Norr

Sugardaters er – ud fra min personlige erfaring – først og fremmest noget, der minder om prostitution. Og så noget, der i hvert fald for ”kunden,” er værre end prostitution, nemlig kvinder, der vil forsøge at rippe dig for alt, og som får dit liv til at gå i stykker. Som jeg i andre debatter har påpeget, så er sugardating en besværlig måde at få lov til at betale for sex på. Og jeg forestiller mig ikke at ret mange, der i længden vil betale for noget, som de kan finde i annoncer, hvor de ikke skal betale for at komme i kontakt med annoncøren. Der er dog den forskel på prostituerede på Sugardaters og så mere traditionelle glædespiger; pigerne på Sugardaters ofte vil se dig an, før de aftaler noget, og at de så ofte tilbyder lidt mere tid (eller ikke ser så meget på uret) og at det måske føles lidt mindre stressende, og jeg forestiller mig også at der er meget få ”sugarbabes,” der har mere end én ”kunde” pr. dag. Prisen er typisk 2.000 kr. På Sugardaters kan man opleve forskellige typer af kvinder. Nogle af dem er attraktive, men der er også dem, som jeg med al respekt vil betragte som mindre attraktive, men som alligevel ser dem selv som sugarbabes. De forlanger også 2.000 kr., og nogle af dem skriver at de godt ved at det er billigt (?) – de har læst i avisen eller set på tv at kvinder honoreres med 5.000 eller 10.000 kr. af deres sugardaddy, det er nok yderst sjældent, men derfor tror de at 2.000 kr. er billigt, og de forventer vel at at vi falder over tilbuddet, ikke at vi trækker på smilebåndet. Udover at stille krav om penge, som i nogle tilfælde virker urealistisk, stiller nogle af kvinderne også krav til sugardaddys seksuelle formåen. Der findes altså modne, mindre attraktive kvinder, der seriøst tror at en jævnaldrende eller yngre mand vil betale et par tusinde kroner for at tilfredsstille dem. Det må man da kalde selvtillid. Kvindekampen har ikke været forgæves! Nu ved jeg ikke hvad SF (der står for Socialistisk Folkeparti) vil, men det er nok noget om at disse kvinder er ofre, og at dette bør forbydes og "daddy" straffes – men det er altså manden (kunden), der er den lille i dette spil, og kvinderne, der er kongerne. Jeg er ikke den store fortaler for sugardating, og personligt jeg har ikke fornyet mit abonnement på sugardaters.dk, og har heller ikke planer om at vende tilbage igen, men hvis man skal sige noget positivt om konceptet, så vil jeg sige, at de piger, som jeg har været sammen med, har jeg alle følt mig overbevist ikke havde noget imod at være sammen med mig, og jeg er 100 % sikker på at det har været af fri vilje og i flere tilfælde sågar med en regulær lyst. Den fornemmelse har jeg meget sjældent, når jeg har besøgt eller har haft besøg af traditionelle glædespiger. Når jeg alligevel ikke anbefaler Sugardaters og lignende ”dating-sider,” så er det ud fra en samlet vurdering af mine egne oplevelser, især at det er besværligt og tidskrævende, men også kan være følelsestungt, fordi man trods alt kommer ind på hinanden på en anden måde, når vi ser jeg bort fra den del, der er ren escort-virksomhed.

