Hop til indhold

Eva Nadine

Glædespige
  • Oprettet

Alting skrevet af Eva Nadine

  1. Nemtøs - nu med Nemtest God fornøjelse
  2. Ikke når jeg besøger Thai-massøser! Så er jeg bare træt og øm. Men tak uanset
  3. @Den_glade_amatør Lige indtil du beder dem slette dit nummer vil jeg gætte på. Sådan gør dem jeg kender godt til at de fortæller mig om det i hvert fald. De er gode til det med markedsføring og at flirte. De gør det så længe det virker bare engang imellem. Bed dem venligt men bestemt om at blive slettet. Hende den fravalgte kan du fortælle at du ikke kommer igen. Så kan hun ta' din feedback som hun vil. Jeg kender efterhånden en del Thai massøser. Jeg har ofte givet markedsføringsråd eller oversat til korrekt dansk på deres hjemmesider og spisesedler foran. Snakken falder bare på det rigtigt hurtigt når de fornemmer at jeg har frisind eller jeg fortæller at jeg er sexarbejder hvis jeg kommer ofte. Jeg beder "mine" yndlings Thai-massøser om at kode mig ind og sende tilbud når der er en sløj vagt eller flere aflysninger i træk. Jeg gør det ikke fordi det er hyggeligt at høre fra dem, men fordi jeg er for sløv til at huske at sætte tid af i kalenderen. De er meget ærlige når de skriver til mig, de 3 der har mig på "akut-listen". Jeg får ofte en halv time for meget eller hjemmebag/madrester med. Måske det er fordi jeg er kvinde, eller måske fordi de 2 af dem godt ved jeg er sexarbejder, og det er sådan lidt "ven af huset"-rabat eller noget. Måske synes de bare at mine prutter lug...dufter! bedre end de flestes... Eller fordi jeg giver drikkepenge hvis de ikke taler i tlf. imens... Man ved det ik'. Kh. Eva
  4. @BlackStockings Hvis du har et problem med mig og hvad jeg skriver kan du enten trykke på "Rapporter indlæg" eller ignorere hvad jeg skriver. Det er ikke svært. Eller du kan ganske enkelt springe over mine indlæg. Det er heller ikke svært. Måske er der tilmed en funktion hvor du helt kan ignorere alt jeg skriver sådan at det slet ikke bliver vist for dig. Det er lidt sværere. Her kan du se hvem du kan spørge til råds: https://www.eroguide.dk/forum/staff/ Eller du kan blive ved med at "baite" til et skænderi i offentlighed. Du kan også forsøge at få mig til at holde kæft fordi det passer dig bedst. Det er nok den sværeste løsning på dit problem, og hertil må du søge vejledning andetsteds. God fornøjelse med projektet. Mvh. Eva
  5. @Grydeskeen Flere kommentarer om emnet senere i tråden. Bl.a. fra mig - surprise surprise
  6. Behøver det at blive til "Hokus Pokus Eva Nadine i fokus"? Du er velkommen til at spørge i privat besked hvis du er reelt interesseret i svaret
  7. Tak! Tak og atter tak og tusind gange tak! Angelina du er min heltinde lige nu. Jeg har haft debatten med tidligere og nuværende kolleger de sidste 3 uger. Ingen fatter mine argumenter Jeg kan nu for allerførste gang skrive følgende: #MeToo Tadaa! Jeg er måske lidt sent ude, men pyt. Eva
  8. Der er rigtigt mange massageklinikker, herunder også Thai klinikker, som betaler "pink taxes" på huslejen. Det kan være sort direkte til udlejer eller beskyttelsespenge. Det kan også være at kvadratmeterprisen som klinikkerne skal betale er så høj "hvid" husleje at de ikke kan få godkendt den ublu leje som rimelig, og derfor ej heller kan få kompensation for huslejen, til trods for at de kan fremvise kvittering. For manges vedkommende betyder det at de har været nødt til at flytte til noget billigere eller lukke eller sætte priserne op for at overleve. Det er nok svært udefra at se hvor stigmatiserende også udlejere og eventuelle bagmænd opfører sig overfor