Græsk statsbankerot

[Rejsenetværk 9239]

• 
• 
• 

Familien Gyldenkål

Dansk Film og Teater

http://www.danskfilmogteater.dk/tonefilm/familien_gyldenkal.htm

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Redigeret 24. April, 2015 af Rejsenetvaerk

[Louie De Palma 2317]

Det her klip er måske mere passende:

 

[Borende X 25035]

En græsk statsbankerot betyder i al sin enkelthed, at den græske stat ikke længere er i stand til at bestride sine udgifter.

Det oplevede vi også herhjemme i 1813, da finansminister Schimmelmann erklærede, at han ikke havde penge i kassen relativt til de krav, der rejstes mod staten.

Man foretog en pengeombytning, hvor den gamle rigsdaler sank til ca. 17% af den nyindførte rigsbanksdaler. omend den dog rettede sig en hel del i forhold til de(t) tidligere år.

Problemet "Grækenland" er efter min observans, at det ikke var økonomisk modent til EU-medlemsskab, da man kom ind.

Ganske som da man (så vidt jeg husker) i 1952 indlemmede Grækenland i NATO: Landet havde en vis strategisk betydning, oven i købet efter en borgerkrig 1946-49, men var dog mere et symbol end en realitet: Det var i det gamle Hellas, at demokratiet blev opfundet, hvilket også Churchill priste i sin Fulton-tale fra marts 1946 (så vidt jeg husker), så derfor måtte Vesten simpelthen "redde" Grækenland fra kommunsterne.

Sikkert nogle af de samme årsager gjorde sig gældende, da et økonomisk umodent Grækenland kom med i EU under Den kolde Krig.

 

Bare mine 5 øre.

[Gentleman and a Scholar 1236]

Vil uddybe det svar du allede har fået, Nyder Livet, men allerførst er det nødvendigt lige at korrigere et par ting i forhold til de ovenstående indlæg: Man investerer ikke i et land ved at købe dets obligationer. Man låner slet og ret penge ud til landet. Statsobligationer udstedes for at dække underskud på statens budget. Staten udsteder en obligation, og herefter går typisk en institutionel investor (f.eks. en pensionskasse) ind og køber den. Pengene kan herefter bruges af staten til eksempelvis at betale lønninger til sine ansatte, og når skatteyderne så betaler skat kan staten indfri obligationerne ved at købe dem tilbage til kurs 100.
Det er relativt vulgært i denne sammenhæng at tale om "grådige banker og investeringsfirmaer". Den rente grækerne må betale for at låne penge, og kursen deres obligationer står i er nøje vejet op imod den risiko for tab som investorerne står med. Når et lands kreditværdighed nedgraderes til "junk" status, så må eksempelvis pensionskasser ikke købe gælden mere. Hvis så "grådige banker og investeringsfirmaer" ikke må købe den græske gæld, hvem skal så? Nogen skal jo altså låne penge ud til Grækenland. Ellers kan deres offentlige sektor ikke fungere, og det ville da være ret synd for grækerne.

Det som EU, IMF og ECB har stillet som krav til Grækenland under forhandlingerne de sidste par år er blandt andet at de skulle sparke gang i privatiseringen af en række institutioner. Staten kunne med fordel skille sig af med lufthavne der kører med underskud ved at privatisere dem, og på den måde vil de ikke kunne belaste statsbudgettet fremover. Et andet oplagt mål ville være at privatisere de græske statsbaner da de på et tidspunkt kørte med et underskud som er større end hele deres omsætning. Der er mange statsmonopoler i grækenland som aldrig er blevet privatiseret og som kører ufatteligt dårligt, da de intet incitament har til at forbedre økonomien. Ydermere har trojkaen presset på for at grækerne skulle være mere effektive i deres opkrævning af skat. Det græske skattevæsen er præget af korruption, og hver gang en ansat med ideologien i orden har stukket hovedet frem og kæmpet "den gode kamp", så har en rigmand kunnet bestikke hans overordnede til at degradere ham til en stilling hvor han ikke længere har autoritet.

Hvad sker der så når Grækenland går bankerot? Der sker det at de som ejer græske statsobligationer får et såkaldt "haircut". Altså en nedskrivning af værdien på obligationen til eksempelvis 80% af værdien. Størrelsen på klipningen er noget som staten vil forhandle med kreditorerne om. Det er sådan set alt hvad der ville ske i første omgang.
Det KAN så bringe andre ting med sig, som Jasmin beskriver, med kapitalkontroller, genindførelse af drachmer, stormløb på bankerne, nedfrysning af kreditmarked osv. Det er også sandsynligt at nogle af tingene sker, og nogle af dem kan ske meget hurtigt, men det kan faktisk forgrene sig i mange retninger derfra. Isoleret set betyder en statsbankerot bare at de som har lånt penge ud (ejerne af græske statsobligationer) kommer til at tabe nogle penge, og det vides ikke hvor mange.

Jeg talte med en græsk bekendt da jeg besøgte Cypern tidligere på året, og da jeg spurgte til om det var anti-tyske slagord der stod ved siden af noget forkølet svastika grafitti på en mur sagde min bekendte ja, og efter en tænkepause sagde han nærmest bedrøvet "vi skulle aldrig have lånt de penge".
Jeg kan selvfølgelig godt få lidt ondt af den menige græker, men det moralske kollaps som er kommet før problemerne er kollektivt og kan ikke bare tilskrives nogle skibsredere. Alle har villet nyde og ingen har villet yde.

