TL;DR

Ja, købesex kan hjælpe, selvom dit mentale velværde er helt i bund. Det kan være det værd at tage springet, så længe du gør dit research i forvejen. Sørg for at forventningsafstemme og forklare, hvad du har brug for med dit møde med GPen. Det er vigtigt, at du får skabt og respekteret dine egne trygge rammer. Købesex er ikke kun pornosex, men det kan også handle om nærvær. Det er det i hvert fald for nogle mænd.

---

Kære alle

Dette bliver et længere skriveri, hvor jeg gerne vil give synspunktet og indtrykket fra en helt ny person, som aldrig har besøgt en GP før. Dertil er jeg i de sidste år gået ned med depression, som stærkt kommer til at påvirke de tankemønstre og antagelser, som jeg havde undervejs i hele min oplevelse.

Skriveriet kommer til at indeholde en kortere KORTE DEL, som primært fokuserer på mine førhenværende fordomme, jeg havde i forhold til branchen, og hvilken effekt mit møde med en GP havde for mig specifikt. Den LANGE DEL bliver et længere afsnit, som indeholder mange af de følelser, bekymringer, overbevisninger, fordomme, formodninger og forventninger, jeg havde i forbindelse med at besøge min første GP. Dertil indeholder den længere del også en meget mere detaljeret version af mødet, som måske også kunne være interessant for nogle. Hvis dette skriveri bare kan nå ud til bare én person, som kan relatere, er i lignende situationer, eller har gået med nogle af de samme tanker, så håber jeg på, at det kan bruges! Skriveriet her er primært tiltænkt dem.

Jeg beklager, hvis der er utydeligheder, eller ord ikke giver mening. Dansk er ikke mit bedste sprog, og mit ordforråd på dansk er en smule mindre, end hvad jeg er bekvæm ved.

---

KORTE DEL (overordnet budskab)

Jeg tænker, at depression nok både opleves og kommer på udtryk meget forskelligt afhængig af personen. For mig selv føler jeg mig ikke trist eller ked af det. Ikke på den normale måde i hvert fald. Når andre folk ser mig, ser de en smilende og glad person. Men det er bare en facade og ikke i nærheden af sandheden. Alt i alt føles det mere som om, at alting bare er… ligegyldigt? Jeg har ingen energi til noget, og når det nu endelig er, at jeg har energien, så har jeg heller ikke lyst til at bruge den på. Jeg lever bare. Dag efter dag. Men jeg er træt af at have det på denne måde, og jeg prøver lidt forskelligt for at se, om jeg kan bryde ud af denne kedelige ligegyldighed. Heriblandt findes mit besøg med en GP.

Jeg havde i længere periode tænkt på, hvordan jeg skulle udmætte en nyere hudsult, jeg havde fået dannet. Købesex blev mit umiddelbare løsningsforslag, men jeg vidste ikke meget om det. Og de ting, jeg allerede vidste, viste sig ikke helt at være tilfældet heller. Jeg brugte meget tid specielt herinde på Eroguide for at få en forståelse af landskabet, og om det reelt er noget, der vil kunne hjælpe mig. Uden tvivl var mange af indlæggene og trådene mere tilrettelagt til målgrupper, der dækkede over flertallet. “Sexen er det vigtigste”. “Hvem har service uden kondom?”. “Leder efter [etnicitet] eller [kropstype]” osv. 

Det er ikke ment i den forstand, at andre folk udover det vokale flertal ikke er velkomne herinde. Selvfølgelig er dette ikke tilfældet. Der er mange nicher, kinks og følsomme emner fra individer, som ikke bliver set ned på af nogle. Det er mere fordi, at selve… sex-delen er meget mindre betydningsfuld – i hvert fald for mig. Livsglæder og lyster, heriblandt sexlysten, er trods alt helt i bund.

Mit første indtryk var, at det var en forholdsvis shady business. Jeg skulle passe meget på, når jeg bevægede mig ud i dette område. Kvinderne var kun i branchen for at tjene nemme penge. De faker og tilfredsstiller kun klienterne hurtigst muligt, så de kan nå så mange forskellige personer som muligt. Selv dem, som yder god service, gør det for at få et godt omdømme og dermed øge deres indkomst. Eller det var i hvert fald mine dumme fordomme forinden jeg startede. 

Disse aspekter af købesex plus at mit eget selvværd er helt i bund for tiden, og at jeg generelt bare har svært ved intimitet og at føle mig tryg, betød for mig, at det var særdeles usandsynligt, at købesex overhovedet ville kunne opfylde noget af det behov, jeg havde brug for. Men som nævnt, havde jeg prøvet nogle forskellige ting. Og hvorfor ikke også det her? Så længe jeg er forsigtig nok, gør min research og sørger for, at jeg altid siger fra, når jeg har brug for det.

Jeg kontaktede dermed en specifik GP gennem mail, som jeg vurderede ud fra min opfattelse, ville kunne dække de ønsker og behov, jeg havde. Jeg søgte nærvær og intimitet. Jeg ville gerne forlade alt presset med forventninger og mine præstationsevner. Jeg ville egentlig gerne bare ligge i en seng med GPen, kigge hende ind i øjnene, nusse hende, kramme hende, røre hende og føle, at vi havde det rart sammen. Sammen, ja. Det var utroligt vigtigt for mig, at det var gensidigt. At GPen også var glad for at være der og glad for sit arbejde. Mit selvværd er helt i bund, og jeg tror ikke, egoet ville kunne overleve, hvis hun var fuldstændig ligeglad med mig.

Jeg kan med glæde i sindet dele med jer alle sammen, at jeg er meget glad for, at jeg tog modet til mig og fik prøvet det af. Jeg havde en helt fantastisk oplevelse med den sødeste GP. Jeg hyggede mig gevaldigt, og selvom nervøsiteten ikke helt forsvandt, og trygheden ikke blev bygget helt op, var der stadigvæk en betydelig forskel fra normalen. GP'en nød tydeligvis sit arbejde og ville gøre alt for, at jeg havde det godt. Hun var ekstremt respektfuld, hvilket jeg kunne mærke gennem hele mødet.

Mit møde har været et pust af frisk luft, som jeg føler, jeg virkelig har haft brug for. Det havde benægteligt nogle gode objektive påvirkninger på mig, selvom det måske(?) kun er kortvarigt. Jeg siger selvfølgelig ikke, at købesex er en kur mod depression, men det kan give lidt liv og bryde nogle rutiner op blandt al den ligegyldighed, som livet er så fyldt med. Samtidig mistænker jeg dog også, at det ikke kun har været købesexen skyld, men også den ekstraordinære GP, jeg besøgte. Så kommer spørgsmålet måske, hvordan jeg ved, at det egentlig har haft en reel effekt, og at det ikke bare er euforien, der snakker? Det kan jeg besvare meget nemt.

Mit selvværd er oppe.

Det er ikke fordi, at det har rykket sig meget; det siger jeg ikke. Jeg tænker stadigvæk meget lavt om mig selv, men mødet gav mig et ego boost. De andre forsøg på at føle noget har kunnet ændre midlertidige vigtige dele for mig, såsom bare lyst til forskellige ting. Men intet har rigtigt rykket ved selvværd. Det har oplevelsen her. Så må jeg jo håbe, det varer lidt ved endnu!

---

LANGE DEL (Detaljeret gennemgang med tanker)

Læs endelig den KORTE DEL først.

Teksten her er ekstremt lang, og den kunne uden tvivl blive mere fokuseret og målrettet. Men det er præcis tankerne og bekymringerne, jeg gerne vil fremhæve i teksten. Det er den del, som andre måske vil have nytte af eller kunne relatere til.

Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at jeg godt er klar over, at meget af indlægget her lyder som om, at jeg romantiserer hele oplevelsen. Det gør jeg også, men ikke fordi, jeg er blevet forelsket eller lignende. Det er mere fordi, de var virkelige tanker og indtryk, jeg havde undervejs. De var meget muligt blevet forhøjet, fordi jeg har ligget i slummet i flere år.

BAGGRUND

Jeg er en 35-årig mand, som gik ned med depression for nogle år siden. Mit liv har taget betydelig dyk for det værre, og jeg er nået et punkt, hvor jeg har fået nok og prøver på at gøre noget ved det. Mit selvværd er helt i bund. Min selvtillid er helt i bund. Jeg er stoppet i mit job, fordi jeg ikke har energien og overskuddet til det. Det eneste jeg kan formå at gøre, det er bare at ligge og sove hele tiden. Jeg har langsomt distanceret mig selv fra alle bekendte og har ikke nogen personer tilbage i mit liv - lige udover ét enkelt individ, som er for stædig til at give helt slip på mig.

Jeg er et relativt reflekterende og gennemtænkende individ. Jeg analyserer ekstremt meget, og stiller hypoteser omkring årsager til forskellige ting. Jeg er selvfølgelig klar over, at ingen af dem er faktum, men jeg baserer meget af mine indtryk på dem, indtil andet er vist.

Jeg har stærke moralske retningslinjer, som jeg kun appellerer til mig selv. Jeg har aldrig drømt om eller tænkt mig som værende en person, der vil benytte sig af at købe sex, men her er vi altså. Sex generelt i mit liv, også før depressionen, er noget, som ikke har haft den store betydning for mig. Det er rart, jo, men det er ikke sådan, at jeg har den store trang ligesom jeg forestiller mig, mange andre har. Dertil har min sexlyst været tæt på ikke-eksisterende siden depressionen, og selv hvis jeg prøver at gøre noget ved det såsom onani, så har jeg ikke formået at få udløsning.

Men hvorfor så finde en GP og betale for det? Svaret er egentlig lidt en blanding. Jeg vil gerne prøve på at genopnå bare noget manglende livsglæde i den ene eller anden form, som jeg ikke har haft i mange år. Om det så er sexlyst, nærvær, intimitet, tryghed eller lignende, ved jeg ikke rigtigt. Den anden del af svaret er, at vi er i denne tid på året, hvor julen nærmer sig. Jeg går rundt omkring og oplever juledekorationerne langsomt blive stillet op, og det er en tid på året, der altid bare er lidt mere kedelig og ensom for mig. Mens alle andre bruger tiden på deres nærmeste, har jeg ikke selv den mulighed, og jeg forbinder heller ikke højtiden med glade minder og familiestunder, da de ikke har været en del af mit liv. Det eneste jeg har tilbage er en trang til nærvær, jeg gerne vil få dækket. Mere specifikt en hudsult.

FORBEREDELSE OG VALG AF GP

Hudsulten og hvordan den kan blive dækket, bruger jeg nogle dage på at reflektere over. Der er diverse massageformer, men den vej har jeg ikke helt lyst til grundet mit lave selvværd. Massøren kommer til at bruge meget tid og fokus på specielt mig, uden at vedkommende for så meget bytter selv, der ikke er monetarisk. Jeg overvejer at date eller bare gå ud og score, men selvtilliden og selvværd er igen de barrierer, der gør det svært. Hvem ville overhovedet give mig en ekstra tanke i min nuværende tilstand? Jeg er ikke i nærheden af en attraktiv person. Jeg ligger kun i sengen hele tiden og sover. Arbejdet har jeg ikke kunnet vedligeholde. Det er endda så slemt, at jeg ikke engang formår at få børstet mine tænder dagligt eller tage regelmæssige bade. Det er ikke noget, jeg ligefrem er stolt over at dele her på nettet, men det er sandheden.

Mine overvejelser går derfor ud på at bestille nærværet med en GP. Jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg slet ikke var klar over, at det stadigvæk fandtes i Danmark. Min opfattelse var, at det var noget, man normalt skulle tage ud i udlandet for at finde.

Men jeg bruger så min tid på at surfe og kigge på nettet. Jeg finder forskellige steder, og jeg bliver meget overrasket over, hvor stort økosystemet i Danmark egentlig er. Det kan sagtens være for jer, at det virker småt, da mange kender hinanden, men det er et ocean i forhold til, hvad jeg havde forventet. Jeg kigger rundt omkring, og der er så mange forskellige muligheder. Mændene har det godt nok godt herinde med udvalget, vil jeg mene.

Jeg stiller nogle forskellige krav og kriterier op ift. typen af GP, jeg gerne vil ses med. Jeg har egentlig kun et enkelt krav, som jeg er meget opsat på, og som ikke kan rykkes. Vedkommende person skal være indforstået og okay med min situation, når hun siger ja til at mødes med mig. Og når jeg siger “okay med min situation”, så er det ikke bare, at hun er villig til at mødes og bruge tiden for at tjene nogle nemme penge. Men jeg mener, at hun gerne skal ville udføre nogenlunde samme service og være glad for det på samme måde som med andre, eller i hvert fald have håbet omkring det. Man kan jo aldrig vide sådan noget i forvejen. Dette gælder over at være indforstået med, at vi formodentligt kun kommer til at nusse/kramme/kysse og være intime uden det store fokus på andet. Det gælder også, at jeg nok ikke er i den bedste mentale tilstand. Det gælder også, at jeg ikke har den store erfaring ift. det seksuelle heller. Og hvis jeg ikke har erfaringen, og GPen formodentligt ser flere klienter den dag, hvor jeg møder hende, så tror jeg virkelig, hun vil have svært ved at nyde tiden sammen med mig. Men… det kan jo være. Man ved aldrig. Måske er der også nogle GPer, der bare er glade for nærværet og ikke så meget penetreringsdelen.

Hvordan kan jeg så sørge for, at jeg finder mig sådan en type GP? Jeg sorterer hurtigt fra på grund af de forskellige kriterier, jeg lagde tidligere. Helst en dansk GP, da de skal kunne forstå mit krav, og det er usandsynligt med en udenlandsk. Jeg vælger en GP fra et kendt bordel, da det næsten garanterer sikkerhed. Jeg vælger dem fra, som fokuserer på sex-akter, der er meget anderledes end bare vanilla sex. Dertil bliver jeg også selv valgt væk fra mange danske GPer, da de kun mødes med danske/skandinaviske mænd, hvilket jeg ikke selv hører til. Tilbage er stadigvæk virkelig mange GPer, men hvordan kan jeg sikre mig, at de er i branchen, fordi de er glade for deres arbejde? Det kan jeg sådan set heller ikke. Men jeg kan skabe mig en forestilling om deres personligheder og agendaer baseret på deres udsagn, skrift og holdninger. Her har specielt Eroguide spillet en gevaldig rolle, da de fleste GPer herinde skriver meget, fordi de interesserer sig for branchen.

Jeg bruger meget tid på at kigge på GPerne og cross-referencer med piger på diverse bordeller. Samtidig med at jeg gør det, falder jeg ned i meget interessante emner, I har haft her på Eroguide. Jeg bliver helt nysgerrig og bare læser med på diverse tråde. Men hele denne researchproces tager mig næsten en måneds tid, hvor jeg endelig har lavet en ordentlig liste over de GPer, jeg vil, passer godt til mig. De øverste på listen er ikke GPer, jeg havde troet, jeg ville tænke så højt om i første omgang. De er ikke de mest visuelt attraktive i mine øjne, og deres profiltekster dækker en masse områder, som måske er lidt for meget for mig selv. Men det er personligheden, som betyder mest for mig. Og mit indtryk af deres personlighed er den vigtigste del.