sexbranchen. Rigtigt mange malker sexbranchen alt det de overhovedet kan. Klinikkerne kan i mange tilfælde ikke få omkostningsbestemt kompensation for den fulde husleje de reelt betaler (glemmer det rigtige navn for det). Det gælder ikke rigtigt for cykelhandlere og frisører f.eks. De betaler almindelige kvadratmeter priser. Klinikkerne er derfor på papiret "i samme båd" som frisører, cykelhandlere, tatovører, alternative behandlere osv. I praksis er det dog ikke sådan det forholder sig. "Pink taxes" bruges også generelt når noget der markedsføres til kvinder er dyrere end når det markedsføres til mænd. F.eks. barbérblade og deodoranter og kuglepenne i "pigefarver". I sexbranchen er der bare sat turbo på beløbenes størrelse og den ofte helt urimeligt høje husleje som opkræves fra udlejere ene og alene fordi det er bordeller. Som altid i bedste mening, Eva
  9. Jeg gætter på at de forsøger at antyde at de er til både cocktails og coke tails uden at skrive det så direkte at det tiltrækker uønsket opmærksomhed fra myndighederne. Og så dem der ikke ved hvad det betyder også ringer og booker eller kommer forbi. Eller også ved de ikke selv hvad det betyder og kopierer bare det de ser andre skriver. Ligesom "A BAAL" massageannoncerne i Ekstra Bladet i gamle dage for en måned siden
  10. @BlackStockings Så skulle du bare høre hvordan jeg roser dem jeg kysser med Man behøver ikke citere hele indlægget for at kommentere, medmindre man rigtigt gerne vil
  11. Ok... jeg gider ikke flere mails fra hverken Coronas Vidner eller Søvpapirshattemagernes Frihedskæmpere. Så trods tidligere udtalelse om det modsatte, skriver jeg her. Så kan jeg bare linke til indlægget. Jeg er pissetræt af coronasniksnak. Ingen af os ved om det her ender med at være menneskehedens undergang eller en moderne "Kejserens Nye Klæder"-historie. Det er alt for nyt til at nogen ved ret meget. Jeg har et helt års personlige erfaringer. Dem forholder jeg mig til. I øvrigt giver jeg ALLE folk jeg er i kontakt med muligheden for at jeg fortæller sandheden om hvor mange andre mennesker jeg også er i tæt kontakt med, så de selv kan vælge hvad de vil og hvilke forholdsregler de ønsker jeg skal foretage. Jeg fortæller endda at jeg "har mange kærester" til folk det overhovedet ikke vedkommer under normale omstændigheder. Pga. et andet hobby-job jeg har er jeg nødt til at blive testet hele tiden. Det er ikke sexarbejder relateret - som i overhovedet ikke. Jeg er nu blevet lyn-testet 21 gange de seneste 17 dage, og PCR testet to gange. Alle tests har været negative/ikke påvist. 4 gange har jeg ladet mig teste 2 gange samme dag siden lyntest-centret åbnede tæt på mig - bl.a. for at finde ud af hvor stabilt det er. Næsten alle i testcentret hilser på mig som om jeg var en øl-so på et stamværtshus der har vundet i Lotto. Nogle spørger om jeg ikke lige har været der? Jo det har jeg da. Det er tæt på at være data nok til at få en idé om hvorvidt det virker eller ej. Alle tests har været "ikke påvist" altså negative. Jeg kysser med en fremmed mand i snit en gang i døgnet da jeg kun har een aftale om dagen. Min hobby gør at jeg er meget tæt på en hel familie flere gange om ugen og det er forskellige familier. Jeg er med andre ord MEGET eksponeret. Det er en stor lettelse med lyn-tests for mig, da jeg nu får resultaterne indenfor en time og ikke skal vente i flere dage og gå i selv-isolation. Jeg bliver PCR testet cirka hver 2. uge og er blevet det siden starten af juni 2020. Jeg holdt en pause i december. Jeg er blevet testet for om jeg har haft det. TO gange endda i løbet af det seneste