[Nye tider 6651]

Vil uddybe det svar du allede har fået, Nyder Livet, men allerførst er det nødvendigt lige at korrigere et par ting i forhold til de ovenstående indlæg: Man investerer ikke i et land ved at købe dets obligationer. Man låner slet og ret penge ud til landet. Statsobligationer udstedes for at dække underskud på statens budget. Staten udsteder en obligation, og herefter går typisk en institutionel investor (f.eks. en pensionskasse) ind og køber den. Pengene kan herefter bruges af staten til eksempelvis at betale lønninger til sine ansatte, og når skatteyderne så betaler skat kan staten indfri obligationerne ved at købe dem tilbage til kurs 100.
Det er relativt vulgært i denne sammenhæng at tale om "grådige banker og investeringsfirmaer". Den rente grækerne må betale for at låne penge, og kursen deres obligationer står i er nøje vejet op imod den risiko for tab som investorerne står med. Når et lands kreditværdighed nedgraderes til "junk" status, så må eksempelvis pensionskasser ikke købe gælden mere. Hvis så "grådige banker og investeringsfirmaer" ikke må købe den græske gæld, hvem skal så? Nogen skal jo altså låne penge ud til Grækenland. Ellers kan deres offentlige sektor ikke fungere, og det ville da være ret synd for grækerne.

Det som EU, IMF og ECB har stillet som krav til Grækenland under forhandlingerne de sidste par år er blandt andet at de skulle sparke gang i privatiseringen af en række institutioner. Staten kunne med fordel skille sig af med lufthavne der kører med underskud ved at privatisere dem, og på den måde vil de ikke kunne belaste statsbudgettet fremover. Et andet oplagt mål ville være at privatisere de græske statsbaner da de på et tidspunkt kørte med et underskud som er større end hele deres omsætning. Der er mange statsmonopoler i grækenland som aldrig er blevet privatiseret og som kører ufatteligt dårligt, da de intet incitament har til at forbedre økonomien. Ydermere har trojkaen presset på for at grækerne skulle være mere effektive i deres opkrævning af skat. Det græske skattevæsen er præget af korruption, og hver gang en ansat med ideologien i orden har stukket hovedet frem og kæmpet "den gode kamp", så har en rigmand kunnet bestikke hans overordnede til at degradere ham til en stilling hvor han ikke længere har autoritet.

Hvad sker der så når Grækenland går bankerot? Der sker det at de som ejer græske statsobligationer får et såkaldt "haircut". Altså en nedskrivning af værdien på obligationen til eksempelvis 80% af værdien. Størrelsen på klipningen er noget som staten vil forhandle med kreditorerne om. Det er sådan set alt hvad der ville ske i første omgang.
Det KAN så bringe andre ting med sig, som Jasmin beskriver, med kapitalkontroller, genindførelse af drachmer, stormløb på bankerne, nedfrysning af kreditmarked osv. Det er også sandsynligt at nogle af tingene sker, og nogle af dem kan ske meget hurtigt, men det kan faktisk forgrene sig i mange retninger derfra. Isoleret set betyder en statsbankerot bare at de som har lånt penge ud (ejerne af græske statsobligationer) kommer til at tabe nogle penge, og det vides ikke hvor mange.

Jeg talte med en græsk bekendt da jeg besøgte Cypern tidligere på året, og da jeg spurgte til om det var anti-tyske slagord der stod ved siden af noget forkølet svastika grafitti på en mur sagde min bekendte ja, og efter en tænkepause sagde han nærmest bedrøvet "vi skulle aldrig have lånt de penge".
Jeg kan selvfølgelig godt få lidt ondt af den menige græker, men det moralske kollaps som er kommet før problemerne er kollektivt og kan ikke bare tilskrives nogle skibsredere. Alle har villet nyde og ingen har villet yde.

​Kære Gentleman and a Scholar

- tak for endnu et uddybende indlæg.

Mange hilsner

Nyder livet

[Gæst]

Som Nyrup gjorde med privatisering af lufthavnen bl.a.. ? 

Læste en artikel fra Børsen, som godt nok beskriver hvordan grækerne levede over evne, men desuden at den metode, som blev brugt, er forbudt idag i EU.. 

http://www.business.dk/oekonomi/saadan-hjalp-goldman-sachs-graekerne-med-gaeldssvindel

 

 

 

Redigeret 24. April, 2015 af Sara

[giraffen 154]

Som Nyrup gjorde med privatisering af lufthavnen bl.a.. ? 

Læste en artikel fra Børsen, som godt nok beskriver hvordan grækerne levede over evne, men desuden at den metode, som blev brugt, er forbudt idag i EU.. 

http://www.business.dk/oekonomi/saadan-hjalp-goldman-sachs-graekerne-med-gaeldssvindel

 

 

 

​Ja Grækerne har pantsat alle Deres kultur cashcows, så indtægterne ikke tilfalder den græske stat de næste 20 år eller mere og i Danmark sælger vi også ud af arvesølvet men det er en engangs forestilling vi for ikke lufthavnen tilbage. Swap lån aftaler med Grækenland og som mange også er ramt af her hjemme især landbruget, andelsforeninger mm. er Asymmetriske vædemål om renten til fordel for den som væder på, at renten skal forblive lav. Stiger renten rammes banken eller hedgefoden ikke i samme grad pga. den indbygget asymmetri. 

