Lillemorten

En enkelt gang i Amsterdam i 1988. Jeg havde været rundt og kigge på vinduer - men det var første gang jeg skulle prøve en GP, så jeg var nervøs. I min iver for at drikke mig lidt mod til, mistede jeg lige overblikket over antal indtagne drinks og da jeg endelig fik samlet mig sammen til at troppe op os pigen, var jeg pænt fuld. Hun lod dog nåde gå for ret - måske kunne hun lide mine søde 21 årige øjne og lukkede mig ind, efter jeg havde forsikret hende om, at jeg var helt OK. Humøret var sådan set også fint, men det var koordinationen så ikke. Den svigtede fuldstændigt. Jeg var så sprit-stiv, at jeg skvattede lige så lang jeg var, da jeg skulle nørkle underhylerne af. Så sluttede dén fest. Hun hjalp mig i tøjet igen, gav mig halvdelen af pengene tilbage, lempede mig ud ad døren med en kærlig formaning om at finde en taxa, tage tilbage til hotellet og sove den ud - og komme igen dagen efter.

Betaget, bjergtaget.... ja, måske. Forelsket..... nej, aldrig.

Tror det allerbedste du kan gøre er, at hoppe op og falde ned på den der. No harm done, udover en lidt fornærmet mand eller kvinde - der nu iøvrigt har blokeret dig

Den helt korte: Mit livs største røvfuld. Det er en laaaaang smøre i forvejen, det ville blive en ren dræber, hvis det hele skulle med Men lad os bare konkludere at hun ved hvordan man slår igennem. Også med flad hånd (det gik hårdt ud over inderlårerne)...... Det var superfedt at kunne hoppe direkte ind i spillet.