Det er rigtigt man på Rue Saint Denis især i dagtimerne kan finde mange modne kvinder, hvoraf nogle nok kunne være gået på pension, men dog også en del yngre, attraktive modeller (husk også at se ned i sidegaderne). Jeg har kun prøvet én enkelt gang, og måtte slippe vistnok 150 euro (pigen havde et værelse i bygningen i en sidegade til Rue Saint Denis). Ikke en dårlig oplevelse, men heller ikke noget at skrive om, udover at hun så bedre ud med tøj på end uden, husker jeg. Når du kommer til Rue Saint Denis, så husk at pigerne kun findes på den ene halvdel af gaden, der er ret lang og fortsætter over en større vej, så hvis du ikke umiddelbart synes at du kan se nogle piger, så vend om og gå den modsatte vej. Ved Pigalle finder du blandt Moulin Rouge og en masse sexbutikker, og her finder du også piger i gaderne (især om aftenen/natten). På Pigalle og i området finder du også en række barer, hvor man skal lade være med at gå ind, medmindre man har tænkt sig at købe noget (+ kvindeligt samvær). Jeg tror at man kan slippe med omkring 200 euro, men jeg er blevet advaret om disse steder, så jeg har aldrig prøvet. I nogle af disse barer står der i pige i døren, som rent fysisk tager fat i dag, når du går forbi. Jeg ved ikke hvor ”farligt,” det er at gå ind, men jeg har bare hørt om flere, der har haft ubehagelige oplevelser, hvis du ikke har været interesseret i at købe noget, når de først er kommet ind. I gaderne omkring Pigalle har jeg også mødt både mænd og kvinder, der har taget fat i mig og tilbudt mig en billig drink – og mulighed for at se på pigerne. Normalt ville jeg sige pænt nej tak, men en dag, hvor jeg kun havde få penge på mig og ikke andre værdier, tog jeg chancen, og det var endda med en mandlig ”formidler.” Jeg blev ført hen til en lejlighed, hvor jeg kunne vælge mellem fire piger, men de var både for unge og ingen af dem var min type, så jeg sagde pænt nej tak, og betalte de vistnok 10 euro som colaen (uden den lovede rom) og kikket kostede. Ingen problemer. Der findes i området omkring Pigalle også en række steder, der tilbyder massage, det foregår typisk i nogle meget små rum, som jeg mest af alt vil betragte som en kabine. Selve massagen koster måske 50 euro, men begge gange jeg har prøvet, har massagen koncentreret sig om de mere følsomme områder, og med et tilbud om fransk eller svensk til 200 euro (!), når du ikke taler fransk. Jeg har sagt at jeg kun har haft 100 euro, og har så sluppet med det. Paris er en vidunderlig by, men det er ikke et sted man skal besøge for at købe sex. Det er i hvert fald ikke noget jeg selv vil opsøge, når jeg forhåbentlig igen kommer til byernes by. (Nu spørges der selvfølgelig til escortsider, og jeg har set på et par stykker, men har ikke gemt disse, da prisniveauet har været noget, som jeg ikke ønskede at betale. Der findes givetvis escort i Paris til priser på niveau som det vi kender herhjemme, og sikkert også bordeller, men jeg kan desværre ikke fransk. Mit bedste bud er at spørge en taxachauffør, der ser venlig ud).

Om escortbesøg på hotel i Polen: Nu har jeg fornylig kun boet på et hotel i Polen, og her har mine to escortbesøg ikke været et problem, men hotellet er også sådan indrettet at man godt kan komme til elevatorerne uden at man nødvendigvis bliver ”indfanget” af receptionen. Jeg tør ikke svare på, om det generelt er et problem i Warszawa (eller i Polen), men det er ikke min opfattelse, og jeg har en fornemmelse af at problemet ofte overvurderes. Da jeg for 10 år siden første gang var i Polen (i Stettin) var det heller ikke et problem, her sad der om aftenen 10-12 piger i baren, der ikke var gæster på hotellet, men det har jeg dog ikke fornemmet på det hotel som jeg nu har boet på i Warszawa – og ellers har jeg bare ikke tilbragt lang tid nok i baren. Der kan selvfølgelig være hoteller, der ikke vil have prostituerede på værelserne, men mon ikke ”branchen” vil kende disse hoteller og orientere dig om at et besøg ikke er muligt på dette hotel, hvis du prøver? Svar til Bebop om alder: Tja, hun var ikke nogen ung dame, men nok på alder med de piger, der på danske klinikker skriver at de er 27 eller 29 år (altså omkring 50 år), jeg er selv sidst i 40erne, men jeg er ikke til de helt unge piger, jeg kan gode lide sexede modne kvinder på min egen alder og lidt yngre (og jeg er blandt dem, der ikke fatter at de modne danske glædespiger har brug for at lyve så omfattende om deres alder og gøre dem selv til grin). Og jo, 100 zl er lidt under 200 kr, ikke godt kr. 200 (så meget havde jeg ikke lige regnet på tingene)