Det svare til at man indgår et vædemål med 80% fordel til en selv fordi modparten ikke kan gennemskue risikoen for at tabe. Normalt indgår folk jo et vædemål når chancen er 50 % / 50%.  

Københans lufthavn er peanuts og det største tab var da man solgte det tidligere TDC til 4 mia. inden da havde staten nedgravet et fibernet / coax net ( hybrid net) imellem telecentraler til en værdi på 10 mia. ufinansieret DKK. Det skal så fincanceres så beløbet bliver ofte 4-5 gange større. Se det var bare for dette fibernet hvoraf NKT så solgte lysleder fabrikken til udlandet for sølle 250 mio.  Oven i dette kommer så de bygninger og andre indtægter fra telefoni, som det tidligere TDC havde. Smilet var ikke til at skjule for Dem, som købte det for 4 mia. for et gensalg 2-3 år efter gav 70-73 mia. stadig billigt men god forrentning.

Grækenland selvom De er på spanden har jo ikke privatiseret Deres energi sektor, som vi gjorde med salget af DONG til GS. Til gengæld har vi ca 4 mia. i klemme hvis Grækenland går udaf Euroen og Finland samt Østrig ville have pant/ garanti for det beløb De skulle "låne" Grækenland men blå øjet Danmark fik ikke denne garanti og vi er ikke engang med i det Euro samarbejde som Finland og Østrig er en del af. 

Redigeret 24. April, 2015 af giraffen

[Gentleman and a Scholar 1236]

Lufthavnen ligger der faktisk endnu.

 

[Gæst]

Lufthavnen ligger der faktisk endnu.

 

Jeg kan kun google modargumenter til dine udspil, da det jo ikke er min force- men så bliver jeg det klogere. Er ikke nødvendigvis for eller imod privatisering.. Kan sige at efter mit møde med en socialrådgiver gnm Exit Prostitution, så fandt jeg det offt system ineffektivt og sløset. Så er åben. Har jo læst til skolelærer, men der har tanken om arbejde i udlandet eller på Lilleskole altid trukket mest.. 

Jeg kan forstå, at et problem med privatisering af offentlig infrastruktur, er manglende spilleregler;

'I tilfældet med Københavns Lufthavne havde det f.eks. været et fornuftigt træk at splitte de to sjællandske lufthavne ad, og sælge dem til to adskilte ejergrupper, som herefter kunne konkurrere på markedsvilkår.' - Citat ULLA BROCKENHUUS-SCHACK

http://ullabrockenhuusschack.blogs.business.dk/2008/04/28/spilleregler-for-privatisering-af-offentlig-infrastruktur-mangler/

 

Så udover en åbenhed for fri konkurrence, så bør der være tanke på en social ansvarlighed.. 

 

 

Redigeret 25. April, 2015 af Sara

[Gentleman and a Scholar 1236]

Min umiddelbart lidt tørre kommentar ovenfor var til denne retorik om "arvesølv" og "vi får aldrig lufthavnen tilbage" og alle de der slidte gamle floskler. Sagen er at lufthavnen ligger der stadig, "folket" kan stadig benytte den, og hvad f.... skal den danske stat egentlig med en lufthavn.

Med hensyn til TDC som ligger med en markedsværdi på 42,589 mia dags dato så har de omtalte kabler også ligget i jorden til gavn og glæde for det danske folk uanset hvad ejerskabet på dem har været, og man har såmænd skullet betale for sin internet forbindelse uanset. Hybridnettet blev i øvrigt nedlagt i 1995. Der blev spyttet 19,2 mia kr i TDC ved aktieemission i 1994 (og dette var altså ikke det danske folks penge, kære giraffen. Det var andre folks penge), og staten solgte sine aktier (som iøvrigt ikke var en majoritet) i 1997 til Ameritech. Man bør ikke antyde at TDC havde været lige så meget værd i dag med statligt ejerskab, for det er der intet belæg for at påstå. De 42,589 mia kroner havde TDC ikke været værd i dag hvis det ikke havde været for kapitalfonds ejerskabet.

Med hensyn til det du skriver, Sara, så kunne det tyde på at det offentlige er dårlige til at sælge lufthavne. Det er muligt at de også er dårlige til at sælge teleselskaber. Det mener giraffen i hvert fald. Jeg mener nu at CPH konkurrerer på markedsvilkår med øvrige nordeuropæiske lufthavne. Verden er blevet globaliseret og det er en global markedsøkonomi man konkurrerer i. De geografiske afstande betyder mindre og mindre i global konkurrence, og vil betyde stadigt mindre i fremtiden. Tiden er løbet fra det marxistiske ideologiske vraggods fra 50'erne. Man må i Danmark såvel som Grækenland indrette sig på dette.

