Den_glade_amatør skrev, for 36 minutter siden:

Eller opnår kvinden i virkeligheden ikke først “enhjørningestatus”, hvis hun vælger at være eftergivende over for at lade sin mand udleve sine fantasier andetsteds, sådan som du gav lov til, @Eva Nadine?

Tjah... det ved jeg da ikke  
Hun har jo ikke har haft chancen for at vise om hun er det eller ej. 
Jeg gav i øvrigt ikke lov. Jeg foreslog det selv.
De fleste andre gange jeg i senere relationer har foreslået noget lignende har de fleste mænd taget det ilde op og tolket det som om jeg var ligeglad eller ikke nær så investeret i dem som de var i mig, siden jeg overhovedet kunne foreslå det. Et par stykker af dem som jeg stadig er nære venner med, har uafhængigt af hinanden længe efter vores brud fortalt at for dem var det en forskydning af hmm... "magtbalancen" at de ikke havde muligheden for at gøre mig jaloux og følte sig afmægtige i en grad der gjorde at de ikke følte sig som Manden længere. 
Det har jeg taget til efterretning, og jeg tager derfor "samtalen" meget tidligt når jeg overvejer en ny fast relation, og jeg censurerer mig selv ret betragteligt, da jeg accepterer at selvom hensigten er gennemsigtighed, kærlighed, respekt og rummelighed til at min partner kan være glad, også selvom jeg ikke er den eneste krog han hænger sin hat på, så kan jeg ikke vide hvordan det bliver modtaget, selvom det bliver givet med kyshånd. 
Den ene mands (eller kvindes) frihed kan være en andens fængsel har jeg lært af bl.a. det og dem. Folk er jo forskellige. Langt de fleste mænd har ikke lyst til at deles om deres kvinde(r) er min erfaring. Og så duer det jo ikke at det er mig man forelsker sig i, har jeg lært på den hårde måde. 
Det ene er i mine øjne ikke mere rigtigt end det andet. Men det ene er mere rigtigt end det andet FOR MIG. Førend vi har samtalen ved mændene sjældent hvad der kan være rigtigt FOR DEM, før de prøver det af. Alt er jo teoretisk indtil det bliver virkeligt første gang. 
Jeg tror bare det er sjældent at dette er en samtale folk har i det hele taget. Og måske endnu mere sjældent at det er kvinden der tager initiativet. 
Men det er jo gætværk igen-igen. Jeg kender jo kun andre folks genfortællinger som er subjektive. Så selvom jeg har hørt ret mange af dem både fra swinger-miljøet og fra min tid som glædespige og fra venner og veninder, eks'er osv. så er der jo ikke data nok til en statistisk generalisering... ikke endnu i hvert fald  

Intet af ovenstående har jo særlig indflydelse på hvordan jeg som kone/kæreste oplevede det første gang jeg oplevede det i en kernefamilie-relation set fra konens side. Så enhjørning eller ej... det er stadig relevant og måske endda brugbart vil jeg mene. 
Konen til @r4s og ham selv ved formentlig heller ikke hvad der er rigtigt for HAM og hvad der er rigtigt for HENDE, selvom vi ikke ved ret meget om hvad HUN tænker her, da hun (forhåbentlig) ikke deltager eller læser med i tråden her.

 

Redigeret 7. Marts, 2023 3 år af Eva Nadine

Eva Nadine skrev, for 2 minutter siden:

Hun har jo ikke har haft chancen for at vise om hun er det eller ej.

Jo, det har hun da. I hvert fald delvist. Ligesom @r4s ved hun jo godt, at hans ønske om BDSM ikke blev imødekommet. Hun kunne jo også have foreslået, at han fik tilfredsstillet dette ude i byen, i bedste @Eva Nadine-stil. At @r4ss kone nok ikke lige tænker på det som det første, er forståeligt nok, men chancen har da været der. Også for at høre @r4s om, hvordan har har det med, at hans ønske ikke efterkommes. Er det at lægge for meget “skyld” over på hende at se det på den måde? Ja, det er det nok, men som nævnt, så har hun i min optik haft muligheden for det.

r4s skrev, for 15 timer siden:

Hej Eroguide forum.



Er der nogen der har erfaringer de kan dele af eller lign? Alle tanker modtages, bare dialogen foregår på en ordenlig måde.

God aften derude

Jeg havde mange af de samme tanker som dig, kan man være det bekendt osv.

Vi har forskellige ting vi tænder på -du bdsm mig den blide version.

Hvorom alting er, så et vi her kun én gang medmindre man tror på reinkarnation, så medmindre du gør skade på dem du virkelig elsker, så forfølg dine fantasier/ønsker, for får du først udlevet dem så vil du blive et bedre menneske og alt det positive som kan springe ud derfra.

Vi er her kun én gang. (Indtil det modsatte er bevist).

Max Power skrev, for 16 minutter siden:

Hvorom alting er, så et vi her kun én gang medmindre man tror på reinkarnation, så medmindre du gør skade på dem du virkelig elsker, så forfølg dine fantasier/ønsker, for får du først udlevet dem så vil du blive et bedre menneske og alt det positive som kan springe ud derfra.

Vi er her kun én gang. (Indtil det modsatte er bevist).

