Max Power

Hej @Den erfarne Mange tak for dit udførlige svar, beklager hvis mit indlæg fremstod negativt. Du/i gør et godt stykke arbejde 💪

Fedt at i kender jeres status, har i en form for retningslinje ift flytning rundt på indlæg, eller sker det på pga jeres individuelle opfattelse? Jeg kan godt relatere til det hemmelige i det hele, men så er i ikke anderledes end de administratorer vi havde før. Bortset fra nu flytter i rundt på indlæg og lukker ned for kommentarer i det skjulte? Ret mig gerne, med navns nævnelse

Ang superbrugere. Ved superbrugerne at de er superbrugere? Er superbrugerne listet et sted så man kan se hvem der er superbruger? Hvad er kriterierne for at blive en superbruger?

Som barn og voksen var det intet problem, men følsomheden er forsvundet sammen med forhuden, deri er min nye udfordring. Men godt at du fik det løst uden udfordringer, tænker du at det var pga den unge alder du fik det gjort i og du dermed har kunnet “arbejde udenom “ den manglende følelse, eller hvordan virker det for dig?

Med håb i stemmen, taler vi om måneder eller år? 🤞

Du skal heller ikke være enig, på nogen måde 👍🏻 Min situation er anderledes end din, længere er den ikke. I 50+ år kunne jeg trække den tilbage, indtil dagene/ ugerne efter det hidsige HJ hvorefter det blev fysisk umuligt at gøre det som jeg i 50+ år havde gjort. Jeg havde et problem, jeg reagerede på det, men jeg savner stadig den “beskyttelse” min forhud gav mig i det daglige liv.

Njaaa så formoder jeg at din er intakt. Når først den er væk, vil du begynde at sætte pris på de funktioner den udfører uden at du er klar over det.

Tak for empatien, og du har ret behold den så længe du kan, dét er min erfaring 😉

“tak” for en sørgelig smiley @Brunfilla Kan kun formode at du har skildt dig af med din forhud uden efterfølgende erfaringer af den negative natur, al respekt for det.

Det jeg mener er det “arbejde” forhuden udfører i det skjulte uden af vi som mænd er klar over indsatsen, smørelse friktion osv. Det som er mit budskab, sæt pris på din hårdtarbejdende ven mens du har ham/den

Nej i dette tilfælde var det min forhud der er tale om.

@Brunfilla Det blev virkelighed for mig i starten af året efter et hidsigt handjob, ved ikke om det var synderen men før dette havde jeg ingen udfordringer med stramhed… Det blev så slemt at jeg måtte søge læge, og i samråd med ham fik jeg en tid til at få min stiltiende ven fjernet, der var ikke andre muligheder. Men nu kan jeg godt se/fornemme det arbejde der er blevet udført i det skjulte.

Som mange af mine medsammensvorne måske har oplevet så kommer der en tid hvor man måske bliver nødt til at tage afsked med en af livets bedste venner, én som er der for dig når du er nede, én som er der for dig når du har en dårlig dag, én som er der når du vågner om morgenen. Du er født med vennen ( som mand ) men den dag han/den er væk, først da kan du se hans/dens sande værdi. Derfor denne ode. Ode til min forsvundne forhud Kære forhud, hvor blev du af? Du tog af sted – helt uden straf. Ingen afsked, ingen tale, du forlod mig på et operationsleje. Du var min trofaste regnfrakke, min lille elastiske sovepose, takke. Altid klar i sol og blæst, du gjorde hverdagen lidt mere fest. Nu står glidemidlet fast på hylden, som ketchup ved siden af pølsen. Før gled alting ganske let, nu kræver projektet lidt mere fedt. Følsomheden tog du med, din skurk, du efterlod mig med et lettere sløvt værk. Jeg savner de dage, hvor et lille strøg kunne sende hjernen på en længere flugt. Hvis himlen har en afdeling for tabte forhuder, så håber jeg, du ligger dér og nyder. Må englene pudse dig med største flid, mens du tænker: “Vi havde nu en god tid.” Farvel, min gamle ven, mit hudbeklædte skjold. Du gjorde livet lidt varmere, lidt mindre koldt. Skål for dig – hvor end du er, du var måske lille… men savnet er stort, det sværger jeg her. Andre som savner deres lille ven som arbejdede i det skjulte?

@Dieve IV. - New Hope If you are ever in my area, the south of Jutland. Please feel free to to drop me a line, I would love to meet you 🥰