Sara, hvis du er virkelig interesseret i hvorfor tingene gik skidt i Grækenland, Irland og Island, og du kan læse engelsk, så kan jeg varmt anbefale denne bog som forklarer det hele på en let tilgængelig og humoristisk facon: http://www.amazon.co.uk/Boomerang-Meltdown-Tour-Michael-Lewis/dp/0241955025/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1429978516&sr=8-1&keywords=boomerang+lewis

Der er et stort udsnit af bogen her, særligt om Grækenland: http://www.vanityfair.com/news/2010/10/greeks-bearing-bonds-201010

 

[Gentleman and a Scholar 1236]

Jeg tillader mig lige at oversætte et afsnit:

"Det viste sig at hvad Grækerne ønskede når lyset blev slukket og de var alene i mørket med en stak lånte penge var at lave staten om til en pinata fyldt med store summer, og så give så mange borgere som muligt en chance for at slå til den. I det seneste årti alene er de inflationsjusterede lønninger i den Græske offentlige sektor fordoblet, og det tal inkluderer ikke hvad de offentligt ansatte har snuppet i bestikkelse. Den gennemsnitlige offentlige stilling betaler 3 gange så høj løn som et job i den private sektor. Den nationale jernbane har en årlig omsætning på €100 mio som skal holdes op mod lønomkostninger på €400 mio, og andre udgifter på €300 mio. Den gennemsnitlige ansatte i statsbanerne tjener €65.000 om året (487.500 DKK). For tyve år siden pointerede finansminister Stefanos Manos at det ville være billigere at transportere alle de Græske togpassagererer i taxa. Dette er stadig tilfældet. "Vi har en jernbane som er bankerot ud over enhver forstand" fortalte Manos mig. "Og der er ikke en eneste privat virksomhed i Grækenland med den gennemsnitsløn". Det Græske offentlige skolesystem er skuested for chokerende ineffektivitet: Et af de lavest rankerede skolesystemer i Europa, men det har stadig 4 gange så mange undervisere pr elev end det højest rankerede skolesystem, som er Finlands. Grækere som sender deres børn i folkeskolen antager automatisk at de er nødt til at hyre private undervisere for at sikre at deres børn lærer noget. Der er tre statsejede forsvarsvirksomheder og samlet har de milliarder af euro i gæld og stigende tab. Pensionsalderen i Grækenland når et job er klassificeret som "nedslidende" er 55 for mænd og 50 for kvinder. Siden dette også er øjeblikket hvor staten åbner for kassen med fede pensioner, så har mere end 600 professioner i Grækenland på en eller anden måde formået af få sig selv klassificeret som "nedslidende": Frisører, radioværter, tjenere, musikere og så videre og så videre. Det græske sundhedssystem køber langt flere materialer ind end gennemsnitligs for Europa og det er ikke unormalt, har flere Grækere fortalt mig, at se doktorer og sygeplejersker forlade jobbet med armene fulde af papirservietter, bleer og hvad de nu ellers kan plyndre fra skabene."

Fra Michael Lewis - Boomerang

 

Men jo, lad os da give skibsrederne skylden og så løser det hele sig jo nok hvis vi bare brandbeskatter dem, de rige svin!

[Gæst]

Grækenland mangler generelt noget at leve af.

Vi har olie, medicin, termostater, vindmøller, landbrug og så meget andet.

Grækenland har slet ikke i samme udstrækning en privat produktion som os. Man ser en enorm offentlig sektor og en ernorm arbejdsløshed men ikke rigtig en privat produktion som kan tjene pengene ind. ( selvfølgelig Skibsfart, turisme, olivenolie etc) men ikke nok 

Et land kan ikke udelukkende leve af at klippe hinanden etc der skal være noget privat produktion ellers bliver det op af bakke.

[Krølle Bølle 1122]

Herlig og rigtig god tråd. Jeg er blevet en del klogere ved at læse de mange seriøse indlæg her i denne tråd. Kom bare med flere gode facts.

Tak er kun et fattigt ord i denne forbindelse.

God sø(y)ndag!!

[giraffen 154]

Min umiddelbart lidt tørre kommentar ovenfor var til denne retorik om "arvesølv" og "vi får aldrig lufthavnen tilbage" og alle de der slidte gamle floskler. Sagen er at lufthavnen ligger der stadig, "folket" kan stadig benytte den, og hvad f.... skal den danske stat egentlig med en lufthavn.

Med hensyn til TDC som ligger med en markedsværdi på 42,589 mia dags dato så har de omtalte kabler også ligget i jorden til gavn og glæde for det danske folk uanset hvad ejerskabet på dem har været, og man har såmænd skullet betale for sin internet forbindelse uanset. Hybridnettet blev i øvrigt nedlagt i 1995. Der blev spyttet 19,2 mia kr i TDC ved aktieemission i 1994 (og dette var altså ikke det danske folks penge, kære giraffen. Det var andre folks penge), og staten solgte sine aktier (som iøvrigt ikke var en majoritet) i 1997 til Ameritech. Man bør ikke antyde at TDC havde været lige så meget værd i dag med statligt ejerskab, for det er der intet belæg for at påstå. De 42,589 mia kroner havde TDC ikke været værd i dag hvis det ikke havde været for kapitalfonds ejerskabet.

