Jeg ved, at det er super dårlig stil...

[Guest Nimbush]

• 
• 
• 

PolleFraSnave skrev, for 5 timer siden:

Man betaler ikke så meget for sexen hos en GP, man betaler mere for bare at kunne tage sit tøj på og gå igen når seancen er slut.

 

Godt skrevet. 

[Thelem 19]

Det er faktisk på en eller anden måde en lettelse, at læse den ene kommentar efter den anden fra jer, der lever i forhold, men besøger GP'er. Jeg sidder i stort set samme båd, har for kort tid siden og efter mange og lange (årevis!) overvejelser, begyndt at besøge piger, og har den samme blanding af lyst, moralske tømmermænd (ekstremt dårlig samvittighed over at have sex med andre) og bekymringer (skrækken for konsekvenserne, hvis mit dobbeltliv bliver afsløret), som jeg kan fornemme, at andre i denne tråd har, eller har haft. Det er en følelsesmæssig op- og nedtur. Mødet med smukke, søde og imødekommende piger. Den berusende fornemmelse, af at undersøge en anden krop, at mærke blød hud, at få lov til at røre, kigge, nyde. Men også tanken på, at det er et kæmpe tabu jeg har brudt. Sidder duften af en anden kvinde tilbage på mig efter et besøg? Vil det kunne ses på mig, at jeg lige har besøgt en anden? Måske er det ikke det hele værd? Måske ville en kold tyrker bare være bedst? Og så, efter et stykke tid, et begær, der vokser og vokser, indtil jeg igen kontakter en GP.

Redigeret 9. Oktober, 2016 af Thelem

[Jernsvinet 13425]

Kevin77 skrev, den 1/9/2016 at 20:50:

@Tango4two Tak for det ærlige og rammende indlæg.

Min situation ligner din en hel del. Hus, have, små børn, for meget vasketøj og for lidt sex. Og det er lige så meget min som hendes skyld. Ingen af os har overskuddet til at tage initiativet. Og det tager jo ikke sig selv... De sidste 5 år har vi holdt et gennemsnit på ca. 1-2 gange om året :-/

Jeg har fulgt med her på Eroguide i 2-3 år nu, men har endnu ikke turdet tage springet. Måske er jeg bange for at blive ramt af den dårlige samvittighed, hvis jeg faktisk kaster mig ud i købesex.

Jeg savner nærhed og intimitet. At være helt tæt på et andet menneske. At kun være der for hinanden i nuet. Sex/samleje er i virkeligheden kun en bi-ting eller måske midlet til at opnå målet.... Jeg spekulerer og spekulerer, men kan ikke finde ud af om jeg skal kaste mig ud i det.
Jeg har altid været et regelret og "hæderligt" menneske. Også når der ikke er nogen, der kigger. Fx cykler jeg altid med cykelhjelm og stopper for rødt lys selv når jeg bare skal svinge til højre på cykelstien. Derfor har jeg det også lidt svært med det syndefald ned i utroskaben, som købesex stadig er inde i mit hoved.

Det er det meget svært for mig at give efter for min lyst, selvom afsavnet plager mig...

Jeg tror at hvis du tog springet, ville du også turde opfordre din kone til sex noget oftere.

Men synes du skal begynde med dig selv: Tab nogle kilo, begynd at dyrke motion, køb lidt smartere tøj og i det hele taget gøre mere ud af dig selv med duftevand, aftershave, frisure mm. Og så få nogle fritidsinteresser, hvor din kone ikke så nemt kan holde øje med hvad du laver eller at du bliver for længe væk - det kan dels give dig mulighed for at dyrke lidt udenoms - men også få din kone til at oppe sig lidt - især hvis du af og til inviterer hende på romantisk weekend - og kniber det i starten med begejstringen - så kan jeg anbefale et besøg hos lægen og en recept på Sildenafil, så du er mere sikker på at kunne rejse teltet, når I ligger og roder i en hotelseng

[Bebop 9157]

Kevin77 skrev, den 9/1/2016 at 20:50:

 

Min situation ligner din en hel del. Hus, have, små børn, for meget vasketøj og for lidt sex. Og det er lige så meget min som hendes skyld. Ingen af os har overskuddet til at tage initiativet. Og det tager jo ikke sig selv... De sidste 5 år har vi holdt et gennemsnit på ca. 1-2 gange om året :-/

Jeg har fulgt med her på Eroguide i 2-3 år nu, men har endnu ikke turdet tage springet.

Siger du egentlig, at du synes det vil kræve mindre af dig at kontakte en GP og betale hende for sex end at formulere over for din faste partner, at du savner mere seksuelt samkvem? Det lyder i givet fald som om der er andre, mere væsentlige problemer på spil end blot mangel på sex og mangel på overskud.

Har du overvejet at foreslå din kone parterapi? Eller du kunne selv starte med en enkelt konsultation hos en terapeut du kunne føle tillid til - det er vel ikke utroskab, selvom du ikke først fortæller konen om det. Formålet kunne være at afklare om du kan/skal tage det op med konen og hvordan du samler mod/overskud til det.

Umiddelbart virker det som en bedre løsning på længere sigt i lyset af at I har børn og reelt vil opbygge mere afstand mellem jer, fordi du vil skulle lyve om dine penge og din tid, hvis du kaster dig ud i at bruge købesex.