Eva Nadine skrev, den 29.8.2023 at 02:10:

Jeg ser først denne tråd nu. Disse tråde får altid rigtigt mange indlæg og er sommetider rigtigt interessante at læse.  

Der er mange flere tråde med samme eller lign. emne. 
Det er et af de emner der runger i Ekko-dalen relativt ofte herinde. Og det er vel fordi det til stadighed er aktuelt at tale/skrive om, og at ingen endnu har fundet en løsning, tænker jeg? 

Sååå... "Vi" har skrevet om det og lign. før under andre overskrifter. 
For et års tid siden skrev jeg følgende i een af dem: 

Og her i en anden af lidt nyere dato: 

 

Det jeg og andre skriver i disse to tråde ud af mange flere har vist ikke ændret sig siden sidst  
 

Jeg har faktisk ikke rigtigt den helt store berettigelse til at deltage i disse tråde med personlige bidrag. Jeg praktiserer ikke monogami og har aldrig gjort det. Ikke ret længe ad gangen i hvert fald. Også vi med omvendt fortegn kan jo "falde i grøften" og opføre os monogamt ind imellem, selvom vi lever i en HELT anden verden end jer dérovre i det masse-monogamiske vanvids-cirkus 
Sådan har det altså været for mig, lige så længe jeg har været seksuelt aktiv, idet jeg nok bare altid har været klar over at jeg ikke var monogam af natur og aldrig har overvejet for alvor om det monstro var noget for mig med een sexpartner resten af mine dage. Det er nok svært at formidle HVOR tosse-åndsvagt det ville være for mig at "lege monogam". 
Jeg har så heller aldrig været utro i den definition der tilsyneladende er mest almindeligt forekommen, som lader til at være "sex med en anden end den primære partner uden hans/hendes (i det mindste overordnede) vidende". Det jeg sommetider formulerer kort som et seksuelt tillidsbrud. 

Men jeg kan bidrage i rigt omfang med hvad jeg tror jeg ved fra sindssygt mange timers pillowtalk med mænd der er/var utro - bl.a. med mig.
Og med efterhånden flere og flere samtaler og forløb som terapeut for og med par hvor sexlivet ikke længere fungerer godt nok til at en eller begge partnere kan leve med det uden at gå lidt for meget i stykker og være lidt for livs-ked. 
Det ene af mine to "specialer" som terapeut er vel efterhånden blevet "Par hvor kvinders lyst har ændret sig markant ifm. klimakteriet eller efter et traume."

Det jeg tror jeg ved om dette er:
Der er ikke een løsning der passer til alle. Var der det, havde vi alle kendt til den uden at behøve at skrive om det bl.a. herinde.
Det er nødt til at være en personligt "fremstillet" løsning til hver enkelt situation og relation. Der er ganske enkelt for mange individuelle hensyn og argumenter, følelser og omstændigheder til at man kan lave en "one size fits all" når det kommer til en løsning. 
Det er i øvrigt også en oftest længerevarende proces og en risikofyldt investering at ændre på spillereglerne undervejs så begge - eller alle - parter stadig ønsker at spille videre. 
Vi forandres til stadighed af det vi føler og oplever. Når vi ændrer adfærd og prøver nye ting af ved vi sjældent præcis hvad der også forandres i processen. Derfor er det ikke kun een samtale der skal til som oftest. 
Samtalen i sig selv er også oftest noget der er nødt til at foregå i etaper. Når virkeligheden viser sig at være anderledes end man troede den ville være og blive, så er samtalen nødvendigvis en anden. At gå til en parterapeut der lytter og forstår begge partnere og ikke blot vælger side på forhånd pga. personlige holdninger, kan være svært at finde. Men de findes. 
Ofte anbefaler jeg at man får en slags "second opinion" hvis den ene partner tydeligvis favoriseres af terapeuten. 
Ja ja, det er dyrt at gå i parterapi... men det er i hvert fald billigere end at købe sex som oftest  

En af de ting jeg foreslår rigtigt mange af de mænd jeg har i samtale om seksuel utroskab for/imod er at de bruger det samme beløb som de bruger på købesex på deres koners behov for "hvadsomhelst" indtil de er klar til at inddrage hende mere direkte i processen. Der er flere forskellige grunde til at det for mange mænd virker. Det sætter gang i nogle tanker og ændrer kursen for de fleste. Hvilke grunde og hvilken effekt det har vil vil jeg undlade at komme ind på her. Det er for omfattende og kompliceret til at kunne skrive noget om generelt der er kortfattet (nok) uden en masse eksempler.  

At du kære @Signor Cuoco stadig reflekterer over hvad du gør, tænker og føler, ser jeg som et tegn på at du endnu ikke har øvet dig færdig og stadig mangler at få justeret lidt førend du falder til ro i din beslutning.
Du ved hvor du kan finde mig hvis du mangler et pitstop der ikke indeholder sex men stadig handler om sex  

I bedste mening som altid, 
Eva 

Nu er det vist på tide, at jeg siger ordentligt tak til den kære pluralistiske Eva for et klogt indlæg, der både giver eftertanke, viden og ro.  

At leve i en helt anden verden!

