Tango4two

Hvor latterligt det end kan lyde, så er jeg faktisk glad for, at jeg ikke er den eneste. Jeg ved godt, at det ikke retfærdigører hvad jeg/vi gør, men et eller andet sted, så kan jeg godt manipulere mig selv lidt i den retning

Kære alle En indrømmelse (og jeg er nok ikke den eneste)... Jeg er gift og har et par unger. Egentlig er jeg glad for mit ægteskab og for min kone, og jeg er ikke i nærheden af at overveje en skilsmisse. Der er faktisk på ingen måder grundlag for det (i hvert fald ikke for mig). Desværre er det bare sådan, at det kører ikke super godt med sexen i ægteskabet - eller dvs. at det er lidt on and off. Måske ikke unormalt efter 6 års ægteskab. Men jeg elsker faktisk min kone, og jeg har stadig lyst til at have sex med hende. Nu er det bare sådan, at vi har lidt forskellige præferencer for sex. Det er for så vidt okay, for vi er jo forskellige mennesker. Men skal jeg være helt ærlig, så har jeg det sådan, at jeg lever kun én gang, og jeg kan godt skille sex og kærlighed ad (og det tror jeg nu ikke helt, at min kone kan). Jeg elsker kvinder og jeg elsker sex, men jeg kunne aldrig finde på at gå ud og have en egentlig affære, for så er jeg mentalt et andet sted end hos min kone. Mit behov for sex er derudover også bare meget større end min kones! Så nu kommer det... fra tid til anden går jeg til en glædespige. Jeg gør det fordi, at jeg syntes at det er sindssyg frækt, fordi at de ser pisse godt ud og fordi at de tilbyder noget andet, end det jeg får derhjemme (som også er godt på sin måde). En del af mig har selvfølgelig pisse dårlig samvittighed, men noget i mig siger også, at hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af. Og som jeg skrev, så kan jeg - helt egoistisk set - godt skille sex og følelser ad. Nu er der sikkert nogle der tænker, at hvordan ville jeg have det, hvis min kone var utro. Mit helt ærlige svar er, at det kan jeg godt leve med. Så længe at der ikke er tale om en affære, hvor hun har følelserne med. Sagde min kone, at hun gerne ville prøve en glædesfyr (eller hvad sådan en hedder), så ville det være OK med mig - ja, måske ville jeg finde det lidt frækt. Og var hun en dag i byen med pigerne og endte med at kysse og knalde med en fyr, så ville jeg også sige OK, men havde du følelserne med? Jeg er ikke dobbeltmoralsk. Det er måske 3-4 måneder side, at jeg sidst har besøgt en GP. Og før det var det måske 6 måneder. Det er altså ikke noget jeg gør hver og hver anden uge. Hver gang jeg har gjort det, så tænker jeg, at dette her var også sidste gang. Men så sker der noget efter en periode, og så melder lysten sig igen. Og den er der nu! Hvad fan... gør jeg (tror at jeg kender svaret), men er jeg bare et dårligt menneske? Der er ingen der kender til denne side af mig - ikke engang mine venner! Dertil skal det siges, at jeg syntes faktisk, at jeg i alle andre henseender er en god mand. Jeg passer godt på min familie, jeg elsker mine børn og jeg er i alle andre henseender meget meget trofast. Det er bare denne her lyst til sex. Hvad siger I andre? Nogle der kender dilemmaet? Og hvad med GP´erne - støder I tit på dette?