Jeg strøg mine skjorter i går mens jeg lyttede til den her - resultatet blev hæsligt 

 

Ka' ikk' la' vær' med lige at snuppe et nummer mere med Flaming Lips ... 

Her har bandet lokket selveste Miley Cyrus og Moby ud i en r-e-t syret version af "Lucy in the Sky with Diamonds" ...

 

Needy skrev, den 11.10.2024 at 20:09:

Anyways, her er en af de smukkeste stemmer jeg kender.

Joan Baez

Bestemt enig. En anden der var kæmpe fan af Joan Baez var Kim Larsen. Hans yndlingsplade var i mange år en dobbelt live LP med netop hende, hvilket fremgår ret tydeligt af flere tidlige gasolin numre og Værsgo pladen. Da Joan Baez lavede nyfortolkninger af folkesange er det naturligvis ikke noget der hverken dengang eller nu havde copyright.

 

sneræven skrev, for 6 minutter siden:

Her har bandet lokket selveste Miley Cyrus og Moby ud i en r-e-t syret version af "Lucy in the Sky with Diamonds" ...

Det er sgu godt nok et syret nummer!! Skal da love for at det gamle hæderkronede Beatles nummer får en gang tæsk her

LSD får lige pludselig en HELT anden mening 

Lauersen skrev, for 12 minutter siden:

Bestemt enig. En anden der var kæmpe fan af Joan Baez var Kim Larsen. Hans yndlingsplade var i mange år en dobbelt live LP med netop hende, hvilket fremgår ret tydeligt af flere tidlige gasolin numre og Værsgo pladen. Da Joan Baez lavede nyfortolkninger af folkesange er det naturligvis ikke noget der hverken dengang eller nu havde copyright.

Det er bare et smukt nummer!

Ja der er vist ingen tvivl om hvor 'Langebro' er planket fra 

Det nummer jeg holder allermest af på 'Værsgo' pladen er den her.

Særligt mellemspillet på klaver omkring 1:25 holder jeg utroligt meget af.

Kim Larsen: Hvis Din Far Gir Dig Lov - 1973

PS: Er det bare mig eller er lyden/nuancerne bare bedre på den originale indspilning end på den Remastered udgave her fra Youtube??

 

 

Tror ikke jeg kan slå sneræven. Men synes også denne er syret. Hendes stemme er så genial, det er hele albummet i øvrigt. Nej, jeg hørte ikke altid kun Becky G.

 

Nu var der tidligere i tråden nogen, der påstod at David Gilmore var den største guitarist. Den slags er altid vanskeligt at bevise, her kommer et modbevis. Guitar soloen begynder efter "Sugar" Cane harris' violin intro og Captain Beefhearts vocal, guitaristen bliver alt for ofte undervurderet, da han også var komponist, sangskriver, arramgør, pladeproducer og meget andet. Navnet er selvfølgelig Frank Zappa.

Jeg vil senere søge andre store guitarister frem.

 

Men værsgo Willie the Pimp fra 1969 (hø, lidt sjovt på dette forum)

Venligst OT

David Gilmour kan andet end spille guitar

Her med:

William Shakespeare Sonnet 18: ’Shall I Compare Thee To a Summers Day?’

 

Her kommer som lovet endnu en af guitarguderne. Peter Green, der afløste Eric Clapton i Bluesbreakers. Gary Moore dedikerede et helt album til ham (Blues for Greeny). Nummeret er fra 1967, altså lige omkring den tid Jimi Hendrix begyndte at røre på sig. Jeg hørte nummeret som 11-årig og kunne huske det, uden at ane hvem, hvad eller hvornår før jeg faldt over det igen ved et tilfælde omkring 2020. I mine ører holder det stadig. Clapton, Hendrix og Gary Moore vil også dukke op i min "tråd-i-tråden. Men først nogle af de oversete.

 

Oldtimer skrev, for 16 timer siden:

Guitar soloen begynder efter "Sugar" Cane harris' violin intro og Captain Beefhearts vocal, guitaristen bliver alt for ofte undervurderet, da han også var komponist, sangskriver, arramgør, pladeproducer og meget andet. Navnet er selvfølgelig Frank Zappa.

Lækkert nummer! Tak 

Jeg havde hans dobbeltalbum med Joe's Garage, det er virkelig avantgarde der vil noget. Jeg husker især nummeret 'Why Does It Hurt When I Pee?' som noget særligt!

Men fan blev jeg sgu aldrig 

Heliot skrev, for 5 timer siden:

David Gilmour kan andet end spille guitar

Her med:

William Shakespeare Sonnet 18: ’Shall I Compare Thee To a Summers Day?’

Jarmen jarmen jarmen altså 

Smukt nummer og godt spottet!!