KONTAKT

Jeg vælger den første på listen og skriver en længere mail til hende. Mailen indeholder mange af mine bekymringer og en forklaring omkring den nuværende situation. Undervejs i mailen stiller jeg en række spørgsmål omkring de forskellige punkter, jeg nævner. Det gør jeg for det meste for at få en forståelse af hendes synspunkter og viderebygge min version af, hvordan GPen er. Desuden gør jeg det også meget klart, at jeg nok ikke hører til den normale målgruppe. Hendes profiltekst handler meget om, hvordan hun elsker at blive brugt, og at sex er meget i fokus. Det er slet ikke det, som er tilfældet for mig. Hun har også en linje med “Modtager alle skandinaviske gentlemen” i sin profiltekst, men jeg vælger dog alligevel at høre mig ad, mens jeg tydeliggør min etnicitet. Hun virker trods alt så god og passende ud fra min opfattelse af hende.

Det overrasker mig derfor gevaldigt, når jeg modtager en mail tilbage fra hende samme aften. Samme aften? Uha, det har nok været et hurtigt svar. Måske har jeg vurderet hende forkert? Hun har nok bare givet et hurtigt svar tilbage. Forestil dig så min overraskelse, når hun ikke bare svarer på mine spørgsmål i min mail, men svarene også er gennemtænkte, har dybde til dem, og de kommer fra et sted, der tilsyneladende gerne vil mig det bedste. Jeg får hendes tanker omkring min situation. Vi skriver lidt frem og tilbage i mailkorrespondancen, og hun er både indforstået med, at mit besøg med en GP ikke nødvendigvis behøver at blive hende, men også at jeg sandsynligvis ikke kommer til at omdanne mig til en stamkunde. Dette er trods alt kun for at få et lille skub i en sværere periode, og det er ikke begær-drevet på samme måde som så mange andre. Jeg tror ikke, det kommer bag på nogen læsere, når jeg siger, at jeg med det samme ved, jeg har fundet den rigtige person.

BOOKING AF MØDET

Senere ringer jeg ind på bordellet for at booke et møde. Jeg tænker med det samme, at jeg må få booket det forholdsvis hurtigt, hvis jeg gerne vil nå en tid inden jul. Jeg formoder kraftigt, at GPen vil være optaget langt i forvejen. Hun arbejder kun på PG og kun en gang om ugen. Hun har lige haft en sygdomsperiode, hvor flere klienter nok desværre også har måttet udskyde deres møde med hende, og dem skal hun jo formodentligt også nå at indhente. Men jeg bliver så meget positivt overrasket over at høre, at jeg kan få en tid allerede ugen efter. 

Jeg overvejer kraftigt, om jeg skal booke et møde på 1 time eller på 2 timer eller mere.Selv tænker jeg, og jeg sendte også begrundelsen i vores mailkorrespondance, at jeg nok kommer til at være utroligt nervøs under vores møde. Jeg har svært ved at åbne mig op, og jeg har meget store barrierer, der ikke rigtigt kan nedbrydes. Jeg tænker, det nok kommer til at tage længere tid, hvis jeg skal kunne afslappe ordentligt. GP'en har derimod foreslået kun at booke 1 time, da kemien er vigtig. Der er trods alt ingen grund til at bruge 2 timer sammen, hvis vi begge bare sidder i stilhed, uden at der foregår noget. Overvejelserne går frem og tilbage, men jeg beslutter mig til sidst for at lytte til GPen, og jeg fortæller telefondamen, at jeg gerne vil bestille 1 time. Det er trods alt GPen, som har al erfaringen. Hun ved, hvordan sådanne møder oftest foregår.

DAGENE OP TIL

Mit møde er først om en uges tid, men det føles som en uendelighed. Som mange nok kan fornemme, så har jeg ikke meget på kalenderen i min nuværende situation. Jeg bruger rigtig meget af min tid i sengen og bare sover. Men nu har jeg pludselig noget at se frem til. Det fylder mine tanker rigtig meget, og jeg forestiller mig, hvordan mødet kommer til at foregå. Hvilket sted det er. Hvordan kvinden reelt ser ud, da ansigtet er slørret på alle billederne. Jeg forestiller mig vores interaktion. Jeg forestiller mig, hvordan GPen er i person. Jeg vil rigtig gerne give et godt førstehåndsindtryk, og jeg vil da gerne have, at hun synes godt om mig. Jeg ville blive så virkelig ked af, hvis hun møder mig, og vores tid går med, at hun virkelig keder sig.

Jeg bruger så meget tid på at forestille mig GPen, at jeg ligefrem selv synes, at mængden bliver helt usund, og at det ikke kommer til at gavne nogen. Jeg har det tit med at være i mit eget hoved og overtænke ting. Jeg ved, at jeg har fået dannet mig en forestilling om, hvordan GPen kommer til at være. Den forestilling er baseret ud fra gode anmeldelser, en masse søde og gode kommentarer, en noget overfladisk profiltekst, en masse promoveringsmateriale, og min egen analyse ud fra deres indlæg herinde på Eroguide. Den person er fuldstændig urealistisk. Jeg har sat personen op på en pedestal, og der er ingen mulighed for, at hun opfylder den. Jeg kommer simpelthen kun til at ende med at blive skuffet over personen og skuffet over hele oplevelsen. Så jeg ender med at sænke forventningerne. Så længe jeg er kognitivt klar over, at hun ikke lever op til pedestalen, så er det okay. Jeg vil gerne gå ind i vores møde med et åbent sind. Men det er jo kun min forventning af hende. Jeg vil også gerne have, at hun ikke bliver skuffet over hendes forventninger til mig, baseret på vores mails.

Så jeg vil gerne gøre lidt mere ud af mig selv. Jeg har flere dage inden vores møde. Jeg planlægger, at hver dag skal jeg fokusere på én specifik del af min forberedelse. Som tidligere nævnt, havde jeg stoppet med at børste tænder og tage bad regelmæssigt. Men det vil jeg egentlig gerne gøre nu. Ikke fordi, at meget kan nås at gøres på den korte tid, specielt når manglen har foregået over en længere periode. Men mere fordi, at… jeg havde lyst? Jeg tænker, det er ligesom, når man skal på date. Man vil jo gerne gøre noget ud af sig selv. 

Hver dag med den ene specifikke del af forberedelsen betyder også, at jeg skal stå op af sengen. Jeg kan ikke bare ligge der og sove den væk, så det giver mig en god mulighed for at få børstet og badet. Det vil jeg også rigtig gerne, fordi i GP'ens annonce står, at hygiejne er vigtig for hende. Det vil jeg da gerne respektere så vidt muligt. Nu kan jeg ikke gøre noget for alle de forhenværende dage, men dagene op til.. Der er en plan!

Den ene dag køber jeg noget mundskyld for at sørge for, at ånden ikke er helt dum. Den anden dag sørger jeg for at intimbarbere, så det ikke ligner en regnskov. Den tredje dag skaffer jeg noget ordentlig mad. Den næste dag hæver jeg kontanterne osv. Dagene er planlagt med kun 1 ting, men den ene ting kræver alligevel mere, end hvad jeg havde været vant til i et stykke tid.

Når det kommer til mængden af kontanter, jeg skal hæve, overvejer jeg stærkt, hvor mange jeg egentlig gerne vil hæve. Jeg har kun booket for den ene time, men jeg føler altså, at jeg har brug for mere end det. Der kan ikke nå meget på en time, hvis jeg skal ud af min skal. Jeg forstår også GP'ens bekymring. Jeg beslutter mig dog for at hæve til 2 timer, hvor jeg er helt okay med, at vores møde sandsynligvis kun bliver 1 time. Meeeeen jeg tænker, jeg vil spørge om muligheden for, at 2 stadigvæk er der på selve dagen, hvor jeg så betaler 2 timer forud, og gør det meget klart, at GPen bare kan afslutte når som helst. Hvis hun keder sig, stopper vores tid, og jeg er helt okay med at have betalt for de hele 2 timer. Hvis hun bare ikke kan lide mig, eller kemien ikke er det, så er det skam også helt okay. Det vil jeg personligt have det bedst med.