halve år. Jeg strandede i et afrikansk land i 14 uger fra dagen efter Danmark lukkede ned i marts sidste år, da luftrummet var lukket. Ingen masker, ingen social distancering og en masse forvirrede og dårligt oplyste afrikanere uden ret meget viden om smittespredning i det hele taget. Eller med overskud i økonomien til at købe håndsprit for den sags skyld. Bare i 2020 har jeg boet på utallige hotelværelser, været i en del lufthavne, har fløjet rundt da vi kunne igen, og kørt i taxa 460 km i Afrika frem og tilbage cirka en gang om ugen da jeg var strandet i foråret. Jeg har siden juni været sammen med 6 forskellige familier med børn i alle aldre i deres hjem en gang om måneden til en gang om ugen - pr. familie. Uden mundbind og uden særlig afstand. Børn forstår det ikke og nogle bliver bange. De kysser og krammer når de har lyst. Med tilløb og imens de hujer med arme og ben - og tørrer snotnæsen af på min skulder når de glemmer at de ikke må. Og det glemmer de tit. Jeg kan ganske enkelt ikke opretholde selv den mindste flig af frygt længere. Jeg aner ikke hvad der foregår, og gider heller ikke rigtigt følge med længere. Dem der ved noget ved ikke nok endnu. Så jeg forholder mig ikke politisk til det. Jeg forholder mig til hvad jeg selv har erfaret og så respekterer jeg hver enkelt menneskes holdning og tilpasser mig derefter. Formentlig har kun få danskere haft mere gang i rouletten end mig gennem det seneste år, medmindre de har stået i frontlinien (kalder folk det vist?). Det er umuligt for mig at forstå hvorfor jeg ikke er eller har været smittet. Så jeg lader være at prøve ret meget. Jeg forestiller mig at enten må jeg være naturligt immun, som man historisk set ved at nogle procent af befolkningen er under pandemier, eller også er jeg den heldigste kartoffel på marken. Ever! Min mor er ekstremt corona-forskrækket. Grænsende til det psykotiske. Hun ser TV hele dagen og er enormt påvirket af det. Hun tror jeg er død omtrent en gang om ugen. Jeg skal se min mor for første gang om 12 dage når hun har fået sit 2. skud vaccine. Det bliver det længste tude-kram i mit liv. Jeg får fugtige øjne bare ved tanken. Jeg har set hende een gang til juleaften siden pandemien brød ud. Jeg kører 35 km for at stå ude foran hendes vindue og vinke til hende fra parkeringspladsen cirka en gang om ugen. Jeg glæder mig vanvittigt! Jeg købte alt det Corona som den skumle købmandsbutik ved vejkanten i Afrika havde på hylden og tog det med hjem som souvenirs til venner og familie Efter alt det ovenstående gøgl og gejl, er det eneste Corona jeg har og har haft nemlig det på billedet Kh. Eva
  12. @BlackStockings og @Bicycle Repairman (og andre der synes lyn-tests er fusk eller humbug) vil jeg gerne sige: Medmindre noget har ændret sig i løbet af natten tager I fejl, så vidt jeg er informeret Det er halvdelen af de POSITIVE tests der er falsk positive. Hvis f.eks. 2 af 1000 (kender ikke tallene som i øvrigt varierer fra kommune til kommune) får svar om at de er testet postitive (altså HAR corona) så er den ene af dem statistisk set forkert. Det er kun den ene af de 2 ud af 1000 der ER smittet - statistisk set. Så det er halvdelen af de positive svar der er ukorrekte. Det er ikke halvdelen af de 1000. Sagt på en anden måde: Med de opfundne 1000 folk er EN smittet i virkeligheden, men TO får at vide at de er smittede. Så unøjagtigheden består i at der er faktisk 999 raske men testresultaterne samlet set siger at der kun er 998 raske. Journalister og folk generelt har ALT for høje forventninger til hvor godt folk hørte efter da de lærte statistikregning i skolen. Skørt på skørt med skør-sovs til. Som altid i bedste mening, Eva PS: Jeg gider ikke gå mere ind i det end jeg har gjort her. Folk synes og gør hvad de vil. Min holdning til tingene er uinteressant for andre end mig og dem jeg kysser med. Gør hvad I synes - og gør det godt
