterfølgende intet fra ham på mail eller noget, men det er heller ikke hver gang, at det sker uanset hvad. Den eneste bekræftelse jeg har på, at han rent faktisk kan lide mig bare lidt er, at jeg efterfølgende har mødt ham en 6-7 gange. Jeg får ikke kun blanke sider fra ham mere... Et lille kort kapitel kan da jeg opspore i ny og næ, og jeg tager grådigt, hvad jeg kan få. Men nøj, hvor kan usikkerheden altså æde i én i løbet af sådan en time under de betingelser. Så for ikke så længe siden, hvor vores kalendre slet ikke passede sammen, henviste jeg ham til én af mine tætte kollegaer. Men hun kunne så efterfølgende berette præcis det samme tvivlende efterspil, som jeg havde oplevet! Jeg overbeviste hende (ud fra de ting hun beskrev) om, at selvom han måske kunne virke lidt som en statue, så var der ingen tvivl om, at han helt sikkert boblede af glæde indvendigt. Ingen har sagt, at det skal være nemt, men hvor vil jeg egentlig hen med det her... Tjo, luk op for (noget godt ) godteposen og vær gavmild med bekræftelser og tilkendegivelser på, hvad i føler og tænker. (Altså hvis det er positivt vel og mærke! ) Det værdsætter vi kvinder så meget og har til dels også brug for det - i hvert fald dem, som jeg kender. Så er jeg også sikker på, at de fleste af os vil returnere med den samme entusiasme. :)

Ja, hun er over den seksuelle lavalder... Men at købe sex af en person under 18 er til gengæld bundulovligt. :)

Ve' du wa', Kim... Om så det kom frem, at jeg havde en nabo med hund, og en anden nabo med et gyngestativ, at terrassen er østvendt, at parkeringspladsen har plads til 10 biler, at der er lilla pelargonier ude ved stakittet, at fliserne er firkantet og at døren er hvid... Så gør det stadig ikke Holstebronx's kommentar så indiskret, at hverken du eller jeg eller nogen som helst andre, skal sidde tilbage med rynkede næser! Så længe der ikke bliver skrevet om ting, som er afslørende for min legeplads, så føler jeg mig simpelthen så fin og fornem! :cool:

Hihi, nu skrev jeg det forargede elevator-blik, Louie... Alskens andre elevator-blikke behøver der ikke nødvendigvis at være noget galt med. Hva', jeg får det sgu da hver gang, at jeg lukker en mand ind af min dør. (Og så indrømmer jeg aldrig, hvis jeg selv gør det )

Aaaaarh, det Holstebronx har skrevet, er vist ikke noget man kan udlede noget af... Uuuh, det er nær en person, der ejer en hund - jeg ved præcis, hvor det er! Not! Holstebronx... Hunde kan hverken sladre eller give dig det forargede elevator-blik, så hvad er problemet? :P

Jeg mener nu også, at det er rimelig trygt her i vores lille land. Måske du netop ikke forstår det, fordi du ikke har været udsat for det. For både motiveret vold og umotiveret vold hænder nu altså i ny og næ. Og så er vi vist også rimelig slemme når det kommer til roadrage-episoder. Ja faktisk har jeg en teori om, at min peberspray (som jeg ikke har, for den er ulovlig ) er mere korrekt placeret i mit handskerum frem for ved siden af arbejdssengen! Jeg er stødt på tyranniske (og knap så intelligente) piger i folkeskolen, som tyede til vold, når de løb tør for ord. Det var ikke nogen fornøjelse, at komme i unåde hos dem. Men spørgsmålet er, om disse typer ikke altid findes uanset generationen... Dog tror jeg, at nattelivet måske kan være blevet mere råt... Måske pga diverse narkotiske stoffer? Jeg ved det ikke, da jeg intet sammenligningsgrundlag har. Men historierne om "gamle dage", hvor man tog en lille nævekamp og derefter gik ind og fik en øl sammen, får mig jo til at udlede dette. Måske det også bare er erindringerne, der spiller folk et pus... Lidt ligesom at man som barn sjovt nok husker, at der om sommeren var mange flere varme solskinsdage, og der om vinteren var sne op til toppen af elmasterne. Jeg gik meget på diskodasko indtil for en 6-7 år siden. Dels blev jeg træt af det, og dels kunne jeg godt føle mig lidt utryg i forhold til voldelige elementer i nattelivet. Men jeg skal ikke afvise, at min frygt måske var urealistisk... I dag nøjes jeg bare med at gå i byen, hvor aldersgrænsen er rigtig høj! Så bilder jeg mig ind, at dette voksne og modne publikum er et meget mere trygt selskab. ;)

Ja, det gør den... Men så er det godt, at DK på trods af det, ikke løber tør for barbergrej. ;)

Nårh ja, det er selvfølgelig også en mulighed. :)