Med hensyn til det du skriver, Sara, så kunne det tyde på at det offentlige er dårlige til at sælge lufthavne. Det er muligt at de også er dårlige til at sælge teleselskaber. Det mener giraffen i hvert fald. Jeg mener nu at CPH konkurrerer på markedsvilkår med øvrige nordeuropæiske lufthavne. Verden er blevet globaliseret og det er en global markedsøkonomi man konkurrerer i. De geografiske afstande betyder mindre og mindre i global konkurrence, og vil betyde stadigt mindre i fremtiden. Tiden er løbet fra det marxistiske ideologiske vraggods fra 50'erne. Man må i Danmark såvel som Grækenland indrette sig på dette.

Sara, hvis du er virkelig interesseret i hvorfor tingene gik skidt i Grækenland, Irland og Island, og du kan læse engelsk, så kan jeg varmt anbefale denne bog som forklarer det hele på en let tilgængelig og humoristisk facon: http://www.amazon.co.uk/Boomerang-Meltdown-Tour-Michael-Lewis/dp/0241955025/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1429978516&sr=8-1&keywords=boomerang+lewis

Der er et stort udsnit af bogen her, særligt om Grækenland: http://www.vanityfair.com/news/2010/10/greeks-bearing-bonds-201010

 

​Med risiko for at afspore Grækenlands debatten til fordel for en diskussion om CPH lufthavn og det tidligere Tele Danmark salg, syntes jeg at "Gentleman and a Scholar" efterfølgende benævnes som G&S for det til, at lyde som privatisering og markeds vilkår er lykkens eliksir. Egentlig er jeg hverken for eller imod privatiseringer men kan da se, at Kinesiske stats ejede virksomheder kan udkonkurrere selv sunde private virksomheder for så at have et monopol og prisen kan så styres effektivt.

Ang. lufthavnen så er den der ganske rigtigt stadig væk og staten har vel ca 40 % tilbage. I starten af 1990 strømmede en ideologi igennem samfundet også hjulpet af regler fra EU der krævede privatiseringer og lufthavnen samt en del andre virksomheder blev privatiseret (eks. PostDanmark, Statsanstalten for Livsforsikringer, DSB Rederi og Busser, GiroBank mfl). Virksomheder  der gav overskud dels pga. monopol dannelse på markedet men de var nu også fornuftigt drevet. Man kan finde smuttere imellem, som Statens konfektions fabrik der gik konkurs. Bare de 9 største virksomheder havde en omsætning i 1993 på over 40 mia. og en guld kalv som finansministeriet vil bruge som udtryk,

Politica Bind 28 (1996) side 453

Se en del af denne indtægt fra disse virksomheder letter jo skattetrykket for den enkelte borger og det er jeg jo selv interesseret i . Når der sælges ud kan man jo vælge, at betale af på gælden hvis rente udgifterne er store eller geninvesterer i nye projekter, men dem er der ikke garanti for at De vil blive succesrige og indbringende. (Du ved hvad du har og du ved hvad du for). CPH lufthavn har jo lige været i mediernes søgelys for kreativ skatte planlægning med et datterselskab i Luxembourg, således at den danske stat går glip af mia. Se dem kunne vi godt bruge men det er forsent nu.

 Kære G&S staten solgte ikke TDC men "Tele Danmark" og heraf 40% til Ameritech for 21,15 mia. kr. for 4,5 mill. stk. A-aktier til en købspris af 4.700 kr. pr. aktie.. De resterende 11 % købte Tele Danmark selv ca 8 mia. TDC opstod først senere, da selv Ameritech blev opkøbt  af SBC Communications Inc og solgte dele fra til 5 kapital fonde og De dannede selskabet TDC.

Kære G&S, 40 % +11% = 51 % hvilket giver en majoritet punktum. Staten brugte så dette provenu til nedbringelse af statens gæld.

Hvor har du fra at Hybridnettet er ned lagt i 1995 ?. Vi bruger det den dag i dag med optiske fibre imellem telecentraler og coax kabel til husstande. Mig bekendt er der ikke trukket fiber udtil alle husstande. Eller måske bor du på en Ø hvor der stadig kun er kobber pga. lille befolknings tæthed. Fibernettet vinder frem, men der vil stadig være den unikke kombination af coax kabel og fiber mange år endnu heraf navnet hybridnet. 

G&S du har tydeligvis nogle år til på skolebænken, for teknisk kyndig er du ikke når du kan postulere at hybridnettet er nedlagt. Som en offentlig henstilling til studerende kan jeg kun anbefale, at man gør sit studie færdigt og følger ordentlig med i undervisningen.

Mvh

Giraffen

 

 

 

 

   

 

[Gentleman and a Scholar 1236]

G&S du har tydeligvis nogle år til på skolebænken, for teknisk kyndig er du ikke når du kan postulere at hybridnettet er nedlagt. Som en offentlig henstilling til studerende kan jeg kun anbefale, at man gør sit studie færdigt og følger ordentlig med i undervisningen.

​Jeg ville egentlig have besvaret dit indlæg, men så læste jeg ned til dette. Der er ingen grund til at blive personlig. Det gjorde du så alligevel og så gider jeg ikke bruge tid på det. Beklager.

Og ja så er det jo også rigtigt at det ikke har noget med Grækenland at gøre.