Oldtimer skrev, for 53 minutter siden:

Her kommer som lovet endnu en af guitarguderne. Peter Green, der afløste Eric Clapton i Bluesbreakers. Gary Moore dedikerede et helt album til ham (Blues for Greeny). Nummeret er fra 1967, altså lige omkring den tid Jimi Hendrix begyndte at røre på sig. Jeg hørte nummeret som 11-årig og kunne huske det, uden at ane hvem, hvad eller hvornår før jeg faldt over det igen ved et tilfælde omkring 2020. I mine ører holder det stadig.

Det holder helt bestemt! Fantastisk godt nummer, blev sgu helt glad i låget! 

Peter Green var jo et af de oprindelige medlemmer af Fleetwood Mac.

Den her er min absolutte favorit med Peter Green, som jeg tit har i ørerne når jeg går ture ved vandet.

Jeg kan især godt lide samspillet mellem Greens guitar, bassen og bækkenet. Der er sgu så meget nerve og stemning i dette nummer.

Læn jer tilbage, skru heeelt op og nyd Peter Greens følsomme guitarspil 

Fleetwood Mac - Albatross 1968:

 

Redigeret 15. Oktober, 2024 1 år af Needy

Nice one, @Oldtimer. Men kan godt høre Frank Zappa saksede det første minut fra Pink, minder mistænkeligt meget om nummeret So What? Metoo, Frank!

Lidt mere syremusik fra Cranes tredje album, som også er ret fedt. Efter det må vi hellere vende tilbage til Karol og Becky, som trods alt er divas I would like to… (DILF).

 

latinas4ever skrev, for 33 minutter siden:

Nice one, @Oldtimer. Men kan godt høre Frank Zappa saksede det første minut fra Pink, minder mistænkeligt meget om nummeret So What? Metoo, Frank!

Ja, man kan høre en hvis lighed, men måske skulle man se lidt på kronologien. Zappa udgav Hot Rats i 1968, Pink udgav So What? i 2008. Men begge numre er da lytteværdige.

Årh, det er også rigtigt, @Oldtimer.

Kan rigtig godt lide Tiny Desk formatet, hvor de spiller live i et lille lokale. Synes Karol er mere nede på jorden og musikken er mere organisk.

 

Her kommer så en anden af mine favoritguitarister, igen noget overset, primært fordi den kvindelige vokalist løb med det meste af opmærksomheden. Derfor får I også to numre med ham

Første er Embryonic Journey, der viser hans evner på den akustiske guitar. Der selvfølgelig tale om Jorma Kaukonen:

Det næste er et lidt usædvanligt valg. Klaverintro af Nicky Hopkins (som regel ikke krediteret), herefter et længere stykke vokal med Grace Slick, og så kommer belønningen en fantastisk guitar duet.

Hey i min søgen efter embryonic journey faldt jeg lige over en live udgave med den aldrende Jorma, den skal I ikke snydes for:

 

Jeg så engang en meget smuk og rørende fransk film fra 1952 - Jeux Interdits - på dansk 'Forbudte Lege'.

Og nej det er bestemt ikke en fræk film, selv om titlen kan tyde på det - det er faktisk stik modsat!

Hvis i har muligheden for at se filmen, kan den stærkt anbefales. I kan læse om handlingen her.

Den indledende klassiske guitar musik fangede mig med det samme og har lige siden været at finde på mine playlister.

Jeg fandt så senere ud at Lill Lindfors har sunget den på svensk med 'Du är den ende' 

Narciso Yepes, Romance  - 1971: Bemærk den 10-strengede guitar 

 

 

Redigeret 16. Oktober, 2024 1 år af Needy

Inspireret af anden tråd og med respekt for alle bogstaver.

 

Undskyld, kan ikke lade være. Skal nok poste noget andet næste gang. Hun synger at det blev dyrt for hende at græde fordi der stod Gucci på lommetørklædet.

 

Kender i denne her bollesang (perfekt til striptease):

 

 

gafka skrev, for 8 timer siden:

Kender i denne her bollesang (perfekt til striptease):

Nope, men den er god!

Den her tror jeg er bedre 

Joe Cocker - sangen er fra filmen "Breaking Glass" 1982:

 

Angus Young kunne også noget med spaden.

Her lægger han ud med 1 hånd.

AC/DC Thunderstruck - 1990:

 

 

 

latinas4ever skrev, den 14.10.2024 at 23:01:

Men synes også denne er syret. Hendes stemme er så genial, det er hele albummet i øvrigt.

Tak for de to numre med Cranes!!
Jeg er stor fan af Shoegaze, og jeg kan se på Wikipedia at Cranes startede samtidig med eet af de helt store Shoegaze-bands, Cocteau Twins ... 
Spændende i øvrigt, så totalt forskellige måder en guitar kan bruges på ... 

 

Redigeret 19. Oktober, 2024 1 år af sneræven

Needy skrev, den 18.10.2024 at 06:42:

Joe Cocker - sangen er fra filmen "Breaking Glass" 1982:

Jeg tænkte også straks på Tom Jones' sang, You Can Leave Your Hat On, fra filmen The Full Monty