Jeg besøgte Lady Gitte i hendes domicil i Kolding i fjor – og tænkte jeg ville give en anmeldelse af hende her. Første kontakt med Lady Gitte, var på mail, hvor jeg skrev lidt om mig selv, mine fimler (fetish og fantasier) og stillede lidt uddybende spørgsmål til hendes eller pænt informative hjemmeside. Som noget nyt, kunne jeg også godt tænke mig et rollespil, der var helt specifikt. Lady Gitte besvarede min mail et par timer senere og jeg kunne allerede fra første linie læse og mærke hendes dedikation. Super sød og helt med på hvor jeg ville hen med mine ønsker. Hun havde taget sig tid til at give mig et godt, sødt og uddybende svar. Så jeg var ikke i tvivl – jeg skulle helt sikkert til Kolding. Efter lidt flere mail- og sms udvekslinger, var planen klar: Vi droppede den forudgående samtale og gik direkte ind i rollespillet. Lady Gitte har et lille bitte venterum og der skulle jeg gå ind, låse døren til gaden og klæde om. Når jeg var klar, skulle jeg banke på hendes dør, som var det en almindelig dør til et hvilket som helst hjem. Og her skulle spillet så starte. Stop- og pauseord var på plads i vores forudgående sms-korrespondance – ligeledes betalingen (rollespillet gik ud på at jeg skulle købe et ur til 4000 kr af hende, og da hun har modtaget betalingen, kan hun pludselig kende mig fra en tidligere dum situation – og så går det galt for Lille Morten)…. Da aftenen for vores møde oprandt, var det med en sindsygt spændt fornemmelse i maven, jeg gik den ”lange vej” fra Kolding Station ned til Lady Gittes domicil. Jeg har aldrig før kastet mig ud i en sceance, uden forudgående samtale og forventningsafstemning. Så der var eddermame sommerfugle og en let nervøsitet, jordende rundt i kroppen. Havde kun set hende på billeder. Aldrig i virkeligheden og heller ikke hørt hendes stemme. Al korrespondance havde været på mail og SMS. Men jeg var samtidig helt tryg, takket være Lady Gittes måde at være på, i sine mails og sms’er. Her er hvad jeg præcist skrev til hende før mødet – en lille drejebog. Den var blot indledning til den egentlige sceance og hvor jeg nok er en dårlig skuespiller, så ramte Lady Gitte til gengæld helt præcist da vi stod ansigt til ansigt. Start: Jeg banker på døren og der går ikke lang tid før den bliver åbnet op - indenfor står en kvinde. Hun er lidt højere end mig og ser venlig ud. "Hej - det var det armbåndsur vi snakkede om jeg skulle købe", siger jeg. Hun vinker mig bydende ind. Jeg træder ind og lige da jeg går forbi hende, slår det mig, at hun virker bekendt. Først da døren lukker i bag mig, slå den effektive del af min ellers sparsomme del af hukommelsen til... "Pis, pis, pis..." tænker jeg for mig selv. Af alle kvinder i Kolding, skal jeg lige nøjagtigt ramle ind i hende her. Jeg så hende nede i Kolding by for lidt over en uge siden da jeg var på vej gennem byen i min bil. Hun skulle over fodgængerfeltet og vadede bare lige ud, så jeg måtte bremse hårdt op. Jeg ved godt at jeg skal holde tilbage, men det er sgu da tilladt at se sig for alligevel - og i bar arrigskab gav jeg hende en fuck-finger som hun på ingen måde overså. Fik et undrende blik tilbage fra hende og lige da jeg kørte videre råbte jeg ud gennem vinduet: "Se dig dog for, skøre kælling"..... Og nu står hun sgu lige et par meter fra mig. "Hej", siger hun og rækker mig hånden og præsenterer sig... "Gitte" "Morten..." svarer jeg kort. Hun kigger lidt på mig... jeg tænker at hun nok ikke kan genkende mig, jeg havde både kasket og solbriller på den dag. Men jeg vender alligevel siden lidt til hende. "Nå, det var de penge du skal have for uret". Jeg rækker hånden ned i lommen. Gitte er er begyndt at kigge lidt mere indgående på mig. "Har jeg ikke set dig før".... spørger hun. Jeg prøver at skjule panikken lidt "Neeej, det tror jeg ikke - jeg har ihvertfald ikke set dig før".... jeg svarer meget undvigende og kigger flygtigt på hende, inden mit blik retter sig mod døren. "Jo, jeg er sikker på at jeg har set dig", siger hun, følger med mit ansigt rundt og stirrer på mig.... "Det er dig der var ved at køre mig ned den anden dag og råbte efter mig, var det ikke"...? Jeg begynder at lirke mig over mod døren, men hun stiller sig i vejen for mig. Jeg rækker afværgende hænderne op foran mig "Ok....", siger jeg...."jeg havde en meget dårlig dag og det kom jeg til at lade gå ud over......"..... jeg lader resten af ordene hænge i luften vender mig rundt for at åbne døren og komme væk, men den er låst. Med et resolut og kontant førergreb får hun mig op ad væggen og stiller sig helt ind bagved mig og hvisler ind i mit ene øre: " Var det ikke noget med "kælling", du kaldte mig"... "Undskyld" fik jeg presset ud mellem læberne "Det hjælper dig ikke - nu skal du få at føle hvor led en kælling jeg kan være. Der er intet der hjælper dig nu"..... Hun tvinger mig rundt og stadig i et fast førergreb, bliver jeg skubbet ind i et tilstødende lokale. Hun er større og stærkere end mig og jeg tør ikke gøre modstand, da jeg bliver spændt fast i en stålramme, så jeg står med arme og ben udstrakt – helt hjælpeløs. Derefter forlader hun lokalet. Jeg står alene med hamrende hjerte og ude af stand til at komme fri. Ved ikke hvor lang tid, men pludselig kan jeg høre lyden af stilletter der knalder mod gulvet og bliver højere og højere som hun nærmer sig døren. Det føles som tusind skridt, men så gå døren op og hun kommer ind. Min mave fryser helt ind til en isblok da jeg ser hende - hun er iført en læderfrakke og støvler. Hun har en saks i hånden og stiller sig lige foran mig. Klipper prøvende i luften foran mit ansigt og siger: "Lad os få alt tøjet af dig - og så skal du fanme få lov til at betale for den finger du gav mig. Og den bliver dyr"...... Slut Da jeg over to timer senere tog afsked med Gitte – vi sad og snakkede sammen bagefter, hun er hammersød, var det med en røv der et par dage senere, antog farver af det svenske flag. Den var ret øm i de første 3 dage og først efter 6 dage, kunne jeg ikke længere mærke, at jeg havde været hos Lady Gitte. Men der gik et stykke tid, inden mærkerne var helt væk. Mine brystvorter var også pænt sensitive i de første dage, efter tortur med små skruetvinger. Under den 2 timer lange leg, sørgede hun for at jeg fik lidt væske i form af cola – jeg måtte drikke af sugerør, da jeg var fuldstændigt fikseret. Og hendes aftercare var lige i skabet – hun har en dejlig humor. En time efter fik jeg en sød mail fra Gitte: ” Tak for dit frække besøg. Du er dejlig at lege med. Men du glemte jo uret” ….. Jeg må snart få taget mig sammen til at ”få hentet det ur”…… Det var en super fed oplevelse sidste gang. Find Lady Gitte her: http://ladygitte.dk/