Tak til Bebop for en god beretning fra Polens hovedstad. Jeg har selv været i Warszawa (for business), men har følt mig utryg ved at bevæge mig ud i byen og besøge nogle af de mange piger, og der har også været det praktiske problem at jeg har haft svært ved at forstå adresserne – idéen med at få et lokalt SIM-kort er en god idé. Jeg ved ikke om det er fordi de taletidskort-numre, som man typisk ringer til, ikke kan sende sms’er til udlandet, eller om de bare synes at det er for dyrt, men jeg har faktisk ikke modtaget en eneste sms retur til mit danske mobiltelefonnummer, og jeg har da prøvet adskillige gange. Derimod har jeg haft escortbesøg på mit hotel et par gange, men det er heller ikke nemt, for selvom der står i profilen at de taler engelsk, så er det ikke det samme som at de taler så godt engelsk at man kan lave en aftale med dem. Man kan godt risikere at skulle ringe forgæves et par gange, og dem, der så taler engelsk, foretrækker ofte at man kommer til dem, selvom de skriver at de tilbyder outcalls. Jo højere prisen er, jo nemmere er det at få besøg på dit hotel. Min første oplevelse var en meget flot kvinde, sidst i tyverne, med lidt sydlandske gener vil jeg tro – hun tilbød ”all night” for 1.600 zl (3.000 kr.), og det burde jeg måske have bedt nærmere specificeret, da hun ankom ved 17-tiden, men jeg forestillede mig til noget ud på natten, så jeg startede med at tilbyde at vi kunne finde en restaurant og spise sammen, hvilket hun gerne ville. Vi kom tilbage til hotellet ved 19.30-tiden, hvorefter jeg fik en udsøgt behandling. Vi talte sammen om stort og småt, og jeg glædede mig til anden omgang, og skulle lige til at bestille en flaske fra roomservice, men da klokken var lidt i 21, mente hun at natten var gået. Så ”all night” var altså fire timer, mens hun forlagte 200 zl, hvis det var pr. time. Det havde været en god oplevelse, så jeg orkede ikke at kræve halvdelen af mine penge tilbage, men lidt snydt følte jeg mig. Mit andet besøg var af en mere moden dame, jeg vil sågar tro at hun var 5-10 år ældre end mig selv, og hun kunne ikke mange ord på engelsk, til gengæld havde hun styr alt, hvad hun foretog sig i sengen, og hun var verdensmester i oral, så det betød ikke så meget at hun talte en masse, når hun ikke havde noget i munden, og at jeg intet forstod af det hun sagde (vistnok mest på polsk, måske også noget russisk). Prisen var 100 zl (altså godt 200 kr), og det var billigere end forventet! Det er helt sikkert en anden dame, jeg havde talt med i telefonen, hvor vi havde aftalt halvanden time til 150 zl + 50 zl til taxa/escorttillæg, for da jeg ville betale hende 200 zl, gav hun mig de 100 zl tilbage, og som sagt kunne man slet ikke tale med hende. Jeg synes dog at oplevelsen havde været så god, at jeg gav hende yderligere 200 zl, da hun skulle gå (altså i alt 300 zl eller 550 kr), hvorefter hun gav mig et stort kram og en masse kys. En meget varm og taknemlig kvinde, og en god oplevelse.

Der kan givetvis være en forskel på om man er 25 år eller 45 år, hvis man søger på Sugardaters.dk – men dét, som der har omtales, virker som den gruppe af piger, der mest af alt driver en escort-forretning. Det har efter min opfattelse intet med sugardating at gøre, og det er en besværlig og usikker måde at få lov til at betale for sex på – med langt flere faldgrupper, end man normalt møder som sexkunde, Pigerne på Sugardaters kan være en bagatel billigere (men ikke nødvendigvis), og man må ikke tro at de er flottere eller bedre end de piger, som man kan møde i det mere etablerede prostitutionsmiljø, så det skal være selve fremgangsmåden, der interesserer en. Og den er, efter min opfattelse, besværlig, i hvert fald er den tidskrævende. Og ”udvalget” af aktive pigeprofiler er faktisk ikke særlig stort, og der kommer meget få nye til. Tænk jer om!