  13. @Seductiongirls Jeg har lidt travlt, så jeg skriver det sådan direkte og bestemmer-agtigt. Har ikke tid til at flinkeskole-redigere Jeg har haft "åbent i butikken" i 3 uger nu. Escort indtil i går. Derfor er jeg måske lige 3 uger længere fremme hvad erfaringer angår, og har et lidt bedre statistisk grundlag end I har på dag 2, vil jeg gætte på. Svar på: Bliver du testet før et besøg ? Nej - det gør de færreste. For omtrent 95% af mændene der køber sex i disse tider (hos mig) har de den holdning at de tager chancen. Dem for hvem det betyder noget er forsvindende få. Som udgangspunkt skal I nok regne med at langt de fleste enten er ligeglade eller forventer særbehandling "når nu det er mig betyder der jo ikke noget. Kom nu... jeg er sund og rask" Da I ønsker at overholde reglerne vil jeg foreslå jer følgende: Skriv det på hjemmesiden hvis I ikke allerede gør det (har ikke checket). Gerne tekst/formuleret præcis som på Rødovre Kommunes hjemmeside som er: " BEMÆRK: Det er ikke længere muligt at blive testet i Rødovre Centrum. Kviktest i Rødovrehallen uden tidsbestilling (fra 12 år) Du kan blive kviktestet uden tidsbestilling i Rødovrehallen på Rødovre Parkvej 425. De har åbent alle dage, inklusiv weekend, fra klokken 8-20." Jeg ville nok slette (fra 12 år) Skriv evt. link til Rødovre Kommunes fulde lyntest-info: https://www.rk.dk/aktuelt/visning/artikel/hvor_kan_jeg_blive_testet_i_roedovre/ Bed telefondamerne oplæse et kort manuskript. "Hos Seductiongirls har vi valgt at alle gæster skal fremvise en lyntest som er max. 72 timer gammel" og har de tillægsspørgsmål kan I jo bruge så meget tid I orker på at forklare dem hvor Rødovrehallen ligger osv. Print nogle små lapper ud med adresse og samme info som ovenfor som I kan aflevere til de drenge der kommer til døren og ikke er testede. Det er god kundeservice, og så føler de sig formentlig imødekommet i stedet for blankt afvist. Er I RIGTIGT snedige, så lav nogle små slikposer med sedlen på og en hjerte-chokolade eller lign. så de virkelig føler sig serviceret selvom de er skuffede. Det vil formentlig være et fåtal af dem der bare "kommer til døren" der har samme holdning som jer til hele Corona-cirkuset. God arbejdslyst og god fornøjelse! Kh. Eva PS: Mit input er tænkt med min projektudvikler hjerne, og ikke min sexarbejder-hjerne
  14. Opdatering: Annoncelight support har handlet hurtigt og her til morgen slettet den del af hendes annoncetekst der er kopieret. Tusind tak for hurtig betjening Jeg har forsøgt at ringe til hende igen, for at fortælle at hun nu mangler noget tekst i sin annonce. Hun er på vagt i dag og det er nok en god idé at der står mere end det (nu slettede) kopierede, da hun har top-annonce på og hele pivtøjet. Men hun tager stadig ikke telefonen... så jeg kan vel ikke gøre så meget andet? Hvis hun er god og ægte nok, så er det jo surt hvis hun har købt top-annonce og har en halvtom annonce tekst. Se nu bliver jeg hønemor-agtig og igår var jeg rødglødende! Jeg må være på vej i overgangsalderen Nogen må besøge damen så jeg kan få opklaret hvorvidt hun findes eller ej. Det er lige i Vejle et sted ved motorvejen - ad sti afsted med jer! God onsdag! Kh. Eva
  15. Eva Nadine skrev et svar til et svar i en tråd i Efterlysninger på Sjælland og København
    I Århus, formoder jeg... eller hvad?