Jeg er egentlig rigtig enig i, at det er vigtigt at prøve det man vil i livet. Men jeg synes også det lige er værd at nævne, at når du vælger at gifte dig, så vælger du at tage hånd om din partners lykke på lige fod med din egen. Hvis man ikke vil det, så er man fri til ikke at blive gift. Eller at vente til man har prøvet hvad man ville.

Synes ikke blot det er et sort eller hvidt spørgsmål om, hvorvidt man skader dem man elsker. Det er et spørgsmål om, at man gambler med deres lykke. Er sikker på, at de fleste mænd godt kunne være deres kone utro uden hun nogensinde finder ud af det, og så kan man diskutere om det er okay, når intet gik udover hende og manden bliver gladere - det kan måske endda resultere i, at hele ægteskabet bliver bedre. Der er sikker en masse filosofi i, hvorvidt det scenarie er godt eller ej. Hvorvidt respekten betyder noget, når hun ikke ved det.

Der er så bare også det, at resten at livet er der en chance for, at hun på den ene eller anden måde finder ud af det. Og det kan ødelægge hele hendes verden - og dermed nok også din verden. Og børnenes verden. Og det er ikke noget man kan have 100% kontrol over - det er et gamble for hvorvidt det ene eller andet scenarie bliver ens fremtid.

Så ja, synes bare lige man skal have i tankerne, at selvom man kun lever én gang, så gør din kone jo også kun det. Og utroskab har altid potentiellet for, at ødelægge hendes liv. Nok ikke sådan hun håber på, at hendes eneste liv ender.

Only_by_Night skrev, for 3 timer siden:

Jeg er egentlig rigtig enig i, at det er vigtigt at prøve det man vil i livet. Men jeg synes også det lige er værd at nævne, at når du vælger at gifte dig, så vælger du at tage hånd om din partners lykke på lige fod med din egen. Hvis man ikke vil det, så er man fri til ikke at blive gift. Eller at vente til man har prøvet hvad man ville.

Synes ikke blot det er et sort eller hvidt spørgsmål om, hvorvidt man skader dem man elsker. Det er et spørgsmål om, at man gambler med deres lykke. Er sikker på, at de fleste mænd godt kunne være deres kone utro uden hun nogensinde finder ud af det, og så kan man diskutere om det er okay, når intet gik udover hende og manden bliver gladere - det kan måske endda resultere i, at hele ægteskabet bliver bedre. Der er sikker en masse filosofi i, hvorvidt det scenarie er godt eller ej. Hvorvidt respekten betyder noget, når hun ikke ved det.

Der er så bare også det, at resten at livet er der en chance for, at hun på den ene eller anden måde finder ud af det. Og det kan ødelægge hele hendes verden - og dermed nok også din verden. Og børnenes verden. Og det er ikke noget man kan have 100% kontrol over - det er et gamble for hvorvidt det ene eller andet scenarie bliver ens fremtid.

Så ja, synes bare lige man skal have i tankerne, at selvom man kun lever én gang, så gør din kone jo også kun det. Og utroskab har altid potentiellet for, at ødelægge hendes liv. Nok ikke sådan hun håber på, at hendes eneste liv ender.

Helt sort og hvidt, så er situationen én når man bliver gift og med tiden ændrer den situation sig, så kan man forsøge at tilpasse sig den nye situation om muligt hvis det ikke er muligt så mener jeg at begge parter er frie til at søge alternativer for hver især at få en hverdag til at fungere, med de muligheder dét nu indebærer.

Ja et ægteskab er som udgangspunkt for evigt, men som du og jeg ved varer intet evigt.

Max Power skrev, for 5 timer siden:

Helt sort og hvidt, så er situationen én når man bliver gift og med tiden ændrer den situation sig, så kan man forsøge at tilpasse sig den nye situation om muligt hvis det ikke er muligt så mener jeg at begge parter er frie til at søge alternativer for hver især at få en hverdag til at fungere, med de muligheder dét nu indebærer.

Ja et ægteskab er som udgangspunkt for evigt, men som du og jeg ved varer intet evigt.

Forstår ikke helt hvad din pointe er med det? Ja, selvfølgelig ændrer ting sig, det er jo hele problematikken for OP. Men jeg sagde jo aldrig, at man ikke er fri til at søge alternativer? Jeg siger, at når man søger et alternativ bag sin partners ryg, og det er noget der vil fuldstændig knuse dem hvis de fandt ud af det, ja så er det da ikke ikke moralsk okay gjort.

Man har meget simpelt fire muligheder. Man bider det i sig, man finder en løsning sammen, man går fra hinanden eller man er utro. De tre første er helt fine, men den sidste er ikke moralsk okay. Vil tværtimod sige, at det kun er værre når man har været sammen længe. Man får børn, man bygger et liv sammen. Jo mere man bygger, jo mere er der at ødelægge - og her taler jeg altså ikke om den der er utro (han må jo tage konsekvenser af sine handlinger), men den der bliver udsat for det (hun / han har jo ikke gjort noget, de er bare offer).

Som du siger - inter varer evigt. Jamen i så fald må man sgu få sig et par nosser og få sig den skilsmisse. Eller finde en løsning med sin partner.