Jeg når endelig dagen før vores booking. Jeg tænker, at jeg sikkert må have store forventninger op til. At jeg måske kommer til at have svært ved at sove natten før. At jeg er for spændt til at kunne tænke ordentligt. Men… ingen af delene er gældende. Jeg føler bare ikke så meget omkring det. Følelsen eller rettere manglen på følelse får mig til at reflektere meget over, hvad årsagen kan være. Måske har det slet ikke så meget betydning for mig, som jeg oprindeligt tænkte? Måske kommer det bare til at være spild af penge, når det åbenbart ikke har den store værdi for mig, jeg havde trods alt aldrig forestillet mig at være en køber af sex? Jeg overvejer for en kort stund, at jeg måske skal aflyse vores samtale. Tanken trækker jeg dog tilbage igen, da det ikke er det værste bare at prøve det af, nu hvor jeg var så tæt på det. Alle forhindringerne i forbindelse med min depression, som normalt er gældende for at få gjort noget ordentligt, var sådan set allerede overstået. I hvert fald de fleste af dem. Så på trods af, at jeg ikke finder ud af årsagen til de undrende tanker, så lader jeg dem bare være.

ANKOMST

På trods af at min tur til Hellerup tager længere tid end forventet, når jeg stadigvæk at ankomme til tiden. Jeg har aldrig set et bordel før, og det ser slet ikke ud, som jeg har regnet med. PG ligner bare et ældre hus på siden af en vej. Der er intet udefra, som indikerer, at det er et bordel. Jeg går ind ad døren, banker på og bliver modtaget af en dame. Hun spørger mig, om jeg har en tid, og jeg fortæller, hvem jeg skal møde nu her. Den søde dame viser mig hen til det første værelse på højre side og fortæller mig, at GPen vil komme snarest muligt. Mig, som er nysgerrig af natur, går rundt omkring og kigger i værelset. Jeg ser, hvad der ligger bag gardinerne. Jeg åbner diverse skuffer og skabe, og jeg synes det er sjovt at få indsamlet et indtryk af stedet. Før jeg ved af det, banker velkomstdamen på døren, og hun viser mig til et andet værelse. Her får jeg så vide igen, at jeg bare skal vente. Der går lidt tid, men jeg holder slet ikke øje med den. Jeg tager bare imod indtrykket og stemningen, som rummet tilbyder. Det er større end det første værelse, og der er hele 3 vægspejle, som alle er placeret, så de viser tilbage ind på sengen i midten af værelset. De kommer nok til at kunne bruges, hvis man er glad for vinkler. 

Efter lidt tid begynder det rigtigt at lande. At okay, nu er jeg på et bordel. Jeg kommer til at være nøgen og intim med et andet menneske, som jeg slet ikke kender i forvejen. En person, der direkte tager imod penge for at udøve sådan nogle services. Jeg fornemmer, hun er sød, men jeg har jo ikke så meget at basere det på i virkeligheden. Jeg begynder at ryste, prøver at trække vejret normalt, men min puls stiger simpelthen så hurtigt. Jeg bliver utrolig nervøs. Det er ikke mere, end en normal nervøsitet dog, jeg får ikke panik eller lignende. Men forventningerne flyver rundt i hovedet på mig, og det går hurtigt.

FØRSTEHÅNDSINDTRYKKET

Tankerne bliver forstyrret af en banken på døren. Før jeg ordentligt får registreret banken, og mens jeg prøver at samle mig igen, træder GPen langsomt og forsigtigt ind. Hun er smuk, ja. Men den del havde jeg også forventet uden at være i tvivl. Der er bare det ved det, at udseendet kun betyder en begrænset mængde fra mit synspunkt. Jeg kigger på hende og sammenligner mentalt med de billeder, jeg har set. Jeg fokuserer mest på hendes hår og hendes ansigt, da de dele har været lidt af et mysterie. Håret kan jo hurtigt ændre sig fra dag til dag, og hendes ansigt er ikke tilgængeligt på billederne. Men så snart jeg får et bedre syn på hendes ansigt, er det specielt hendes øjne, som betager mig. Hun har store gudesmukke øjne, som man ikke kan lade være med at fordybe sig i. Det var noget, jeg slet ikke havde regnet med!

Hun nærmer mig hurtigt, og jeg rækker hånden ud for at hilse. Jeg tænker, det måske nok er en dum måde at hilse på, siden vi skal være lidt mere intime og tætte inden længe. Men jeg gør det af refleks, og nu er det lidt for sent at ændre det. Hun tager godt imod håndtrykket og spørger: “Hej, det er dig, jeg har skrevet med, ikke også?” Jo, det er det. Hun beklager ventetiden og forsinkelsen grundet trafikken, så begynder hun at forklare, hvordan hendes syn på min situation er, og hvad købesex hypotetisk vil kunne gøre for det. Hun snakker om frigørelsen af serotonin, oxytocin og dopamin. Jeg lytter virkelig til det, hun siger, og tror også på det, men i baghovedet har jeg stadigvæk en skepsis. “Ja, det er også korrekt. Men det siger man også om eksempelvis sport, og det har ikke rigtigt fungeret for mig heller,” tænker jeg. Men jeg er her jo for at prøve at se, om det her vil kunne gøre noget andet. Hun fortæller også, at mænd på antidepressiv medicin, som jeg selv er på, ofte har det med at have svært ved at få udløsning. Så det er meget muligt, min mangel der ikke er fra selve depressionen, men medicinen i stedet.

Der går ikke længe i vores snak, før hun spørger, om hun må give et kram. Det kommer lidt bag på mig, at hun spørger på den her måde. Generelt vil jeg have troet, at en sådan person bare vil gå ind for et kram med det samme. Det er trods alt også meget normalt i vores samfund, når man gerne vil være venlig. Men at hun direkte spørger mig først, får mig til at gå ned ad 2 forskellige tankebaner. Enten spørger hun høfligt, fordi hun gerne vil være respektfuld og ikke anmase sig for meget på mig. Det er trods alt mit første besøg, og sådanne situationer kan være ekstremt overvældende for mange, antager jeg. Det andet tankespor er, at måske hun har et indtryk af mig, at jeg er meget skrøbelig. I mine mails har jeg trods alt udtrykt mange bekymringer, så jeg bebrejder hende ikke, hvis det er hendes indtryk af mig.

Jeg giver hende tilladelse, og vi går ind for et kram. Og det føles bare rart. Jeg kan godt mærke, at det ikke bare er et normalt kram for mig. Det er et kram med et individ, som er klar over mange af mine usikkerheder. Jeg går altid rundt med min smilende og glade facade, men hende her… hun ved, hvordan jeg har det bag facaden. Det er altså ikke bare et almindeligt hurtigt kram for at hilse, men mere starten på nærværskontakten. Jeg holder krammet længere, end hvad et kram normalt ville være. Hun prøver ikke at trække ud igen. Hun holder den bare der og møder mig. Det er rart. Så spørger hun mig, om jeg er okay. Vi stopper krammet, og jeg fortæller hende, at ja, det er jeg. Jeg er bare nervøs. “Det kan man overhovedet ikke mærke på dig,” siger hun. Ja… facaden er der. Den kan jeg heller ikke skille mig af med på trods af, at jeg gerne vil. Jeg kan bare ikke fremstå så dårlig og sårbar, som jeg egentlig er. Jeg er et stærkt menneske, der altid har skullet tage mig af mig selv. Det lærte jeg fra tidlig alder, og sådan har det altid været.