  16. Det lyder som en god gammeldags rulle-forretning. Jeg ved ikke hvordan de fungerer her i Danmark eller "nutildags" men det er meget almindeligt i andre lande i grå-zonen af prostitutionsmiljøet. Man laver en aftale med en helst gift mand. Møder op på aftalt sted og ruller ham. Altså stjæler hans penge og værdier. I nogle lande også bilen. Truer med at fortælle det til konen osv. Klassisk afpresning som kan vare ved i årevis. "Cashcow tipping" kalder man det nogle steder. Jeg har aldrig rullet, men har arbejdet i mange lande og bl.a. på projekter hvor man forsøger at skabe bedre forhold og muligheder for prostituerede og deres familier dersom de måtte ønske dette. Ofte med lidt tale fra en religiøs organisation der gerne ville fortælle at Gud blev ked af det. Af formodentlig indlysende årsager har min rolle ikke været som sexarbejder og ej heller på "Gud bliver ked af det"-holdet. Det var som kontakt-kvinde og bindeled mellem den prostituerede og hjælpe-organisationen (eller kirken) bag. Sådan opsøgende gadearbejde. De fleste stikker af når de ser en nonne. Og det er jeg jo ikke just Dette ligner en moderne version af en gammel klassiker. Pas på jer selv derude! "There is no such thing as a free lunch" iflg. Martin Friedman Kh. Eva
  17. Jeg kan bekræfte alt hvad @Default User skrev. Øh... måske lige pånær det med håndtrolden Det har andre dog bekræftet her: Jeg må afsted... trold eller ej! Hvornår mon de lukker? Gad vide hvordan man siger "Nej tak til håndtrold" på Thai? Jeg var lige ved at få en happy ending da jeg var der, uden at spørge. Nu havde jeg så også taget trusserne af uden at spørge. Tror hun er rigtigt god til at uddele smagsprøver selvom folk ikke har købt desserten Enjooooy! Kh. Eva
  18. Jøsses... en kvinde (formoder jeg?) fra Jylland er vild med min annoncetekst og har direkte kopieret fra min velskrevne annonce. Hun har tilføjet en stavefejl (ualmindeligt/ualmindelig) og slettet en parentes. Jeg blev gjort opmærksom på "kvindens" profil da jeg fik først een og siden flere emails fra mænd der var forvirrede. En enkelt har tilmed aflyst en halv aftale i næste uge, fordi det virkede mistænksomt på ham. En købesex-jomfru... det er immervæk uheldigt for alle. Især for ham Skal jeg tage det som et kompliment eller blive irritabel over at mænd nu skriver til mig om hvilke billeder der er fake eller om jeg er kommet til Jylland og alt muligt andet gøgl og aflysninger? Jeg har forsøgt at ringe hende op for at se om vi kunne klare det med en venlig henstilling fra een kollega til en anden. Hun annoncerer med et telefonnummer, men hun tager ikke telefonen. Jeg har sendt en sms til hende selvom hun skriver hun vil kun have opkald. Det skider jeg på... der må være særregler når du har stjålet fra mig din.... Det kan være at hun boller... med en mand i Jylland der tænder hårdt på min tekst og hendes billeder Man kan jo håbe og vi ved det ik'. Jeg ved heller ikke om det her er det rette underforum at skrive om det i, men det er vist her det passer mindst dårligt ind. Jeg har naturligvis også skrevet til [email protected] Min annonce: https://annoncelight.dk/showad/300866 Min profil: https://annoncelight.dk/profile/Eva+Nadine Min tekst: Jeg er en pæredansk naturlig, sød, smuk og dejlig Kvinde som er ualmindeligt glad for uforpligtende sex med velplejede gentlemen (og drengerøve). Jeg tænder let og glæder mig til at være det bedste og frækkeste indslag på din dag. Jeg er forførende, nærværende, energisk og uhæmmet. At være hobby-elskerinde er for mig en livsstil. Jeg er brandvarm, supersaftig og sætter pris på også selv at blive tilfredsstillet. Jeg er erfaren, har altid humøret i top, og elsker at holde frikvarter fra en travl karriere ved at "slå håret ud og gå