Næppe havde jeg læst dit indlæg, før jeg faldt over et antikvarisk eksemplar af Stevensons klassiker-roman "Dr. Jekyll and Mr. Hyde". Jeg læste den, og selv om jeg ikke er ond, snarere tværtimod, kunne jeg genkende noget. Nemlig det spaltede sind. I mit tilfælde. Er jeg deltager i det "masse-monogamistiske vanvidscirkus" (citat Eva) eller jeg til eventyr med flere piger og flere verdener?

Jeg nyder kvinder, flere kvinder. Driften går den vej. Og så er svaret vel givet? 

Lige indtil jeg møder kvinden, der kan give mig alt!

Stor personlighed, stor sex. Men det er nok den største fantasi af dem alle.

Signor Cuoco skrev, for 16 timer siden:

Jeg læste den, og selv om jeg ikke er ond, snarere tværtimod, kunne jeg genkende noget. Nemlig det spaltede sind. I mit tilfælde. Er jeg deltager i det "masse-monogamistiske vanvidscirkus" (citat Eva) eller jeg til eventyr med flere piger og flere verdener?

Jeg tror jeg selv lider af en slags 'følelsesmæssig klaustrofobi' efter at have oplevet ekstremt lukkede familier - både da jeg voksede op, og da jeg boede i parforhold.
Det passer ikke til mit gemyt ... 
Men samtidig har jeg nogle problemer med helt grundlægende sociale færdselsregler .. igen på grund af min meget isolerede opvækst.
Det gør det lidt anstrengende for mig at navigere i sociale sammenhænge, men det meste har jeg lært mig, og så længe det ikke handler om følsomme emner, så går det.
Jeg tror mit problem er, at jeg ikke forstår tabu'er .. 
Emner man simpelt hen bare ikke MÅ diskutere ... 
I dette tilfælde, emnet utroskab. 

sneræven skrev, den 1.9.2023 at 13:32:

ikke MÅ diskutere

Selvfølgelig (må) man da det, Tabu'er SKAL da diskuteres, HALLO. Som sagt skal du ikke føle dig el noget forkert - anderledes er sgu en gave. Du er vellidt helt som du er 

Når nogen siger noget til os, eller bringer en påstand ind, så handler det ikke altid om irettesættelse, kritik, fordømmelse - eller fordi de mener vi bør ændre på noget. Det kan også bare handle om tilkendegivelse af deres version, af det de tror på. 

Redigeret 3. September, 2023 2 år af DetStærkeKøn

Spørgsmålet er vel ikke om utroskab / bedrag/ løgnagtighed er forkert. For det er alle vel i mere eller mindre grad enige om at det er. Spørgsmålet er vel  kan det tilgives ?

og lige der vil jeg mene , at ja det kan det godt. Men nogle former for utroskab er sværere at finde forståelse og tilgivelse for end andre former. Synes jeg

det er nemmere at forstå - og tilgive - den person der efter års fravær af sex og intimitet og fravær af god kommunikation går ud og er utro for i det mindste her at finde lidt menneskelig varme og berøring end det er at forstå og tilgive den person der går ud og er utro blot fordi h*n kan . 

for de personer findes jo også - dem der er utro - blot fordi de kan. Og som ingen skyld og skam har i sig. 

Det er også - ihvertfald for mig - langt nemmere at forstå og tilgive den person der " falder i " til en julefrokost eller fest og i øjeblikkets  " kådhed " og måske påvirket af alkohol får sig en quickie end det er at forstå og tilgive den person der gennem måneder, måske år har en elsker/ elskerinde og på jævnlig basis lyver for ægtefællen om hvor h*n skal hen om aftenen . Også det vil kunne forstås og tilgives men er dog noget sværere at forstå og tilgive end det andet eksempel.

Der er nogle der er utro af nød  og nogle der er det af lyst.

De der er utro af nød kan eks. være de der som før nævnt lever i et sex løst forhold uden ordentlig kommunikation. For ikke selv at gå til grunde som mennesker er de nødt til at få intimitet og nærvær hos andre.

Så er der de der er utro af lyst. 

Det kan eks være dem der har det hele derhjemme. Sex, nærvær og god kommunikation. De er utro fordi de kan og fordi de ikke ejer så meget selvbeherskelse og måske også fordi de ikke ejer modet  til at sige at de i virkeligheden er polygame og ikke monogame. 

Så noget utroskab er tilgiveligt og forståeligt og er ikke udsprunget af ligegyldighed og egoisme mens andet utroskab er udsprunget af egoisme og ligegyldighed.

Derfor synes jeg også at - ihvertfald inden man dømmer den utro for hårdt - bør sætte sig ind i motivet og den bagvedliggende årsag til utroskaben. 

Og når man mener at have fanget den bagvedliggende årsag - først der tillader sig selv at dømme.

Det vigtigste spørgsmål er altid hvorfor. 

 

Redigeret 18. September, 2023 2 år af Den lille frøken

@Den lille frøken

Godt indlæg. Jeg synes det sætter tingene helt på plads.

Det er klart at utroskab er forkert - det er jo brud på en aftale.
Men jeg mener netop også, at der er stor forskel på hvor stor en forseelse det er ...
Det afhænger, som du også skriver, af de involverede parter, af situationen, af forholdet ... osv osv

Det var vel egentlig det jeg selv og et par andre prøvede at sige, i svarene ovenfor ... 
Men det er altid et emne der bringer sindene i kog ... 

 

Redigeret 18. September, 2023 2 år af sneræven