Facaden, den ved jeg godt, jeg ikke kan komme af med. Men en stor del af mødet her går jo ud på, at jeg skal kunne overgive mig. At GPen skal kende til det reelle mig. Så hun skal også ordentligt forstå, at jeg ER nervøs, selvom det måske ikke opleves sådan. Så jeg tager hendes hånd og holder den oppe mod min puls, så hun kan mærke, hvor hurtigt hjertet går. Det tager lidt tid at finde den, men hun responderer, at hun godt kan mærke det. Ærligt har jeg stadigvæk lidt skepsis ift. Om hun egentlig kunne, eller om det bare var noget, hun sagde. Pyt værre med det. Selv hvis hun ikke kan mærke det, så har hun vel troen på det.

Vi snakker lidt mere, og vi går ind på emnet, at hun er glad for, at jeg lyttede til hende og kun bookede for 1 time. Det er jeg slet ikke. Det var da en dum idé, tænker jeg. Hun er jo SÅ sød. Selvom vores snak indtil videre kun har været kort, så er jeg virkelig glad for den person, som står over for mig. Sød, smilende, omsorgsfuld, flot og øjnene… Ja, de flotte flotte øjne. De er svære at tage blikket fra. Jeg forklarer hende, at jeg egentlig gerne vil forlænge til 2 timer i stedet, hvis der stadigvæk er mulighed for det, og hun ikke er booket lige op til eller andet i skulle være i vejen. Hun er ikke sikker på, om hun helt har tiden til det, men hun vil gerne tjekke det. Jeg adresserer også hendes bekymring i forhold til risikoen for manglende kemi, og her fortæller jeg hende, at hun godt kan føle sig rolig omkring den del. Jeg betaler 2 timer forud, og jeg er helt indforstået og okay med, hvis hun stopper på et tidspunkt, fordi hun ikke længere vil. Hun svarer hurtigt igen, at selvfølgelig stopper hun, hvis hun ikke vil. Det er jo hendes valg. Hun gør ikke noget, hun ikke vil. Jeg tænker, at den del naturligvis er indforstået, men at jeg måske har formuleret mig forkert. Ikke fordi budskabet ikke kom ordentligt igennem, men mere fordi, at fokus på lige præcis den del blev flyttet. Det blev flyttet fra min intention med, at jeg er okay og indforstået med, hvis hun bare takker fra, til at det er hende, som er i kontrol, og hun selvfølgelig ikke skal gøre noget, som hun ikke vil. Uha, det er ikke rart, kan jeg mærke. Men jeg siger ikke noget til det. Jeg tænker, at jeg ikke bør forhøre mig videre på lige akkurat den del, da hendes svar kom så akut, som det gjorde. Det virkede næsten ligesom et udråb. Og intentionen bag min bekymring er vel ikke det vigtigste, så længe vi begge er enige om rammerne.

Ved slutningen af vores samtale om at skifte længden på vores booking, fortæller hun mig, at hun går ud og tjekker, om det er muligt. Mens hun gør det, må jeg gerne finde pengene frem. Okay, det gør jeg. Jeg finder pengene og de ekstra penge for at dække de fulde 2 timer. Jeg tæller penge op for at sørge for, at jeg har præcise mængder. Jeg folder dem sammen og lægger dem på sengebordet og venter. 

GPen kommer tilbage ind i værelset og nævner, at der er tid til at forlænge til de 2 timer. Jeg peger på pengene, hun tager dem og går igen, mens hun forklarer, hvordan betalingen fungerer. På vej ud af døren fortæller hun mig, at jeg bare skal sætte mig ordentligt til pas, mens jeg venter på hende.

Jeg tænker over det med at “sætte mig ordentligt til pas”. Hvad betyder det egentlig for mig i min nuværende situation? Jeg er inde på et bordel, hvor alting føles fjernt. Jeg føler mig i hvert fald ikke tryg, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med mig selv. Jeg kommer i hvert fald heller ikke til at føle mig tryg. Pulsen stiger igen, og jeg hopper lidt op og ned for at håndtere det. Dybe og lange vejrtrækninger. Jeg bliver lidt rolig igen, men jeg er selvfølgelig stadigvæk nervøs. Jeg ender med at sætte mig på hjørnet af sengen længst væk fra døren. Jeg krummer benene op, holder omkring dem med mine arme, og jeg sidder bare der. Prøver på at fylde så lidt som muligt.

FØRSTE DEL AF MØDET — NÆRVÆRET

Der går en smule tid endnu, så kommer GPen tilbage ind i værelset. Hun bærer på nogle forskellige komdomer og noget legetøj, som hun stiller ovre ved vinduet. Jeg rejser mig hurtigt op igen, og vi snakker lidt videre. Vi begynder at kysse lidt, og jeg er lidt urolig for den del. Jeg har trods alt ikke vedligeholdt min mundhygiejne ordentligt uden for den sidste uges tid, men det kommer som en kæmpe og dejlig overraskelse, når jeg så kan mærke, at hun også bruger sin tunge i kyssene. Mmhm.. det er dejligt. Vi står stadigvæk begge to oppe fuldt påklædt, mens vi fortsætter med at kysse. Jeg tænker, at det selvfølgelig er rart, men jeg vil gerne lidt videre med nøgenheden også. Jeg gætter på, at hun sikkert også vil det, men jeg finder ingen indikeringer på det. Jeg tænker bare, at hun måske gerne vil være respektfuld over for mig og gøre det i mit tempo. Men nøgenheden er vigtig lige nu. Det er trods alt meget den del, som jeg er her for. Jeg spørger, om det er okay, hvis vi gør det i stedet. Det er da helt fint, og så tager vi tøjet af, lægger os ned på sengen og fortsætter. Og det er rart. Det er virkelig rart. Jeg kan bare være i det. Pulsen og nervøsiteten falder langsomt igen. En faldende puls er måske ikke det mest naturlige, hvis fyren skal ophidses, men det er afslapningen, som føles mere naturlig og beroligende. Det er bare rart. 

Vi ligger på sengen og snakker. Vi snakker løs omkring mange forskellige emner, men meget af det går op i branchen. Mine opfattelser og tanker samt hendes synspunkter og erfaringer. Hun spørger lidt her og der gennem vores snak, om hun snakker for meget. Tiden bliver jo brugt på snak i stedet for direkte sex, og det har hun det måske lidt dårligt over, tænker jeg. Men nej, hun snakker ikke for meget. Jeg er utrolig nysgerrig over det. Og vi kysser og nusser jo også, mens vi snakker. Det er himmelsk, og jeg er helt betaget af det. Den måde hun snakker om sine holdninger på, finder jeg utroligt inspirerende og beundringsværdigt. Det er meget tydeligt, at hun både har et kvikt sind, men også brænder for det, hun gør. Jo mere vi snakker, des mere føler jeg mig tilpas. Hun fortæller mig også nogle ting, som hun virker til at være en smule flov over. Nogle ting, jeg helst ikke må nævne for andre. Det er rart, og jeg føler mig mere tryg ved hende. Det er meget muligt, at hun gør det bevidst for at udnytte Franklin-effekten, men det virker. Vi når dette fine punkt, hvor jeg stadigvæk får tankerne til at køre rundt i hovedet for at danne holdninger og forståelser for de ting, vi snakker om, samtidig med at vi har fysisk kontakt og berøring. Det er dejligt. Jeg vil have det helt og særdeles okay, hvis resten af tiden bare går med det her.