Redigeret 26. April, 2015 af Gentleman and a Scholar

[BigDick 4769]

Et land kan ikke udelukkende leve af at klippe hinanden etc der skal være noget privat produktion ellers bliver det op af bakke.

​Nu er det så også turisterne der bliver klippet og snydt noget så læsterlig, når de besøger Grækenland og de andre turistmål.

Venligst Landsbytossen - nu med tablet 

[Gæst]

​Nu er det så også turisterne der bliver klippet og snydt noget så læsterlig, når de besøger Grækenland og de andre turistmål.

Venligst Landsbytossen - nu med tablet 

​Som erfaren rejsende i Grækenland og resten af verden er Grækenland bestemt et af de rejsemål hvor jeg ikke har følt mig specielt snydt af lokalbefolkningen. I Asien og Østeuropa har jeg oplevet det meget mere.  

[Guest Huaa Laan]

Rigtig god tråd - blot en skam at  Giraffen ikke kunne holde sig på måtten

 

Hilsen 

Huaa Laan 

[Gæst]

Rigtig god tråd - blot en skam at  Giraffen ikke kunne holde sig på måtten

 

Hilsen 

Huaa Laan 

​Nu var G&S jo lidt nedladende overfor ham inden han reagerede på den måde...

[Gæst]

Låner lige lidt tekst; 

STOD VORES REGERING I GÆLD TIL GOLDMAN SACHS?

Skærer regeringen med den ene hånd i velfærden med argumentet, at der ikke er penge nok, samtidigt med, at de med den anden hånd bevidst sælger DONG-aktier til underpris til Goldman Sachs?

Hvem er Goldman Sachs reelt? Har de stået bag korruption på højeste plan tidligere hen - i f.eks. USA og Grækenland? Og har DR faktisk før salget af DONG-aktierne sendt en dokumentarudsendelse om Goldman Sachs, som viste, at de var dybt involveret i finanskrisen i USA? En tv-udsendelse, som viste at f.eks. millioner af amerikanere misterede deres opsparede pensionspenge mens Goldman Sachs gik meget beriget igennem krisen.

Og hvorfor nægtes undersøgende danske journalister agtindsigt med henvisning til den nye Offentlighedslov, som selv samme regering står bag?

Hvis ikke DONG's pris var blevet sat så lavt, havde vi så behøvet at skære så meget i velfærden?

Jeg ved det ikke, men jeg undres over hele forløbet.
En ting var, hvis regeringen havde lavet en fejl og var kommet til at sælge DONG-aktierne for billigt, men noget andet er kategorisk at nægte undersøgende journalister agtindsigt i forløbet. Tabte danskerne en del af vores demokratiske gennemsigtighed, da den nye Offentlighedslov - før salget af DONG - blev indført?
Var den nye Offentlighedslov en nødvendighed for at DONG-aktierne kunne sælges så billigt? Og hvorfor lige til Goldman Sachs, som ligger så langt fra gode gamle danske værdier?
Hvordan kan regeringen med den ene hånd slå ned landets skattesnydere, mens de samtidigt danner partnerskab med verdens måske mest korrupte investeringsbank? Hvorfor lyttede regeringen ikke til DR's udsendelse, som omhandlede den ufattelig korruption, som Goldman Sachs stod bag? Hvorfor lyttede regeringen ikke til f.eks. Politikens afsløringer om, at Goldman Sachs aktuelle havde planer om bevidst skatteunddragelse lige så snart aktie-salget var gået igennem?

Deltog vores finansminister Bjarne Corydon (S) hemmeligt i sommeren 2013 i det lukkede Bilderberg-møde i England sammen med to ledende Goldman Sachs-direktører? Ja, siger Christoph Houman Ellersgaard, som forsker i den danske magtelites netværk på Københavns Universitet. Engelske aviser bekræfter ligeledes, at Bjarne deltog i det hemmelige møde. Dog kan danske journalister ikke få det bekræftet, idet Bjarne henviser til, at han ikke behøver at udlevere sådanne oplysninger i henhold til den nye Offentlighedslov.

Er den danske befolkning blevet snydt? Og i så fald hvorfor stemmer danskerne stadig på regerings-partierne, hvorved det hele kan køre uændret videre, hvis de vinder valget igen?

Må den danske befolkning få en uvildig undersøgelse af hele forløbet? Det kan jo være, at en uvildige undersøgelse konkluderer, at intet er gjort galt, men så har den danske befolkning fået vished. Frem til det vil mange måske føle at DONG-aktierne er blevet tvangs-solgt fra den danske befolkning og til en meget lav pris og endda til investeringsbank, som mange danskere ikke ville have ind i landet. 200.000 danskere skrev under på, at DONG-aktierne ikke skulle sælges, og der var demonstrationer foran Christiansborg.
Jeg noterede mig, at der kun var ganske få politikere, som turde stille kritiske spørgsmål til samrådsmøderne vedr. DONG-salget. En af dem var Uffe Elbæk, som i dag har skabt det nye grønne parti Alternativet. Han blev en af få politikere, som udtrykte den tvivl som store dele af den danske befolkning havde til salget.
Men salget skete selvom SF gik ud af regeringen. Efter kun tre måneder var DONG's værdi pludseligt vokset med hele 21 milliarder kroner (havde det været 21 millioner kroner kunne jeg måske forstå det). Jeg tillader mig at spørge hvad DONG's reelle værdi var før Goldman Sachs købte aktieandelene? Eller jeg kan spørge på en anden måde. Kan en investeringsbank, som ny partner i et firma, få et firmas værdi til at stige 21 milliarder kroner på kun 3 måneder?