Jeg har ihvertfald aldrig oplevet det før hos nogen andre GP'er. Uanset rollen under selve sceancerne, har svarene altid været rigtigt søde, rare og imødekommende. Jeg kan ikke udelukke hende her har haft en dårlig dag, men så kunne hun i givet fald have ventet med at svare på min henvendelse til humøret var bedre igen.

Tak Så er det ikke mig der er blevet for nem at skuffe. Respekten skal være begge veje, ellers dør det bare. Det er mærkeligt, at selvom der var store og fuldfede flueben i min mavefornemmelse over hele listen, ved gennemsyn af hjemmesiden, så slukkede det bare på et kvart splitsekund, da jeg fik svaret fra hende. Så førstehåndsindtryk, kan man altså også danne sig, selvom det er en mail. Tak for dit svar - nu er jeg mere rolig igen

Jeg går kun til danske piger. Det er netop pga forventningsafstemningen, at det er vigtigt for mig at tonen i den første mail er uformel og afslappet hos begge parter. Legen starter først, når døren i klinikken er lukket Og tak

Jeg er vist ved at falde bag om dansen, med mine snart 52 år på bagen og 30 års erfaring med BDSM, både på klinikker og privat. Jeg har altid vægtet almindelig høflighed højt, udfra devicen om, at udenfor sceancen, er vi helt og aldeles ligeværdige og i øjenhøjde med hinanden. Når jeg henvender mig til en massagepige jeg ikke har været hos før, er det altid på mail, startende med et "Hej XXXX" og sluttende med et "Kram fra mig". Mellemliggende tekst er kort orientering om mine præferencer og de par spørgsmål jeg altid har. Det betyder meget for mig, at jeg gør det i en god, men afslappet tone. Hidtil har jeg altid fået et ligeså fint og godt svar tilbage i samme afslappede og uformelle tone. Det gør, at jeg er fuldstændig rolig og tryg, når jeg skal mødes med dominaen første gang. Idag henvendte jeg mig så til en klinik i Jylland, som jeg ikke har besøgt før. Skrev i samme uformelle formuleringer og var meget konkret på mine ønsker og spørgsmål. Og som sædvanlig sluttende med "Kram fra mig". 15 minutter senere var der svar - et svar der var super kort for hovedet. Ikke noget med "Hej XXXX" og et "Hilsen" eller "Mvh". Intet..... Blot et ret bøst svar, kort og kontant. Jeg må indrømme, at selvom jeg var ret tændt på at skulle møde hende (ville reservere en tid hen i november pga mit job i udlandet), så tabte jeg helt gnisten. En hyper fed hjemmeside, kan ikke dække over, at man egentlig ikke gider en ny-kunde-pleje og skrive i en ordentlig tone. Så jeg takkede bare for hendes svar og leder videre. Er jeg helt gammeldags, når jeg mener at forløbet i den første kontakt er vigtig for trygheden (husk vi er i BDSM miljøet)? Eller er det bare lige på og hårdt efterhånden?