Mens vi snakker, stirer jeg direkte ind i hendes øjne. Der har mit blik været hele vejen igennem, og jeg har ikke haft brug for at ændre det. Men jeg fanger pludselig, at hun har nogle tatoveringer på kroppen, som jeg nævner over for hende. “Ja, var du ikke klar over det?”, spørger hun så. Men jeg har egentlig ikke lagt mærke til dem før nu. Jeg har jo haft alt mit fokus på hendes flotte øjne, og jeg har slet ikke fået set resten af hendes krop. Profilteksten i hendes annonce fortæller også, at hun har tatoveringer, men det dækker ikke over størrelsen, lokationen, typen osv. Jeg tænker hurtigt, at jeg sådan set heller ikke har brug for at se resten af hendes krop. I hvert fald ikke lige nu. Det er af mindre prioritet. Jeg har allerede en idé om, at det var hendes billeder. Lige nu vil jeg gerne bare stire ind i hendes øjne. De er rare, og jeg vil ikke give slip på dem. I hvert fald ikke indtil videre. 

Vores snak falder over et emne, som jeg har set været diskuteret herinde på Eroguide. Jeg spørger GPen, om hun gerne vil høre mit emne som en helt ny person i feltet uden forhenværende viden. Det vil hun da meget gerne, fortæller hun mig. Men lige så snart ordene efterlader min mund, fortryder jeg det. Jeg kender allerede hendes synspunkt på debatten herinde fra, og jeg har et helt andet synspunkt i forhold til det. Vores møde indtil videre har jo været skønt. Jeg vil helst ikke have, at det ændrer sig til i stedet at være en frem-og-tilbage-debat. Så jeg holder lidt igen og er meget usikker på, om jeg overhovedet bør sige det. Hun begynder så at presse lidt mere på, fordi hun gerne vil høre min mening. “Sig det nu bare”, kommer det. Jeg er typen, som ikke bliver presset af sådan noget, men bare det, at hun virkelig gerne vil høre min mening, og hun jo tydeligvis brænder for debatten, synes jeg er attraktivt. Så jeg fortæller hende min holdning. Ja, den lander vist… okay? Hun bliver ikke fornærmet, sur eller noget. Det regner jeg heller ikke med. Men så begynder hun at begrunde sine synspunkter, og jeg lytter til dem og reflekterer over dem. Problemet er bare… at debatten er nuanceret, og lige akkurat én af trådene er rent hypotetisk. Det er ikke muligt at vide, hvordan fremtiden vil se ud på lige det punkt. Der findes ikke et faktuelt svar, og det er heller ikke en holdningssag. Men det er mere en formodning. Man kan inddrage historie med, som bakker op om ens hypotese om resultatet, men det kan man ærligt gøre for alle de forskellige outcomes. Hun fortæller mig, hvordan hun forestiller sig, at landskabet kommer til at udfolde sig, og det bakker hun op med forskellige grunde. Jeg er dog stadigvæk uenig, men det er jo også okay. Jeg lader den ligge der. Jeg tænker, jeg synes, det er interessant, at hun er typen, som gerne vil forsvare sig selv og forklare, når hun tænker, hun har “ret”. I hvert fald når det kommer til noget, hun brænder for. Den fornemmelse har jeg hele tiden haft af hende, men der findes så mange forskellige typer lige på det her punkt. Der er mennesker, som absolut skal vinde argumenter. Der er mennesker, som synes andre folk er dumme, hvis de ikke kan “indse”, hvordan de har ret. Nogle folk er ret ligeglade og bare siger, det er fint nok til alt. Nogle bliver meget snæversynede og kun tager udgangspunkt i eksempler, som bakker deres egne argumenter op. Jeg synes bare, det er interessant, hvordan hun reagerer, og jeg får dannet mig et yderligere billede af hende.

Vi fortsætter med at hygge, og jeg mister fuldstændig fornemmelsen af tiden. Jeg spørger, om hun ikke vil lægge sig oven på mig i stedet for ved siden af mig. Det har jeg det rigtig godt med, da det føles mere trygt. Jeg sover også selv med en tungere kugledyne i egen seng, da det giver mig ro. Hun gør det meget gerne, og vi fortsætter. Jeg nyder virkelig tiden med hende.

Vi kommer ind på et emne, hvor jeg gerne vil vise hende noget fra min telefon. Hun hopper af mig, og jeg rækker ud efter telefonen. Jeg finder det frem og viser hende det, men jeg lægger også mærke til tiden. Der var allerede gået 1 time og 38 min. siden min ankomsttid. HVAD?! Det er da gået for hurtigt. Jeg er slet ikke mentalt parat til, at det snart skal overstås. Jeg nævner det over for GPen, og hun er også meget overrasket selv. Hun beroliger mig dog hurtigt igen og fortæller, at jeg skal huske på, at der gik lidt tid, fordi hun var forsinket grundet trafikken. Vi brugte også lidt tid på at snakke og introducere os, før tiden oprigtigt startede. Så der var nok allerede gået en halv times tid, før vi begyndte. Det skulle jeg lægge oveni. Det hjalp, og vi fortsatte, hvor vi slap. Hun lægger sig tilbage oven på mig, og jeg nyder hvert et sekund.

ANDET DEL AF MØDET — SEX

Vi hygger og snakker. Pludselig begynder hun at drille lidt. Hun bruger sin egen tunge til at lege både med mine læber og tunge uden helt at gå ind for et kys eller lignende. Hun teasuer mig. Jeg bliver helt ivrig efter et ordentligt kys, men nyder selvfølgelig også, hvor drilsk hun opfører sig. Jeg begynder at reagere på det mere, end jeg havde regnet med. Hun spørger, om hun skal stoppe. Igen, meget respektfuldt. Men nej, det er jo super frækt. Hun er super dejlig. Hele nuet er bare dejligt. Men så skør og tåbelig som jeg nu er, så flyver mine tanker stadigvæk frem og tilbage. Jeg spørger hende: "Er det noget, alle mænd reagerer godt på?" Hvorfor kommandanten svarer: "Kan du ikke lade være med at tænke på andre mennesker lige nu?" Jeg holder mig. Jeg er en klaphat, hvorfor gør jeg sådan noget? Jeg ignorerer nogle af tankerne og fortsætter med bare at nyde hende.

Hun begynder langsomt at bruge sine hofter til at grinde på min krop, mens hun stadigvæk er oven på mig. Hun stønner langsomt i takt med, at hun stadigvæk teaser mig så godt, hun nu kan. Jeg kan virkelig mærke, at det har en yderst stor effekt på mig. Det hele. Det havde jeg slet ikke regnet med, at det ville. Jeg gengiver hendes grinden, hvorpå jeg vender hende om for at fortælle hende, at jeg gerne vil slikke hende. Jeg er trods alt mere af en people pleaser, og udover at jeg gerne vil have, at hun føler sig godt, så vil jeg da også gevaldigt nyde den del. Så det er det, vi gør, og jeg slikker løs. Hun giver de dejligste højlydte lyde, og hun indikerer også, hvad det er, hun gerne vil. 

Hun rækker hænderne ud til mig og siger: “Kom her.” Vi kysser lidt, og hun spørger så: “Har du lyst til at bolle?”. Ud over at jeg selvfølgelig var seksuelt ophidset og havde lyst, så ramte den sætning dybt inde i mit sind. Det vil det formodentligt nok gøre for de fleste, men lad mig forklare hvorfor, dette her havde så meget mere ekstra betydning for mig.

1. Jeg havde gjort det meget klart, at jeg var helt okay med, hvis vi ikke lavede noget overhovedet i løbet af mødet. 

2. Jeg var ikke en person, hun behøvede at tilfredsstille. Jeg ville ikke efterlade en dårlig review, hvis mødet blev dårligt. Mine forventninger var ikke skyhøje, da jeg havde forventningsafstemt med hende. 