Kunne de penge havde været gået til f.eks. dansk velfærd frem for at berige ejerne af verdens måske mest korrupte investeringsbank med store økonomiske skandaler i mange vestlige lande? Er Goldman Sachs medskyldig i, at Grækenlands forstående kollaps? Var Goldman Sachs med til at rådgive den forrige græske regering i, hvordan de kunne skjule store gældsposter, så de kunne få nye lån?

Spørgsmålene er mange og svarene er få. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at der kom en uafhængig dansk undersøgelse af Goldman Sachs' involvering i DK og vores regeringer

 

Desuden; 

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/04/27/085155.htm

 

 

 

[Gæst]

Noget andet jeg kan forstå er at grækerne har betalt en del renter til tyskerne? 

[Gentleman and a Scholar 1236]

Noget andet jeg kan forstå er at grækerne har betalt en del renter til tyskerne? 

ikke forstået?

[McQueen 5050]

Hej derude

Jeg har netop I radioavisen hørt, at hvis Grækenland I næste uge ikke overholder en aftalt tilbagebetaling af et samlet lån/eller bare et afdrag på et lån fra EU, så er Grækenland bankerot, - EU vil ikke mere. De er nu så meget op mod muren, at den græske stat i disse dage konfiskerer penge i statslige institutioner for at skrabe sammen til næste uge - selvom de klarer det, er det græske samfund jo faktisk ved at falde fra hinanden.

Jeg ved hvad der sker med en dansk virksomhed hvis gælden er større end indtægter og kassen med kontanter er TOM= konkurs. Det skete jo f.eks. for entreprenørfirmaet Pihl - på et tidspunkt kun 20.000kr i kontanter. (vist nok over 5000 ansatte !!!)

Men hvad sker der internt i en stat ved statsbankerot, hvilke mekanismer træder i kraft rent økonomisk - der er jo ingen penge i statsforvaltningen - og ingen i udlandet vil næppe låne dem mere - de har antageligt mistet rigeligt. Er staten henvist til at gøre tvangsinddrivning i private hjem - i private virksomheder - staten sælge ud af evt endnu ikke pantbelagt ejendomme/andet og faldbyde til udlandet eller hvad??? - samfundet skal jo køre videre - -  jeg aner det ikke!! - det sker jo ikke hver dag - og så meget cand. I Statskundskab er jeg ikke - vi skriver jo ikke årstal for fordums statsbankerotter; -  men 2015 med anderledes indrettede  morderne samfund , - -  er der nogen der har en rimelig og antagelig forklaring??? - til klodshans her

Jeg mener EU skal krydse fingre for at Grækenland klarer den - hvis ikke er der er en sandsynlig risiko for økonomiske flygtninge ind i det øvrige EU (den samme risiko er der fra Rusland!!!!!) - foruden flygtningestrømmen pt. fra Afrika.

Danmark har jo selv prøvet en strøm af økonomiske flygtninge fra Færøerne til DK i start 90ér, da det kneb gevaldigt for dette samfund.

I slut 70ér hvor den mest uduelige politiker/statsmand nogensinde i nyere dansk politik -  Anker Jørgensen sammen med socialdemokratiet var tæt på at bringe det danske samfund i samme situation som Grækenland, blev det virkelig smalhans her i DK : dyrtidsportioner blev indefrosset og senere da Schluter overtog - skat - skat -afgifter - afgifter - og det er aldrig stoppet og var faktisk bare prototypen for en form for nutidens skattebetaling - og egentlig ikke så tosset endda.

Og mon ikke vi alle er enige om at skylden for den ulykkelige situation i Grækenland kan deles mellem dem selv og EU som ikke greb ind for maaange år siden. Så bemærkninger om ”det har de fandeme godt af - det er deres egen skyld” undlad disse hånlige bemærkninger - dem har alle brugt incl. mig selv, og de er opbrugt!!.

- - er der nogen der har en rimelig og antagelig forklaring på hvad der rent praktisk sker hvis den ulykkelige opstår for Grækenland ? - seriøst!

Mange hilsner

Nyder livet

 

- -og lige

Til alle jer unge der desværre ikke oplevede den store økonomiske velstand med masser af frie penge til forbrug hos danskerne  i årene op til tæt på kollaps for DK, vil jeg også lige nævne noget andet vanvid og det var ene og alene socialdemokratiet og fagbevægelsen i fællesskab. Det var ØD - ØD - vil vil have ØD - ja økonomisk demokrati hvilket betød at lønmodtagerne skulle til at være medbestemmende i de privat virksomheder. Lønmodtagerne var stort set ligeglade, de var mere op taget af at bygge parcelhuse - købe de første flotte B&O farveTV - købe ny Opel Kadett og tage på kombineret bolleferie og grisefest på Mallorca. Det var som Anker Jørgensen sammen med Ritt Bjerregård ikke ænsede alvoren med den danske økonomi 

 

 

 

Værsgo at læse....og blive klogere!