til makronerne" engang imellem. En vaskeægte nymfomanisk sexraket. Jeg er klassisk klædt i lækkert lingeri og medbringer gerne høje hæle. - - - - - - - - - - - - - - - Hendes annonce: https://annoncelight.dk/showad/304996 Hendes profil: https://annoncelight.dk/profile/Stik+ind Hendes tekst: Jeg er en pæredansk naturlig, sød, smuk og dejlig Kvinde som er ualmindelig glad for uforpligtende sex med velplejede gentlemen og drengerøve⭐️ Jeg tænder let og glæder mig til at være det bedste og frækkeste indslag på din dag. Jeg er forførende nærværende, energisk og uhæmmet. En ægte milf for hvem det at være elskerinde er en livsstil. Jeg er brandvarm, supersaftig, min erfaring er i top og det er humøret også. Jeg elsker at holde frikvarter fra en travl dag, ved at slå håret ud og gå til makronerne. En vaskeægte sexraket. Klassisk klædt i lækkert lingeri og altid i høje hæle. - - - - - - - - - - Hvis nogen af jer kender hende, er det jo trist hvis hun bliver beskyldt for at være fake... det behøver hun jo ikke at være bare fordi hun ikke selv kan skrive en tekst. Men det lugter lidt af fake... måske nogen kan fortælle om billederne er det? Virker lidt som om nogen har oprettet en falsk profil. Hun har ikke engang noget navn - bare "Stik ind" hvilket også lyder i mine ører som et navn der er valgt af en mand og ikke en kvinde. Hvad ved jeg? Skørt! Og tidskrævende for mig... jeg gider ikke bøvlet. Væk med sig! Irritable tanker, Eva
  19. Nu er "kun" jo meget unuanceret. Nej, jeg tror ikke kun at hun kender dig derfor. Jeg tror der er stor sandsynlighed for at hun kender dig blandt andet eller overvejende derfor. Det er formodentlig en blanding. Hvis du har behov for at spørge, så er det måske fordi du intuitivt fornemmer at balancepunktet for dig er for skævt. Betyder det noget om hun er "broke" eller broke? Altså om hun overdriver situationen? Hvis du gerne vil hjælpe så hjælp. Vil du gerne hjælpe med visse betingelser, så fortæl dem. Vil du gerne bibeholde illusionen om at hun er vild med dig og pengene betyder intet, så fortsæt som du gør og har gjort. Det vil være mit råd. Jeg har faste elskere jeg ville "lege kærester med" uanset om de betalte eller ej - hvis jeg vælger med hjertet eller pga. god kemi seksuelt eller personligt. Men jeg gør det ALDRIG. Så skrider det for mig og den semi-professionelle distance ryger. De fleste glædespiger (sugarbabes inkluderet) har betalende elskere af mange forskellige årsager. Spørgsmålet er om det for dig hælder for meget til den ene eller den anden side. Det samme gælder temmelig sikkert for hende. Er jeres balancepunkt meget langt fra hinanden er det svært at finde "Det Gyldne Snit" for netop jeres relation. Det vil være mit råd. Ingen her eller andre steder kan fortælle dig noget som helst om hvordan hun har det. Statistisk set er sandsynligheden for at pengene er hendes primære motivationsfaktor stor. Men... det er med disse ting fuldstændigt ligegyldigt hvordan "de fleste" tænker eller har erfaret. Lidt ligesom at finde en P-plads på Østerbro... det kan være lige meget hvor mange der er optaget eller folk holder dobbelt parkeret - du skal jo kun bruge een. Følg din intuition. Koster det dig mere end du får? Koster det hende mere end hun får? Find balancen. I bedste mening og med kærlig hilsen, Eva PS: Nogle mennesker gemmer ingen penge uanset hvor mange de tjener. I denne branche er det nemt at falde i grøften uden at tænke langt frem fordi alting er sådan "her og nu"-afregnet. Og er man en dygtig eller lækker kvinde, og pengene er brugt... så kan man jo bare lave nogle nye. Det kan der gå 1, 5, 10 eller 25 år med at lære for nogle folk. Det gælder ikke kun denne branche. Måske du skulle tilbyde hende økonomisk rådgivning oveni hatten?