3. Jeg havde allerede fortalt hende, at jeg med stor sandsynlighed ikke vil blive en stamkunde.

4. I dag er hendes første heldagsvagt i en længere stykke tid. Vores møde er hendes første på dagen, og hun skal da tænke på hendes eget helbred. Hvis hun gerne vil spare energi og engagement til de andre klienter, så skal hun da det.

På trods af alt det vil hun mig stadigvæk gerne. Det er på hendes initiativ. Stort set alle økonomiske incitamenter fra hendes side er ikke-eksisterende. Hun gør det simpelthen bare fordi, hun gerne vil. Hun vil gerne mig. ÅHA. Det er jo noget, der virkelig rykker på selvværdet. Puha, sikke et boost jeg får. Ej, men det er så utroligt beskriveligt, fordi jeg ikke har oplevet noget i meget, meget lang tid. Hun er bare fantastisk, og det kan jeg virkelig ikke understrege nok.

Hun fortæller mig hurtigt igen, at det er da slet ikke noget, jeg skal bekymre mig om. Jeg skal da heller ikke præstere noget. Hvad er det for nogle dumme tanker, jeg har gang i? Hun fortæller mig bare, jeg skal læne mig tilbage ned i sengen, og jeg bare skal mærke hende, mens hun rider. Det gør jeg så, og hun spørger, om hun må bruge sit legetøj, mens hun rider? Jada! Selvfølgelig må hun det. Det er jo utroligt frækt. Hun vil gerne nyde det så meget hun selv kan også, og det er jeg da glad for. Jeg tænker på hendes udsagn om, at jeg bare skal mærke hende. Føle hende. Så jeg beslutter mig for at lukke mine øjne, lægge en pude over dem og så bare nyde følelsen af, at hun rider mig grænseløst.

Hun har virkelig tempo på og lyder det. Hun stønner højlydt, virkelig højt. De er nogle dejlige lyde, men de er nok lidt for høje for mit personlige vedkommende. Det er ikke fordi, jeg tænker, de er fake. Det tror jeg også ville være svært, da jeg også kan mærke, at hun bliver mere våd i takt med at hun stønner mere højlydt. Jeg er bare ikke så bekvæm ved det. Men hun rider ud til en orgasme, hvorpå hun hopper af og skal til at sutte mig. Jeg fjerner puden hurtigt, fordi jeg gerne vil se hende igen. Se hende og kigge dybt i hendes øjne. Vi holder kontakten der, og slapper så bare af igen. Jeg vil egentlig gerne stoppe selve sex-delen her, så hun lægger sig igen oven på mig, og hun vender tilbage til nærværet, som jeg værdsætter så meget. Vi fortsætter med det her lidt endnu, og tiden er gået. Jeg takker hende mange gange for mødet, og jeg har helt ondt i kroppen af at skulle sige farvel til hende. Hun er så sød, at jeg ikke kan overkomme det. Men det er jo sådan det er, og det forstår jeg også godt. Jeg har hele tiden været klar over, at oplevelsen kun er midlertidig, og det er også med det præmis, jeg er gået ind i det. Jeg tager tøjet på igen, siger et hyggeligt farvel, og så tager jeg hjem igen. Helt mentalt udmattet, men meget glad og smilende.

AFTERMATH

ASD

ASD

Jeg kom til at trykke send med en fejltagelse. Jeg redigerer og skriver stadigvæk.

Redigeret for 12 timer siden12 timer af ScatterElsewhere
Tråden er ikke færdig. Kom til at sende med fejl.

Først vil jeg indrømme jeg overhovedet ikke har læst hele dit lange indlæg, men historien kan jeg genkende. Jeg har overvejet hvorvidt et besøg kan give det nærvær og stille den hudsult jeg søger, men tænker alligevel det er lidt som at tisse i bukserne hvis man fryser. Det giver noget lige “nu og her”, men det er en pseudo-tilfredsstillelse der blæser væk når man træder ud i vinterkulden igen.

Jeg kontaktede i desperation en “krammeterapeut” i Randers’ omegn og lavede en aftale - men da dagen kom havde hun omlagt sin forretning til en mere alternativ behandling, så det blev alligevel ikke til noget.

Nogen løsning kan jeg ikke komme på, andet end at dyrke mere personlige relationer med mennesker - der findes netværk og sociale mødesteder mange steder. Jeg bor i Randers hvor der er flere tilbud af den art

Jeg kan ikke længere redigere i den oprindelige tråd, men her kommer resten af teksten til. Undertitlen "AFTERMATH" har jeg omdøbt "EFTERFØLGENDE TANKER".

EFTERFØLGENDE TANKER

På vej hjem går mange tanker gennem mit hoved. Jeg gennemgår flere gange hele sessionen, hvor jeg tænker på hvordan, hvorledes og hvorfor. Jeg reflekterer meget over, hvad jeg måske burde have gjort. De valg jeg traf. Den følelse, hun gav mig. Jeg tænker, at jeg gerne vil lave en anbefaling, fordi det har hun virkelig fortjent. Hun gør så godt et stykke arbejde og har givet mig en oplevelse, jeg ikke havde regnet med. Som tidligere nævnt, så har jeg været følelsesmæssigt forberedt på at møde GP’en. Jeg var klar over, at jeg havde sat hende op på en pedestal, men havde trukket hende ned igen for ikke at blive skuffet. Jeg tænker over det, og en tanke slår mig. GP’en… ikke den version, som jeg havde en forestilling om, men hende i virkeligheden… hun… er bedre end den, jeg oprindeligt havde på pedestalen? Nej, men det er da helt unaturligt. Jeg vil ligefrem mene, at det er umuligt at leve op til de gode tanker og værdier, som pedestalen bestod af. Men alligevel formåede hun ikke bare at leve op til dem, men også at springe dem helt ud af boldgaden. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er jo latterligt. Men… sådan er min oplevelse af hende. Jeg tror virkelig ikke, I forstår, når jeg siger, hvor fantastisk hun er. 

Jeg er meget bevist om, at den nye version og opfattelse af hende stadigvæk formodentlig nok kun er en illusion. Jeg har trods alt kun mødt én enkelt side af hende. Der findes sikkert mange andre sider af hende, som jeg ikke vil bryde mig om. Men den ene side, jeg mødtes med, den er fantastisk. Var vi enige om alt? Nåede jeg at slå alle mine barrierer ned? Blev jeg helt tryg ved hende? Nej da, slet ikke. Men den illusion er stadigvæk rar, og jeg køber ind i den. Der var ikke et eneste øjeblik, hvor HUN fik mig til at føle mig utilpas eller som om, at jeg havde truffet et dumt valg. Hun har sine egne kraftige meninger, som er beundringsværdige. Hun er rar, og hun gør det, fordi hun er glad for det. Jeg er ret sikker på, at hvis jeg nogensinde kommer til at købe sex igen, så er det med hende og kun hende. Hvis man starter med det bedste, er der trods alt ikke årsag til at prøve andet. 

Men ja, mine tanker går også på, at mine tidligere fordomme ift. købesex ikke har været repræsentativ over for virkeligheden. Det er hovedårsagen til dette indlæg. Måske er der andre i nogenlunde samme situation, som kan have nytte af det. Men jeg har til gengæld også overbevisningen om, at GP’en har en meget stor betydning. Jeg har været utrolig heldig med mit valg, og det er jeg klar over.

---

Mange tak til dem, som har taget sig tid til at læse hele indlægget igennem! Jeg håber, at det har kunnet give indsigt.

