Det er et emne, der virkeligt er behandlet mange gange på Eroguide, ofte under Generel Debat, og som regel noget, der advares kraftigt imod. Det er ikke min hensigt, at genoplive nogle af de mange gamle tråde, men blot dele min oplevelse (som jeg ikke rigtigt kan dele så mange andre steder). Fra en kær veninde (ja, det hedder også prostitueret, glædespige, luder, hvad ved jeg, men når relationen går ud over de normale rammer ved fx bordelbesøg, så er det svært ikke at opgradere til et lidt mere personligt bekendtskab) har jeg for ikke så længe siden fået en SMS med gode nyheder om hendes liv, der på flere områder har taget en positiv drejning, den bliver afsluttet med '...du behøver ikk kontakte mig'. Det første man tænker er, at man får lyst til at skrive tilbage, tillykke, tak for den tid vi hyggede sammen etc., men jeg tænker nok at den afsluttende bemærkninger er en sød måde at skrive på: 'Du skal ikke kontakte mig mere'. Jeg tænker, at den periode i livet som lagen artist nok skal gemmes eller glemmes nu. For mig, måske især fordi jeg ikke er i et forhold, er det meget svært ikke at forelske mig i en sød pige, der er charmerende, smuk, har lyst til at dække ens erotiske behov, og som man begynder at se udenfor de faste definerede rammer og regler. Det kan ske, at jeg samværet med en rigtig sød pige siger 'jeg elsker dig', og for de fleste er det OK. Men min kære vendinde, hvis videre færd i livet jeg ikke længere skal følge, var en helt vidunderlig kvinde, langt ud over det sædvanlige. Forelskelsen i hende og fantasien om hende blev faktisk et omdrejningspunkt i mit liv, en opmuntrende fantasi om et anderledes og helt fantasrisk liv. I min fornuft, har jeg altid vidst, at det var et umuligt projekt at skulle danne officielt par med den vidunderlige. I min egen omgangskreds har jeg spurgt, hvor gammel skal en kæreste være, for at man kan være bekendt at introducere hende? Alle svarer mindst 50, eller måse 52 - alderforskellen er ikke acceptabel i min omgangskreds. Fra mange samtaler med den vidunderlige ved jeg også, at i hendes miljø, der betyder meget for hende, er for stor en aldersforskel et no go, især da hvis den noget ældre mand måske mest er 'økonomisk charmerende'. Jeg har aldrig troet reelt på, at vores relation ville have nogen mulighed for at overleve i den virkelige verdens brutale fordome, uanset hvad. Hun har heller aldrig sat det mig i udsigt, at vi skulle danne par, og udover gensidig sympati, så har der også altid være et økonomisk element i vores forhold. Jeg føler mig på ingen måde udnyttet økonomisk, men har været så glad for at hjælpe hende gennem en udfordrende periode i hendes liv - jeg er nu heller ikke rig, så jeg kunne løfte hendes behov, hvilket jo også sammen med aldersforskellen var en 'real life' hindring. Ikke fordi at hun ikke tidligere som yngre har haft forhold med større aldersspænd (jeg er ikke dobbelt så gammel som hende, men mere end plus halvdelen af hendes (rigtige) alder). Det gør lidt - nej en hel del - ondt, at jeg aldrig mere skal se verdens vidunderligste kvinde (håber jeg, fordi det sker jo kun hvis hendes liv igen byder på udfordringer af en vis størrelse). Men det var en oplevelse i mig liv, som jeg ikke ville undvære. Det var en dejlig oplevelse at være - måske ikke den eneste, men så een ud af 2-3 - elskere, der nød hendes fantastiske selskab i private rammer. Nu skal jeg rydde op i SMS'er, mails og hvad ved jeg af private ting, som ikke kommer andre ved. Farvel min elskede, det var en dejlig tid vi havde sammen, det får du at vide her, hvor du jo ret sikkert ikke læser med mere. Mindet om dig er fantastisk - evigt ejes kun det tabte.