  20. Eva Nadine skrev et svar til Eva Nadine's tråd i Generel debat
    Kan dele en af de mindre geniale idéer, men til gengæld sjove historier jeg har været involveret i. Jeg har en birolle i historien. Helten er en sexkøber fra min fortid. Moralen i historien er: Hvor der er vilje er der vej. Tænk ud af boksen hvis ting vælter som Domino-brikker. Det skal nok lykkes! Jeg har skrevet om denne "oplevelse" før. Ikke på nettet, og ej heller på dansk og SLET ikke hvor jeg indrømmer at jeg selv spiller en birolle i den virkelige historie. Det var skrevet som fiktion og er ret længe siden, så jeg tvivler på jeg kommer i vanskeligheder for det. Vi får se Det ligger en del år tilbage. Det meste af historien fik jeg først at vide ret længe efter det skete. Der var engang... En af mine faste betalende elskere. Han havde et godt betalt job i en top-stilling i en større dansk virksomhed og han var glad for damer. Slipsedyr og alt for dyre armbåndsure og det pjank. En kvinde i hver havn, er jeg sikker på. Han kom hjem fra en længere forretningsrejse i et af de varme lande hvor prostitution kan resultere i at sexarbejderen (kvinden) bliver stenet. Så der havde været HELT lukket for det varme vand. Længe! I Københavns Lufthavn bliver han rullet! Han står dér med skægget i postkassen HELT uden kontanter, kort, pas eller noget som helst andet end sin kuffert. Bankerne er lukket for i dag. Han bor ikke i København så vi skal ses (som så ofte før) på "stamhotellet" i Lufthavnen hvor han tager en overnatning før han flyver videre hjem dagen efter. Værelset er booket og betalt - ingen problemer dér. Nogen i receptionen på hotellet kan kende ham og han får allernådigst lov til at komme på værelset uden ID. Han bor der relativt ofte. HURRA! Manden har tag over hovedet. Problemet med billetten til flyet i morgen må kunne løses på samme vis, måske. Men hvad nu med damebesøget? Dullekontoen er ikke tilgængelig... hvad gør en klog mand så? Først ringer han til mig og siger han måske er nødt til at aflyse eller i det mindste bliver ret forsinket. Han spørger mig IKKE om han kan skylde! Han siger intet om at det er pga. penge eller noget. Jeg bliver helt vildt skuffet da det er længe siden vi har set hinanden og vi har mailet næsten dagligt i de alt for mange måneder han var væk. Vi har haft et skriftligt forspil i ugevis og jeg er spændt som en flitsbue og opsparings-liderlig efter lige netop HAM. Så jeg laver "Kællingen" i telefonen og jeg skælder ham lidt ud... bare lidt. Småfornærmet, forsmået og forvirret. Men kærligt ment. Han siger "OK. Jeg kan høre det ikke kan vente. Jeg prøver at finde ud af det og ringer til dig så snart jeg ved noget". Han ringer så til en ven han har i København. Vistnok ovenikøbet en tidligere arbejdskollega så vidt jeg erindrer. Vennen forstår problemet, og tilbyder ham at låne nogle penge. Vennen kommer og afleverer pengene til ham på hotellet. Det er så slet ikke nok til den pris vi har aftalt for de 12-14 timer jeg skal være på besøg. Men det er i nærheden. Vennen er en rigtig krejler. Han er fuld af gode idéer. Han har pant flasker og dåser i hobetal i sin garage eller hvor de nu står han har skullet aflevere i årevis men aldrig fået det gjort. Der må være masser af penge at hente dér. Han har også nogle amerikanske dollars og nogle svenske kroner hjemme i skuffen. Drengene kører til kammeratens bolig og tømmer garage og skuffer for pant og fremmed valuta. Kammeratens kone er ovenud lykkelig for at pantflaskerne endelig bliver afleveret. Hun antyder at der nok "falder noget af" hvis han også lige napper diverse småt brændbart til skraldepladsen, når nu han er i gang og har en ven til at hjælpe. Det begynder at ligne noget, og tegner til at de begge får held i sprøjten med hver sin dame i nat. Kone eller betalt halv-kæreste... Kartoffel kartoffel. De kører til en flaskeautomat på en P-plads ved et supermarked og får omsat det hele til flaskebon'er. Ind imellem holder de en pause så andre kan komme til da køen hurtigt vokser. Flinke fyre. De har bare ikke helt nok, og tiden er ved at være knap. Jeg har ringet (til krejler-telefonen) og sagt at jeg kører hjemmefra om max en halv time. Hvad gør en gentleman med krejlerven som sidevogn så? Krejler-vennen begynder