Der er selvfølgelig en bred skare af mennesker på sugardaters.dk, så man skal ikke udelukke noget, men kan vi alligevel ikke blive enige om, at langt de fleste forlanger penge eller gaver i en størrelsesorden, hvor de billigste prismæssigt vil være på niveau med traditionelle glædespiger. Jeg udelukker ikke at man kan få et forhold til en sugarbabe, hvor man får god valuta for pengene, især hvis der opstår god kemi og man ses gentagende gange – den pige, som jeg (desværre) selv har forelsket mig i, giver jeg kr. 1.000, og hvis jeg en sjælden gang siger at jeg kun har kr. 500 på mig er det også okay med hende, og vi er jo sjældent sammen i mindre end 2 timer, så det er selvfølgelig billigere end en almindelig glædespige, bortset fra at det på månedsbasis løber op i kr. 5-6.000 plus det løse (og at hun krævede kr. 2.000 første gang). Jeg vil heller ikke udelukke at der på sugardaters.dk findes piger, som egentlig ikke forventer betaling per gang, men som bare søger en velhavende mand, som på et eller andet niveau kan underholde dem økonomisk. Endelig kan der meget findes en marginal gruppe af velfungerende kvinder, der bare søger en velhavende mand.Men – og det er hele formålet med mit skriv, - man skal tænke sig om, sugardaters.dk er ikke en nem vej til sex og slet ikke til at finde kærligheden. Det handler om kvinder, der først og fremmest går efter pengene – og mænd, der for alvor kan matche dette krav, har det nok nemmere på sugardaters.dk end på dating.dk, og for alle andre vil det bare være en alternativ form for købesex.

​ Jeg vil ikke henvise til konkrete indlæg, jeg siger blot at visse beskrivelser - ud fra mine erfaringer - virker som fantasi. Personligt har jeg altid følt mig lidt latterlig, når jeg har siddet i venteværelset på et bordel, og har også følt mig underlig tilpas, hvis jeg har ringet efter en escortpige, og derfor følte jeg mig nok tiltrukket af Sugardater-konceptet, men det kan blive dyrt og følelsesmæssigt kompliceret, og frem for alt er det en besværlig måde at få lov til at betale for sex på. Rent seksuelt har jeg haft bedre oplevelser på bordeller som Pussy Galores, Mon Cherie og Seduction Girls end med de piger, som jeg har været sammen med via Sugardater.dk. Jeg vil ikke fraråde sugardating, men man skal tænke sig om, og personligt vil jeg ikke fortsætte.

Jeg vil gerne bidrage med mine erfaringer fra sugardaters.dk Jeg har prøvet sitet to gange, først gang i efteråret/vinteren 2014 og igen de seneste par måneder (foråret 2015). Om mig selv kan jeg oplyse, at jeg er en velholdt mand sidst i fyrrerne. Min første oplevelse med Sugardaters tog udgangspunkt i at jeg gerne ville mødes med en ung eller yngre pige, og dem er der absolut også flest af på sitet. Og det er også stedet, hvor det reelt er muligt for en moden mand at få kontakt til en ung pige – men helt nemt er der alligevel ikke. Min første seriøse dialog opstod med en 23-årig kvinde. Vi udvekslede nok omkring 100 mails, og herefter talte vi sammen pr. telefon i adskillige timer over et par uger, før vi blev enige om at mødes på en café som vi begge kendte, og som vi derfor burde have indset var et dårligt mødested, medmindre vi ville udstille vores lidt atypiske forhold offentligt, så det forløb ikke helt efter planen. Vi beholdte dog kontakten, og efter at vi nu havde truffet hinanden, aftalte vi at skulle mødes igen og have sex. Vi havde aftalt, at hun skulle have lidt penge gang vi mødtes, og at hun engang imellem skulle have lidt tøj eller andre gaver, hvis vi mødtes igen og jævnligt, altså havde en slags forhold, hvilket vi begge satsede på. Dagen kom, og det var første gang jeg skulle være sammen med en pige, som kunne være min datter. Egentlig var hun ikke min type, men hun var ung og dejlig, og jeg må også sige at hun gjorde sit bedste, i de få minutter som det varede. Og så kom det store spørgsmål – hvor mange penge skulle hun havde. Hun foreslog selv kr. 1.000, og straks hun havde fået sine penge, ville hun hjem. Vi havde stadig kontakt næsten daglig, og jeg fik mange søde beskeder fra hende, men vi så ikke hinanden i 3-4 uger, før hun selv foreslog om vi skulle mødes igen. Det skulle vise sig at være til en shoppingtur, der kom til at koste mig næsten kr. 5.000. Og pludselig var hun i pengenød og risikerede