http://www.information.dk/531696

 

[McQueen 5050]

​Hej med dig- aaah - helt historie løs er jeg vist ikke - jeg husker tydeligt hvordan dyrtidsportioner blev udløst et par gange om året - det var nemlig noget der blev set freeeem til - nemlig stadig samme købekraft. Jeg husker tydeligt, at det stod meget slemt til med den økonomiske situation for DK og der ikke kunne lånes mere i udlandet, og der skulle spares og i efteråret 1977 blev dyrtidsportioner indfrosset - og lønmodtagerne var frustreret - det var jo en socialistisk regering der indefrøs dyrtidsportionerne under pres fra de borgerlige. Jeg var dengang håndværker og jeg husker ganske tydeligt en fagforeningsmand gå rundt til hver enkelt på arbejdspladsen da dyrtidsportioner var indefroset og forklare at alt var iorden - og vi skulle bare være helt rolige - han havde helt styr på alt - jeg husker ham stadig som en gevaldig nar - nar - nar - jeg ved ikke hvad han regnede sig selv - han var og blev bare en pamper med hele 7år med fra skolen.

Selvfølgelig var ØD ikke skurken i det økonomiske rod - men jeg husker sgu stadig hvordan fagbevægelsen selv da Schluter kom til stadig, galpede løs om ØD - til sidst var det kun dem selv der troede på - og det døde en naturlig død af sig selv.

- - og ikke et diktat fra fagbevægelsen!        - nej det er det ikke - men diktat er mange ting - det er også strejke som forhandlingsmiddel - og det var også udbredt dengang.

Du er jo historieløs, mand!     - jeg var dengang i 76 - 77 - 78 - 79 i midt 20érne - - helt ærligt hvor gammel var du dengang ?????  - var du i det hele taget født dengang og bare læser dig til hele og på den måde uden at have hele atmosfæren med - ja huske lugten i bageriet.

Mange hilsner

Nyder livet

- og lige de 6 - 7 år fra 1973 hvor socialdemokratiet havde betydelig indflydelse huskes de næppe for at gøre ret meget for rette op den forkvaklede økonomistyring - det gjorde derimod de kommende borgerlige da Anker Jørgensen endelig kastede håndklædet i ringen vistnok 1980 eller var det allerede 79. Så kom der ved gud "kartoffelkure" og diverse små afgifter hist og her. Det kunne en socialdemokratisk regering ikke - den var fedtet så godt og grundigt ind i fagbevægelserne - de fornægtede simpelthen at se sandheden i øjnene  

Da det danske velfærdssystem dengang i midt 70ér og frem blev for omkostningstomt for samfundet - var det som om at fagbevægelsen blev fuldstændig trodsig ved at fornægte virkelighedens faktiske alvorlige situation, og bare blev ved at kræve ØD - ØD - ØD og atter ØD - de gjorde nærmest sig selv til grin. De udstillede sig selv grundigt som det de var fjolser - de blev ved ØD ØD ØD til langt ind i 80érne

Som linket ovenfor refererer, er det historieløst, ene og alene (måske overhovedet) at give den parlamentarisk dygtige Anker Jørgensen skylden for fortidens synder!

En lang række regeringsforslag til reformer mødte stor modstand i den borgerlige opposition for siden at blive gennemført næsten ordret kort efter 1982!

I øvrigt sjovt du taler om min historieløshed, samtidig med du mener at huske, at Anker gik af i 1979-80.... Det var september 1982!

Redigeret 2. Maj, 2015 af McQueen

[gerog 9288]

Det der er den store årsag efter min mening, er Grækenlands manglende pengepolitik, da de er med i Euroen.

Hvis de havde deres egen møntfod, og dermed deres egen pengepolitik, så ville de være i stand til at devaluere/revaluere deres valuta.

I den situation Grækenland står i, der ville de kunne få gavn af deres egen pengepolitik ved at kunne devaluere deres valuta, så det bliver billigere for andre lande at importere deres varer, og billigere at være turist i landet. Da det vil medføre en stigning af produktion og efterspørgsel af landets produkter og serviceydelser, som vil føre til stigende arbejdskraft på længere sigt. Derudover vil den stigende arbejdskraft føre til højere forbrug i Grækenland blandt grækerne.

Den stigende efterspørgsel af græske produkter vil også give en lavere rente i Grækenland, fordi den græske kapital tilstrømning stiger, og det gavner den græske betalingsbalance. Den lave rente er sat af den græske nationalbank (central bank) for at få den græske pengehastighed til at stige, istedet for at grækerne blot sætter pengene ind på deres bankkonto. Så en lav rente er der for at få antallet af investeringer til at stige, som også påvirker det græske forbrug.

Og når Grækenland ikke har deres egen pengepolitik, så er der kun deres finanspolitik tilbage, som er at få forbruget til at stige via offentlige investeringer (meget usandsynligt da de har meget gæld) eller få indtjening via stigende skatter.
Sidst nævnte er den eneste mulighed som en del af Euro-zonen, men jeg tvivler på det, da de rige grækere er gode til at bestikke de rette embedsfolk, så de ikke kommer til lommerne. Og der ikke meget at beskatte hos de almindelige græske borgere, da de meget fattige.

Redigeret 2. Maj, 2015 af gerog