Hop til indhold
Nihil

At bolle er en kunst

Recommended Posts

Han  valgte, i de desperate dunkle timer, at angribe et blankt lærred med de største pensler han kunne finde i sin slidte malerkasse. Det var stort. Ubegribeligt i omfang. Grinderman blev sat på ploven og han tog tilløb, dog ikke uden en slurk eller to af den nyåbnede rødvin. Guitaren var tung og basgangen forplantede sig til hans legeme. Alt var klar, alt var klart. De tre primærfarver, plus hvidt og sort, var hældt i plastikkrus, ikke på den vanlige palet. Med det gigantiske lærred, der synes at le af ham, foran sig, dyppede han den bredeste pensel og idet en lirende guitar nåede sit klimaks, kastede han nærmest højre hånd mod det hvide lærred. Uigennemtænkt og tilsyneladende tilfældige kantede strøg, fyldte snart det hele. Han var ligeglad. Hovedet var lagt til side og han malede i takt med rytmerne. Strøgene var ens i deres berøring med, det nu mere og mere fyldige maleri. Lag på lag blev, først malet, siden påført med fingre og hænder. Opslugt, hverken af sig selv eller maleriet, men af tilstanden i processen, af den følelse det gav hans krop, at være i takt. Hænderne var det første han bemærkede, da han vågnede på sofaen. Stadig udmattet og høj af den nylige rus. Olien måtte være størknet nu. Skulle han skue sit værk. Det var ligegyldigt tænkte han.

Opstillingen var sirligt stillet til rette foran ham på køkkenbordet. En blomst, lidt frugt og en blå kande. Det tykke akvarelpapir lagde nøjagtigt 12 cm fra bordet kant og der var 7 cm til de udsøgte farver til højre, mens kruset med vand var placeret lige under det. Han havde sat de fire årstider på og mens morgensolen varmede hans pande og oplyste det hvide papir til fulde, gav han i kast. Små sindige strøg, uden optegning dog, men med motivet komplet in mente, blev sat følsomt og med aldeles kontrol på den sugende flade. Vådt i vådt, altid med tanken om at det ikke kan gøres om, altid med vished om, at perfektion skulle opnås i første hug. En chance for den absolutte gengivelse af motivet. Flere pensler blev taget i brug, dog altid afstemt og reflekteret over, i forhold til blandt andet stregens tykkelse og hvor god den enkelte kunne opsuge den vandholdige farve. Han havde nøjsomt planlagt opbygningen af selve maleriet inden og fraveg den ikke. Timerne gik og pladen med Vivaldi var blevet vendt flere gange, da han endelig kunne læne sig en kende tilbage i stolen og beskue sit nyeste værk. Solen, der nu stod højt på himlen, skinnede stadigvæk ind af køkkenvinduet. Hvad var det, tænkte han. Havde han misset noget af genskinnet på en af de modne æbler. Han lænede sig ind over maleriet. Nej, det var perfekt, smilede han i sig selv, men i selvsamme øjeblik faldt en sveddråbe fra hans pande ned på på maleriet og udvandede akvarelfarverne.

Med dynen lidt trukket op over hoften, således den dækkede hendes skød, sagde hun med et lunefuldt smil på læben, altså jeg er klar, hvad med dig?. Han sad, med de obligatoriske ben over kors og 140 grams tegnepapiret støttende på dem, i sin favoritstol. Hun var yndigheden selv, tænkte han mens han responderede ved at tage hætten af 4 millimeter tuschen. De Biasio kørte på repeat. Med spæde streger, forsøgte han at finde omridset på hende og på dynen. Han glædede sig til detaljerne. De runde hofter, bugningen fra de smukke bryster og hendes lille topmave, der skulle nydende skildres så fint som han nu magtede." Du kikker jo ikke op", snerrede hun fra sit positur, dog med en sødmende klang i stemmen. Svaret udeblev og 3 millimeter tuschen blev smidt på gulvet, idet han tog en der var en smule bredere. No Deal, kunne hun høre fra højtalerne i stuen for anden gang, "Hvor langt er du", spurgte hun sagte, men konstaterede han åbenbart var forsvundet ind i tegningen og helt og aldeles opslugt af den. Lyden af stregerne der blev sat, blev mere intense, bemærkede hun, mens hendes halvt liggende stilling blev sværere og sværere at bibeholde. Til sidst gav hun op. Hun rejste sig med et stønnende av af en knækkende lyd fra ryggen. Han pustede i samme øjeblik ud og tændte en smøg. "Ej, må jeg se nu", spurgte hun livligt. Igen udeblev svaret, men da tegneblokken faldt fra hans skød, nåede hun at gribe den. "Hvad", gryntede hun surt, "det ligner jo slet ikke mig". "Skal vi så bolle nu", opfordrede hun ham, "er det ikke det du har betalt mig for?" Han gik ud i entreen. Åbnede hoveddøren viste hende ud og sagde: "Tak og hav det godt."

Del dette indlæg


Link til indlæg

OK, De kan li' musik, De kan li' at tegne  (åbenbart ikke skide godt), og gider ikke bolle, og fraværende mestendels, hvad er meningen?

Del dette indlæg


Link til indlæg

@Marqui Du, Kanske jeg kedede mig her til eftermiddag. Eller tjae.....Måske var det om en tilgang til både det ene og det andet. ;-) Eller tjo.....Tid skal konsumeres, tanker afbalanceres.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Gæst

@Nihil vendte Vivaldi pladen :D

Idag findes streaming og lige efter pladen kom cd'er ;)

Arrhhh ja - savner sgu de gamle plader - omslagenes kunstfærdige udformning - følelsen med at studere indercoverets tekst univers - pick-up'ens knasen i rillerne - at skulle rejse sig for at løfte ortofon dyret til nummer 5 på Dry albummet.... 

For pokker Nihil - tak for den lille tankeflugt :D

Del dette indlæg


Link til indlæg

Åhh ja, @Cage - Vinyl er da vist kommet godt i gang igen. Om det er slowlife - slowjobs - eller bare sublim lyd man er efter, så er der jo heldigvis mulighed for det. Her henviser jeg lige til en tråd jeg selv startede kaldet Kvindekroppen, tror jeg. Den handlede om tilgangen til musik og den kvindelige krop, sådan under overfladen.

Men tak Cage, måske var det også en fin tankeflugt for mig.:-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Nihil skrev, for 47 minutter siden:

@Marqui Du, Kanske jeg kedede mig her til eftermiddag. Eller tjae.....Måske var det om en tilgang til både det ene og det andet. ;-) Eller tjo.....Tid skal konsumeres, tanker afbalanceres.

De, mon jeg derom forstår ...tiden konsumeret, omend de afbalancerede tanker ikke formuleres er en skam ...

Forstår De er forfalden til grammofonplader, en svaghed vi tilsyneladende deler, omend den rødhåret præst fra Venedig ingenlunde er nogen hyppig gæst, kan det virkelig passe, De ikke begunstiger Dem selv med musik med en anelse mere tyngde?

Del dette indlæg


Link til indlæg

Hmmm... @Marqui - Jeg skal ikke kloge mig ud i den klassiske genre, det vil jeg lade kyndigere folk om.

Mine tanker var, om end krøllede, så tilnærmelsesvis afbalancerede. Måske tager det, ikke skarphed, men en ligeså krøllet forstand, ikke bare at gennemlæse historierne, men også udlade noget af dem. Nå, men i det mindste fik jeg konsumeret noget af din tid, om ikke afbalanceret din tankevirksomhed, Var der noget til historierne i trådstarten i din kommentar monstro? Eller?

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...