at blive smidt ud af sit kollegieværelse, hvis hun ikke straks betalte. Jeg overførte kr. 3.000 til hendes konto som et lån – og siden hørte jeg ikke noget fra hende, og jeg har heller ikke selv forsøgt at opsøge hende. Herefter fik jeg kontakt til en 27-årig kvinde, som fra begyndelsen gjorde mig opmærksom på, at hun kostede mere end en escortpige, men at jeg også kunne forvente noget helt andet. Efter at havde udvekslet nogle få mails og et par billeder, aftalte vi at mødes hos mig. Og jeg må indrømme at hun for så vidt angår udseendet var min drømmekvinde, så jeg havde nok været nem at overtale, hvis det ikke var fordi hun havde forlangt kr. 10.000 for en tur i sengen. Vi havde aftalt at vi skulle mødes og dele en flaske hvidvin, og se om der var gensidig kemi, men at der ikke skulle ske mere denne aften, det havde hun skrevet til mig at hun ikke var indstillet på, og jeg forventede således ikke noget. Alligevel tilbød hun at blive og overnatte og at jeg ville få mit livs oplevelse – for kr. 10.000. Men dels havde jeg ikke så mange kontanter på mig, og jeg synes også at det var mange penge. Det endte med at hun gik og smækkede kraftigt med døren, da jeg heller ikke ville give hende kr. 500 for ulejligheden. Jeg var slet ingen gentleman, mente hun. Herefter fornyede jeg ikke mit abonnement på Sugardaters, men fik efter et par måneder lyst til at prøve igen, og denne gang med en lidt anden srategi: jeg ville gå efter kvinder, som jeg aldersmæssigt matchede lidt bedre. Blandt de modne kvinder er der en del, som driver en slags prostitutionsforretning. Priserne er typisk kr. 1.500-2.000 for ”et par timer,” som i praksis kan være alt fra en halv time til en hel nat ud fra mine egne erfaringer. Jeg har mødt 6 kvinder via Sugardaters på 35 år eller derover, og jeg vil betragte dem alle som en slags escort-prostitueret, måske med den forskel at de i almindelighed vil se dig an og kun mødes med mænd, som de ikke ligefrem finder frastødende, men ellers er resten stort set som hvis du kontaktede en escortpige. Sugardaters har ellers regler imod dette; de vil ikke have at pigerne forlanger betaling på timebasis eller driver escortvirksomhed, men det må være fordi folkene bag sitet har en helt misforstået holdning til, hvilke forhold, som de tror at der kan opstå. Der findes to typer piger på Sugardaters. Dem, der kan betragtes som en slags prostituerede, og som du typisk afregner kr. 1-2.000 pr. gang. Forskellen fra en escortpige er nok især at disse piger ikke ser ligeså meget på uret som en regulær escortpige, og i de fleste tilfælde er det til din fordel, og at de almindeligvis også lige vil se dig an. Den anden type pige er den typiske golddigger, hvor gaver og penge er involveret i forholdet, typisk i et omfang, som ikke står i rimeligt forhold til den seksuelle ydelse. Mon ikke at de fleste trods alt vil være kede af at rende ind i en golddigger, både økonomisk, men også følelsesmæssigt, så hvorfor Sugardaters.dk forsøger at bremse de mere regulære piger, det forstår jeg simpelthen ikke. Om det blot er en henstilling, for ikke at fremstå som et escort-site, det ved jeg ikke, men hvis reglen skal håndhæves, så kræver det at folkene bag Sugardaters læser de private mails, der udveksles mellem brugerne (…) og tanken har da strejfet mig. Af de piger, som jeg på det seneste har mødt via Sugardaters.dk, er der sket det, at jeg har forelsket mig i en af dem. Egentlig er hun ikke særlig køn, men hun tænder mig, og hun er rar at tale med, og så har jeg fået en eller anden medlidenhedsfølelse for hende, da jeg synes at hun har det svært og kæmper en brav kamp. Det er en problematisk situation at involvere sig følelsesmæssigt i et menneske, som jo især er ude efter ens penge – så dét her med Sugardaddy (eller –partner, hvis man er nogenlunde jævnaldrende) er hverken nemt eller ufarligt. Et almindeligt bordelbesøg eller at ringe efter en escortpige er både nemmere, billigere og mere sikkert – og de fleste professionelle prostituerede vil også være i stand til at levere en bedre seksuel ydelse, hvis man skal se på, hvor man får mest for pengene. P.S. Jeg tror at nogle af de beretninger, som man her på siden kan læse om erfaringer fra Sugardaters.dk, er fantasi. Det er faktisk årsagen til at jeg har skrevet dette indlæg.