spontant og i lettere panik at tilbyde de folk der står i kø til automaten at købe deres flaskebon'er på kredit! De får folks kontaktoplysninger og formår faktisk at overtale vildt fremmede mennesker til at låne dem penge. Nogle vil have ting i pant og andre tilbyder et tilskud til projektet i rede kontanter oveni. Andre donerer sågar deres flasker for at slippe for køen og der jokes med at konerne er så glade når der er tomt for pant derhjemme, at det er nemmere bare at gi' dem væk. Der udveksles navne og adresser og alt muligt. Der er en opløftet stemning og de har det skidesjovt og får talt med en masse fremmede mennesker. Nogle folk går bare hovedrystende derfra. Jeg ved ikke hvor meget af sandheden de fortæller folk. Til sidst lykkes det dem at få skrabet de sidste penge sammen i flaskebon'er og småpenge med løfter om store gevinster "engang i næste uge" til fremmede folk. Hurra! Det helt vanvittige projekt lykkedes! Han ringer til mig (igen) og siger at han godt kan alligevel - med forsinkelse. Jeg tilgiver alt og duller mig lidt ekstra op til den dyre date. Nu ruller vi. Flitsbuen er spændt hårdt. Nu er det lige om lidt det er nu! Det viser sig så... at imens de har krejlet og gøglet og ringet til mig er klokken nu blevet så mange at supermarkedet har lukket! Så står de dér med enorme summer i flaskebon'er og kan ikke få pengene udbetalt! Butikken er lukket for i dag. Kom igen i morgen. F#CK! Han ringer til mig - IGEN - for at aflyse. Jeg skælder ordentligt ud denne gang og siger at det er for meget frem og tilbage, og hvad fanden foregår der? Nu vil jeg altså knalde ellers kan alting være lige meget! For evigt! Nu eller aldrig igen! Den får hele armen. Jeg er jo opsparingsliderlig og han har allerede aflyst een gang samme dag fra receptionen i hotellet imens jeg stod under bruseren derhjemme. Jeg var misfornøjet for at sige det mildt... rødglødende nærmere. Han siger "Øh... ja. Jeg ved det godt. Undskyld! Nu spørger jeg lige... kan jeg betale dig i flaskebon'er?" Jeg tror han er klar til indlæggelse på den lukkede afdeling eller noget og vi har efterfølgende den mærkeligste samtale jeg nogensinde har haft med en knaldemand. Med eller uden betaling involveret. Det ender med at vi råboller, kæresteboller og opsparings-boller hele natten... for blandet valuta - og flaskebon'er!!! Han er gået på pension nu og bor i udlandet permanent. Måske han stadig køber damer med flaskebon'er... jeg ved det faktisk ikke, men jeg savner ham lidt Nostalgiske og varme tanker, Eva
  21. Eva Nadine skrev et svar til Eva Nadine's tråd i Generel debat
    Jeg har en hel liste... jeg har i årevis arbejdet med optimering af arbejdsprocesser og projektudvikling. Derfor er jeg vant til at få penge for "geniale idéer". Meget kan jo bruges i flere forskellige sammenhænge. Men jeg skal jo også have tid til både at passe mit arbejde (de gode idéer til vanvittigt opskruede priser) og til knalde-frikvarter og alt muligt andet. Jeg vil glæde mig til at andre får overhalet mig indenom og kommer med masser af gode tips og tricks før det er min tur igen Kh. Eva
  22. Måske tænker de det bare for sig selv Eller nogle af os er så skrappe-dullede eller rappenskraldede at de ikke orker at tage kampen op. Eller også synes de at du er for sød/fin/dejlig og er skideligeglad med os andre Eller alle mulige andre årsager. Jeg tror ikke det er noget personligt. Men vi ved det ik'. Eva
  23. Eva Nadine skrev et svar til Jacobwm's tråd i Generel debat
    Tuuuuusind tak for telefon-coaching. Du er en stjerne! Jeg skylder en tur på en af Københavns bedste Kødbørs restaurationer. Har skrevet og spurgt om drengenes mening her: Så ser vi om de synes jeg er helt ude i skoven til det her cyber/telefon/webcam-halløj... hvis jeg ikke går kold på projektet og tager på ferie i stedet Gramse-kram! /Eva
  24. Eva Nadine skrev et svar til Jacobwm's tråd i Generel debat
    Jeg har nattøj på og bare arme... og makeup fra igår. Går det an? Og må jeg stønne?

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og forbedre din oplevelse på siden. Klik på "Acceptér cookies" for at give dit samtykke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre dine cookieindstillinger her.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.