P.S. Jeg er en IDIOT. Kæmpe kvajpande. TÅBE!!! Jeg kan da ikke være dummere. Hvad i alverden tænkte jeg dog på. Nej, men altså det er måske det dummeste, jeg nogensinde har gjort i hele mit liv?! MEN HVORFOR %?/!!!
Jeg havde lukkede øjne, mens en utrolig sexy og gudesmuk kvinde red sig selv til orgasme på mig. I et værelse med VÆGSPEJLE PÅ HVER VÆG, SÅ JEG VIRKELIG KAN NYDE UDSIGTEN? Nu har jeg ikke det mentale billede i mit hoved, når jeg tænker tilbage på det. FREAKIN’ IDIOT.

Redigeret for 11 timer siden11 timer af ScatterElsewhere

Randersand skrev, for 39 minutter siden:

Først vil jeg indrømme jeg overhovedet ikke har læst hele dit lange indlæg, men historien kan jeg genkende. Jeg har overvejet hvorvidt et besøg kan give det nærvær og stille den hudsult jeg søger, men tænker alligevel det er lidt som at tisse i bukserne hvis man fryser. Det giver noget lige “nu og her”, men det er en pseudo-tilfredsstillelse der blæser væk når man træder ud i vinterkulden igen.

Jeg kontaktede i desperation en “krammeterapeut” i Randers’ omegn og lavede en aftale - men da dagen kom havde hun omlagt sin forretning til en mere alternativ behandling, så det blev alligevel ikke til noget.

Nogen løsning kan jeg ikke komme på, andet end at dyrke mere personlige relationer med mennesker - der findes netværk og sociale mødesteder mange steder. Jeg bor i Randers hvor der er flere tilbud af den art

Du behøver heller ikke at læse det igen. Jeg er udmærket klar over, at det er utrolig langt, og jeg har ingen forventninger til nogen.

Jeg takker meget for de gode råd og feedbacken. Jeg vil personligt mene, at jeg har fået stillet hudsultet. I hvert fald for ny. Det var uden tvivl mit mål med mødet, men mit selvværd er også gået op, hvilket jeg aldrig havde tænkt ville være en mulighed i min situation. Og ja... det munder nok ud i, at jeg prøver at etablere nogle personlige relationer igen. Havde du spurgt mig et par uger siden, så havde jeg sagt nej uden anden tanke.

Spændende at læse din gode beretning.

Redigeret for 11 timer siden11 timer af midtvestagurken2

ScatterElsewhere skrev, for 47 minutter siden:

P.S. Jeg er en IDIOT. Kæmpe kvajpande. TÅBE!!! Jeg kan da ikke være dummere. Hvad i alverden tænkte jeg dog på. Nej, men altså det er måske det dummeste, jeg nogensinde har gjort i hele mit liv?! MEN HVORFOR %?/!!!
Jeg havde lukkede øjne, mens en utrolig sexy og gudesmuk kvinde red sig selv til orgasme på mig. I et værelse med VÆGSPEJLE PÅ HVER VÆG, SÅ JEG VIRKELIG KAN NYDE UDSIGTEN? Nu har jeg ikke det mentale billede i mit hoved, når jeg tænker tilbage på det. FREAKIN’ IDIOT.

Nej, altså, hvordan kunne du?? Helt og fuldstændig uacceptabelt. Der er kun een ting at gøre - og du ved det godt selv - du må bare prøve igen, og sørg for at holde øjnene åbne denne gang.

Velkommen til. Og tak for den fine anmeldelse du lagde under anmeldelser.

Nu er jeg selv nysgerig af natur og reflekterene i min egen gøren og laden. Jeg må dog indrømme at jeg kun har skimtet dit indlæg, men studsede lidt over dette.

ScatterElsewhere skrev, for 2 timer siden:

Mig, som er nysgerrig af natur, går rundt omkring og kigger i værelset. Jeg ser, hvad der ligger bag gardinerne. Jeg åbner diverse skuffer og skabe, og jeg synes det er sjovt at få indsamlet et indtryk af stedet.

Selv om det ikke er et privat hjem, så husk du er gæst. Personligt,.synes jeg der er en grænse for at betragte ens omgivelser med nysgerrighed til at åbne skabe og skuffer.

McLovin skrev, for 13 minutter siden:

Nu er jeg selv nysgerig af natur og reflekterene i min egen gøren og laden. Jeg må dog indrømme at jeg kun har skimtet dit indlæg, men studsede lidt over dette.

Selv om det ikke er et privat hjem, så husk du er gæst. Personligt,.synes jeg der er en grænse for at betragte ens omgivelser med nysgerrighed til at åbne skabe og skuffer.

Jeg tænkte ikke yderligere over det, men jeg er fuldt ud enig i dit udsagn. Det er ikke for at forsvare mig, jeg tror bare, at i min førhenværende tanke, så er et værelse i et bordel måske lidt ligesom... hvis man lejer et lokale til karaoke? Lokalet vil måske have nogle specielle højtajtalere eller udstår, som ligger tilgængeligt sådan nogle steder.

Men ja, jeg er enig. Jeg burde ikke have kigget sådan omkring. Jeg fandt også et garderobeskab bag en af gardinerne i det første værelse, som tilsyneladense havde private egendele. Der trak jeg gardinet for hurtigt igen og kiggede ikke videre.

Jeg håber at du uanset hvad kommer igennem din depression ! Hvis en GP kan løfte dit humør og din livskvalitet så er det da rigtig fint !

Det kan godt være, at det er årets længste indlæg, du har skrevet her, @ScatterElsewhere, men det er velskrevet og interessant læsning. Hvor ville jeg dog ønske, at de mange sexkøb-modstandere ville læse det, for det giver en rigtig god indsigt i, hvad denne branche også kan byde på af positive historier. Så thumbs up til dig for den fine beretning og til den pågældende GP for at give dig en fantastisk oplevelse.

ScatterElsewhere skrev, for 10 timer siden:

Du behøver heller ikke at læse det igen. Jeg er udmærket klar over, at det er utrolig langt, og jeg har ingen forventninger til nogen.

Jeg takker meget for de gode råd og feedbacken. Jeg vil personligt mene, at jeg har fået stillet hudsultet. I hvert fald for ny. Det var uden tvivl mit mål med mødet, men mit selvværd er også gået op, hvilket jeg aldrig havde tænkt ville være en mulighed i min situation. Og ja... det munder nok ud i, at jeg prøver at etablere nogle personlige relationer igen. Havde du spurgt mig et par uger siden, så havde jeg sagt nej uden anden tanke.

Måske følger du allerede med i TV2’s “Jomfruernes ø”, det gør jeg. Intimitet er jo ikke bare sex, det er også tillid, accept, grænser eller mangel på samme. Jeg håber inderligt for dig at du kommer ovenpå igen - og du er altid velkommen til at række ud til mig på en privat besked hvis du trænger til at få vendt noget.

Alt det bedste herfra

ScatterElsewhere skrev, for 10 timer siden:

Du behøver heller ikke at læse det igen. Jeg er udmærket klar over, at det er utrolig langt, og jeg har ingen forventninger til nogen.

Jeg takker meget for de gode råd og feedbacken. Jeg vil personligt mene, at jeg har fået stillet hudsultet. I hvert fald for ny. Det var uden tvivl mit mål med mødet, men mit selvværd er også gået op, hvilket jeg aldrig havde tænkt ville være en mulighed i min situation. Og ja... det munder nok ud i, at jeg prøver at etablere nogle personlige relationer igen. Havde du spurgt mig et par uger siden, så havde jeg sagt nej uden anden tanke.

@ScatterElsewhere du skriver godt. Inderligt, sårbart og ærligt. Og du minder mig en hel del om den navnløse karakter i Knut Hamsuns gennembrudsroman "Sult"